Indimellem alle romanerne kan det være spændende at læse noget helt andet.
Jeg nød virkelig denne bog om søvn. Hvor er det da spændende, hvor forskelligt vi forholder os til dette vigtige element i vores liv. Og sjovt at høre om de vidt forskellige og fantasifulde greb, en lang række mere eller mindre kendte personer bruger, når de ikke kan falde i søvn. Det er lige fra at indrette et drømmehus i tankerne, forestille sig, man er millionær og hvad man vil bruge pengene på, koncentrere sig om at tænke på en prik, forestille sig man sejler rundt med en grøn legetøjsgummibåd osv.
Nogle har store problemer med at falde i søvn og har ikke fundet en løsning, mens andre sover inden hovedet når puden. Folk har vidt forskellige bekymringer, melodier på hjernen osv, der ødelægger deres søvn, og det er spændende at høre om, hvordan hver enkelt tackler det. Og nogle sover få, andre mange timer, - nogen efter et fast mønster og andre helt ustruktureret.
Selv elsker jeg at sove, - især overgangen når jeg ved, jeg sover om lidt. Og jeg har ingen problemer med min søvn. Men det er interessant at dykke ned i andre mennesker forholden sig til søvnen.