63-årige Lisbeth Møldrup rammes pludseligt af en overvældende kærestesorg, som både veninderne og hendes egen datter finder særdeles upassende. I sin sorg flygter Lisbeth hovedkulds til Samsø, hvor hun møder en ny veninde, der også har sit at slås med. Lisbeth gribes af Samsøs skønne natur, cafelivet og øens særegne ro, men den nyfundne idyl spoleres brat, da hun ufrivilligt hvirvles ind i et mord.
Mord i Pillemark er en anderledes krimi, helt i den samske ånd.
Om forfatteren
Lena Jo Hursh (f. 1954) er tidligere buschauffør, socialrådgiver og kropsterapeut. Nu udekørende social- og sundhedsassistent i nattevagt på Samsø. Hun er forfatter til flere børnebøger. Mord i Pillemark er hendes debut i krimigenren.
Mord i Pillemark er en krimi der foregår på Samsø og i starten for det meste i århus, eftersom jeg selv bor i Aarhus, er det rart at se en bog foregå i vante omgivelser da det giver et bedre perspektiv til personernes omgivelser. Selvom det er rart ofte at bruge sin fantasi, så er det rart nogle gange bare at vide hvordan det ser ud og kun tænke på karakterenes udvikling.
Bogen hovedperson Lisbeth er en likable karakter og man føler for hende efter bruddet med hendes kæreste Ian. Selvom selve bruddet er det der gør, at hun ender med at bosætte sig på Samsø så går der meget tid med at snakke om bruddet, og det føles trukket ud en smule.
Det er sjældent at jeg læser bøger der har så mange forskellige aspekter med reference til ting der sker rundt omkring i verden.
" desuden var det ikke første gang, at Thomas var involveret i tvivlsom brug af vold"
Eftersom der de seneste år har været meget omkring unødig vold hos poliotiet, dog mest i USA men det er rigtig rart at læse i en dansk bog, at det ikke bare bliver skubbet til side, men at der bliver taget hånd om det. Der er konsekvenser for de ting man gør og det er en god lektie for alle læsere.
Bogen følger forskellige karakterer, men hovedpersonen er Lisbeth som på en eller anden måde kommer i kontakt med alle disse personer, og det er en del af spændingen: hvornår og hvordan kommer de i kontakt med hinanden. Det var rart at læse fra forskellige perspektiver, og nogle gange fik man den samme scene fra to personers perspektiv, og det giver dybde i bogen og til karakterene.
Plottet fungerede godt og der skete en masse ting i løbet af bogen selvom det blot foregik på Samsø, og det var et god ting at der var flere karakterer som havde deres egne kapitler, da der ville være sket for lidt hvis det kun skulle være set fra Lisbeth's synspunkt. Dog gik der lang tid før der reelt skete en forbrydelse og synes der var for lidt opklaring omkring mysteriet som jeg normalt elsker ved en krimi. På den anden side kan jeg også godt se hvor meget historien for hver person var nødvendig for at nå til den forbrydelse der skete. Det ville ikke have givet menig hvis det skete til at starte med, og derfor synes jeg at det virkede rigtig godt. Selvom man på et tidspunkt får et meget stor hint til omkring hvad mysteriet er, havde jeg ikke regnet med at det var det der ville ske, da det egentlig virkede som om det blev lagt til side, så det var en dejlig overraskelse at det egentlig var noget man havde læst, men bare ikke tænkte videre over.
Jeg ville dog ønske at der havde været lidt mere til sidst efter man endelig finder ud af at Lisbeth endelig møder Thomas i en anden situation end ham værende politimand. Det kunne være nogle sjove scener at læse, men det er vel sådan en god cliffhanger skal være.
alt i alt synes jeg at fortællingen var rigtig god, jeg kunne ikke lægge bogen fra mig og det er sjældent at det sker med et dansk bog, og vil klart anbefale den til alle som elsker spænding og elsker karakter baserede bøger og gerne vil vide hvad der sker med dem.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Bogen handler om Lisbeth på 63 som har et løst forhold til Ian. En dag dumper han hende og forklare at han vil have børn og et fast forhold. Den selvstændig og målbevidst Lisbeth overvældes fuldstændig af kæreste sorg, omgivelserne finder det upassende og mener Lisbeth bare skal tage sig sammen! Hendes eks mand og nye kone, samt den mange årige veninde Gitte får hjulpet Lisbeth med at komme afsted til Samsø. En ide som opstod midt i sorgen og som virkede som det rigtig sted at flygte til
På Samsø møder Lisbeth nye veninder, får et nyt job og tættere forhold til sin børn og børnebørn. Hun får en indre ro og nye interesser men de bliver spoleret af veninde Annemette som bor på øen, hun bliver hvirvlet ind i et mord og det hele syntes at ramle og lysten til at flygt griber igen Lisbeth.
Bogen er meget anderledes end andre krimier. Der er igen blod og voldsomme scener. Den er mere en hygge bog, som beskriver det smukke Samsø.
Ganske god og hyggelig bog. Dejligt med en hovedperson i 60-erne, der stadig er fuld af liv, og som er dybt forelsket i en mand, - måske især fordi, han ikke vil hende mere. Alderen sætter ingen stopklods i for forelskelse og jalousi her Der sker dog efter min smag for lidt i bogen. Man skal 2/3 del hen i bogen før der rigtigt “sker noget” og man får ikke en rigtig afslutning på tingene. For at få det, er man nødt til at læse videre i næste bog i serien, som er på 3 bøger. Jeg har det bedst med en ordentlig afslutning i hver bog.
Mord i Pillemark er først og fremmest en historie om forsmået kærlighed og en voksen kvindes vej til at finde ny mening med livet. På Samsø finder Lisbeth ro og en anden og velkommen nærhed, end hun tidligere har kendt til. Vi hører om hverdagens skønhed på øen og får i det hele taget et fint indblik i den samske ånd. Sproget er let, bogen læst på et par dage, fordi man gerne vil læse lige et kapitel mere. Spændingskurven topper overraskende sidst i historien. Det kunne have været interessant at læse mere om morderen og mordofferets tanker og planer, og mindre om hovedpersonens kærestesorger. Krimi light genren ville passe strålende til denne lille perle af historie. Gitte Bobak
63 årige Lisbeth flygter pga kærestesorger fra Århus til Samsø, hvor hun virkelig falder til og bliver en del af lokalsamfundet. Pludselig involveres hun dog i en sag og hendes nye liv vendes atter på hovedet. En hyggelig, afslappet og letlæselig krimi, hvor naturen og hverdagslivet på Samsø udgør et vigtigt element. Bogen er første del af Samsø trilogien. Ønsker man en krimi af den lettere genre blandet med lidt humor kan denne anbefales.
Anmeldelsen sker på vegne af forlaget, men alle holdninger i anmeldelsen er helt mine egne.
Genremæssigt har jeg lidt svært ved at placere den. Beskrivelsen for den til at lyde som en krimi eller en thriller, men med Samsø som baggrund kommer tempoet aldrig sådan rigtigt højt op. Til gengæld er den morsom og underholdende, og den efterlader læseren i overraskende godt humør. Og man har svært ved ikke at holde af karaktererne, selvom de kan virke fjollede eller overdrevne. Et godt valg hvis man i princippet gerne vil læse en krimi, men man ikke rigtigt har lyst til at få hjertet på overabejde, og man egentligt hellere vil grine end græmmes. Egentligt præcis hvad man kan forvente af en bog om ældre kvinder og mord på Samsø.
Jeg er virkelig ked af det, havde virkelig glædet mig til den her bog. Den sagde mig ikke rigtig noget desværre. Jeg føler at den virkede langtrukken, og en smule kedelig, da jeg ikke er til det der sukker søde kærlighed eller kærestesorger, følte den var for lang tid om at komme i gang, med at blive spændende. Dog vil jeg påpege at den er velskrevet, nem at læse, måske kan det være at jeg skal læse den igen, måske ændre mit syn på bogen senere, når den muligvis bliver læst igen, men lige nu, gør den desværre ikke noget for mig. Undskylder mange gange til forfatteren