What do you think?
Rate this book
Store børn: Erindring om en familie
Nytårsaften 1997 tilbringer fire voksne søskende i deres barndomshjem i Skjern. Deres mor ligger i terminalfase på samme lokale sygehus, hvor deres far døde dagen før. Med udgangspunkt i disse dage skildrer Elisabeth Gjerluff Nielsen sin barndom i 60’erne og perspektiverer til voksenlivet i København, hvor hun med smerte må erkende, at de ’store børn’ trods fælles opvækst synes på vej væk fra hinanden, så langt, at det er vanskeligt, måske umuligt at nå selv fremstrakte hænder.
Audiobook
Published August 22, 2019
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 12 of 12 reviews
December 14, 2022
Jeg nød denne bog. Ikke fordi der er kendiser med, men fordi den nærmest bliver en krønike over danskerne og deres familieforhold i de seneste 3 generationer. Så mange reaktionsmønstre, som går igen. Søgen efter en sandhed som ikke nødvendigvis findes. Skildringen af hvordan verden er forskellig alt efter hvilke øjne der ser. ønsket om at blod er tykkere end vand men også iveren efter at dyrke sig selv og løsrive sig fra den ballast en familie også kan være. Smuk og eftertænksom bog.
September 5, 2019
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal sige om denne bog. Den gaar lidt vel taet paa privatlivets fred efter min mening og den er ogsaa meget ensidig i sagens natur. Jeg vil ikke sige at jeg var specielt begejstret, selv om bogen er ganske velskrevet sine steder. Faar lidt en daarlig smag i munden. Hvis man ikke kan med sine soeskende, kunne man vel bare lade dem vaere i fred? Paa den anden side kan jeg godt forstaa, at dette maaske er et stort problem for mange, som der ikke bliver talt meget om, og der er muligvis behov for at det kommer ud i lyset, som saa mange andre mindre behagelige ting. Der er nok et stigma der, som jeg ikke helt var klar over eksisterede. Det er lidt flovt naar alting ikke er fryd og gammen i familien, specielt naar man er beroemt.
September 2, 2021
Synes desværre, at bogen har flere problemer.
Et problem den ikke har er, at EGN skriver rigtigt godt - flydende, fængslende og poetisk. Men hele motivet for bogen - at undersøge søskenderelationer bliver hele vejen igennem lidt et selvmål. Mange gange i bogen hører man om den indirekte eller direkte irritation på Peter A.G, om hans storebrorrolle på flere måder, hans succes, og hvordan hun ofte bliver spurgt af fremmede til Gnags eller hvordan det går med hans hund.
Så problemet er, at hun egentligt ikke undersøger søskenderelationer men hun undersøger specifikt Nielsen-søskendeflokkens familierelationer og på den måde skriver hun sig selv i den fortælling, som hun tydeligvis foragter - som læsere bliver vi alt andet lige nysgerrige på fortællingen, netop fordi den er deres og ikke en hvilken som helst families. Det er ærgerligt, og jeg tror ikke, at hun får færre spørgsmål fremover af den slags fra fremmede.
Samtidig virker det jo ret tydeligt fra start at Peter A.G og senere hendes anden bror ikke er vilde med projektet. Hun virker insisterende og jo de laver en kontrakt, men hun beskriver jo selv ret tydeligt alt den undgåelsesadfærd fra brorens side, men tager ikke konsekvensen af det, før han bryder kontrakten.
Med hendes fine sproglige evner ærgrer jeg mig over, at hun ikke lavede en roman istedet, hvor hun kunne have ladet sig inspirere af disse familieforhold uden at beskrive dem direkte.
Et problem den ikke har er, at EGN skriver rigtigt godt - flydende, fængslende og poetisk. Men hele motivet for bogen - at undersøge søskenderelationer bliver hele vejen igennem lidt et selvmål. Mange gange i bogen hører man om den indirekte eller direkte irritation på Peter A.G, om hans storebrorrolle på flere måder, hans succes, og hvordan hun ofte bliver spurgt af fremmede til Gnags eller hvordan det går med hans hund.
Så problemet er, at hun egentligt ikke undersøger søskenderelationer men hun undersøger specifikt Nielsen-søskendeflokkens familierelationer og på den måde skriver hun sig selv i den fortælling, som hun tydeligvis foragter - som læsere bliver vi alt andet lige nysgerrige på fortællingen, netop fordi den er deres og ikke en hvilken som helst families. Det er ærgerligt, og jeg tror ikke, at hun får færre spørgsmål fremover af den slags fra fremmede.
Samtidig virker det jo ret tydeligt fra start at Peter A.G og senere hendes anden bror ikke er vilde med projektet. Hun virker insisterende og jo de laver en kontrakt, men hun beskriver jo selv ret tydeligt alt den undgåelsesadfærd fra brorens side, men tager ikke konsekvensen af det, før han bryder kontrakten.
Med hendes fine sproglige evner ærgrer jeg mig over, at hun ikke lavede en roman istedet, hvor hun kunne have ladet sig inspirere af disse familieforhold uden at beskrive dem direkte.
November 10, 2019
Disclaimer: Jeg kender Elisabeth og har kendt hende siden engang i 80'erne. Hun var popstjernen med kræmmerhuse som bryster lang tid før Madonna. Og er lillesøster til Peter og Jens AG fra Gnags.
Elisabeth kan huske alt muligt. Og hun husker i billeder og kan derfor huske alle mulige sjove og meget tidstypiske ting, som jeg havde glemt eller ikke kendte til (på nogle områder var der langt fra Lyngby til Skjern dengang), men som står helt levende, når hun beskriver dem.
Bogens fokus er den betændte relation, hun har til sine tre søskende, og vi bevæger os ubesværet i tid.
Vi er mange, der kender til familierelationer, der gør ondt, og som man forsøger at "fikse" livet igennem - uden at lykkes. Det er det, Elisabeth beskriver - ret så hjerteskærende, men også morsomt til tider.
Når man har fulgt hende og kender hendes tekster, så ved man, at hun er en poet, der kan sjove og overraskende ting med sproget. Det møder man igen og igen igennem bogen.
Den anbefales varmt - især til folk på vores egen alder. Og måske til vores børn?
Elisabeth kan huske alt muligt. Og hun husker i billeder og kan derfor huske alle mulige sjove og meget tidstypiske ting, som jeg havde glemt eller ikke kendte til (på nogle områder var der langt fra Lyngby til Skjern dengang), men som står helt levende, når hun beskriver dem.
Bogens fokus er den betændte relation, hun har til sine tre søskende, og vi bevæger os ubesværet i tid.
Vi er mange, der kender til familierelationer, der gør ondt, og som man forsøger at "fikse" livet igennem - uden at lykkes. Det er det, Elisabeth beskriver - ret så hjerteskærende, men også morsomt til tider.
Når man har fulgt hende og kender hendes tekster, så ved man, at hun er en poet, der kan sjove og overraskende ting med sproget. Det møder man igen og igen igennem bogen.
Den anbefales varmt - især til folk på vores egen alder. Og måske til vores børn?
June 1, 2022
Store børn af Elisabeth Gjerluff Nielsen ⭐️⭐️⭐️ ~ 🎧
Har villet læse denne siden jeg hørte Elisabeth fortælle om den på Christianshavns bibliotek lige efter udgivelsen. Jeg kommer selv fra en familie hvor vi søskende har helt ødelagte forhold og klapper af al litteratur der sætter fokus på svære familierelationer.
Der var klart sjove momenter, hvor jeg måtte smile af sjove anekdoter om barndom som den var engang, og små iagttagelser. Hun har en glimrende måde at beskrive og tegne tydelige billeder på. Desværre gav den mig bare ikke noget. Jeg ved ikke helt hvad bogen vil? Udover at titlen fint siger, at man nogle gange forbliver børn. Erindring om en familie er så fuldendt en beskrivelse for den sorg det er, kun at have minderne. Men jeg kom alligevel ikke tæt nok på, forstod ikke hvilken dynamik det var, der fik det til at gå så galt. Den er for rå, det svære er nærmest nuet og der har ikke været tid til eftertanke og refleksion endnu. Den er et spørgsmål ikke et punktum. Og det lever jeg selv med. Jeg har ikke brug for andres oveni. Sådan tror jeg, jeg har det med den, men jeg takker for at åbne døren for andre svære følelser og for at give mig en følelse af ikke at være alene.
#storebørn #elisabethgjerluffnielsen
Har villet læse denne siden jeg hørte Elisabeth fortælle om den på Christianshavns bibliotek lige efter udgivelsen. Jeg kommer selv fra en familie hvor vi søskende har helt ødelagte forhold og klapper af al litteratur der sætter fokus på svære familierelationer.
Der var klart sjove momenter, hvor jeg måtte smile af sjove anekdoter om barndom som den var engang, og små iagttagelser. Hun har en glimrende måde at beskrive og tegne tydelige billeder på. Desværre gav den mig bare ikke noget. Jeg ved ikke helt hvad bogen vil? Udover at titlen fint siger, at man nogle gange forbliver børn. Erindring om en familie er så fuldendt en beskrivelse for den sorg det er, kun at have minderne. Men jeg kom alligevel ikke tæt nok på, forstod ikke hvilken dynamik det var, der fik det til at gå så galt. Den er for rå, det svære er nærmest nuet og der har ikke været tid til eftertanke og refleksion endnu. Den er et spørgsmål ikke et punktum. Og det lever jeg selv med. Jeg har ikke brug for andres oveni. Sådan tror jeg, jeg har det med den, men jeg takker for at åbne døren for andre svære følelser og for at give mig en følelse af ikke at være alene.
#storebørn #elisabethgjerluffnielsen
October 21, 2022
Elisabeth skriver poetisk og smukt - og det gør hun, særligt i barndoms-nedslagene i sine erindringer om sin familie. Her er tidsbillede, underspillet humor, stor kærlighed til barndoms-egnen og til familien...familien, som også er det, der gør den her bog svær at have med at gøre, for Elisabeth lægger ikke fingrene imellem i beskrivelsen af de komplekse søskende-relationer - set fra hendes synsvinkel, og indimellem kammer det efter min mening over i det private. Det private, som egentlig ikke kommer andre ved. Og indimellem er det vanvittigt morsomt, og andre gang er det bare pinligt - klargørende og kærligt i forhold til familien bliver det desværre sjældent.
May 29, 2021
En både diffus og underholdende bog med en måske vel lovlig ensidig tilgang til nogle ret private familie-gnidninger. Selvom Elisabeth virker eftertænksom og er meget hudløs, så er der også noget underligt ureflekteteret over denne fortælling. Hendes og Peter AG's problematiske relation er næppe blevet bedre efter denne udgivelse.
March 29, 2020
Muligvis er der tale om en ganske dysfunktionel familie, eller måske har Elisabeth et behov for opmærksomhed. Bogen bidrager dog næppe til familieidyllen. Men den sætter dog på et overordnet plan nogle tanker i gang.
May 18, 2020
Interessant bog, men jeg tænker på, hvorfor hun har skrevet den 🤔
November 18, 2022
Berigende og medrivende - selvom Peter AG nok hænges lidt ud
December 18, 2019
Ligger mellem 3 og 4 stjerner for mig, men hælder til det sidste pga den dejlige fortællerstemme, som er forfatterens egen i lydbogen ;-) Jeg var i godt selskab.
Jeg tænker at alle har behov for at fortælle deres egen historie og jo ældre man bliver, jo mere har man at berette. Jeg elsker Elisabeth og hun er virkelig behagelig at lytte til, og hun kan huske en masse udi detaljer, som jeg selv kan misunde.
Men jeg savner stadig at høre mere om hende selv og finde en rød tråd. Det passiv-aggressive og til tider eksplosive temperament og forhold til hendes søskende er vist noget, der går igen i flere generationer af hendes familie. Dét og det utilgivende væsen. Og dog, for de lader nu til at finde hinanden igen fra tid til anden. Og måske en smule excentricitet ment i bedste mening.
Jeg kan sagtens sympatisere, men forstår ikke helt meningen med bogen udover hun er god til anekdoter og har behovet for at tale højt. Det virker egentlig til at det hun selv peger fingre ad, er en stor del af hende selv, men det er som bekendt svært at indse. Det er mest en masse uretfærdigheder hun gerne vil belyse.
Uanset hvad kan bogen anbefales, og må jeg i samme åndedrag anbefale at være lidt mere favnende og tilgivende overfor de nærmeste. Vi er forgængelige i sidste ende og efter dét er det svært at sige, hvor meget man holder af hinanden.
Jeg tænker at alle har behov for at fortælle deres egen historie og jo ældre man bliver, jo mere har man at berette. Jeg elsker Elisabeth og hun er virkelig behagelig at lytte til, og hun kan huske en masse udi detaljer, som jeg selv kan misunde.
Men jeg savner stadig at høre mere om hende selv og finde en rød tråd. Det passiv-aggressive og til tider eksplosive temperament og forhold til hendes søskende er vist noget, der går igen i flere generationer af hendes familie. Dét og det utilgivende væsen. Og dog, for de lader nu til at finde hinanden igen fra tid til anden. Og måske en smule excentricitet ment i bedste mening.
Jeg kan sagtens sympatisere, men forstår ikke helt meningen med bogen udover hun er god til anekdoter og har behovet for at tale højt. Det virker egentlig til at det hun selv peger fingre ad, er en stor del af hende selv, men det er som bekendt svært at indse. Det er mest en masse uretfærdigheder hun gerne vil belyse.
Uanset hvad kan bogen anbefales, og må jeg i samme åndedrag anbefale at være lidt mere favnende og tilgivende overfor de nærmeste. Vi er forgængelige i sidste ende og efter dét er det svært at sige, hvor meget man holder af hinanden.
October 1, 2019
Meget velskrevet.
Displaying 1 - 12 of 12 reviews