What do you think?
Rate this book
Dansk Standard
Manden E lever en ensom og anonym tilværelse dedikeret til virksomheden Dansk Standard, som standardiserer størrelsen på alt fra indkøbskurve til fatninger på elpærer. Arbejdet holder kaos under kontrol, som hans søster, Mette, siger. Hun er læge, plages af et formørket sind og prøver jævnligt at tage livet af sig. Da hun bliver indlagt med alvorligt blodtab efter at have foretaget en abort på sig selv, begynder E’s ordnede tilværelse at blive gennembrudt af en anden skræmmende og voldelig virkelighed, og snart ved han ikke længere, hvem han selv er.
Dansk Standard er en horrorroman om et søskendepar, der bliver hjemsøgt af fortiden – en mørk og mareridtsagtig fortælling om gengangere og ondskabens realitet.
Dansk Standard er en horrorroman om et søskendepar, der bliver hjemsøgt af fortiden – en mørk og mareridtsagtig fortælling om gengangere og ondskabens realitet.
278 pages, Paperback
First published October 25, 2019
3 people are currently reading
82 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 18 of 18 reviews
January 7, 2020
Det er som at læse et mareridt; makabert, uhyggeligt, klamt. Men jeg kunne ikke stoppe!
November 23, 2020
Kan du standardisere kaos? Kan du begrave fortiden? Kan du bedøve smerten? Hvad gør du hvis folk omkring dig ikke vil lade de døde hvile? Kan du accepterer ondskabens realitet?
Dansk standard handler om søskendeparret E og Mette, der lever meget forskellige liv.
E arbejder på kontor hos Dansk Stadard, bor alene i en lille lejlighed på syvende etage uden elevator og ser efter eget udsagn helt almindelig ud – ingen særlige kendetegn.
Mette bor også alene, men i en stor lejlighed med udsigt til Øresund, hun er læge på Rigets traumecenter og hyppig patient på samme hospitals psykologiske afdeling, hvor hun indlægges efter hvert af sine mange selvmordsforsøg.
Bogen lægger meget normalt ud. De lever begge i høj grad for deres arbejde. De virker begge ensomme. E har sociale problemer (social angst?) og Mette lider at gentagne depressioner grundet traumer i barndommen som E dog nægter at kunne huske. Efter Mette kommer på hospitalet grundet en mislykkedes gør-det-selv-abort, begynder E langsomt at huske ting fra deres barndom som han ellers har fortrængt. Historien bliver mere og mere mærkelig efterhånden som den skrider frem. E møder en pige som sendere ham miksede signaler, Mette kommer i kontakt med noget der mest af alt ligner en sekt og så ruller bolden ellers. Bogens handling bliver ved med at stige på absurditetsbarometeret indtil det ved klimaks nær enden når ’david lynch’- højder.
Jeg spekulerede længe i hvor meget af det der stod var rigtigt eller fantasi, om en eller begge fortællere var utroværdige og om nogle af de mærkelige ting der sker, var symboler på andre ting. Det kunne jeg godt lide – at Leine holdt mig på tæerne – og jeg var også ret begejstret for Leines beskrivelser af hospitalsmiljøet hvor Mette færdes. Bogen er velskrevet og spændende langt hen ad vejen, men det bliver alligevel lidt for syret til denne læser og der er en del af narrativet jeg slet ikke forstår meningen med (det er også noget af det mest absurde i bogen).
Bagsiden beskriver fortællingen som en horror-roman, men jeg synes nu mere den bare er absurd, om end der er visse elementer af især body-horror.
Dansk standard handler om søskendeparret E og Mette, der lever meget forskellige liv.
E arbejder på kontor hos Dansk Stadard, bor alene i en lille lejlighed på syvende etage uden elevator og ser efter eget udsagn helt almindelig ud – ingen særlige kendetegn.
Mette bor også alene, men i en stor lejlighed med udsigt til Øresund, hun er læge på Rigets traumecenter og hyppig patient på samme hospitals psykologiske afdeling, hvor hun indlægges efter hvert af sine mange selvmordsforsøg.
Bogen lægger meget normalt ud. De lever begge i høj grad for deres arbejde. De virker begge ensomme. E har sociale problemer (social angst?) og Mette lider at gentagne depressioner grundet traumer i barndommen som E dog nægter at kunne huske. Efter Mette kommer på hospitalet grundet en mislykkedes gør-det-selv-abort, begynder E langsomt at huske ting fra deres barndom som han ellers har fortrængt. Historien bliver mere og mere mærkelig efterhånden som den skrider frem. E møder en pige som sendere ham miksede signaler, Mette kommer i kontakt med noget der mest af alt ligner en sekt og så ruller bolden ellers. Bogens handling bliver ved med at stige på absurditetsbarometeret indtil det ved klimaks nær enden når ’david lynch’- højder.
Jeg spekulerede længe i hvor meget af det der stod var rigtigt eller fantasi, om en eller begge fortællere var utroværdige og om nogle af de mærkelige ting der sker, var symboler på andre ting. Det kunne jeg godt lide – at Leine holdt mig på tæerne – og jeg var også ret begejstret for Leines beskrivelser af hospitalsmiljøet hvor Mette færdes. Bogen er velskrevet og spændende langt hen ad vejen, men det bliver alligevel lidt for syret til denne læser og der er en del af narrativet jeg slet ikke forstår meningen med (det er også noget af det mest absurde i bogen).
Bagsiden beskriver fortællingen som en horror-roman, men jeg synes nu mere den bare er absurd, om end der er visse elementer af især body-horror.
November 19, 2019
Horror-roman, kaldes bogen på omslaget. Og ja og jo, den flyder da også til randen med bizariteter og ubehageligheder, er direkte klam indimellem og har mange lange tråde til det overnaturlige. Det er bestemt ikke nogen hyggehistorie det her. Men horror? Er det ikke først lykkes, hvis man som læser bliver skræmt, bange, grebet af rædsel? Det sker ikke for mig. Så som horror betragtet, synes jeg klart at Dansk Standard fejler.
Det jeg mangler, er en åbning til mig ind i historien. Et identifikations-punkt, kan man vel sige. Et sted, hvor jeg bare antydningsvist - der skal i grunden ikke så meget til - kan tænke “ligesom mig”. Men jeg finder ingen knage til min empati; intet som mine spejlneuroner kan danse med. Det er simpelthen fra starten af for underligt til identifikation. På den måde bliver jeg efterladt på ydersiden af fortællingen, og så udebliver horror-effekten trods alskens ulækre hændelser i historiens løb. Det kan være en fin litterær pointe, men det er ikke pointen i horror.
Til gengæld sker der noget andet efterhånden som teksten udvikler sig. Der er noget her, der lykkes i spillet mellem tekstens form, og så den historie den bærer frem. Det er faktisk virkelig godt lavet. Centrum i tricket er sandsynligvis de to skiftevist jeg-fortællende søskende. Læge-søsteren og standardiserings-broren. Og så sker der en masse mærkeligt i, med og omkring dem. Blandt andet noget med nogle biller, og herunder en meget stor og fransktalende en, og dér fra bliver det så underligt på et helt uventet niveau.
Men man kommer jo nemt til at sige for meget i sådan en anmeldelse. Jeg oplever, at der sker noget nyt her i Leine-land, og det er sgu spændende. Mere, tak: Jeg vil med.
Det jeg mangler, er en åbning til mig ind i historien. Et identifikations-punkt, kan man vel sige. Et sted, hvor jeg bare antydningsvist - der skal i grunden ikke så meget til - kan tænke “ligesom mig”. Men jeg finder ingen knage til min empati; intet som mine spejlneuroner kan danse med. Det er simpelthen fra starten af for underligt til identifikation. På den måde bliver jeg efterladt på ydersiden af fortællingen, og så udebliver horror-effekten trods alskens ulækre hændelser i historiens løb. Det kan være en fin litterær pointe, men det er ikke pointen i horror.
Til gengæld sker der noget andet efterhånden som teksten udvikler sig. Der er noget her, der lykkes i spillet mellem tekstens form, og så den historie den bærer frem. Det er faktisk virkelig godt lavet. Centrum i tricket er sandsynligvis de to skiftevist jeg-fortællende søskende. Læge-søsteren og standardiserings-broren. Og så sker der en masse mærkeligt i, med og omkring dem. Blandt andet noget med nogle biller, og herunder en meget stor og fransktalende en, og dér fra bliver det så underligt på et helt uventet niveau.
Men man kommer jo nemt til at sige for meget i sådan en anmeldelse. Jeg oplever, at der sker noget nyt her i Leine-land, og det er sgu spændende. Mere, tak: Jeg vil med.
August 29, 2023
Hørt som lydbog. Indlæst af Morten Thunbo.
Det er nok en af de mest syrede og groteske historier, jeg har hørt længe. Horror? Nej, men bogen er så meget andet. Er du til sort humor, der for længst har krydset grænsen til det urealistiske og skæve, så bør du give "Dansk Standard" en chance. Jeg kan ikke love dig, at du vil kunne lide den, men jeg kan garantere, at du får en på opleveren.
Det er nok en af de mest syrede og groteske historier, jeg har hørt længe. Horror? Nej, men bogen er så meget andet. Er du til sort humor, der for længst har krydset grænsen til det urealistiske og skæve, så bør du give "Dansk Standard" en chance. Jeg kan ikke love dig, at du vil kunne lide den, men jeg kan garantere, at du får en på opleveren.
April 8, 2022
I’m glad I’m finally done with this book. It was often disgusting and horrifying, e.g. description of self performed abortion, but in general it was interesting to see where the whole story was going. Sometimes it seemed like a complete nonsense (change the damn lock, people!), sometimes it’s not clear if it’s a dream or reality.
It was a long time since I read something in Danish, so it was challenging both language and content wise .
It was a long time since I read something in Danish, so it was challenging both language and content wise .
January 5, 2025
En læseoplevelse, der bed så hårdt fast, at jeg måtte færdiggøre bogen samme dag, som jeg begyndte.
October 25, 2020
En absurd, surrealistisk og helt igennem underholdende fortælling gemmer sig i Kim Leines horrorroman "Dansk Standard", som udover en hemmelig og temmelig skummel gruppe læger, også byder på en noget alternativ #metoo-situation involverende en hund… (Det er bare forkert på så mange måder!)
I historien møder vi søskendeparret E og Mette, som begge lider af deres forfærdelige barndom - dog på hver deres måde.
E lever umiddelbart et meget normalt liv; han gør alt for ikke at gøre noget forkert, og ofte forsvinder han simpelthen i mængden. E har fortrængt alle de grimme minder fra barndommen og nægter at snakke om det. Men da han adopterer en hund, som ikke er helt almindelig, begynder nogle af barndomstraumerne at dukke op til overfladen.
Mette er læge på et traumecenter, men hun er så påvirket af barndommens traumer, at hun med jævne mellemrum prøver at begå selvmord og ender med at blive indlagt, blot for at blive udskrevet og vende tilbage til sin lægegerning som om intet var sket - og sådan kører det i ring.
Under en af Mettes mange indlæggelser kommer hun i forbindelse med Teosofisk Verdensuniversitet; en gruppe som tror på, at naturvidenskab og åndelighed hører sammen. Men ret hurtigt bliver det klart, at ikke alt gruppen foretager sig tåler dagens lys - f.eks. har de haft held til at dyrke fransktalende biller på et ret ubehagelig sted, og nu arbejder gruppen ihærdigt på at vække de døde til live igen.
I bearbejdningen af deres barndomstraumer tager Mette og E kampen op mod Teosofisk Verdensuniversitet - de har på ingen måder lyst til at skulle slå deres fortid ihjel endnu engang.
Med "Dansk Standard" får man ikke en klassisk horrorroman. Den ubehagelige undertone som hersker hele bogen igennem, efterlader læseren i en gotisk stemning, som bidrager til uhyggen. Men i takt med at "weirdness"-faktoren stiger, så forsvinder det skræmmende. Surrealismen og absurditeten vælter ind over læseren, og til sidst sidder man tilbage med et fåret udtryk i ansigtet og tænker: "Hvad pokker er det lige, jeg sidder og læser?!?!" Men jeg kan ikke påstå andet, end jeg var sindssygt godt underholdt hele vejen igennem. Det var absolut ikke en stil, jeg ville have forventet af Kim Leine - men jeg kan lide det!! Mere grotesk realisme, tak!
Læs den, hvis du er frisk på en noget anderledes fortælling, som vil ryste dig i din grundvold - Jeg garanterer, at du vil aldrig lade din hund sove i din fodende igen!
I historien møder vi søskendeparret E og Mette, som begge lider af deres forfærdelige barndom - dog på hver deres måde.
E lever umiddelbart et meget normalt liv; han gør alt for ikke at gøre noget forkert, og ofte forsvinder han simpelthen i mængden. E har fortrængt alle de grimme minder fra barndommen og nægter at snakke om det. Men da han adopterer en hund, som ikke er helt almindelig, begynder nogle af barndomstraumerne at dukke op til overfladen.
Mette er læge på et traumecenter, men hun er så påvirket af barndommens traumer, at hun med jævne mellemrum prøver at begå selvmord og ender med at blive indlagt, blot for at blive udskrevet og vende tilbage til sin lægegerning som om intet var sket - og sådan kører det i ring.
Under en af Mettes mange indlæggelser kommer hun i forbindelse med Teosofisk Verdensuniversitet; en gruppe som tror på, at naturvidenskab og åndelighed hører sammen. Men ret hurtigt bliver det klart, at ikke alt gruppen foretager sig tåler dagens lys - f.eks. har de haft held til at dyrke fransktalende biller på et ret ubehagelig sted, og nu arbejder gruppen ihærdigt på at vække de døde til live igen.
I bearbejdningen af deres barndomstraumer tager Mette og E kampen op mod Teosofisk Verdensuniversitet - de har på ingen måder lyst til at skulle slå deres fortid ihjel endnu engang.
Med "Dansk Standard" får man ikke en klassisk horrorroman. Den ubehagelige undertone som hersker hele bogen igennem, efterlader læseren i en gotisk stemning, som bidrager til uhyggen. Men i takt med at "weirdness"-faktoren stiger, så forsvinder det skræmmende. Surrealismen og absurditeten vælter ind over læseren, og til sidst sidder man tilbage med et fåret udtryk i ansigtet og tænker: "Hvad pokker er det lige, jeg sidder og læser?!?!" Men jeg kan ikke påstå andet, end jeg var sindssygt godt underholdt hele vejen igennem. Det var absolut ikke en stil, jeg ville have forventet af Kim Leine - men jeg kan lide det!! Mere grotesk realisme, tak!
Læs den, hvis du er frisk på en noget anderledes fortælling, som vil ryste dig i din grundvold - Jeg garanterer, at du vil aldrig lade din hund sove i din fodende igen!
March 1, 2023
Fin historie. God fremgang. Rimlig tam slutning og har nogle desiderede ulækrer scener.
January 8, 2023
Leine har forlatt sin el epico historico-sjanger og slått følge med Faldbakken og Colling Nielsen inn i det absurde. Jeg registrerer at norske anmeldere ikke helt forstår Leine sitt prosjekt. Dem om det. Det gjør kanskje ikke jeg heller. Meg om det.
Den første hovedpersonen vi møter er en ganske firkanta type (kjenner meg igjen), ansatt i et firma som heter Dansk standard, antagelig med oppgaver som skal sørge for et mest mulig forutsigbart og firkanta samfunn (hei! hei!). Så støter han og hans søster på teosofiske disipler og etterhvert sklir de et godt stykke inn i twilight zone.
Dansk standard kan forstås som en historie om overgrep og påfølgende traumer i dekke av en rekke elementer av grøss og gru. Den kan helt sikkert forstås på en rekke andre måter også og sikkert også til en full straight i maxi yatzi. Selv tar jeg sikte på å trille firere for Leine sin siste.
Den første hovedpersonen vi møter er en ganske firkanta type (kjenner meg igjen), ansatt i et firma som heter Dansk standard, antagelig med oppgaver som skal sørge for et mest mulig forutsigbart og firkanta samfunn (hei! hei!). Så støter han og hans søster på teosofiske disipler og etterhvert sklir de et godt stykke inn i twilight zone.
Dansk standard kan forstås som en historie om overgrep og påfølgende traumer i dekke av en rekke elementer av grøss og gru. Den kan helt sikkert forstås på en rekke andre måter også og sikkert også til en full straight i maxi yatzi. Selv tar jeg sikte på å trille firere for Leine sin siste.
February 19, 2022
Yderst mærkelig bog, som jeg ikke helt kunne slippe, når jeg først var gået i gang. Jeg måtte se hvor de hele førte hen.
Jeg kunne godt lide den skiftende synsvinkel mellem HP og hans søster og hvordan der langsomt blev afdækket mere, samtidig med at historien ud(/ind-)viklede sig i mere og mere absurd retning. Der var mørke beskrivelser og en spændende indviklen mellem virkelighed og mystisk fiktion.
Måske fordi en del af handlingen var så absurd, var det ikke en bog der sådan rigtig fik mig til at leve mig ind i den og "connecte" med personerne.
Jeg kunne godt lide den skiftende synsvinkel mellem HP og hans søster og hvordan der langsomt blev afdækket mere, samtidig med at historien ud(/ind-)viklede sig i mere og mere absurd retning. Der var mørke beskrivelser og en spændende indviklen mellem virkelighed og mystisk fiktion.
Måske fordi en del af handlingen var så absurd, var det ikke en bog der sådan rigtig fik mig til at leve mig ind i den og "connecte" med personerne.
November 10, 2022
Ganske ekkelt uten at det trekker ned. Som vanlig fra Kim Leine en deilig flyt i språket med en lekende letthet gjennom de tyngste temaer. Det som trekker ned for meg er slutten - et kapittel eller to for lang. Jeg hadde kanskje heller ønsket meg å dikte resten selv.
March 1, 2020
3,5 stjerner
November 2, 2021
Så absurd, makaber, morbid. Både vildt underholdende og helt gak og forvirrende. Kunne godt lide den, ved ikke om jeg fattede den.
April 9, 2022
Absurd bok, men klarte ikkje heilt å legge ho frå meg heller.
August 11, 2023
Interessant, psykotisk, vild historie med også relevante indsigter.
Mange strukturer og sammenhænge.
Mange strukturer og sammenhænge.
September 29, 2025
6.86 = 3.5*
December 17, 2019
Meget syret, klam og unheimlich, men den bliver aldrig rigtig skræmmende. Første del er markant anderledes en meget af resten, og slår tonen an til en postkolonial læsning, som resten af romanen ikke helt matcher. Den er så absolut læsbar, og på mange måder interessant, men den bevægede mig ikke rigtig.
December 27, 2025
Galt eller genialt? Jeg hælder nok mest til det første... Men man bliver nødt til at læse det hele alligevel.
Displaying 1 - 18 of 18 reviews