Jump to ratings and reviews
Rate this book

Det ingen ser #2

Som ringe i vandet

Rate this book
"Der fandtes ingen ord der kunne beskrive hvordan jeg havde det da jeg så karakteren på min opgave.
Der var dog ét som kom ret tæt på.
Fuck.
Det var første gang vi fik karakterer efter vi var startet i gymnasiet.
Jeg havde egentlig afleveret opgaven med en god fornemmelse, men at dømme efter tallet i bunden, var det gået helt galt.
Jeg havde vidst at det ville blive sværere i gymnasiet.
Folk havde advaret mig om at mange faldt i karakter det første år.
Alligevel havde jeg en forestilling om at det ikke gjaldt mig.
At jeg var undtagelsen."

17-årige William har altid fået topkarakterer, så at starte i gymnasiet burde ikke være nogen sag. Han må dog erkende at forventningerne er højere end han havde forestillet sig, og presset for at opretholde sit høje gennemsnit begynder at holde ham vågen om natten. Udover det faglige kæmper han med sin spirende forelskelse i Tanja. For hvis ikke han er god nok til skolen, hvordan kan han så være god nok til hende?

285 pages, Hardcover

First published February 5, 2021

Loading...
Loading...

About the author

Cecilie Birkshøj

15 books39 followers
Mit navn er Cecilie Birkshøj. Jeg er født og opvokset i Odense, og selvom jeg er glad for byen, så drømmer jeg mig langt væk til fremmede kulturer og finurlige kontinenter.

Jeg er uddannet Cand.Mag. i Litteraturvidenskab fra Syddansk Universitet. Til daglig skriver jeg young-adult romaner om de ting, der er svære og de ting, som gør livet værd at leve.

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
29 (41%)
4 stars
27 (38%)
3 stars
11 (15%)
2 stars
3 (4%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 16 of 16 reviews
Profile Image for Cecilie Birkshøj.
Author 15 books39 followers
December 15, 2020
Williams historie minder på mange måder om min egen. Jeg håber I tager godt imod ham.
Profile Image for Juliet Jensen .
73 reviews4 followers
December 17, 2020
Jeg har været så heldig og har allerede haft fingrende i Cecilies anden bog "Som ringe i vandet".
Den er helt igennem værd at læse og man kan ikke andet end at elske William. Glæd jer! Den er fantastisk!
Profile Image for Monika Tess Pedersen.
328 reviews19 followers
February 9, 2021
Jeg vil starte ud med at nævne jeg virkelig godt kunne lide 'Fra ild til Aske', som gjorde mig så eftertænksom at jeg stadig tænker ofte på den.
Også derfor tror jeg at mine forventninger blev alt for høje til 'Som ringe i vandet', da jeg slet ikke havde samme oplevelse med den.
Det er en højst aktuel historie om hvordan karakterræset og høje forventninger kan ende med daglig frustration og stress.
Williams historie er meget anderledes end Tonys, og selvom den er vigtig og realistisk, så formåede den ikke helt at komme i mål hos mig.

Der er ikke en finger at sætte på hverken plottet eller personkarakteristiken, da William står lyslevende for mig mens jeg blev vidne til at han gravede sig selv dybere og dybere ned i en sprængfarlig coctail af frygt, dårlig samvittighed, forelskelse, stress og frustration.
Men jeg kan bare ikke relatere til ham. Han lod dog til at være et planlægningsmenneske ligesom jeg selv er, men det kom ikke ligeså meget til udtryk som jeg kunne have håbet på. Ambitionen var der og måske ligger det bare meget mere mellem linjerne, men jeg syntes det kunne have givet historien noget ekstra hvis det var tydeliggjort.
Jeg kan dog godt forstå den skuffelse man oplever, når man har afleveret en opgave med en god mavefornemmelse og alle ens forventninger bliver gjort til skamme, når resultatet langt fra matcher håbet.
Derudover havde jeg svært ved at forstå Williams problemer mellem at navigere fritid og skole, for hans tanker sagde én ting og hans handling noget helt andet, hvilket i sidste ende irriterede mig en smule, når det foregik i langt størstedelen af bogen.

Ikke desto mindre så er det en virkelig vigtig bog, for jeg er sikker på at andre vil kunne spejle sig i William og hans historie.
Plottet holder og er autentisk, med ægte og levende personer, samt vigtige budskaber undervejs.
Hvis man er til Young Adult og historier om ensomhed, forventningspres, stress, frygt/angst, venskab, kærlighed og familie, så synes jeg helt klart at man kan tage fat på denne bog.
Profile Image for Bogens Liv.
675 reviews14 followers
August 4, 2022
Find anmeldelsen her: https://www.instagram.com/p/CK6hw3RLe5W/

Tusind tak til @tellerup og @cilbirks for anmeldereksemplaret!

Måske kan du huske, at jeg sidste år anmeldte “Fra ild til aske” som er første bog i serien “Det ingen ser” af Cecilie Birkshøj. Og måske kan du genkende forsiden, der minder meget om første bog i serien med de stærke farver. Jeg er så vild med, hvordan de to bøger matcher hinanden. Og jeg kan fortælle Jer, at indholdet matcher mindst lige så godt som forsiderne og på samme måde som forsiderne er forskellige. Jeg er solgt! Men hvis du ikke har læst “Fra ild til aske”, kan du godt læse “Som ringe i vandet” og alligevel forstå historien - men du kan lige så godt tage dem begge, nu hvor du er i gang ;-)

I “Som ringe i vandet” møder vi igen William, der er 17 år og er begyndt på gymnasiet. Han har altid været top elev og har altid fået de bedste karakterer. Men alligevel er der noget der er sværere ved at gå på gymnasiet og det kræver meget mere af hans tid, end hvad han havde forventet. Forholdet til Tanja, som han er forelsket i, er heller ikke så nemt for ham, som det måske havde været tidligere.

William er bare sådan en fed karakter, som jeg virkelig tror, at der er mange mennesker der kan identificere sig med. Han er ekstremt likeable og selvom, at han går igennem nogle svære ting, så virker han til at være et alt igennem skønt menneske, trods det svære.
Jeg ved, at virkelig mange vil kunne identificere sig med William. 12-tals eleven der pludselig får modgang og mister motivationen. Det er noget rigtig mange vil kunne genkende. Du kender det sikkert selv, eller kendes nogen der har været eller er i samme situation som William. Det er så genkendeligt, og jeg tror også, at det er det der gør, at bogen er virkelig interessant at læse.

Antal stjerner af 6: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Profile Image for EvaLovesYA.
1,685 reviews77 followers
Read
March 30, 2021
Hård og tankevækkende læsning, men virkelig vigtigt og relevant.
Cecilie Birkshøj beviser endnu engang, at hun skriver rigtig skarpt og kommer omkring vigtige tematikker i et ungt menneskes liv.
14 reviews
February 16, 2021
For det første skriver jeg normalt ikke reviews.. for det andet fortjener denne perle 6 stjerner.. jeg ville ønske den eksisterede, da jeg selv gennemgik noget lignende. Tak for læseoplevelsen, Cecilie og for at skabe sådan nogle skønne og ægte karakterer

Jeg er taknemmelig for at leve i samme tidsalder som forfatteren, jeg skal slet ikke vente og se hvad hun finder på næste gang :)
Profile Image for Katharina Venstrup.
12 reviews
December 25, 2021
Fin bog med fantastisk karakterudvikling. Slutningen er lidt åben, men stadig god.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Isabella Jerrebo.
14 reviews1 follower
July 13, 2024
En bog der sætter ord på det at føle sig stresset og presset til at præstere og lever op til nogle forventninger man har til sig selv.
En bog der minder en om hvor vigtigt det er at passe på sig selv, og at det er okay ikke altid at leve op til ens egne høje forventninger og de standarter man har sat for sig selv.
Profile Image for Jane Birkshøj.
8 reviews
May 7, 2021
Jeg græd da jeg nåede halvvejs. Cecilie skriver med hjertet og jeg er meget stolt.
Profile Image for Patryk.
3 reviews
April 5, 2023
Det er sku svært at sige hvad jeg vil starte med…

Jeg elsker at den her bog i serien foregår i det samme univers som sidste bog, men jeg synes at der mangler lidt. Der er et lidt blankt mellemrum mellem sidste bog og den her bog, hvilket får mig til at undre mig hvad der skete med Aske? (uden at spolere noget) Og hvordan Anthony havde det med det hele og hvordan han håndterede den hårde hændelse. 🤨

Jeg kan uden tvivl genkende Williams situation (især når jeg vil læse psykologi 🙄), og jeg synes at det er interesant at sætte sig ind i ens perspektiv, som ikke kan fordele skolearbejde og de nødvendige pauser man bliver nødt til at tage for at komme igennem gymnasietiden. Det var meget spændende at komme ind i Williams indre synsvinkel og se hvordan han ser på ting. Jeg synes dog der er en klar skildring mellem hvordan han var i Fra ild til aske og denne bog. Selvom hans problemer først begyndte på gymnasiet, føler jeg at han er en meget anderledes person i denne. Jeg savnede meget hans glæde og hjælpsomhed og generelt hans omfattende livsglade personlighed som fremkom meget i Fra ild til aske. Det giver dog naturligvis mening at han ligesom ikke kan hjælpe andre særligt meget når han selv har de problemer han selv har i denne bog. Uanset hvad er det en spændende læsning og uden tvivl godt skrevet 😉

Jeg glæder mig uden tvivl til at læse den nye bog som næsten lige er udkommet som handler om Keegan. 😁
Profile Image for Boggrenen .
36 reviews
October 3, 2022
Birkshøjs bøger mærker man!!. Tempoet er roligt men der sker noget. Inden i vores hovedperson og inden i bipersonerne er følelserne, dilemmaer og tvivl. Elsker William - hovedpersonen Tonys ven (fra 1’eren)
Skal ikke læses i rækkefølge. Kan sagtens stå alene.
🌟Unge.
Profile Image for Alexander .
57 reviews5 followers
March 21, 2021
Anmeldelse af Som ringe i vandet af Cecilie Birkshøj

Som ringe i vandet er den selvstændige fortsættelse til Cecilies debutroman Fra ild til Aske som jeg var meget begejstret for så selvfølgelig skulle Williams historie også læses.

William er per definition det vi kalder et 12-tals menneske. Han har altid fået gode karakterer og kommer fra et hjem hvor hans forældre også selv har høje uddannelser. Han er meget pligtopfyldende og bruger flere timer dagligt på lektier så da han falder for den smukke Tanja og han derfor føler sig forpligtet til at studere inden de kan ses stiger presset for at opretholde det høje gennemsnit. Presset begynder at holde ham vågen om natten samtidig med at han kæmper med sine følelser for Tanja.

Kan han være god nok til begge dele?

William har det virkelig hårdt og vil ikke rigtig tale om det. han vil ikke bekymre sine forældre eller virke svag. Ønsker ikke at bede om hjælp selvom hans lille gruppe af venner gerne vil hjælpe. Det virker nedladende på hans image som en partyfyr. Vi ser en helt anden side af William i Som Ringe I Vandet der rev mig midt over. Det er så realistisk at jeg måtte nive mig i armen for at sikre mig at det var fiktion jeg læste. Der er mange ’William’er´ude i den store verden og jeg vil bare sige at det er okay at bede om hjælp hvis man har det svært uanset grund og køn - man er ikke svag for at opsøge hjælp
Det her er en historie der gør meget ondt i hjertet og kostede mange tårer for for helvede hvor kan verden være hård mod en. Også drenge. Det er vigtigt at huske at du er mere end dine karakterer. De er ikke din definition. Træk vejret. Det skal nok gå. Uanset hvad der sker så husk at du er god nok og du klarer det fantastisk
Cecilie har gjort det igen. Skrevet en velskrevet historie med et letflydende sprog som er let at følge med i. Jeg var vild med det og glæder mig allerede virkelig meget at følge Cecilies forfatterskab mere.
5/5⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Profile Image for Sofie.
25 reviews1 follower
December 7, 2023
Ufatteligt god historie om hvordan pres kan ødelægge et menneske. William er en fantastisk karakter, endvidere elsker jeg at vi stadigvæk bevæger os i det samme "univers" som i fra ild til aske..
Displaying 1 - 16 of 16 reviews