What do you think?
Rate this book
Look - Læsninger
Look er en bog om tøj, tekstiler og mode. Om at læse og blive læst, og om den transformative kraft, der findes i at klæde sig på, klæde sig ud og skabe et look. Om stoffet mellem os og resten af verden. I Look podes tøj og læsning på hinanden; i en række tekster, som spænder fra essayistik til lyrisk prosa, undersøger Ida Holmegaard tøj som sprog og materiale. Det er en bog om tøjets roller i litteraturen, i at skabe og omskabe køn, i politiske protester, i magtforhold, i sex, kærlighed og på det prekære arbejdsmarked. Look handler også om hvor tøjet kommer fra, om dets oprindelse i væve og på fabrikker. Tøjet, som er et udtryk og et arbejde, en stemningskatalysator og et effektivt forbyggende middel mod forkølelse.
174 pages, Paperback
First published January 1, 2020
7 people are currently reading
124 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 23 of 23 reviews
March 27, 2022
Hørt som lydbog. Kan stadig ikke definere genren; til tider føltes det som en roman, nogle gange som et essay, andre gange som biografiske dagbogsbidder. Det gør ikke noget, at der ikke er en klar definition, I virkeligheden understreger det bogens pointer - hvad er genre, køn, tøj, andet end selvskabte rammer, vi alt for ofte internaliserer og sammenligner os med? Hvis ikke man passer ind i de rammer, er man så forkert?
Et værk, ligesom en person, ligesom et look, er altid op til fortolkning, og altid i sammenspil med beskuerens eget udgangspunkt. Jeg synes den var virkeligt fin. Temaer som stress, køn, seksualitet, udseende og tøj blev taget seriøst, og flød alle fint sammen i et fløjlsblødt sprog.
Et værk, ligesom en person, ligesom et look, er altid op til fortolkning, og altid i sammenspil med beskuerens eget udgangspunkt. Jeg synes den var virkeligt fin. Temaer som stress, køn, seksualitet, udseende og tøj blev taget seriøst, og flød alle fint sammen i et fløjlsblødt sprog.
April 5, 2020
Tøjet bliver sprogliggjort, og sproget bliver til tøj, til beklædning. En samling af tanker, som går i tusind forskellige retninger, men alligevel hænger sammen og giver mening (Mening, egentlig, med stort forbogstav!).
Jeg er helt blæst væk over den her bog, jeg har lyst til at tage "to love is to pay attention" - den sætning, som i diverse artikler er blevet gjort til bogens mantra - og implementere den radikalt i min hverdag, holde øje, værdsætte, opdage og ophøje nøjsomhed så vel som forfængelighed, anerkende den kommunikative værdi der ligger i alt omkring mig. Elske vævede stoffer og skrevne ord og bogomslag og slidte sko, elske dem for det univers de hver især indeholder og forsøger at dele ud af.
Udbrændthed, kønsidentitet, ejerskab over egen krop; en lang række vigtige og interessante emner bliver vævet ind i tankestrømmen, men forholder sig altid til stoffet, det fysiske stof, og minder om hvorfor måden vi klæder os på helt konkret er relevant for måden vi bevæger os rundt i verden, blandt andre mennesker.
En bog, man virkelig kan forsvinde i. Opslugende, tankevækkende, sanselig!
Jeg er helt blæst væk over den her bog, jeg har lyst til at tage "to love is to pay attention" - den sætning, som i diverse artikler er blevet gjort til bogens mantra - og implementere den radikalt i min hverdag, holde øje, værdsætte, opdage og ophøje nøjsomhed så vel som forfængelighed, anerkende den kommunikative værdi der ligger i alt omkring mig. Elske vævede stoffer og skrevne ord og bogomslag og slidte sko, elske dem for det univers de hver især indeholder og forsøger at dele ud af.
Udbrændthed, kønsidentitet, ejerskab over egen krop; en lang række vigtige og interessante emner bliver vævet ind i tankestrømmen, men forholder sig altid til stoffet, det fysiske stof, og minder om hvorfor måden vi klæder os på helt konkret er relevant for måden vi bevæger os rundt i verden, blandt andre mennesker.
En bog, man virkelig kan forsvinde i. Opslugende, tankevækkende, sanselig!
Read
October 29, 2020Så åndssvagt god en bog. Læste den seriøst i rationer, så den ikke slap for hurtigt op.
March 4, 2021
En meget fin lille bog om at se. Om at se ud. Om at se ind. I sig selv. Og om at blive set. Eller forberede sig til at blive set.
Vi får et indblik i Ida Holmegaards liv i en periode hvor hun underviser, men hvor hun også er blev syg af samme. Og efterfølgende.
Og hun betragter andre, og sig selv, i det antræk vi alle ifører os dagligt inden vi træder ud på scenen der er livet og dagligdagen. Om at iføre sig beskyttende lag, der kan benævnes Max Mara. Om afkodning og indkodning.
Om svedende knæ på kontorer i banken, og om nederdelens rejse over mod det androgyne, hvor det dog endnu aldrig er endt men altid er på vej.
Om kønsroller og kønsbilleder. Om at se ud. Om at se ind. I sig selv. Og om at blive set som den man er?
Vi får et indblik i Ida Holmegaards liv i en periode hvor hun underviser, men hvor hun også er blev syg af samme. Og efterfølgende.
Og hun betragter andre, og sig selv, i det antræk vi alle ifører os dagligt inden vi træder ud på scenen der er livet og dagligdagen. Om at iføre sig beskyttende lag, der kan benævnes Max Mara. Om afkodning og indkodning.
Om svedende knæ på kontorer i banken, og om nederdelens rejse over mod det androgyne, hvor det dog endnu aldrig er endt men altid er på vej.
Om kønsroller og kønsbilleder. Om at se ud. Om at se ind. I sig selv. Og om at blive set som den man er?
April 30, 2020
Silkeagtig, får jeg lyst til at kalde denne fine bog om beklædning og identitet, let men dybsindigt får Ida Holmegaard skrevet om køn, kultur, stress, kærlighed og tøj, materialer. Den er ret vidunderlig.
May 23, 2020
Efter at have læst og hørt meget om bogen, havde jeg nogle helt andre forventninger til den. Jeg regnede med, at det primært ville omhandle køn, og relationen mellem køn og påklædning, men synes nærmere det er at læse glimt fra et liv, nærmest som en form for dagbog.
Jeg blev skuffet.
Jeg blev skuffet.
February 7, 2021
Look er et 'kludetæppe' af essayistiske refleksioner, der sammenvæves af jeg-fortælleren. Heri behandles alle de mange betydninger og kodninger, som ligger i tøjet. De viser, at tøj, tekstiler og mode er meget andet end forfængelighed. Tøj er ikke blot en overfalde, men bærer af semiotiske tegn. Som den franske semiotiker, Ronald Barthes, udtrykker det:
”Mennesker kommunikerer gennem tøj”
Ida Holmegaard arbejder videre med denne tanke og finder et væv af betydninger og associationer, som tøjet indskrives i. Her fremhæver hun bl.a. tøjets emotionelle kontekst. Venner, der låner deres tøj ud, når vi har brug for det. Arvestykker, som knytter os til familien:
”Min mormor døde, da jeg var 14 år, jeg husker hende ikke tydeligt. Jeg arvede hendes sandfarvede silkekjole, jeg kunne se, hvordan hun havde syet den om, så den blev mere nedringet. Den søm er noget af det, der har fået mig til at føle mig allertættest på hende”(Look, P. 133)
Dertil ligger der et kæmpe identitetsarbejde i tøjet. Hvordan udtrykker vores tøj vores følelser, eller er tøjet en rustning, som vi gemmer os bag?
”Jeg, med røde, forgrædte øjne til personalemødet på skolen og kryber sammen i en stor, cremefarvet kameluldskrakke fra Max Mara. (…) jeg ville låne lidt shine, glamour, alvor utilnærmelighed, man kan pudse sig så forsigtigt op.” (Look, p. 16)
Her ses det tydeligt, hvordan tøjet er en facade. Et forsøg på selvfremstilling, der måske ikke helt holder stik… Ligeledes bruger vi tøjet som en målestok til at definere andre mennesker.
Et vigtig aspekt af tøjets identitetsarbejde er kønnet. Hvordan klæder man sig som kvinde, som mand, som trans, eller som non binær? Kan mænd iklæde sig nederdel, lige som kvinder kan iføre sig jakkesæt. Hvad ville det i så fald betyde?
I sit arbejde med tøj kommer Holmegaard også ind på selve tøjproduktionen. Kærligheden til hånsarbejdet samt de politiske og etiske problematikker i forhold til tøjproduktionen. Look rummer det hele. Den sætter det almene og hverdagslige i en ny sammenhæng, og får os til at tænke på påklædning og beklædning på en helt ny måde i et poetisk og farverigt sprog.
”Mennesker kommunikerer gennem tøj”
Ida Holmegaard arbejder videre med denne tanke og finder et væv af betydninger og associationer, som tøjet indskrives i. Her fremhæver hun bl.a. tøjets emotionelle kontekst. Venner, der låner deres tøj ud, når vi har brug for det. Arvestykker, som knytter os til familien:
”Min mormor døde, da jeg var 14 år, jeg husker hende ikke tydeligt. Jeg arvede hendes sandfarvede silkekjole, jeg kunne se, hvordan hun havde syet den om, så den blev mere nedringet. Den søm er noget af det, der har fået mig til at føle mig allertættest på hende”(Look, P. 133)
Dertil ligger der et kæmpe identitetsarbejde i tøjet. Hvordan udtrykker vores tøj vores følelser, eller er tøjet en rustning, som vi gemmer os bag?
”Jeg, med røde, forgrædte øjne til personalemødet på skolen og kryber sammen i en stor, cremefarvet kameluldskrakke fra Max Mara. (…) jeg ville låne lidt shine, glamour, alvor utilnærmelighed, man kan pudse sig så forsigtigt op.” (Look, p. 16)
Her ses det tydeligt, hvordan tøjet er en facade. Et forsøg på selvfremstilling, der måske ikke helt holder stik… Ligeledes bruger vi tøjet som en målestok til at definere andre mennesker.
Et vigtig aspekt af tøjets identitetsarbejde er kønnet. Hvordan klæder man sig som kvinde, som mand, som trans, eller som non binær? Kan mænd iklæde sig nederdel, lige som kvinder kan iføre sig jakkesæt. Hvad ville det i så fald betyde?
I sit arbejde med tøj kommer Holmegaard også ind på selve tøjproduktionen. Kærligheden til hånsarbejdet samt de politiske og etiske problematikker i forhold til tøjproduktionen. Look rummer det hele. Den sætter det almene og hverdagslige i en ny sammenhæng, og får os til at tænke på påklædning og beklædning på en helt ny måde i et poetisk og farverigt sprog.
April 2, 2021
Jeg vidste slet ikke, at det at læse om tøj kunne være så interessant.
Holmegaards bog består af små essayistiske betragtninger/læsninger over, hvad tøj er og gør ved os som mennesker. Holmgaard beskriver bl.a. meget sensitivt, hvordan tøjets tekstiler føles at have på, og hvordan bestemt tøj åbner mod verden - f.eks. kjoler.
Samtidig er bogen en gradvis afklaring af, hvem personen der skriver bogen er kønsmæssigt. Bogen bevæger sig fra det biologiske hun til forsøgsvise han, for til sidst at være en ubestemmelig ikke-binaritet - queer. Og beskriver på spændende vis, hvordan denne følelse af uafklarethed faktisk giver en særlig livsværdi, en åben uafklarethed. På den måde opstår der nye forbindelser og åbenheder i verden.
På samme måde er det at læse, altså læsninger, mulighed for åbninger. Der opstår en spændende sammenhæng mellem at forholde sig til tekstil, tøj, køn, identitet og verden.
Til tider meget navlebeskuende, men samtidig meget åbent. Et spændende paradoks, som måske ligger i den unge generation anno 2020.
Holmegaard bruger flere sjove begreber i bogen. F.eks. "skrivetøj", som ikke er i den klassiske betydning som kuglepen, blyant osv. men i stedet er det tøj, Holmegaard har på, når Holmegaard skriver. Det hænger godt sammen med, at der for Holmegaard er en direkte forlængelse af tøjet til personen. Ikke sådan, at tøjet er personen, men derimod, at tøjet er en infrastruktur for personen, som man som person er nødt til at forholde sig til og være i, som en del af det at være en person. På den måde flyder tøj og væren sammen i den aktivitet, personen er i - en persons skrivetøj, når der skrives.
Holmegaard bruger ordet "channeling" som et begreb for, hvad en persons tøj sender fra og udsender i rummet af værdier - vist nok mest af alt forstået som et bevidst valg af personen. Denne channeling kan være forskellig fra situation til situation; at man vil lave forskellig channeling afhængig af, hvem man er eller ønsker at være på forskellige tidspunkter, steder og situationer.
Holmegaards bog består af små essayistiske betragtninger/læsninger over, hvad tøj er og gør ved os som mennesker. Holmgaard beskriver bl.a. meget sensitivt, hvordan tøjets tekstiler føles at have på, og hvordan bestemt tøj åbner mod verden - f.eks. kjoler.
Samtidig er bogen en gradvis afklaring af, hvem personen der skriver bogen er kønsmæssigt. Bogen bevæger sig fra det biologiske hun til forsøgsvise han, for til sidst at være en ubestemmelig ikke-binaritet - queer. Og beskriver på spændende vis, hvordan denne følelse af uafklarethed faktisk giver en særlig livsværdi, en åben uafklarethed. På den måde opstår der nye forbindelser og åbenheder i verden.
På samme måde er det at læse, altså læsninger, mulighed for åbninger. Der opstår en spændende sammenhæng mellem at forholde sig til tekstil, tøj, køn, identitet og verden.
Til tider meget navlebeskuende, men samtidig meget åbent. Et spændende paradoks, som måske ligger i den unge generation anno 2020.
Holmegaard bruger flere sjove begreber i bogen. F.eks. "skrivetøj", som ikke er i den klassiske betydning som kuglepen, blyant osv. men i stedet er det tøj, Holmegaard har på, når Holmegaard skriver. Det hænger godt sammen med, at der for Holmegaard er en direkte forlængelse af tøjet til personen. Ikke sådan, at tøjet er personen, men derimod, at tøjet er en infrastruktur for personen, som man som person er nødt til at forholde sig til og være i, som en del af det at være en person. På den måde flyder tøj og væren sammen i den aktivitet, personen er i - en persons skrivetøj, når der skrives.
Holmegaard bruger ordet "channeling" som et begreb for, hvad en persons tøj sender fra og udsender i rummet af værdier - vist nok mest af alt forstået som et bevidst valg af personen. Denne channeling kan være forskellig fra situation til situation; at man vil lave forskellig channeling afhængig af, hvem man er eller ønsker at være på forskellige tidspunkter, steder og situationer.
July 2, 2021
Den her var svær for mig. Det er heldigt for fuldførelsen af læsningen af den bog, at jeg er en person, der mest af alt af princip, altid ønsker at færdiggøre en bog og ikke bare smider den, selvom siderne måske ikke rigtig siger mig noget. Jeg er nemlig af den overbevisning at netop de bøger sommetider virkelig kan sige os noget eller udvide os, da de ikke falder under det vi godt kan lide/tryghed. Af samme grund er jeg dog glad for jeg fortsatte, for selvom de ca. første 100 sider sagde mig så godt som intet - så kommer der i den sidste fjerdedel af bogen virkelig nogle vildt gode overvejelser og spørgsmål. Opbygningen af bogen forvirrede mig dog mere end den pleasede mig - men det er i virkeligheden nok også det den prøver. Prøver at ruske i og stille spørgsmålstegn. Prøver at vise den dobbelthed i findes i vores påklædning, hvordan vores påklædning er os og vi er den, også alligevel ikke nødvendigvis - hvordan kulturen er vævet i tekstilerne og hvem der må bære hvad. Nogle gange synes jeg det personlige aspekt var lidt underordnet for det bogen i virkeligheden prøver at sige, men samtidig kan jeg godt se, at den ofte også underbygger det der blev fremført i bogen, da forfatteren måske mere end visse andre mænd/kvinder ofte har stået i situationer hvor hen har måtte tage et aktivt valg om påklædning og hvilken person, eller ikke-person, eller noget der imellem hun ville channelle (kanalisere). I bund og grund tror jeg at jeg ville tage mere med fra denne bog end jeg måske først forstillede mig. Jeg er allerede begyndt at sætte spørgsmålstegn ved hvad det gør for mig at tage bestemte beklædningsgenstande på, hvorfor og hvilken effekt jeg underbevidst opsøger. Så i bund og grund er jeg glad for jeg ikke slap den.
Read
June 2, 2020"'Seems,' madam? Nay, it is. I know not 'seems.'
'Tis not alone my inky cloak, good mother,
Nor customary suits of solemn black, (...)
That can denote me truly. These indeed 'seem,'
For they are actions that a man might play."
"Kostumet kommer ikke ud af de særlige lejligheder, af undtagelsen, men omvendt; at klæde sig ud, klæde sig på, er at melde sig ind i noget, en vane eller en skik. At stille sig i forhold til noget, måske endda i et kærlighedsforhold. Jeg har lyst til at forstå tøj mere som kostume i den forstand, at man med det kan sætte sig i relation til noget andet. Tøj er altid betydningsbærende, læsbart, i samtale med noget, der kommer før. Måske er kostume alligevel det rigtige ord."
"to write is to try to repair something that has been broken, to again weave ties between entities that have been separated so that the subject might have, might find a possibility to recreate meaning where meaninglessness prevails"
"Syersker får ting til at hænge sammen."
'Tis not alone my inky cloak, good mother,
Nor customary suits of solemn black, (...)
That can denote me truly. These indeed 'seem,'
For they are actions that a man might play."
"Kostumet kommer ikke ud af de særlige lejligheder, af undtagelsen, men omvendt; at klæde sig ud, klæde sig på, er at melde sig ind i noget, en vane eller en skik. At stille sig i forhold til noget, måske endda i et kærlighedsforhold. Jeg har lyst til at forstå tøj mere som kostume i den forstand, at man med det kan sætte sig i relation til noget andet. Tøj er altid betydningsbærende, læsbart, i samtale med noget, der kommer før. Måske er kostume alligevel det rigtige ord."
"to write is to try to repair something that has been broken, to again weave ties between entities that have been separated so that the subject might have, might find a possibility to recreate meaning where meaninglessness prevails"
"Syersker får ting til at hænge sammen."
Read
January 22, 2025Jeg har svært ved, at give en bedømmelse på den her bog.
Jeg føler bogen mere snakker ind i en taktil måde, at se mode i vores forståelse af køn, og de normer og ideer, som mode og tekstil originalt var sat op til. Ida viser ret fænomenalt, hvordan igennem litteraturen med catcher in the rye - med mandesynet i bogen, som giver en beskrivelse, som jeg selv kan nikke genkendende til i min opvækst med en kødlig forklaring af det kvindelige køn -, og virginia woolf med en transkønnet karakter, som jeg har glemt navnet på.
Den giver mig et indblik, som defineret mand, hvordan man kan opleve det, at ændre køn og hvordan tøj kan snakke med i det. Jeg føler slutningen af bogen fløj afsted og de illustrationer/billeder af textiler og tøj, som en form for opdeling af kapitler var visuelt spændende, at se på
Jeg føler bogen mere snakker ind i en taktil måde, at se mode i vores forståelse af køn, og de normer og ideer, som mode og tekstil originalt var sat op til. Ida viser ret fænomenalt, hvordan igennem litteraturen med catcher in the rye - med mandesynet i bogen, som giver en beskrivelse, som jeg selv kan nikke genkendende til i min opvækst med en kødlig forklaring af det kvindelige køn -, og virginia woolf med en transkønnet karakter, som jeg har glemt navnet på.
Den giver mig et indblik, som defineret mand, hvordan man kan opleve det, at ændre køn og hvordan tøj kan snakke med i det. Jeg føler slutningen af bogen fløj afsted og de illustrationer/billeder af textiler og tøj, som en form for opdeling af kapitler var visuelt spændende, at se på
March 15, 2021
“Læsninger” står der på bogen, og bogen refererer til mange forskellige værker omhandlende tøj, beklædning i mange sammenhænge, historiske perioder osv. Bogen er dels dagbogsagtig og handler dermed om forfatteren selv, hendes stress i forbindelse med et opslidende job, hendes parforhold men især hendes overvejelser vedrørende køn. Men den er også en samling af løsrevne citater om tøj, iagttagelser fra udstillinger og museer osv. På den måde afdækker bogen en række sammenhænge, hvor tøj spiller en væsentlig rolle. Det er interessant, men det er alligevel en mosaik, der ikke rigtigt er helt færdig, og bogen slutter da også lidt pludseligt. Jeg ved ikke helt, hvad man skal med sådan en bog, der ikke er hverken roman eller fagbog men mere en samling citater mixet med private notater.
August 20, 2021
En nærmest etymologisk undersøgelse af om klæder skaber folk. Hvordan klæder man sig på til succes? Til at fejle? Som kvinde, som mand, binær eller non binær?
Fine tanketråde spindes om tøj, som et kostume vi alle bærer og hvad det betyder, men også om at være ung og prøvende.
Formatet er et fint væv af videnskabelig undersøgelse, excellente sætninger og betragtninger.
Noget fint og kunsternerisk bliver fremstillet foran os her, og vi lærer noget, uden at bemærke det. Bestemt en læsning værd.
Fine tanketråde spindes om tøj, som et kostume vi alle bærer og hvad det betyder, men også om at være ung og prøvende.
Formatet er et fint væv af videnskabelig undersøgelse, excellente sætninger og betragtninger.
Noget fint og kunsternerisk bliver fremstillet foran os her, og vi lærer noget, uden at bemærke det. Bestemt en læsning værd.
September 27, 2021
Den er virkelig virkelig god. Et af årets højdepunkter for mig. Går ikke så meget op i genrespørgsmålet, hvis det bare virker og det gør det. Fik de vildeste dejligste Inger Christensen vibes allerede inden hun dukkede op. Måske pga oplæsning (lydbog) der har den samme lidt monotone stemmeføring men med følelsen af tilstedeværelsen af en dirigerende hånd i rummet til at støtte rytmen. I digress. Det er bare fedt.
January 12, 2022
Tror aldrig jeg har tænkt over hvor stor en magt der ligger i tøj og hvor vild en betydning det kan have på alle mulige faktorer. Det formår Ida at skildre på en virkelig interessant og poetisk måde. Helt klart en anbefalelsesværdig bog, hvis man vil læse noget nyt og blive udfordret i ens tankegang omkring tøjs betydning. Det var meget interessant også hvordan historien på samme tid handler om køn, identitet, kærlighed og stress. Jeg er fan.
February 9, 2021
Kedelig og prætentiøs. En slags doven knausgaard.
September 8, 2025
Uanstrengt og vital og fabelaktig
March 31, 2021
Vidunderlig bog, som handler om meget mere end tekstiler. Det er en tankestrøm og en række erindringer alt fra køn og identitet, til channeling og et liv med perioder, hvor stress overtager magten over tilstedeværelsen. "Look" er en af de allerfineste bøger jeg har læst, fordi den åbner op for tekstilverdenens magt - og hvor stor betydning mode har. Jeg tror, de fleste vil kunne få noget ud af at læse Look. Den kan ramme enhver læser, fordi den netop handler om meget mere end looks og knapper i skjorter. Den er forfriskende, klog og inspirerende.
Som ATLAS skriver, er Look "En opfordring til at læse hinanden og verden nysgerrigt, kritisk og kærligt".
Som ATLAS skriver, er Look "En opfordring til at læse hinanden og verden nysgerrigt, kritisk og kærligt".
August 21, 2022
Sommer 2022:
Mindre end et års mellem læsninger siger vel i sig lidt om bogens kvalitet. En bog om hvor meget tøj fylder i vores liv. Vi bruger det til at udtrykke os selv, som metaforer i sproget, skabe kultur og bære traditioner videre.
Efterår 2021:
En fantastisk bog om stof, mode, køn og identitet samt det at se og blive set. Inspirerende, ny perspektiver og genkendelighed på en og samme tid.
Mindre end et års mellem læsninger siger vel i sig lidt om bogens kvalitet. En bog om hvor meget tøj fylder i vores liv. Vi bruger det til at udtrykke os selv, som metaforer i sproget, skabe kultur og bære traditioner videre.
Efterår 2021:
En fantastisk bog om stof, mode, køn og identitet samt det at se og blive set. Inspirerende, ny perspektiver og genkendelighed på en og samme tid.
March 13, 2023
altså må jo bare sige at den cremefarvede kameluldsfrakke formentlig er den mest ikoniske beklædningsgenstand i den litterære sfære
derudover er det her den smukkeste, fineste, tryggeste bog at være og lære i og med. den bliver bare ved med at give
derudover er det her den smukkeste, fineste, tryggeste bog at være og lære i og med. den bliver bare ved med at give
Displaying 1 - 23 of 23 reviews