I byen Viduana lever mænd og kvinder helt adskilt. Opdelingen bevarer freden i en verden af kaos. Men ikke alle kan overholde grænsen mellem kønnene …
CLARA er lige fyldt 18 år og er nu tvunget til at deltage i forplantningspligten. SILAS lever under slavelignende tilstande i mændenes kvarter. Han vil gerne ændre byen, men det kræver et ubærligt offer at få indflydelse. EMMAs mor dør, og hun må flytte ind hos sin bedstemor, den sorte enke, som regerer Viduana med hård hånd. Men Emma skjuler en hemmelighed, der kan koste hende livet.
Velkommen til Viduana, hvor forelskelse er forbudt, og ethvert forsøg på flugt straffes med døden.
Min hemmelighed Jeg er født i 1985 og startede med at skrive som 13-årig. En dag satte jeg mig bare ned ved computeren og begyndte at skrive på den historie, der havde vokset i mine tanker den sidste lange tid. Jeg skrev hver dag efter skole og bogen blev længere og længere.
Jeg fortalte ikke nogen, at jeg skrev. Det var en hemmelighed det første lange stykke tid. Nok især fordi jeg på det tidspunkt ikke var særlig god i skolen. Jeg var en af dem, der havde mindst 10 fejl i diktat og tit også 20 eller 30 fejl. Men jo mere jeg skrev, jo bedre blev jeg også i skolen, og da jeg startede i 9. klasse var jeg blandt de dygtige elever og havde også en færdig bog på computeren.
Min allerførste bog Bogen blev liggende på computeren. Kun min bedste veninde fik lov at læse den og give lidt respons, da jeg startede i gymnasiet overtalte en studievejleder mig dog til at sende bogen ind til et forlag. Det gjorde jeg så, og forlaget sagde nej tak, hvilket jeg egentlig er ret glad for i dag, for det var ikke en særlig god bog. Den gang blev jeg dog meget ked af det, men heldigvis blev jeg ved med at skrive.
HUF Som tiden gik fik mere og mere lyst til at finde andre unge, der skrev. Derfor stiftede jeg i 2003 foreningen HUF – Håbefulde Unge Forfattere - sammen med tre andre unge. Foreningen er i dag vokset sig stor og har over 100 medlemmer.
I HUF fik jeg min første skrivegruppe. Vi har mødtes fast to gange om måneden de sidste syv år, hvor vi har læst hinandens tekster og givet kritik. I denne skrivegruppe er også forfatterne Camilla Wandahl og Marie W. Oscilowski.
På Forfatterskolen Skriveklubben blev en afgørende støtte for mig. Jeg begyndte for alvor at drømme om at blive forfatter. Jeg tog et hav af skrivekurser og blev i 2008 også optaget på Forfatterskolen for Børnelitteratur.
Min første roman I 2010 fik jeg så antaget min første roman Dødsbørn, der var første bind ud af fire i fantasy-serien Skeletter i skabet.
Jeg er en aktiv forfatter, der skriver hver dag. Det betyder, at jeg hele tiden har bøger på vej, og altid er i gang med at skrive endnu flere. Ud over dette holder jeg foredrag om mine bøger på skoler og biblioteker.
Jeg forventede ikke det store af den her bog - hvilket man også kan sige er lidt mærkeligt for den har nærmest kun fået 4/5-stjerners anmeldelser. Men der var bare et eller andet ved coveret, der sagde, at den ikke var for mig og bagsideteksten, der ikke videre lød original. Og jovist er konceptet måske ikke det mest originale i verden, med at mænd og kvinder lever adskilt, så er det til gengæld udført helt fantastisk!
Jeg lyttede til lydbogen, og først vil jeg lige sige, at det er vildt fedt, at der var tre forskellige oplæsere til de tre forskellige karakterer, vi følger - det gør altid historien mere levende, og så var de ovenikøbet alle tre gode oplæsere! *shocked emoji*
Normalt skal man lige ind i en bog, men den her fangede mig fra første side (første minut?) og jeg har ikke kunne slippe den siden - hvilket ja, resulterede i at jeg lyttede til 6 timers lydbog i dag.
Det er nogle enormt interessante liv og vinkler, der er taget på livet i Viduana. Tit når der er flere fortællere, vil man altid helst være hos nogle af dem og ærgrer sig lidt når synsvinklen skifter over til de andre, men sådan havde jeg det slet ikke her. De havde alle tre enormt interessante liv, jeg glædede mig til at høre mere om.
Det er også ret interessant at læse en dystopisk historie med kvindelig dominans - hvor man virkelig ser, hvor fucked det også kan være. Og man måtte da nogle gange grine - i smertefulde grimasser - på de ekstreme løsninger kvinderne havde fundet på for at løse problemerne. Toxic masculinity? Meet toxic femininity.
Der bliver i den grad spillet på kønsroller og kønsstereotyper i den her bog. Mændene er liderlige 24/7, de er voldelige og byens beskyttere. Kvinderne er de kloge hoveder, blide mødre og kokkene. Men selvom der bliver spillet på de traditionelle kønsroller, bliver nogle af dem også vendt helt på hovedet - f.eks. manden der bare skal ligge der *sammenbundet* på sengen imens kvinden har sex med ham. Sproget var virkelig flot og gav mig nogle klare billeder, om hvordan verdenen så ud. Og hold da op hvor blev voldscenerne beskrevet billedligt og sanseligt. Jeg kan snildt nævne blodigere og mere voldige bøger end denne, men de enkelte voldsscener der var fik mig til at grumme mig, skære mærkelige grimasser og krympe ind i mig selv. Så meget følte jeg, at jeg var på stedet og oplevede, hvad der skete.
Alt jeg vist kan sige nu er, at jeg er glad for, at jeg først læste bogen nu, så toeren allerede kommer næste måned!
Egentlig ville jeg bare have givet bogen 4 stjerner, for den er virkelig brutal! HOLY MOLY for en historie - når man sidder tilbage som læser, og på ingen måde kan slippe historien, når man har læst den færdig, ja, så skal den altså have 5 stjerner! Jeg troede, at jeg skulle læse en pussenusse hygge fantasybog BUT NO! Nicole er iskold og man sidder helt ude på kanten af sofaen, mens man håber på det bedste for hovedkarakterne 🥴 jeg er blæst bagover af mit første møde med Nicole, og bliver selvfølgelig nødt til at starte på bog 2 ASAP!
Jeg har ET helt særligt krav når jeg læser dystopi. Det skal være troværdigt! Så lige da jeg går i gang med denne bog, har jeg nok paraderne lidt oppe a la “Hvem h... vil nogensinde give afgive sine sønner i 10 års alderen?” - Som mor til en 10 årig dreng føles denne tanke fuldstændig utænkelig. Jeg er dog ikke mere end små 100 sider inde i denne fantastiske fortælling, før jeg sidder med en knude i maven og tænker “Nåå, Ja ok - i SÅDAN en verden ville jeg nok også”.
Nicole har skrevet hård bog - en helt igennem angstprovokerende bog OG en meget troværdig bog.
Vi følger de unge mennesker Clara, Silas og Emma og deres familier og venner. De prøver på hver deres måde at overleve og overkomme hverdagen i byen Viduana. Et sted som styres med hård hånd af de 3 enker, og hvor mænd og kvinder er opdelt fra 10 år alderen.
Bogen berør emner som ung kærlighed, kønsidentitet, voldtægt, vold, frygt, overlevelse, slaveri og meget mere - og den gør det eminent godt. Jeg kan mærke alle karaktererne så det giver gåsehud, når de hver i sær krænger deres inderste følelser og frygt ud på siderne i bogen.
Kære Clara, hvor ville jeg ønske jeg kunne give dig et kram og fortælle dig, at ægte kærlighed findes og at du har fortjent at opleve den.
Kære Silas, hvor ville jeg ønske jeg kunne stoppe den daglige vold du oplever og genforene dig med din mor.
Kære Emma, du som står mit hjerte nærmest af alle. Hvor ville jeg ønske jeg kunne tage dig med hjem og gemme dig væk fra din verdens uretfærdighed.
Jeg ser meget frem til at læse de næste 2 bøger i serien.
Min hjerne er fuldstændig blæst over denne fantastiske læseoplevelse! Jeg ved ikke, hvad mine forventninger på forhånd var, men i hvert fald ikke at jeg ville være så opslugt og elske den så meget. Har slet ikke tal på, hvor mange gange undervejs, jeg fortalte min kæreste, at han virkelig også skal læse den snart.
Historien er så god! Enormt fængende hele vejen igennem - og den slutning, altså.. Den er jo bare ond. Jeg ville sådan ønske, jeg bare kunne læse videre med det samme. Og så lad os lige anerkende, hvor vildt et samfund Nicole opbygger i historien. Det er så gennemtænkt og enormt veludført.
EDIT d. 8/11-20: BOGEN ER STADIG HELT FANTASTISK ANDEN GANG!
Jeg har genlæst 'Den sorte enkes by' af Nicole Boyle Rødtnes, som er den første i serien Rød og blå, da bog nr. 2 er lige om hjørnet! Det var en af de bedste bøger jeg læste i 2019 og den opfattelse har ikke ændret sig det mindste.
Nicole Boyle Rødtnes er en vildt fantastisk forfatter, som ofte tager fat i vigtige emner, som fortjener at komme frem og blive belyst, og i denne roman giver hun et nyt perspektiv på nogle problematikker og fordomme.
Som en omvendt Tjenerindens fortælling er det et samfund styret af kvinder, hvor mænd bliver holdt i kort snor og alle skåret over en kam. Indbyggerne bliver opvokset og oplært med overbevisningerne om at alle mænd er voldelige og aggressive, som en defekt de er født med. De bruges til alt hårdt arbejde, som byens forsvar og nogle er specielt udvalgte donorer, for at sikre byens overlevelse. Kvinderne lever i sikkerhed uden frygt for voldtægt, men er tvunget til at deltage i Akten, fra de er 18 år og så længe de kan føde. Vi læser om et scenarie hvor samfundet er bygget op til sikkerhed for kvinder, men er det i virkeligheden ikke ligeså skadeligt når det er så opdelt og med de ti bud, som er byens stramme regler? Og hvad gør det ved en mand konstant at få at vide man er aggressiv? Det er en bog som sætter tankerne igang og mentalt også er svær at lægge fra sig, for hvordan ville det egentlig være at leve i et samfund som Viduana?
Forfatteren har et levende og fængslende sprog, sammensat med den spændende historie, som får siderne til at vende sig selv i raketfart. Personkarakteristikken er helt i top og stemningen mærkbar. Man bliver suget ind i hovedpersonerne, deres liv, tanker og problematikker, hvor det for mit vedkommende er virkelig svært at give slip. Jeg er vild med historiens opbygning og den udvikling personerne går igennem.
Det en helt igennem fremragende, enestående og enormt underholdende historie, som er et brag af en start på den dystopiske serie Rød og Blå. Bogen er mesterligt gennemført og velovervejet helt ned til mindste detalje. Det er sjældent at jeg har lyst til at læse en bog igen med det samme, men det var den effekt jeg havde efter at have vendt sidste side, første gang jeg læste den. Nu har jeg genlæst den og jeg ved, at det er en bog jeg aldrig vil blive træt af at læse igen og igen. Det er stadig en af de bedste bøger jeg har læst, og nu også i 2020.
3. genlæsning, denne gang på lydbog: Stadig en fantastisk historie, men Silas' oplæser hakker forfærdeligt når han læser op, og det var ret træls. Derudover var den lige så god som de to første gange.
Intet mindre end fantastisk, kommer toeren ikke snart? <3
JEG MÅ HAVE MERE, skrev jeg i 2021. Og genlæsningen i 2022 i forbindelse med udgivelsen af Den røde enkes løfte gjorde mig mindst lige så mundlam over, hvor fantastisk den her bog er!
Fortællingen er umulig at slippe igen, og nu sidder jeg bare utålmodigt og venter på at finde ud af, hvornår jeg kan læse en fortsættelse.
Rød og Blå er stærkt inspireret af A Handmaid's Tale, hvilket kan mærkes, men Rødtnes gør fortællingen til sin egen, og selvom de to berør nogle af de samme temaer, er Rød og Blå et meget selvstændigt værk, som man ikke må undervurdere.
Styrken hos Rød og Blå er, at vi får et perspektiv fra flere lejre, og ikke kun hører historien fra én side, samt at vi får lov til at høre lidt om, hvilke overvejelser der ligger bag at indrette samfundet anderledes end hvad man har kendt hidtil. Samtidig får vi som læsere indblik i nogle af de udfordringer, det kan have sig, både på et ledelsesplan, men også på et mere personligt plan, hvor individet, uanset køn, synes at situationen er vanskelig.
Den Sorte Enkes By er en stærk start på serien. Nu må bog 2 gerne komme snart.
Jeg forstår simpelthen ikke, at jeg har kunnet undgå at læse den her bog så længe... Måske det er coveret, der ikke lige har fanget mig?
Sproget er meget beskrivende, så jeg kunne nemt se det hele for mig (især de voldsommere scener...). Det er kreativt tænkt (omend ikke 100% originalt), og jeg fik virkelig en fornemmelse af, at Rødtnes er blevet inspireret af Platons idealstat - og det var fedt! Blandt andet det med, at de bedste mænd får de bedste kvinder (selvom det så er alle kvinder, men pointen står stadig). Det græske begreb 'kalos kagathos' (ydre skønhed reflekterer indre skønhed) er også med, og kirkegårdsmesteren hedder Mortir (mort = død på fransk) xD. Det er så godt! Min gymnasielle uddannelse kan bruges til noget!! Disse referencer er dog nok også grunden til de 5 stjerner - ellers havde jeg givet den 4...
Bogen her viser nogle virkelig interessante hverdage og syn på livet i Viduana, og det passede perfekt til et univers som dette, fordi det muliggjorde et blik på både mandens og kvindens hverdag og dermed hele byen. Jeg savnede dog noget mere om de ander byer og verden udenfor, men måske det kommer? Der er jo hele to bøger mere! Jeg havde ikke noget imod at skifte mellem tre fortællere, fordi jeg havde lyst til at høre om dem alle, så der var en god balance!
Kønsrollerne og -stereotyperne er virkelig tydelige! Mændene er voldelige, liderlige og roden til meget ondt, mens kvinderne er mødre, kloge og ofre. På trods af, at byen er blevet skabt for kvindernes skyld, så mister de en stor del af deres frihed, idet deres vigtigste opgave er at få børn - uanset hvad. Lige fra de fylder 18 til de ikke længere bløder. Hvad med komplikationer, når de bliver 'så gamle'??? Der gøres dog meget for at sikre kvinderne - endda også i sex-situationer, hvor manden er bundet til sengen... (I det mindste gør Rødtnes ikke brug af synonymer for at beskrive hele akten, hvilket er en kærkommen forandring! Det er frygteligt, når sexscener skal være et poetisk modstykke til resten af bogen.)
Historiens start er skrevet, så jeg virkelig godt forstår, hvorfor de tre enker gjorde, som de gjorde. Ja, nogle valg er ikke de bedste, men alt gøres virkelig i den bedste mening. Det, at jeg forstår, hvorfor byen blev skabt på den måde, den er på 'nu', gør også, at den adskiller sig væsentligt fra fx Divergent (jeg fik en del Divergent-vibes, især med de forskellige grupper og togene og murene og sådan) - og Rød og blå er SÅ meget bedre end Divergent. Virkelig!
Den her bog er sygt god! Viduana er et meget interessant samfund, dog er jeg ikke rigtig enig på den måde de styrer tingene på. Men jeg elsker tit en bog med politik og en anden slags samfund. Dog skal man være varsomt med denne bog, da der er nogle sexscener i bogen!!!
Den sorte enkes by handler om byen Viduana, hvor kvinder og mænd er adskilt. Styreformen er oligarki med de tre enker. Man følger Clara, som bor i kvindernes kvarter. Hun er lige blevet 18 år og skal være med i forplantnings pligten. Derefter har vi Silas som lever i mændenes kvarter eller slavekvarteret, som jeg kalder det. Til sidst har vi den hemmelighedsfulde Emma som lever i kvindernes kvarter, men hvis hendes hemmelighed kommer ud, kan det koste livet.
Nu kommer vi til spoilerne:
Som sagt er jeg forgabt i denne bog. Alle hovedpersonerne er interessante, og på hver deres måde har de et problem. Dog er der nogle ting, som jeg vil ønske, at Nicole Boye Rødtnes havde gjort i stedet for. Det første eksempel er Emma. Emma er i virkeligheden en dreng som lever skjult i kvindernes kvarter. Personligt for mig vil jeg ønske, at Emma var transkønnet, så Emmas mor havde en bedre grund til at beholde hende i kvindernes kvarter. Fordi jeg ikke er så vild med trekantsdramaer. Men så kunne det også skabe et dilemma i byen, da Emma så bliver opdaget. Må hun være her eller ej?
Det kunne også godt have været fedt, hvis Emma havde sluppet fra byen, men jeg kan godt se, at det ikke vil have hjulpet med problemet, som er, at Viduana ikke er perfekt, som den lyder. Da folk lever under strafbare regler, og mændene har det ikke så godt.
Nu til Clara og Silas. Altså jeg er helt klart team Silara og vil ikke have, at Emma / Elias kommer i vejen for de to. Jeg kunne godt lide, at Silas beskyttede Claras lillebror Samuel. Men at man også kunne se, at Clara og Silas havde det sjovt med hinanden, selvom de var fra to forskellige kvarter.
Dog må jeg ikke glemme Elisa. Hende havde jeg nemlig ikke set komme, da Silas skulle være donor for første gang. Jeg synes, at det er synd for ham, men også lidt sjovt på den måde, det var skrevet på. Men så er der jo også Clara, som Silas også er donor til. Jeg håber ikke, at Elisa bliver gravid med Silas, da jeg synes, det vil virke lidt akavet, at Claras og Elisas børn vil være halvsøskende. Men også at man kan se, at de ser anderledes ud end de andre børn. Så Clara og Elisa ved, at de begge to har gang i den samme mand.
Men vi må heller ikke glemme, at Logan og Rick er i gang med nogle planer om at ændre Viduana. Så jeg håber, at vi kommer til at se til deres planer i den næste bog, samt at Silas arbejder sammen med dem. Dog håber jeg også på, at den næste bog snart kommer ud, for jeg kan næsten ikke vente på at få fingrene i den næste bog.
En helt igennem fantastisk fortælling. Hele handlingsforløbet, med de forskellige synpunkter, er med til at give en virkelig flot helhedsforståelse af livet i Viduana. Det Nicole Boyle Rødtnes gør så formidabelt er at ballancere helt ude på knivsæggen af rigtigt og forkert. Alle de debatter, der bliver taget op; frihed vs. frihedsberøvelse, magt vs. underdanighed, mand vs. kvinde, mm. Det er så gennemført, at man som læser er nødt til at læse videre. Man er nødt til at vide, hvad der sker – så modbydelige kan De tre enker da ikke være. Reglerne, der er opsat, er kun fokuseret på byens overlevelse, ikke på indbyggerne.
Resten af anmeldelsen kan læses på min bogblog bogbien.wordpress.com
3,5 stjerner er mere rigtigt. Jeg kunne godt lide bogen, og især karakteren Emma, men for mig var der bare lidt for mange, lidt for tydelige sammenligninger med "The Handmaid's Tale", som jeg synes, godt kunne være behandlet på en mindre direkte/sammenlignelig måde. Når det så er sagt, så glæder jeg mig alligevel til 2'eren.
En spændende bog om en by i en post-apokalyptisk verden. Det er 1.person med tre fortællere , Clara, Emma og Silas. Byen hedder Viduania og mænd og kvinder er adskilt. Fra at pigerene bliver atten skal de deltage i Agten for at sikre nye borgere til Viduania. Børn bor i kvindernes del af byen indtil tiårsalderen, så skal drengene over og bo i mændenes del af byen.
Jeg er faktisk ret hooked på bogen! Jeg synes universet er interesant og plottet er spændende! Jeg fortsætter også med to’eren med det samme! Jeg er forresten også vild med Clara og Silas!
Meeen, grunden til at den ikke får 5 stjerner er grundet i manglen på beskrivelser. Jeg synes der er for mange steder hvor der f.eks. står lignende “og jeg blev glad” eller “jeg kunne mærke vreden”. Jeg kunne godt tænke mig flere beskrivelser af hvad glæden, vreden eller hvad det nu er for en følelse gør ved karakteren. Hvordan følelse det i kroppen? Det er til at finde i bogen, men der er for mange steder det mangler, efter min mening. Ellers synes jeg faktisk, at den er rigtig spændende! Jeg kunne godt mærke at det var 1’eren i en serie. Der var en del world building, men det gør egentlig heller ikke noget. Men mange siger at 2’eren skulle være overdrevet god, så jeg GLÆDER mig!
Såøhm, det er sgu længe siden jeg virkelig har læst for lysten og fornøjelsens skyld, og endnu længere siden jeg har slugt en bog så hurtigt som jeg gjorde den her. Jeg må virkelig have trængt til den, den ramte på et tørt sted ♥️ Det er virkelig en barsk bog, men hold op hvor er den fængende, og den er virkelig svær at lægge fra sig når først man er gået igang! Glæder mig til nummer to.
Wuhu det var fedt endelig at læse en bog jeg bare spurtede igennem. Er normalt ikke specielt vild med at man læser fra flere karakterer, men her fungerede det mega godt 🤩 Totalt handmaidstale vibes. Historien giver jeg 4 stjerner, men simpelthen af glæde over hendes letlæselige skrivestil, fortjener det en stjerne mere - for det er seriøst noget jeg sætter pris på.
Fantastisk dystopi som man suges helt ind i. Den er præcist så let at læse og så intens i handlingen at den kan fange selv den mindst læselysten teenager. For en moden læser er det god underholdning især hvis man husker på at man ikke er målgruppen.
Slutingen, tog pusten fra mig ved dommens dag ngl. Hvis jeg skal være ærlig var jeg ikke vild med bogen i starten, men der kom et punkt midt i hvor jeg blev fanget af det hele, specielt opbygningen af verden, og specielt Viduana
Vi befinder os i byen VIDUANA. Byen, hvor mænd og kvinder lever opdelt,og som bliver styrtet med hård hånd af 3 enker. De blev enker, da deres mænd omkom i den krig, som hersker og som er grundlaget for VIDUANA’s oprindelse. De borgere som er heldige at komme igennem porten og ind i byen, lever i tryghed og fred for den krig som raser uden for murerne. Men for at leve i VIDUANA, er der 10 meget vigtig bud som skal overholdes. Blandt andet at mænd og kvinder ikke må opholde sig i hinandens kvartere, at drengebørn fra deres 10 åres fødselsdag overflyttes til mændenes kvarter. De bliver flyttet for at undgå uroligheder når de bliver ældre, da enkerne er sikkre på at det er mændene som er skyld i den krig der er opstået. I bogen følger vi 3 personer Clara kom til byen da hun stadig var lille pige. Emma som er barnebarn af en af enkerne og Silas som har boet i byen i 16 år fra han han var 2 år gammel. De har mange forskellige ting at slås med, den ene ting Er vildere end den anden.
MINE egne ord. Jeg har hørt og læst rigtig meget om lige netop Rød og blå (den sorte enkes by) Så jeg havde store forventninger til bogen og jeg må da sige at de blev indfriet. Der er fart over feltet og man bliver helt opslugt af bogen med det samme og den er svær at lægge fra sig. Jeg elsker den måde Nicole Boyle Rødtnes stiller bogen op og den skrivestil hun bruger. Bogen virker overskuelig da man skifter i mellem de 3 hovedekaraktere. Hun skriver i letlæselig sprog, så alle kan være med. Jeg kan godt lide den måde vi lærer personerne at kende på man føler i mange situation at man selv er til stede. Bogen er så god at man føler man lige er gået i gang med at læse, og så er den bare pludselig er slut. Nicole Boyle Rødtnes skriver fantastisk og på en helt utrolig fangede måde så man ikke kan ligge bogen før den er til ende. Vurdering ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/ ud af 5
This entire review has been hidden because of spoilers.