“Jeg tror ikke på ét eneste ord, jeg tror kun på alle ord tilsammen.”
Der er nogen der mener, at et vellykket digt er et, hvori ordene dirrer med mest mulig betydning. Men hvor er det et økonomisk syn på poesien, dét, at man bare bestandigt kan lade ord med mening ud i det endeløse.
UKON skriver om værdi og tidlig liv på en betydningsanmassende måde. Men pludselig så åbnes en faldlem, og så falder al betydning ud. Ned i mørket under sproget. Det sker i mødet med det absurde. Hvor skønt betydning kan eksistere for blot en stund.