What do you think?
Rate this book


ebook
Published September 3, 2019
"Selvom Dannevirke i sig selv er en imponerende grænsevold, så er den ikke det eneste militære byggeri fra den sidste del af jernalderen, som peger på tilstedeværelsen af en central kongemagt, som højst sandsynlig er danerne, i det nuværende område."Det går nogenlunde indtil det første som, men derefter har jeg svært ved at se, hvad der menes. Skulle der mon have stående danernes?
Jeanette Varbergs Viking: Ran, ild og sværd er et ‒ efter min vurdering vellykket ‒ forsøg på at give det store overblik over vikingetiden set i lyset af en større historisk udvikling. Angrebet på Lindisfarne i 793 kommer ifølge Varberg ikke ud af det blå, men er dels resultatet af en kamp mellem det kristne Europa og det hedenske Nordeuropa, dels måske foranlediget af Karl den Stores (såkaldte) massakre på 4.500 saksere i byen Verden i 782. Denne kamp ender først i slutningen af 1000-tallet, altså 300 år efter.
Min vurdering er at Varberg metodisk har ret i at se vikingetiden i lyset af de foregående århundreders udvikling.
Varberg er arkæolog, men Viking er først og fremmest et historisk værk: en overordnet tolkning af vikingetiden. Det siger sig selv at man kan være uenig med hende i et væld af detaljer undervejs. Det er en triviel konstatering som jeg ikke vil gøre mere ud af.
Viking er skrevet i en let stil, næsten foredragsagtigt, og det gør bogen let at læse.
Lidt større omhu kunne nok have gjort bogen endnu bedre. For det første er der en del trykfejl. For det andet er sproget her og der lidt for monotont. De mange måske'er som Varberg med rette bruger, kunne med fordel have været varieret lidt. Foredragsstilen ‒ måske (!) er der faktisk her og der tale om et redigeret foredragsmanuskript ‒ medfører en del gentagelser som man efter temperament kan føle som en fordel eller ej.
I et værk der handler om en århundredelang kamp mellem kristendom og hedenskab i form af Odintroen, er det lidt ærgerligt at Varberg er betydelig mere indlæst i historie og arkæologi end i kirkehistorie og teologi. Min vurdering er at Varberg måske ikke for godt kender de store brudflader og derfor heller ikke kan tage forbehold over for sin fremstilling.
Jeg har været i syv sind med hvor mange stjerner bogen fortjener. På den ene side er det endnu et stort, i det store hele velskrevet værk der tegner det store billede af vikingetiden i lyset af de foregående århundreder og med inddragelse af et stort antal faglige værker. På den anden side ville en ekstra omgang korrektur have fjernet de lidt for mange tryk- og sprogfejl. Men det sidste kan jo rettes i næste udgave.
Interesserer man sig for vikingetiden, ja faktisk tiden fra og med romersk jernalder, dvs. århundrederne efter Kristi fødsel, må man sætte også denne bog af Jeanette Varberg på læselisten.
God fornøjelse!