What do you think?
Rate this book
Ophav
Da 18-årige Sui flytter hjemmefra, bliver Kai, der har opfostret hende alene, ramt af en livskrise. Kais koreanske far forlod ham, da han var barn, og han identificerer sig hverken med sine koreanske rødder eller med sine evner til at helbrede andre ved håndspålæggelse. Han beslutter sig for at rejse til et alternativt samfund i Indien for at genfinde sig selv, og Sui kører til Sverige for at besøge sin 70-årige verdenskendte mor. De har ikke set hinanden, siden Sui var 7 og Miriam vendte civilisationen ryggen. Moren er i gang med skabe sit livsværk; hun indhegner et skovområde bag en mur, så naturen kan udvikle sig uberørt af mennesker. Efter et uforløst møde rejser Sui videre for at opsøge sin koreanske bedstefar og ender på den sydkoreanske ø Marado i et lille matriarkat, der lever af at dykke efter perler.
Ophav er en hverdagsodyssé om en familie på tre, der skilles og rejser ud i verden for at finde fred med sig selv og med hinanden. En eventyrlig fortælling om den kærlighed og smerte, der adskiller, men også knytter en familie sammen, om følelsen af hjemløshed og jagten på et meningsfuldt liv.
Ophav er en hverdagsodyssé om en familie på tre, der skilles og rejser ud i verden for at finde fred med sig selv og med hinanden. En eventyrlig fortælling om den kærlighed og smerte, der adskiller, men også knytter en familie sammen, om følelsen af hjemløshed og jagten på et meningsfuldt liv.
216 pages, Paperback
Published December 2, 2019
5 people are currently reading
216 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 14 of 14 reviews
November 16, 2024
Da 18-årige Sui flytter hjemmefra, bliver Kai, der har opfostret hende alene, ramt af en livskrise. Kais koreanske far forlod ham, da han var barn, og han identificerer sig hverken med sine koreanske rødder eller med sine evner til at helbrede andre ved håndspålæggelse. Han beslutter sig for at rejse til et alternativt samfund i Indien for at genfinde sig selv, og Sui kører til Sverige for at besøge sin 70-årige verdenskendte mor. De har ikke set hinanden, siden Sui var 7 og Miriam vendte civilisationen ryggen. Moren er i gang med skabe sit livsværk; hun indhegner et skovområde bag en mur, så naturen kan udvikle sig uberørt af mennesker. Efter et uforløst møde rejser Sui videre for at opsøge sin koreanske bedstefar og ender på den sydkoreanske ø Marado i et lille matriarkat, der lever af at dykke efter perler.
Ophav er en hverdagsodyssé om en familie på tre, der skilles og rejser ud i verden for at finde fred med sig selv og med hinanden. En eventyrlig fortælling om den kærlighed og smerte, der adskiller, men også knytter en familie sammen, om følelsen af hjemløshed og jagten på et meningsfuldt liv.
3,5 stjerner.
Hørt på Mofibo.
Ophav er en hverdagsodyssé om en familie på tre, der skilles og rejser ud i verden for at finde fred med sig selv og med hinanden. En eventyrlig fortælling om den kærlighed og smerte, der adskiller, men også knytter en familie sammen, om følelsen af hjemløshed og jagten på et meningsfuldt liv.
3,5 stjerner.
Hørt på Mofibo.
May 1, 2023
Dziwna książka. Pierwsze strony przypominały taką trochę ambitniejszą obyczajówkę osnutą wokół dość niekonwencjonalnej rodziny. Mamy tu trójkę protagonistów - ojca architekta, córki studentki i matki wybitnej znanej artystki, które od samego początku, odkąd - późno, bo koło pięćdziesiątki - dowiedziała się, że jest w ciąży, postawiła sprawę jasno: urodzę to dziecko tylko wtedy, gdy ty, początkujący młody architekcie i tatusiu, będziesz je wychowywał. Sam. I tak też się stało. Już samo to wywala ramy konwencji i stanowiłoby znakomity materiał na kawał dobrej prozy. Tutaj jednak całość zmierza w zupełnie innym kierunku i staje się opowieścią o poszukiwaniu. Poszukiwaniu korzeni, początku (jak w tytule), szerzej - sensu życia. Momentami jest mocno spirytualistycznie, co podobało mi się mniej, momentami mocno dziwnie - gdy rzecz opowiada o ostatnim artystycznym projekcie Miriam - i to już mnie zachwyciło. Są tu wątki o przemijaniu, o starości, fajna jest historia kobiet z Marado. Słowem - warto.
April 8, 2024
Helt fantastisk, og nydelig behagelig å lese.
Om boka står det: Opphav er en levende og poetisk fortelling om å bli forlatt og om å forlate, om hvor man kommer fra og hvor man skal – og hvilke begivenheter i livet som forandrer og former oss.
Om boka står det: Opphav er en levende og poetisk fortelling om å bli forlatt og om å forlate, om hvor man kommer fra og hvor man skal – og hvilke begivenheter i livet som forandrer og former oss.
July 2, 2025
Zieht den Leser sofort in den Bann. Etwas das am Ende lange zum Nachdenken anregt
August 7, 2025
UNERTRÄGLICH
Bei der Lektüre dieses Buches hatte ich große Erwartungen, doch leider konnte es mich nicht überzeugen. Obwohl ich versuchte, es bis zum Ende zu lesen, musste ich schlussendlich aufgeben. Ursprünglich hatte ich gehofft, eine Familiengeschichte mit Tiefgang zu entdecken, doch leider erwies sich diese Hoffnung als vergeblich.
Die drei Hauptcharaktere, Kai, Miriam und Sui, versuchen in ihren Kapiteln, vermeintliche Weisheiten zu offenbaren. Kai, der Vater, wird als jemand dargestellt, der Menschen mit seinen Händen retten kann und bei Frauen unwiderstehlich ist. Miriam, die Mutter, strebt danach, die weltbeste Künstlerin zu sein und dafür Berühmtheit und Reichtum zu erlangen. Dabei vernachlässigt sie jedoch ihre eigene Tochter. Sui, die dritte Person, hat die merkwürdige Begabung, sich mit einem Mistkerl als Freund abzugeben. Unter den dreien ist sie meiner Meinung nach noch am sympathischsten.
Als Kai sich auf eine Yoga-Retreat-Reise nach Indien begibt und dort beim Liebesspiel eine Vision von seiner Ex-Frau und deren neuem Mann hat - eine Szene, die tatsächlich passiert ist. An diesem Punkt konnte ich nicht mehr weiterlesen. Das Gesamtkonzept des Buches wirkt kitschig und voller Klischees, sodass es beinahe schmerzhaft ist.
Bitte beachte, dass dies meine subjektive Meinung ist und andere Leser möglicherweise eine andere Erfahrung gemacht haben
📚 Weitere Rezensionen auf Deutsch findest du auf meinem Goodreads- und LovelyBooks-Profil
Bei der Lektüre dieses Buches hatte ich große Erwartungen, doch leider konnte es mich nicht überzeugen. Obwohl ich versuchte, es bis zum Ende zu lesen, musste ich schlussendlich aufgeben. Ursprünglich hatte ich gehofft, eine Familiengeschichte mit Tiefgang zu entdecken, doch leider erwies sich diese Hoffnung als vergeblich.
Die drei Hauptcharaktere, Kai, Miriam und Sui, versuchen in ihren Kapiteln, vermeintliche Weisheiten zu offenbaren. Kai, der Vater, wird als jemand dargestellt, der Menschen mit seinen Händen retten kann und bei Frauen unwiderstehlich ist. Miriam, die Mutter, strebt danach, die weltbeste Künstlerin zu sein und dafür Berühmtheit und Reichtum zu erlangen. Dabei vernachlässigt sie jedoch ihre eigene Tochter. Sui, die dritte Person, hat die merkwürdige Begabung, sich mit einem Mistkerl als Freund abzugeben. Unter den dreien ist sie meiner Meinung nach noch am sympathischsten.
Als Kai sich auf eine Yoga-Retreat-Reise nach Indien begibt und dort beim Liebesspiel eine Vision von seiner Ex-Frau und deren neuem Mann hat - eine Szene, die tatsächlich passiert ist. An diesem Punkt konnte ich nicht mehr weiterlesen. Das Gesamtkonzept des Buches wirkt kitschig und voller Klischees, sodass es beinahe schmerzhaft ist.
Bitte beachte, dass dies meine subjektive Meinung ist und andere Leser möglicherweise eine andere Erfahrung gemacht haben
📚 Weitere Rezensionen auf Deutsch findest du auf meinem Goodreads- und LovelyBooks-Profil
January 4, 2025
Ophav af Eva Tind ⭐️⭐️ ~ 🎧
Efter netop at have læst, Kvinden der samlede verden, hoppede jeg ud i fiktion af samme forfatter og måske var det lydbogsformatet, der aldrig er helt godt for fiktion i min optik, men jeg blev slet ikke fanget af historien. Sui er vokset op hos sin far og har ikke set sin mor siden hun var barn. Det bliver til en rejse for at finde ophav og sig selv for både far og datter, et emne jeg normalt elsker, men karaktererne var lidt for karikerede og jeg kunne ikke mærke nogen af dem. Der er dog altid skønt når bøger tager en med til andre verdensdele og kulturer - dog kunne jeg godt have undværer beskrivelserne af at spise rå blæksprutte 🐙🤬
Efter netop at have læst, Kvinden der samlede verden, hoppede jeg ud i fiktion af samme forfatter og måske var det lydbogsformatet, der aldrig er helt godt for fiktion i min optik, men jeg blev slet ikke fanget af historien. Sui er vokset op hos sin far og har ikke set sin mor siden hun var barn. Det bliver til en rejse for at finde ophav og sig selv for både far og datter, et emne jeg normalt elsker, men karaktererne var lidt for karikerede og jeg kunne ikke mærke nogen af dem. Der er dog altid skønt når bøger tager en med til andre verdensdele og kulturer - dog kunne jeg godt have undværer beskrivelserne af at spise rå blæksprutte 🐙🤬
November 24, 2025
Ophav er en bog, jeg synes, er svær at beskrive. På en måde sker der for meget hele tiden, på en måde sker det tilpas. På en måde er det svært at finde rundt i det hele og så på samme tid alligevel ikke. Men endnu en god oplevelse med Tind og hendes univers med den magiske realisme. Interessante elementer med Miriams kunst og Kais rejse. Det er som altid spændende at høre om andre kulturer og liv.
Jeg er med på, at skrivestilen kunne udfordre nogen, men jeg synes, det er dejligt letlæst, og der er godt flow. En fed bog at læse i læsekreds og vende med de andre.
Jeg er med på, at skrivestilen kunne udfordre nogen, men jeg synes, det er dejligt letlæst, og der er godt flow. En fed bog at læse i læsekreds og vende med de andre.
August 13, 2023
Lånt på biblioteket. Har læst ‘Kvinden der samlede verden’. Har købt ‘Citronbjerget’ men endnu ikke læst den.
Flot sprog, god opbygning med tid/sted/fortæller pr. kapitel.
Suis noter med forklaringer på alt muligt virker overflødige eller jeg ved ikke hvad jeg skal med dem.
Flot sprog, god opbygning med tid/sted/fortæller pr. kapitel.
Suis noter med forklaringer på alt muligt virker overflødige eller jeg ved ikke hvad jeg skal med dem.
Read
August 30, 2022God men speciel
May 22, 2024
Ufattelig underlig!
March 23, 2020
Ophav af Eva Tind er en sælsom fortælling om tre forladte sjæle, der søger efter - og finder - deres ophav, og undervejs også bliver klogere på sig selv og verden. Historien fortælles gennem den excentriske og følelseskolde Miriam, den halvt danske, halvt koreanske arkitekt og healer Kai og deres fælles datter Sui, der kastes ud i en krise, da hun først flytter hjemmefra og siden forlader sin kæreste, da hun alligevel ikke magter at leve i et åbent forhold.
Romanen er fuld af eftertænksomme ord, til tider sat så smukt sammen, at det gør ondt. Hør selv her: "Tokyo er fuld af en ensomhed, der svirrer mellem mennesker som fluer. Jeg er et fluepapir, der tiltrækker flyvende insekter.", "Det har taget mig elleve år at kravle ind i den her gammelkonekrop.", "Jeg befinder mig midt i et mareridt, og inde i det står en kok, der findeler et stykke frisk, råt kød, mit hjerte." Den her slags sætninger er der mange af, og sprogligt er jeg vildt betaget, men samtidig er romanen i lange passager meget dialogtung. Dialogerne virker ind imellem konstruerede, og jeg bliver revet ud af romanens ellers fine sproglige flow.
Mystikken og eftertænksomheden flyder tykt gennem det meste af fortællingen, det er dragende, men også ind imellem en smule enerverende. Nogle af kapitlerne bliver fortænkt belærende eller har præg af en meget grundig research, der bløder lidt for kraftigt igennem til teksten. Det gælder fx Miriams kunstlektioner, Suis små ordforklaringer, som jeg ikke helt ved, hvor jeg skal placere, Kais oplevelser i den spirituelle by Auroville i den indiske delstat Tamil Nadu og hans oplevelser med koreanske shamaner. Det er, som om forfatteren vil proppe al sin viden om emnerne ind i teksten, og det er da også meget interessant og oplysende, men jeg føler mig overfodret, fordi jeg jo læser en roman og ikke en fagbog.
Men alt i alt en meget spændende fortælling, hvor jeg bliver klogere på mennesker, deres valg og bevæggrunde - på trods af de små snublesten undervejs.
Romanen er fuld af eftertænksomme ord, til tider sat så smukt sammen, at det gør ondt. Hør selv her: "Tokyo er fuld af en ensomhed, der svirrer mellem mennesker som fluer. Jeg er et fluepapir, der tiltrækker flyvende insekter.", "Det har taget mig elleve år at kravle ind i den her gammelkonekrop.", "Jeg befinder mig midt i et mareridt, og inde i det står en kok, der findeler et stykke frisk, råt kød, mit hjerte." Den her slags sætninger er der mange af, og sprogligt er jeg vildt betaget, men samtidig er romanen i lange passager meget dialogtung. Dialogerne virker ind imellem konstruerede, og jeg bliver revet ud af romanens ellers fine sproglige flow.
Mystikken og eftertænksomheden flyder tykt gennem det meste af fortællingen, det er dragende, men også ind imellem en smule enerverende. Nogle af kapitlerne bliver fortænkt belærende eller har præg af en meget grundig research, der bløder lidt for kraftigt igennem til teksten. Det gælder fx Miriams kunstlektioner, Suis små ordforklaringer, som jeg ikke helt ved, hvor jeg skal placere, Kais oplevelser i den spirituelle by Auroville i den indiske delstat Tamil Nadu og hans oplevelser med koreanske shamaner. Det er, som om forfatteren vil proppe al sin viden om emnerne ind i teksten, og det er da også meget interessant og oplysende, men jeg føler mig overfodret, fordi jeg jo læser en roman og ikke en fagbog.
Men alt i alt en meget spændende fortælling, hvor jeg bliver klogere på mennesker, deres valg og bevæggrunde - på trods af de små snublesten undervejs.
February 27, 2022
Kai verliebt sich in Miriam, Miriam liebt ihre Kunst und sich selbst und am Ende entsteht daraus Sui. Sui wird von Kai aufgezogen und kennt ihre Mutter Miriam nicht wirklich. Kai, nun Mitte 40, wird von Sui "verlassen", d.h. sie zieht aus und alles kommt in Bewegung.
Kai hinterfragt sein bisheriges Leben und sucht Kraft in einem Retreat in Indien. Währenddessen zieht es Sui zu ihrer Mutter Miriam, die einen Schutzwall errichtet und sich auch sonst sehr zurückgezogen hat. Auch sie hat noch offene Fragen aus ihrer Vergangenheit und trifft in dieser Einsamkeit eine Person, die Einfluss auf sie hatte.
Ich muss zugeben, dass ich eine ganze Weile gebracht habe, um in die Geschichte hineinzufinden. Es lag weniger am Schreibstil der Autorin, sondern vielmehr an der Kälte, die Miriam verströmte. Es blieb während des ganzen Buches eine Distanz zwischen ihr und mir. Während mich Suis Suche nach ihren Wurzeln eher mitnehmen konnte. Sie ist Dänin mit koreanischen Wurzeln. Jedoch kennt sie keinen ihrer Verwandten aus Korea. Die Reise zur Insel der Perlentaucherinnen war für mich der beste Abschnitt im Buch. Leider kam dieser erst im letzten Drittel des Buches.
Die Probleme der drei Hauptcharaktere werden jeweils aus der Sicht des Charakters, aber auch zu verschiedenen Zeiten und an unterschiedlichen Orten beschrieben. Man muss sich etwas konzentrieren, um sich zurecht zu finden. Allerdings werden durch die verschiedenen Zeiten und Orte auch kleine Details offengelegt, die teilweise eine Erklärung für die Probleme in der Zukunft geben.
Auch wenn mich das Buch nicht so sehr mitnehmen konnte wie z.B. "Beinahe Alaska" von Arezu Weitholz oder "Der Holländer" von Mathijs Deen aus dem gleichen Verlag, fand ich die Idee dahinter gut.
Kai hinterfragt sein bisheriges Leben und sucht Kraft in einem Retreat in Indien. Währenddessen zieht es Sui zu ihrer Mutter Miriam, die einen Schutzwall errichtet und sich auch sonst sehr zurückgezogen hat. Auch sie hat noch offene Fragen aus ihrer Vergangenheit und trifft in dieser Einsamkeit eine Person, die Einfluss auf sie hatte.
Ich muss zugeben, dass ich eine ganze Weile gebracht habe, um in die Geschichte hineinzufinden. Es lag weniger am Schreibstil der Autorin, sondern vielmehr an der Kälte, die Miriam verströmte. Es blieb während des ganzen Buches eine Distanz zwischen ihr und mir. Während mich Suis Suche nach ihren Wurzeln eher mitnehmen konnte. Sie ist Dänin mit koreanischen Wurzeln. Jedoch kennt sie keinen ihrer Verwandten aus Korea. Die Reise zur Insel der Perlentaucherinnen war für mich der beste Abschnitt im Buch. Leider kam dieser erst im letzten Drittel des Buches.
Die Probleme der drei Hauptcharaktere werden jeweils aus der Sicht des Charakters, aber auch zu verschiedenen Zeiten und an unterschiedlichen Orten beschrieben. Man muss sich etwas konzentrieren, um sich zurecht zu finden. Allerdings werden durch die verschiedenen Zeiten und Orte auch kleine Details offengelegt, die teilweise eine Erklärung für die Probleme in der Zukunft geben.
Auch wenn mich das Buch nicht so sehr mitnehmen konnte wie z.B. "Beinahe Alaska" von Arezu Weitholz oder "Der Holländer" von Mathijs Deen aus dem gleichen Verlag, fand ich die Idee dahinter gut.
December 29, 2019
Kai, der bliver deprimeret, da hans datter Sui, som han har været eneforsørger for, flytter hjemmefra, vælger at rejse til Indien, hvor han anerkender sine healende evner. Sui forlader sin kæreste, som hun lever i et åbent forhold med, da hun opdager, at han udlever det åbne og har en anden kæreste samtidig. Selv om hun ikke kender sin biologiske mor, Miriam, og ikke har set hende i 12 år, er det hende, hun opsøger. Siden forlader hun hende for at besøge sin fars koreanske far på Marado, hvor kvinderne lever af perlefiskeri. Miriams historie er, at hun forlader Sui (og Kai) for at forfølge sin drøm om at blive en verdenskendt kunstner. Hun gifter sig med Haroki, der styrter i døden fra et højhus i Tokyo, og så trækker hun sig tilbage i ensomhed på en 88 millioners gård i Dalarne, hvor hun må finde sig i en gammel eneboerske. Siden viser eneboersken sig at være Miriams biologiske mor. Da Miriam åbner en kasse med ting fra sin (adoptiv)mor, finder hun som det første en kuvert, der indeholder dokumenter om hendes rigtige mor og adoptionen, som hun ikke har vidst noget om i 72 år!
Romanen er skrevet som et stort puslespil, hvor brikkerne på mystisk vis heldigt nok passer sammen. Til sidst står man med én brik tilbage: Sui. Hvad gør vi med hende? Ja, hun er jo blevet oplært som dykker, så hende lader vi havet opsluge, da hun forvandles til en fisk! Magisk! Hvis det var en film, ville det være en B-film. Eller længere nede i alfabetet.
Romanen er skrevet som et stort puslespil, hvor brikkerne på mystisk vis heldigt nok passer sammen. Til sidst står man med én brik tilbage: Sui. Hvad gør vi med hende? Ja, hun er jo blevet oplært som dykker, så hende lader vi havet opsluge, da hun forvandles til en fisk! Magisk! Hvis det var en film, ville det være en B-film. Eller længere nede i alfabetet.
This entire review has been hidden because of spoilers.
May 25, 2020
Da jeg læste Ophav, kendte jeg intet til hverken bog eller mennesket bag. Gang på gang blev jeg overrasket over, hvordan forfatterinden så præcist og og dog subtilt kunne ramme nogle ting i forhold til etnicitet, racisme og tilhørsforhold.
Det gav alt sammen meget bedre mening, da vi hørte foredraget og fik beskrevet den røde tråd i Eva Tinds forfatterskab. Det kan nemlig blandt andet beskrives som et uintenderet men utrolig vigtigt indspark i debatten om etnicitet.
"Jeg smiler roligt, selvom vandet står som et hav i min mund. Jeg synker, men halsen strammer, mere vand strømmer til. Et menneske består af halvtreds til tres procent vand, hvis jeg åbner munden, vil det fosse ud som et ustyrligt vandfald. Hvis jeg ikke åbner munden, drukner jeg.
Nu trækker havet sig tilbage."
Jeg skal helt klart læse flere af hendes værker, der umiddelbart også udfordrer genrene og bogen som medie. Denne havde i hvert fald mange styrker.
Selv de ting og steder, jeg ikke brød mig om, fordi de var lidt for meget hentet fra Hollywood, viste sig at være hentet fra virkeligheden. Så den smule kritik, jeg har, er der ikke engang hold i.
Læs den fulde anmeldelse her: https://lminside.dk/boeger-laest-i-ja...
Det gav alt sammen meget bedre mening, da vi hørte foredraget og fik beskrevet den røde tråd i Eva Tinds forfatterskab. Det kan nemlig blandt andet beskrives som et uintenderet men utrolig vigtigt indspark i debatten om etnicitet.
"Jeg smiler roligt, selvom vandet står som et hav i min mund. Jeg synker, men halsen strammer, mere vand strømmer til. Et menneske består af halvtreds til tres procent vand, hvis jeg åbner munden, vil det fosse ud som et ustyrligt vandfald. Hvis jeg ikke åbner munden, drukner jeg.
Nu trækker havet sig tilbage."
Jeg skal helt klart læse flere af hendes værker, der umiddelbart også udfordrer genrene og bogen som medie. Denne havde i hvert fald mange styrker.
Selv de ting og steder, jeg ikke brød mig om, fordi de var lidt for meget hentet fra Hollywood, viste sig at være hentet fra virkeligheden. Så den smule kritik, jeg har, er der ikke engang hold i.
Læs den fulde anmeldelse her: https://lminside.dk/boeger-laest-i-ja...
Displaying 1 - 14 of 14 reviews