Stakkels mennesker er Fjodor Dostojevskijs første roman, som han skrev, da han var midt i tyverne. Den lille brevroman handler om den fattige embedsmand Makar og syersken Varvara, som han har forelsket sig i. De bor lige over for hinanden, men alligevel insisterer Makar på, at de kommunikerer via breve. Igennem deres korrespondance får man indblik i deres ambitioner, omsorg for hinanden og ikke mindst i deres trange kår, som beskrives med en utrolig og næsten utålelig nøjagtighed.
STAKKELS MENNESKER anslår på fin vis de karakteristiske temaer, der gør sig gældende i Dostojevskijs senere forfatterskab – bl.a. skildringen af mennesker på bunden af samfundet og det psykologiske forhold mellem mennesker.
Brevromanen, der udgives i en luksus-hardback, er nyoversat og med efterord af Tine Roesen, som er lektor i russisk litteratur og ekspert i Dostojevskijs forfatterskab.
Works, such as the novels Crime and Punishment (1866), The Idiot (1869), and The Brothers Karamazov (1880), of Russian writer Feodor Mikhailovich Dostoyevsky or Dostoevski combine religious mysticism with profound psychological insight.
Fyodor Mikhailovich Dostoevsky composed short stories, essays, and journals. His literature explores humans in the troubled political, social, and spiritual atmospheres of 19th-century and engages with a variety of philosophies and themes. People most acclaimed his Demons(1872) .
Many literary critics rate him among the greatest authors of world literature and consider multiple books written by him to be highly influential masterpieces. They consider his Notes from Underground of the first existentialist literature. He is also well regarded as a philosopher and theologian.
Trænger man til at læse noget virkelig godt, så svigter Dostojevskij aldrig. Tine Roesens nyoversættelse af Dostojevskijs debutroman er slet og ret forrygende læsning. Stakkels mennesker (opr. 1846) er medrivende skrevet, menneskeligt rørende, socialrealistisk spiddende, fuld af vid og humor og helt basalt bare topunderholdende. Læs hele min anmeldelse på K’s bognoter: https://bognoter.dk/2021/01/02/fjodor...
D.s første roman skrevet som 24-årig. Først og fremmest en rystende beskrivelse af fattigdom i Sct. Petersborg men også med de - formoder jeg - første skitser til de gennemgående karakterer i D.s følgende bøger. Brevromanen fortæller også om, hvad fattigdom og forargelse gør ved folk og deres virkelighedsopfattelse.
En brevudveksling mellem to 'stakler' med Dostojevskij som komponist. Som den første novelle af den unge Dostojevskij føltes denne som en slags indledning til hans senere ikoniske værker, selvom værket sagtens kan stå alene. En klar anbefaling
Hmm, det er jo ikke fordi, jeg ikke vil anerkende den store mester, men jeg kan alligevel ikke lade være med at få fornemmelsen af at Dostojevskijs rablen slører for nogle enormt fine tanker: At fattige mennesker også har et rigt følelsesliv, at det virkelig var trist at være fattig - og at det kunne beskrives med nogle skønne satiriske billeder. Jeg mindes endnu Pokrovskijs far løbe i regnen med bøger i begge lommer eller Makars søgen efter et lån, hvor han falder over husfruen. Og i disse afsnit brillerer Jetski med satirisk overlegenhed - desværre er det kun 10% af bogen, mens resten fremstår lidt for meget som vanvittig rablen og talen forbi hinanden, der mere er tanker der flyder forbi end egentlig fortælling. Jeg er desværre ikke udpræget begejstret selvom jeg anerkender forsøget - og anerkender t bogen er langt bedre end en dårlig krimi
Note: Jeg har læst et par anmeldelser og anerkender at andre pointerer pointen med netop det jeg kritiserer; og dertil kan jeg nok kun sige: Fed pointe Fjodor, jeg synes bare alligevel det var hårdt og til tider meget dumt at komme igennem
En fornøjelse at læse hans debutroman, måske især hvis man har læst et par af hans senere romaner. Det er sjovt at genkende temaer og takter, som man ved vil udfolde sig senere, og at mærke hans brand for at søge menneskets grimmeste afkroge, selv i den unge alder. Efterskriftet af Tine Roesen er en stor fornøjelse, som folder bogen ud på ganske få sider. Den mister en stjerne, fordi den til tider er lidt lang i spyttet, og også kunne være lige lovlig uklar - der var nogle ting, der fløj hen over hovedet på mig, som først stod klar, da jeg læste om bogen i Roesens "Dostojevskij - en introduktion" (som jeg i øvrigt anbefaler som følge-litteratur til alle hans bøger".
En meget smuk beskrivelse af et forhold mellem to fastlåste mennesker i en hel anden tid end vores. En tid med ufattelige ydmygelser og fattigdom men ikke desto mindre med samme grundlæggende menneskelige behov for kærlighed, venskab og værdighed.
Et rørende værk fra en ung Dostojevskij om lidelse, litteratur og kærlighed. Der er mange spændende aspekter i bogen, som bestemt ikke romantiserer fattigdom, men er skarp og realistisk.
Dog kan det være lidt hårdt for læseoplevelsen, at hele bogen er en brevudveksling.