Jump to ratings and reviews
Rate this book
Rate this book
”Nøks?” Min puls hamrer i ørerne.
Hun bevæger sig svagt og klynker. ”Brænder ... overalt. Ild ...”
Hendes hånd er ujævn. Jeg ser ned. Håndryggen er ét stort sår.
Røde brandvabler bobler frem på hendes kinder, og hun slår om sig for at slukke flammerne der ikke findes.

En mystisk sygdom rammer Luscuro. Der ser ikke ud til at være en kur, og elementkræfterne hjælper ikke – tværtimod!
Samtidig nærmer placeringen sig; ceremonien der skal afgøre hvor Gry og de andre andetårsaspiranter skal i lære. De fleste sendes til deres respektive siksterbyer, men Grys navn lander et andet, meget farligere sted. Skal hun følge Gudindens vilje? Eller endnu værre, afslå?
En hemmelighedsfuld del af Luscuro åbner sig langsomt mens dronning Sora vinder støtte fra utænkelig hånd ...

Elementsygen er andet bind i serien Sprækken til Luscuro. Her støder Gry på både venskab og kærlighed – men også fjender, en altødelæggende ubalance og hemmeligheder langt større end dem Aalborg nogensinde skjulte.

416 pages, Hardcover

First published April 16, 2020

3 people are currently reading
109 people want to read

About the author

Julie Midtgaard

14 books119 followers
Hej!
Jeg hedder Julie Midtgaard og er forfatter til den nye fantasyserie Sprækken til Luscuro.

Jeg har altid haft en drøm om at blive forfatter. Inden jeg lærte at skrive, lavede jeg små bøger til mine yngre søskende fyldt med tegninger. Senere med ord. Til forældremøderne bad lærerne mine forældre om hjælp til at begrænse sidetallet i mine fristile. Det løste jeg ved at skrive ulæseligt småt.

Efter folkeskolen lagde jeg fortællingerne på hylden i næsten 10 år. Først i 2015 fik en novellekonkurrence mig til at genoptage skriverierne og melde mig ind i skriveforeningen HUF (Håbefulde Unge Forfattere). Jeg vandt konkurrencen hvilket gav mig mod på at indsende en række noveller til forlag. Nogle blev antaget, men lige så mange fik afslag.

I 2017 tog jeg et års skriveorlov. Jeg skrev fra tidlig morgen til sen aften. Også i weekenderne. Her færdigskrev jeg min første roman, og redigerede, redigerede og redigerede.

Romanen fik tre afslag.

I 2018 indsendte jeg roman nummer to, Elementprøven, til mit drømmeforlag. Nogle måneder senere ringede telefonen på mit arbejde. Det var redaktøren fra forlaget. Hun ville gerne give Elementprøven en chance – og desuden bede mig om at gå i gang med at skrive efterfølgeren …

Jeg skriver primært fantasy til unge. Elementprøven er min debutroman. Enkelte af scenerne er første gang beskrevet i mine kladdehæfter fra 4. klasse.

Hvis du er nysgerrig, kan du finde meget mere om både mig og mine bøger lige her: https://www.juliemidtgaard.dk

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
124 (40%)
4 stars
128 (41%)
3 stars
50 (16%)
2 stars
4 (1%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 30 of 37 reviews
Profile Image for PleaseJustLetMeRead.
1,031 reviews31 followers
September 16, 2021
Anden læsning;
Åh, jeg elsker det her univers ❤️
(ja ja, læseplanen siger vi først er færdige i morgen, men kører sydpå allerede i morgen tidlig og får lidt ud af området før Fantasy-festivallen.. 😉)

Første læsning;
Åh - for pokker, Julie ❤️😍🥰
Sikke en rejse, vi kommer med på her; Gry bliver virkelig prøvet af på nogle punkter, som jeg i hvert fald ikke havde forudset, da jeg blev færdig med Elementprøven, både på det personlige plan og i forhold til hendes elementkræfter, som rummer flere aspekter end først antaget. Det er ikke sådan lige at forudse næste skridt, og hvad det nøjagtigt er, Gry har i vente fremadrettet - for handlingen kan stadig tage mange drejninger, især med alt det nye, vi lærer her i bogen om både Gry og Luscuro i det hele taget. Nogle ting er nogenlunde sikre og til at forudsige, men der er også stadig mange ubekendte og mange spørgsmål, jeg glæder mig til at få svar på i bog 3 - som næsten ikke er til at holde ud at skulle vente på nu!
Gry har fra start været en nuanceret karakter, der ikke passer ind i den almindelige steretyp for, hvordan heltinden er, men til gengæld meget menneskelig. Hun er usikker på sig selv, tvivler på sin kunnen, kæmper med sit temperament, og er i sine følelsers vold flere gange, både i bog 1 og i bog 2 - som hendes jævnaldrende, unge i 14-15 års alderen nu er flest. Hun er relaterbar og til at tage og føle på.
Der snakkes meget om balance i tingene her i bog 2, både på et personligt plan og som noget rent større, og også Gry må kæmpe med sin indre balance, nu hvor hun endnu en gang skal forsøge at passe ind et sted, der er markant anderledes end det, hun tidligere har været vant til. Det er svært at lægge låg på frustrationerne, når de er ved at blive for meget. Samtidigt kan dét, at man bliver presset ud i at løse nogle fælles udfordringer måske netop være det, der gør at frustrationerne over visse andre blive mere overkommelige - trods det, at førstehåndsindtrykket af visse karakterer ikke er det bedste.
Grys følelsesmæssige udvikling er virkelig interessant at følge i begge bøger, og det er tydeligt, hvor meget hun udvikler sig igennem det nu cirka halvandet år der er gået for hende siden vi lærte hende at kende. Hun har stadig meget til gode og mange ting, der skal arbejdes med, men det varmer, at der er flere ting, der så småt er begyndt at falde på plads for hende allerede, så hun kan lære sig selv bedre at kende og de rette vilkår for at klare de udfordringer, der uden tvivl stadig venter hende.
Elementerne fylder naturligvis stadig en hel masse her i bog 2, og både Grys og de andres elementkræfter bliver prøvet af, så de viser nye sider af sig selv; det er ikke småting, Gry kan præstere under de rette omstændigheder, og med endnu mere træning bliver det interessant at følge, hvad hendes elementkræfter kan føre til.
World-buildingen er stadig velgennemtænkt og gennemført. Kortene forrest og bagerst i bogen er en god hjælp til at finde ud af, hvor vi er henne, efterhånden som der bliver snakket om forskellige lokationer og rejsemulighederne til og fra forskellige dele af Lusuro. Der er dog også en stor del af kortet som endnu er uudforsket, og man kan næsten ikke undgå at overveje, hvad disse steder mon gemmer på af hemmeligheder.
De væsner, vi møder undervejs både i første og anden bog har deres helt særegne karaktertræk og historie, og det er fedt at der er lavet en kobling mellem de væsner, vi møder i Luscuro, og det, Gry kender fra hendes barndom i Aalborg; det er gennemført, at de myter vi har i vores verden, rent faktisk stammer et sted fra, trods det, at det er en lille detalje i bøgerne her.
Via sociale medier er flere læsere begyndt at foreslå en fagbog over Luscuros planteliv og væsner, - det kunne være sejt at det rent faktisk blev gennemført. Der er allerede benævnt en del planter og væsner i bøgerne ind til videre, og det ville tilføje ekstra dybde til worldbuildingen, at man kunne gå på opdagelse i mange af de hemmeligheder fra Luscuros verden, som af forskellige årsager ikke når at komme med i serien, og så ville et opslagsværk desuden være praktisk ved fremtidige genlæsninger af serien, så man kan hurtigt kan få genopfrisket de forskellige planter og væsners særlige kendetegn og evner.
Profile Image for Maria Blønd.
116 reviews5 followers
September 24, 2021
Ej altså!! Den her er bog 😩

Jeg hader selv spoilere så jeg vil ikke uddybe for meget, men det her en fantastisk bog.

Jeg var skeptisk til at starte med fordi der sker et skift i persongalleriet, men hold nu op hvor det virker.
Jeg lo og græd og lo noget mere. Min hjerte bristede og jeg blev forelsket... Jeg tror ikke at Element krigen kan leve op til den her bog, men jeg glæder mig til at se hvor historien ender 😍

Hvis du er til fantasy så læs den her!
Profile Image for Sabrina.
269 reviews52 followers
June 9, 2020
Elementsygen af Julie Midtgaard er en fantastisk fortælling. Den er mindst lige så god som Elementprøven.
Jeg elsker at vi lærer mere om Luscuro, det er en fantastisk world building forfatteren har gang i.
Det er ingen hemmelighed, at Gry bliver sendt et farligt sted hen. I starten havde jeg llidt svært ved dette sted. Nej, jeg vil ikke afsløre hvor det er eller hvorfor, fordi det vil være en spoiler. Men der gik ikke særlig lang tid, så var jeg fuldstændig opslugt af Gry og det sted hun nu befandt sig. Jeg elsker de nye karakterer vi bliver introduceret for.
Jeg er også vild med Gry. Hun er en fantastisk hovedperson og super relaterbar.
Julie’s skrivestil er noget af det bedste ved bogen. Hendes ord formår virkelig at fange min opmærksomhed. Flere gange blev jeg opslugt af fortællingen, og måtte bare lige læse lidt mere.
Jeg glæder mig allerede til at læse bind 3, og se hvad der sker med Gry, Luscuro og alt andet i denne fantastiske fortælling
.
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren
Profile Image for Benedicte Eriksen .
386 reviews8 followers
September 24, 2021
En fortsættelse der virkelig lever op til sin etter! Jeg har simpelhen forelsket mig i Julies univers, og bliver gentagende gang overrasket over hvor godt det er beskrevet!
Og så nød jeg virkelig bare at følge Gry igen, og se hende blomstre endnu mere i sine nye omgivelser!

“Da jeg begyndte på denne spændende fortsættelse gik der ikke lang til før jeg faldt tilbage i universet og bare nød at følge Gry og hendes nye eventyrer. Jeg havde svært ved at slippe bogen, for den starter bestemt ikke rolig ud, for allerede fra første kapitel spreder Elementsygen sig.
Denne anden bog handler meget om den her mystiske elementsyge der spreder sig, og hvordan Gry skal finde en kur imod den, men der sker altså også mere i løbet af bogen.
Gry kommer ud på lidt af en spændende rejse, hvor hun møder nye arter, et folk siksterne ikke har mødt i lang tid, nye fjender og nye venskaber, og hvor må jeg sige det var en fornøjelse at følge Gry igennem det hele.”

“Gry er stadig en karakter jeg er meget fanget af. I min anmeldelse af første bog nævnte jeg at hun ikke var perfekt, og det er hun stadig ikke, men jeg kan tydeligt mærke en forskel på hende fra første bog til anden bog, jeg føler lidt hun hvilede mere i sig selv efter at have fundet sit element, og hun vokser virkelig jo mere hun bliver udsat for. Jeg glæder mig til at følge hende endnu engang i tredje bog, og især med den opdagelse i slutningen af denne fortsættelse for hold da op en opdagelse! Julie formår virkelig at overraske mig gentagende gange i løbet af denne fortsættelse!”

Læs hele anmeldelsen på bloggen! https://benedictesbogblog.blogspot.co...
Profile Image for You.look.like.a.book.
446 reviews26 followers
June 10, 2020
Allerede i de første sider af Elementsygen suges vi på magisk vis ind i bogens univers. Der er i den grad skruet op for spændingen og uhyggen . Alt er så gennemført, veltænkt og levende beskrevet, at man ikke kun kan se det som en film for sig, men også mærke det. Luscuro tilføjes ikke kun søde svanerokker og eventyrlige smukke havomgivelser, kommunikationskraftstave og romantik men også ækle farlige kæbeål, dødelige brændende gobler, tidsrejser, historiske skriftruller, bedrageriske ondskabsfulde havvæsener, dybe hemmeligheder, skumle planer og åbenbaringer om Luscurus fortid og historie, så man bliver total blæst bagover adskillige gange. Og handlingen er så uforudsigelig. Man sidder flere gange oppe i loftet af bare spænding.

Jeg er fuldstændig forelsket i dette univers, som Julie Midtgaard har skabt.

Dette er en mustread fantasybog. Jeg giver den 6 store stjerner/ 6.

Læs hele min anmeldelse på min blog: www.youlooklikeabook.blogspot.com og følg mig evt på min boginstagram ( fantasybøger) you.look.like.a.book
38 reviews2 followers
August 14, 2022
Sikke en fantastisk bog som får alle ens følelser frem og man føler sig tæt til de forskellige personer som optræder 🥰
Profile Image for Stine.
Author 6 books37 followers
August 24, 2021
Endnu flere spændende elementer end i første bog. Virkelig god
Profile Image for Britt West Jørgensen.
469 reviews5 followers
May 24, 2020
I ‘Elementsygen’ er vi tilbage i Luscuro, hvor Gry og hendes nye venner skal i lære hos de sikstere, som tilhører samme element, som dem selv. Gry tildeles en læreplads hos feliderne i Hakufelina. Hakufelina ligger under havets overflade, og Gry befinder sig dermed langt fra alle, hun kender, og hun må bruge alle sine evner for at kunne klare sig alene blandt feliderne. Samtidig raser elementsygen på overfladen, og Gry frygter for sine venners helbred og liv.

Jeg er vild med Julie Midtgaards serie. Jeg er især imponeret over det univers, hun bygger op. Det er superdetaljeret og meget troværdigt, og der er mange fine beskrivelser af både, sprog, personer og miljø. Beskrivelserne af de forskellige elementer sidder lige i skabet, og det føles næsten som at være der selv, når man læser dem.
Profile Image for Pernille Anette.
183 reviews12 followers
September 20, 2021
Gry og hendes venner starter på 2. skoleår i Notio.
Der går ikke længe før Gry er vidne til noget forfærdeligt der sker for en af hendes veninder.
Flere i landet bliver ramt af en ny sygdom og midt i alt det skal de afsted til deres læreplads i en anden by. Gry skal bo hos det undersøiske folk feliderne. Her skal hun bo i 10 måneder og de kan ikke rigtig lide hun er der. De virker arrogante og sure.
Gry føler sig meget alene.

Det er spændende at følge Grys videre færd i Luscuro. Bogen er fyldt med spænding og problemer, som der skal findes en løsning på.

Jeg synes, det er dybt fascinerende hvordan Julie formår at beskrive og være tro mod, at det hele foregår i vand. Der var dog et sted hvor jeg registrerede, at der stod, der kom en blodDRÅBE ud af fingeren på Gry, men andre steder var det beskrevet at blod flød ud i vandet - ja, der er blod i den her bog!

Dette er klart den bedste i serien jeg har læst ind til videre. Nr 1 var også god, men det her med at det hele er under vandet gør noget helt særligt.

⭐⭐⭐⭐⭐/5
Profile Image for Michell Eriksen .
30 reviews
June 17, 2021
I denne bog er fortsættelsen til element prøven.
Denne gang møder vi Gry lige før hun skal i lære.
En mystisk sygdom begynder at sprede sig i Luscuro, og de ikke kan ikke finde en kur. Gry sende i lære et sted hvor der ikke har været nogen i lærer længe. Gry står over for et valg skal hun takke nej til gudindens placering af hende eller skal hun takke ja.
Luscuro åbner sig mere og mere op og vi finder ud af flere hemmeligheder og mystik.
I dette bind åbner der sig en hemmelig underverden op fyldt med nye og farlige havdyr, dem også nye venskaber, alt imens mørket spreder sig og øger sine tilhænger.

Denne bog har fået mig til at grine, græde og råbe. Jeg har siddet på kanten af sofaen men også putter mig helt ind under dynen. Dette univers som Julie Midtgaard har skabt er dragende og fantastisk. Man kan nemt leve sig ind i denne bog og nærmest se det hele udspille sig for øjenene af en.

Denne bog har mine varmeste anbefalinger og den får alle de stjerner den kan.
Profile Image for Meera.
122 reviews
June 16, 2021
Jeg giver den 4,5 stjerner!

Det her er en virkelig god sequel. Vi ser Gry i et andet sted end Notio, så der bliver udvidet på verden Luscuro. Dog rammer den nok lidt tæt på hjemmet, i forhold til corona, men den er stadig en fantastisk bog!
Profile Image for Henriette Bjerg.
46 reviews1 follower
June 2, 2024
Midtgaard holder mig stadig fanget i Luscuro.

Også ved anden gennemlæsning var det en god fortælling. Og oven i købet var der adskillige detaljer, jeg slet ikke kunne huske.
Profile Image for Marion kielskov.
160 reviews2 followers
May 26, 2021
Virkelig en genial efterfølger, jeg er virkelig ked af det skulle ende sådan for Udas, jeg begyndte virkelig at kunne lide ham, jeg havde mere set, at han overlevede, og måske kunne dukke i den tredje bog? Det er nok bare en ønske tænkning
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Charlotte (Bogrejser).
532 reviews27 followers
April 13, 2020
Allerede fra den første bog i serien havde jeg høje forventninger, og de blev i den grad indfriet! Luscuro føles mere levende nu, hvor verdenen er blevet åbnet op til mere end blot Notio, så Luscuros omfang - både steder og arter - og historie kan få frit spil. Det sker engang imellem, at en bog bringer tårerne frem, hvilket kun gør den bedre - og det gjorde "Elementsygen". Bogens brug af "hints" fra bog 1 er et sjældent syn - jeg kan kun komme i tanke om Pettigrew fra Harry Potter. Det er skønt, når bøgerne i en serie arbejder så smukt sammen! Bestemt anbefalingsværdig :D. Også meget samfundsrelevant lige for tiden...... :P
1 review
December 20, 2022
Jeg var ret vild med Elementprøven, men med Elementsygen har Julie Midtgaard begået en lille genialitet! Ikke blot er bogen meget velskrevet, den er også fyldt med originale idéer og interessante og relaterbare karakterer.
Profile Image for Vivian Winther.
170 reviews4 followers
August 17, 2022
Super god forsættelse på første bog. Universet bliver større og flere elementer kommer til udtryk.
Profile Image for Bogormenanja.
242 reviews12 followers
October 6, 2021
Anmeldelse af Elementsygen af @juliemidtgaard *Anmeldereksemplar*

*Dette er bind 2, du kan finde en anmeldelse af bind 1 i et af mine tidligere opslag*

Vi er tilbage i Luscuro, hvor en mystisk sygdom rammer, og der ikke ser ud til at være en kur, og elementkræfterne hjælper ikke – tværtimod. Samtidig nærmer placeringen sig. Den ceromoni, som afgør, hvor Gry og de andre andetårsaspiranter skal i lære. De fleste sendes til deres respektive siksterbyer, men Grys navn lander et andet, meget farligere sted. Skal hun følge Gudindens vilje?

Jeg er som sædvanlig blæst bagover, hvor dygtig og kreativ forfatteren er. Der er så mange nye detaljer, organismer og omgivelser, og jeg elsker det! Denne bog er meget specielt, og bog 1 er stadig min ynglings, men bog 2 er også virkelig god, om end man lige skal vænne sig til det der sker.

Nogle af hemmelighederne fra bog 1 bliver afsløret, og jeg havde aldrig nogensinde gættet nogle af de hemmeligheder.

Gry er vokset siden bog 1, men der bliver krævet endnu mere af hende i bog 2, og kan hun virkelig leve op til det? Jeg var ret vild med Gry i bind 1, hvor hun havde svært ved at acceptere, at hun ”igen” var ”dårligere” end andre, men jeg er endnu mere vild med de udfordringer, som hun står overfor i bog 2. Der er lagt op til masser af spænding i bog 2, og der er fart over feltet.

Gry er en meget menneskelig karakter, og hun laver mange fejl, men det er også derfor, at man holder af hende, fordi man kan se noget af sig selv i hende – og i de andre karakterer. Ingen af karaktererne er perfekte, de laver fejl – de er menneskelige.

Der er så mange aspekter af den her bog – der er alt det magiske, men der er også alt det menneskelige. Alle kan jo desværre ikke være født som sikster. Forfatteren har skabt et fantastisk univers, og jeg glæder mig så meget til at følge Gry i resten af serien.

Hvis du mangler en fantasy serie og er vild med et fantastisk, gennemtænkt univers, menneskelige karakterer krydret med en smule magi og vigtige temaer, så er dette lige serien for dig 💙
269 reviews3 followers
September 21, 2025
Lige siden jeg læste Elementprøven sprækken til Luscuro , som er første bog i Luscuro universet af Julie Midtgaard fra forlaget Tellerup
.
Så har jeg glædet mig til at læse videre i dette univers og se , hvad der skete for Gry, Akeela og alle de andre .

Elementsygen som jeg netop har læst , er 2 bog i serien . Det er altid spændende og se , om næste bog i en serie kan holde niveauet .

Hvilket der er ingen tvivl om , at den kan 🤩. For den her bog er bare spændende , intens , magisk og har den vildeste worldbuilding og så er denen pageturner uden lige . Jeg læste den på 1 dag, for jeg kunne slet ikke slippe bogen igen .

Universet bliver i denne bog lidt mere mørkt og vi lærer endnu mere om deres element kræfter , og hvad de kan i denne bog . Samtidig med at vi får mødt en masse magiske væsner, som virkelig gør universet interessant .

Gry er stadigvæk en utrolig relaterbar karakter , for hun kan både være stærk, viljefast og drevet . Men samtidig kæmper hun med at tro på sig selv, sine evner osv.
Men sikke en udvikling som hun gennemgår , og vi ser virkelig både hendes stærke og sårbare side og kommer endnu mere ind under huden på hende . Det er fedt .


Historien har så meget at byde på , og jeg kan næsten ikke vente med at læse videre i serien , for det er bare en fed læseoplevelse og jeg vil have mere 🤩.
Profile Image for Mette.
168 reviews20 followers
October 15, 2020
Elementsygen dykker dybere ned under overfladen i Luscuro. Vi lære Gry bedre at kende da hun på sit andet år skal i lære væk fra Notio.
Hun bliver klogere på sine magiske kræfter og samtidig sig selv. Dejligt at se hun udvikler sig.
Vi får et glædeligt gensyn med flere af de karakterer vi mødte i Elementprøven og kan samtidig følge med i hvad der sker rundt om i resten af Luscuro.
Vi møder også nye og spændende karakter som gør denne verden endnu mere forunderlig og interessant.
Profile Image for Jeanette Sigtenborg.
Author 7 books18 followers
Read
August 13, 2022
Spændende fortsættelse. Selv om jeg havde gættet en del af handlingen, var det fedt at dykke dybere ned i universet. Jeg glæder mig til at læse videre og se, hvordan resten af universet og fortællingen udfolder sig.
Profile Image for EvaLovesYA.
1,685 reviews76 followers
Read
October 5, 2020
Rigtig god og spændende fantasy til målgruppen!
Displaying 1 - 30 of 37 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.