What do you think?
Rate this book
Nu kunne hun godt gå hjem
Ordknappe hverdagsnoveller der kryber ind under huden, og afslører den ubodelige ensomhed.
Fortælling efter fortælling indføres vi i et hverdagsdrama i et næsten hermetisk lukket univers, hvor jeg´et foretager små raids i kvarteret, på caféen og i supermarkedet. Et jeg der er hyper følsomt overfor den mindste rørelse og som efterlader læseren på en gang løftet af sprogets fine æstetik og foruroliget af den mangel på mening og uafgjorthed, novellerne ender med.
Fortælling efter fortælling indføres vi i et hverdagsdrama i et næsten hermetisk lukket univers, hvor jeg´et foretager små raids i kvarteret, på caféen og i supermarkedet. Et jeg der er hyper følsomt overfor den mindste rørelse og som efterlader læseren på en gang løftet af sprogets fine æstetik og foruroliget af den mangel på mening og uafgjorthed, novellerne ender med.
107 pages, Paperback
Published January 1, 2019
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 4 of 4 reviews
March 22, 2020
Pudsige hverdagsnoveller om unavngivne kvinder med tvivlsom mening med tilværelsen. Desværre skæmmes et par af dem af sproglige bommerter, men den minimalistiske stil fungerer fint fx i ‘Slip’, ‘Arm’ og ‘Aftryk’.
August 16, 2019
Græsset er grønnere på den anden side, og kvinden bliver bogstavelig talt grøn af misundelse.
Det er ikke for sjov, for i novellesamlingen 'Nu kunne hun godt gå hjem' beskrives fortvivlelsen ved at være afkoblet fra de andres liv med familier og fællesskaber og alt, hvad det indebærer. Fortabtheden kommer til udtryk, når kvinden, der kortvarigt møder et andet menneskes venlighed bliver afklædt det tynde lag gaze, der beskytter hende og må flygte, inden hun står helt blottet og afsløret for omverdenen.
Forfatteren er sparsommelig med ordene, og det får betydningen af hvert enkelt ord til at fremstå endnu mere smertefuld.
Man bliver trukket ind i de korte noveller, der i et minimalistisk sprog og med korte, præcise sætninger fortæller om hende, der bare ligger på gulvet og ikke kan rejse sig (hun fik mig til at tænke på Kafkas 'Forvandlingen', selvom hun ikke er en bille) og hende, der er helt usynlig, selvom hun går på café med veninderne og er tilskuer til deres liv.
Der er et lille håb om 'noget', der relaterer til den anden, da en irriterende fremmed rækker en hånd ud til den armløse hovedperson. Hun har trods alt én arm tilbage.
Hovedpersonerne, der blot kaldes 'hun' og ordene, der rummer udenforskabets tab af fornemmelse for tid og rum minder mig ikke om nogen litterær stil, jeg kan komme i tanke om.
'Nu kunne hun godt gå hjem' står helt alene ligesom novellernes hovedpersoner.
Det er ikke for sjov, for i novellesamlingen 'Nu kunne hun godt gå hjem' beskrives fortvivlelsen ved at være afkoblet fra de andres liv med familier og fællesskaber og alt, hvad det indebærer. Fortabtheden kommer til udtryk, når kvinden, der kortvarigt møder et andet menneskes venlighed bliver afklædt det tynde lag gaze, der beskytter hende og må flygte, inden hun står helt blottet og afsløret for omverdenen.
Forfatteren er sparsommelig med ordene, og det får betydningen af hvert enkelt ord til at fremstå endnu mere smertefuld.
Man bliver trukket ind i de korte noveller, der i et minimalistisk sprog og med korte, præcise sætninger fortæller om hende, der bare ligger på gulvet og ikke kan rejse sig (hun fik mig til at tænke på Kafkas 'Forvandlingen', selvom hun ikke er en bille) og hende, der er helt usynlig, selvom hun går på café med veninderne og er tilskuer til deres liv.
Der er et lille håb om 'noget', der relaterer til den anden, da en irriterende fremmed rækker en hånd ud til den armløse hovedperson. Hun har trods alt én arm tilbage.
Hovedpersonerne, der blot kaldes 'hun' og ordene, der rummer udenforskabets tab af fornemmelse for tid og rum minder mig ikke om nogen litterær stil, jeg kan komme i tanke om.
'Nu kunne hun godt gå hjem' står helt alene ligesom novellernes hovedpersoner.
June 4, 2024
The scanty, minimalistic style and the succinct sentences are, in this case, a powerful tool to position the characters' deep and despairing disconnect from the world and the people around them at the center of focus. While I do have some issues with the prose, which, at times, is a bit maladroit, the meticulously precise and blisteringly insightful psychological portraits of vulnerable women affected by loneliness, hobbling anxiety, and social alienation compensate for the linguistic demerits.
January 4, 2020
Sært dragende noveller om kvinder der ikke er helt tilstede i verden. Havde den liggende længe og tog en novelle af og til, og flere tog jeg lige igen.
Displaying 1 - 4 of 4 reviews