Helle vokser op i 80'ernes Nordsjælland med en far, der har hovedansvaret for sin datter. Han er så bange for katastrofer, at han fysisk og mentalt forsøger at ruste sin datter til at kunne modstå og overleve selv de største farer. Men i bestræbelserne på at lade geigertælleren afklare strålingen på det lille gårdmandssted og træne Helle i overlevelsesstrategier glemmer han at have blik for de langt mere påtrængende katastrofer, der lurer i enhver ung piges liv. For hvordan skal hun manøvrere i dagligdagens uoverskuelige landskab af potentielle katastrofer med barndomsvennen Tommy, med klassens piger, med den rødhårede Troels og moren, der har prioriteret sit eget kærlighedsliv.
ℍ𝕒𝕟𝕕𝕝𝕚𝕟𝕘 Vi befinder os i 80’erne, hvor Helle vokser op med sin paranoide og mentalt forstyrrede far. Han opdrager hende til at være uafhængig af det moderne samfund og træner hende hårdt til at være modstandsdygtig over for alle tænkelige katastrofer.
𝕄𝕚𝕟 𝕧𝕦𝕣𝕕𝕖𝕣𝕚𝕟𝕘 Jeg blev overrasket over, hvor gribende, interessant og velskrevet denne roman er. Karaktererne virkede troværdige og sproget fik mig let til at føle og forstå dem. • Det er en fænomenal coming of age om at vokse op i en familie med mentale forstyrrelser og en flot skildring af, hvordan forældres virkelighed automatisk bliver børns virkelighed. • Det var interessant at følge faderens paranoide tankegang og mistillid til samfundet. Bogen foregår i 80’erne, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan han ville have reageret, hvis den foregik i dag med Corona. • Slutningen er fuldstændig genial og så perfekt, at denne bog er blevet en af de bedste bøger jeg har læst i meget lang tid. Jeg kunne godt forestille mig, at den kom på listen over de bedste bøger jeg læste i 2021.
𝕃æ𝕤 𝕕𝕖𝕟 𝕙𝕧𝕚𝕤 ... ... du kan lide bøger som ‘Min kæreste elskling’ og ‘Hvor flodkrebsene synger’
Hovedpersonen i Stine Askovs roman er en far, der hårdhændet opdrager sin unge teenagedatter til at følge i sine egne fodspor som ’prepper’, en afledning af det engelske ord for at være prepared/forberedt. – Forberedt på Dommedag i alle afskygninger, heraf romanens titel: ’Katalog over katastrofer’, der skal tages helt bogstaveligt. Bengt har udarbejdet skrevne manualer over, hvordan man skal imødegå diverse personlige, lokale, nationale og internationale nødsituationer. Hans daglige fysiske træning af datteren Helle er en soldatermilits værdig, og den efterlader hende med diverse stadier af blå mærker og fysiske skrammer, som en opmærksom omverden – naboer og skolelærere – burde have skredet ind over for meget tidligere, end det sker. Men, jo, Helle oparbejder en ekspertise inden for overlevelsesviden, en indsigt i hvilke færdigheder, der gør hende til en selvhjulpen ’survivor’.
Romanen udspiller sig i 1980’erne, selv om beskrivelsen af livsstil, hygiejne og sanitet i hjemmet hos far og datter kunne forlede én til at tro, at det måtte være 1880’erne. Bengt er antimaterialistisk i en grad, så han dikterer en nærmest dyrisk livsstil, alt imens han kigger i retning af det svenske atomkraftværk Barsebäck, når han (lystent) svælger i forudanelsen om den værst tænkelige ulykke.
Forældrene er skilt, men den dysfunktionelle familie indbefatter også en mor, hvis job som stewardesse løbende giver hende mulighed for ikke blot psykisk eskapisme i forhold til datterens indlysende mistrivsel, men også tillokkende fysiske springture væk fra dårligdommen. Og hvor Helle dårligt nok må vaske sig og børste tænder, så er det en del af stewardessens arbejdsbeskrivelse, at hun skal se godt ud, så enhver lille ansats til et hudproblem angribes proaktivt med Eight Hour Cream, der angiveligt i løbet af en dags tid giver silkeblød og velplejet hud. Forskellen mellem Helles far og mor er malet op med den brede pensel; hvordan skulle de to dog nogensinde kunne have fået øje på hinanden? Det skete i de lystige halvfjerdsere, hvor man i universitetsverdenen sideløbende med studierne dyrkede 100 m fribolning. Lizzie faldt for Bengt i den tro, at de var ligeværdige universitetsstuderende, men Bengt var altså pedel på institutionen…
Den barske socialisation, som Helle udsættes for, indbefatter lejlighedsvis selvisolation, dikteret af faderen. Hun giver ind imellem udtryk for stor angst for ham, men på den anden side er der barnets betingelsesløse kærlighed til sine forældre. Endelig er det ikke for overdrevent at inddrage Stockholm-syndromet, hvor kidnappede personer udvikler sympati for deres fangevogtere.
Trods sin ungdom – Helle er omkring de 14 år – er hun allerede en præmie-prepper. Og da det værst tænkelige sker, hvilket IKKE er, at Barsebäck springer læk… …Da Dommedag anno 1980’erne oprinder, får Bengt store pupiller, som var han på ecstasy. Helle omtaler også senere hans reaktion som, at hans drøm var gået i opfyldelse. Dét, du paranoidt frygter, er samtidig indfrielsen af din drøm. Nu er vi så der, hvor samfundet omsider tvinges til at gribe ind over for far og datter, men det sidste ord bliver ikke samfundets sanktioner. Der er i høj grad lagt op til en åben slutning.
Når jeg har fulgt, hvordan Bengt agerer i forhold til tænkte ulykker, så gyser jeg ved tanken om den eventuelle måde, han ville tackle nutidens virkelige Corona-pandemi på.
Stærk coming-of-age historie fra 80rne, hvor frygten for den kolde krig og atomkatastrofen for bogens hovedpersoner kom til at skygge for en normal tilværelse. Bengt og hans datter Helle har et katalog over enhver tænkelig katastrofe, og hvad man skal gøre, når/hvis den rammer, men i Bengts iver for at forberede, mister han langsomt taget i virkeligheden og i de helt almindelige teenage-udfordringer, som Helle står ansigt til ansgit med. En bog om omsorgssvigt, kærlighed og vrede - om børns trofasthed overfor deres forældre, også når de ikke fortjener det.
Helle bor alene sammen med sin far, som er noget af en økoekstremist. Det er 1980'erne, og atomkatastroferne opleves som en reel risiko sammen med miljøforureningen, fremmedgørelse fra naturen osv. Faderens reaktion på det er at træne sin datter hårdt, så hun er rustet til at klare sig i en fremtid, som han forestiller sig som det totale sammenbrud og alles kamp mod alle. Han har ikke blik for, at hun er en komplet outsider i skolen, og at han ikke ruster hende til at klare sig med andet end enten vold eller selvisolation. Hun har én eneste ven, en dreng, men med tiden driver de fra hinanden. Underligt nok lader faderen til at være vellidt i lokalsamfundet. Ingen har blik for, at Helle lider under hans ekstremisme. Moderen spiller ikke nogen stor rolle i Helles liv, hun har skuffet hende for mange gange. Skulle hun have kæmpet mere for sin datter? Er den udtryk for hans kærlighed til hende eller for hans egoisme og selvoptagede kompromisløshed? Jeg genkender miljøet fra tiden - som en reaktion på politiske afgrundsbudskaber, miljøforurening, kold krig reagerede nogle med tankeløst forbrug, andre med mistro og dommedagsforventninger. Det er svært både at holde hovedet koldt og hjertet varmt, men bogens hovedperson Helle gør et ihærdigt forsøg. Gid hun dog kunne slippe fri! Men ved bogens slutning kommer man i tvivl.
Askovs velskrevne roman om pigen Helle og hendes far Bengt, der i 1980erne lever nøjsomt af jorden og havet lidt udenfor Ålsgårde, er som en blanding af Jonas T. Bengtssons “Et Eventyr” og Ane Riels “Harpiks”. Faderens indre katastrofekompas peger hele tiden mod total udslettelse i en atomulykke eller lignende, og han træner derfor konstant Helle i overlevelse, som var hun en soldat i fremmedlegionen. Helle har kun få venner i skolen, og skiller sig ud fra de andre børn, bl.a. også fordi faren dømmer ellers rimeligt alm. ting som gymnastiktøj, bogindbindingspapir og skoletasker for unødigt overforbrug. Helle har sine skolesager i en plasticpose, må ikke gå med nyt tøj eller make-up, til trods for at hendes mor Lizzie, der er stewardesse og skilt fra faderen, ellers netop er en moderne 80’er-kvinde med blå mascara og manicurerede negle. En rystende, velskrevet roman, der fortæller en grum historie om hvordan omsorgssvigt også kan udspille sig.
Handlingen starter meget langsomt, men fangede mig ind lidt efter lidt, og jeg endte med at være spændt på slutningen. Sproget er enkelt og nøgternt i beskrivelserne af faren, uden at fordømme, og det er en af bogens stærkeste sider. Man er overladt til selv at dømme. Der er både gode og dårlige sider af faren. Han er ikke endimensionel.
Der er en del gentagelser i bogen, som er irriterende. Fx beskrivelser af karaktertræk ved faren, som dukker op flere gange undervejs i bogen.
Det er svært at tro på, at der ikke gribes ind overfor farens levevis og behandling af Helle før.
Bogen vinder ved beskrivelsen af, at børn er enormt trofaste overfor deres forældre, lige meget hvad de udsætter dem for. Og af at mennesker ønsker sig og har brug for at blive set af andre, for at føle sig værdifulde.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Det er fantastisk at blive overrasket. efter at have læst kaninens år af samme forfatter for nogle år tilbage og hadet den så overrasker denne lille roman, den er en perle. Velsikret historie som virkeligt fint fremstiller psykisk sygdom og hvordan sygdommen udvikler sig. Hvordan børn tilpasser sig og tror på deres forældre på trods af hvad deres fornuft siger dem. Jeg hørte denne roman som lydbog og indlæseren var fantastisk.
Formidabelt skrevet! Man forstår faktisk faderens omsorgssvigt, hvor datteren ikke får lov at leve et almindeligt liv og tvinges til hårde overlevelsesøvelser, fordi han jo gør det ud fra en ægte overbevisning om at verden går under om lidt. En virkeligt god roman, der er svær at lægge fra sig
Bogen var let at læse. Det tog en eftermiddag. Men det er utroligt, hvordan voksnes ideer, drømme og tro kan tilsidesætte børns behov og ligefrem misrøgte dem i den tro, at de gør det bedste for dem.
Katalog over katastrofer af Stine Askov ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~
Sjældne gange ender man helt inde i en bog, hvor man er hovedpersonen og bogens univers er ens egen verden. Sådan havde jeg det med denne mesterlige roman. Jeg hørte den ovenikøbet som lydbog, så det er noget nær et mirakel, da jeg ofte finder det svært at koncentrere mig. Skulle lige vænne mig til oplæserens stærke sjællandske dialekt, men hun formåede at lægge stemmer til persongalleriet, så de alle blev levende. Jeg er temmelig imponeret. Vi befinder os i Nordsjælland i 80'erne og følger Helle, en ung teenager, der bor alene med sin far. På paranoid og neurotisk vis ruster han Helle til at klare alvorlige strabadser, men er helt uforstående overfor de faser en ung pige går igennem. Jeg er selv vokset op i 80'erne med en morfar i civilforsvaret og gasmasker og tæpper i hjemmet, hvis bomben skulle springe, så jeg kan sagtens huske den tids reelle frygt, som dog tages helt til ekstremer her. Vidunderligt tragisk og stærk, fin og næsten diskret i sin fremlæggelse af farens hårdkogte metoder til børneopdragelse, skrevet med en underfundig logik, som gør at vi næsten forstår Helles kærlighed til sin far, og samtidig hepper på, at hun skal komme fri.
Barsk historie om en pige der vokser op med sin far i et hjem hvor de forbereder sig på atomkrig. Handler egentlig om hvordan man opdrages til verdenssyn/overbevisninger - her er hovedkarakteren inddoktrineret til at tro på atomkrig som dommedag. Askov bruger sådan et performativt virkemiddel, hvor hun ligsom stater “facts” i faglitterær stil ind mellem 1.person fortællerens beretning. Disse facts, der er naturvidenskabelige, og nogle jeg egentlig tror er sande, bliver derefter spundet ud til absurde konklusioner om verdenen. Ret fed ide egentlig, at vise hvordan også rå naturvidenskab (og ikke kun religion) kan bruges til at skabe en konstrueret virkelighed der divergerer meget fra samfundets. Coming of age historie, med alle troperne (møde med døden, seksuel debut, venskaber osv.) gør at man egentlig forventer hovedpersonen vil indse det overgreb hun bliver udsat for, og ligesom blive voksen, men det sker ikke, ingen progression egentlig. Den voksen hun bliver til er vel egentlig den voksen der har svigtet hende (?) øv. Ok, så ideen var god, og tragedien drev plottet hurtigt fremad, men alligevel får bogen kun 3 stjerner fordi jeg synes den var uinspirerende og lidt “mæh”.
Stine Askovs Katalog over katastrofer har noget af det katastrofiske over sig som roman. Har man ret til at opdrage sit barn til at kunne modstå de katastrofer verden og tilværelsen byder på? Ja, man kan vel ikke tillade sig ikke at opdrage børn til at være duelige til at klare sig og stå imod. Men når Helles far med uhørt grove midler hærder sin datter og hun har et antal farvede mærker på sine arme, krop og ben, er det på grænsen – eller over den. Helle har tidligt opgaver som en voksen har svært ved kunne overse samt derudover prøve at leve et almindeligt liv med skole og kammerater; så er det for meget for læseren. Og for Helle. Er der ingen mor? Jo, men fjernt og med en virkelighedsfornemmelse som måske er i orden, men næppe hjælper datteren. Der er langt fra det øde land og vand til en lille lejlighed i København Ø. Moren giver Helle på de sjældne besøg i byen hende tøj, der bare ikke passer til et liv som brændehugger, hønsefarmer, fisker og husmor. Klarer Helle sig mod faren og de små og store katastrofer, verden er fuld af? Læs selv.
Romanen er som en mellemting mellem Ane Riels "Harpisk" og Tara Westovers "Oplyst". For ligesom i de romaner, er der også her en ung kvinder som hovedperson, hvis liv præges af en dominerende og tiltagende rablende vanvittige far, som har paranoia i forhold til resten af verden. Hovedpersonen er den 14 årige Helle, som bor hos far Bengt, som er en selvforsynende øko-fanatisk, udhold-al-smerte og piv aldrig, og det standpunkt, at hvad skal vi med nyt tøj og sengelinned på dynen, når vi derved egoistisk udnytter et barn i fjernøsten! En far som regner de truede dyrearter på lige fod, hvis ikke mere værd end sine egne familiemedlemmer. Han træner dagligt Helle, så hun er klar når jordens snarlige undergang indfinder sig, i form af en af katastoferne i det katalog over katastrofer, som Helle kan udenad. Romanen er velskrevet og de ca. 300 sider hurtigt læst, fordi den er elementært spændende.
I rarely read any books in Danish, and only original work if I have to. This was the next book for my book club, and I was pretty skeptical when I read the summary.
There is some predictability in this book. The genre is coming-of-age, so there's the obligatory first period and first sexual encounter - at least, there's no rape scene in this one. The whole 'loss of innocence' shtick is getting old. The last third of the book is where it picks up. All the frustration towards Helle's father, Bengt, is developing into something more sinister. The last few chapters were engaging and brought my review up to four stars. Some parts did feel rushed and without any satisfying closure, but the writing in other parts of the book made up for that.
I love that Helle says "hvorfor skal jeg leve?" - why should I live? It frames the book's central theme: what happens when the loved ones in your life simultaneously care too little and too much at the same time, that you cease to be your own person?
Ej, en fantastisk bog jeg har læst til læsekreds!! Det er mit første møde med Stine Askov, bestemt ikke det sidste.
Historien var decideret skræmmende i starten, for al den angst fra Den kolde krig virkede så genkendelig med alt der sker lige nu. Så skulle da lige ryste den følelse af mig.
Bogen er virkelig en skøn coming of age om at vokse op under meget anderledes forhold og derfor ikke føle, man passer ind, men samtidig ikke helt forstår hvorfor. For hvor må det være svært bagefter, hvis man er vokset op under de samme forhold som Helle.
Flere steder i bogen var ret barske og var så vred på Helles far flere gange. Sproget er mega effektivt og minimalistisk på den absolut bedste måde. Det var dog også godt, at bogen var så relativt kort, for handlingen ville ikke kunne have båret flere sider, for et par gange sad jeg med følelsen af, at det var lidt det samme der skete.
Romanen foregår i 80'erne. Helle bor alene sammen med sin far, og sammen forbereder de sig på, når verden bryder sammen i en atomkatastrofe. De lever af, hvad de selv fanger og dyrker, de træner hårdt fysisk og på de strategier, de skal rette sig efter, når katastrofen rammer. Helles mor lever et helt andet liv som stewardesse og med en ny kæreste. Skolekammerater har hun ikke rigtig nogen af, og gennem sin fars parnoide livsførsel, er hun selv udstødt af samfundet og er ikke del af klassefællesskab eller andet med andre unge. Tosomheden med faren og at leve op til hans idealer fylder alt overvejende hendes liv. Helt galt går det, da atomværket i Ukraine brænder sammen.
Jeg havde hørt rigtig meget godt om bogen, før jeg gik i gang, og måske er det det, der udvander læseoplevelsen lidt for mig. I hvert fald levede den ikke op til mine forventninger. Den er ganske udmærket og det er befriende, at indholdet adskiller sig fra så mange andre bøger, men jeg blev desværre aldrig rigtig fanget ind i historien. For mig virker det mere som en nøgtern beskrivelse, end som en fortælling, hvor man undres og er nysgerrig på, hvad der sker på næste side. Bogen er interessant, men den er ikke spændende på den måde, jeg havde forventet.
Og selv når ens forældre svigter én og behandler én elendigt, vender barnet alligevel tilbage...
En skræmmende, sjov, spændende bog. Askov er så god til at få personer, omgivelser og stemninger til at stå tydeligt frem uden at være alt for beskrivende. Jeg kunne virkelig godt lide denne 'overlevelses'-vinkel og der var også en del gode betragtninger om verden og mennesket. Dog også mange ubehagelige scener, som skærer én i hjertet.
Det er en meget interessant bog om katastrofer, og om hvordan faderen, Bengt, opdrager sin datter, Helle, til at kunne overleve alle tænkelige katatrofer lige fra brand til atomnedfald. Bengt træner Helle både fysisk og mental til at overleve disse katastrofer, men han glemmer at opdrage hende til livets mere væsentlige katastrofer: drenge, menstruation, mobning, at følge med i skolen osv.
Helle vil bare passe ind, men ender med både at føle sig udenfor blandt hendes jævnaldrende, og ender i virkeligheden med to skilte forældre, der omsorgssvigtede hende på det groveste. En far, der ikke kan tænke på andet end jordens undergang, og en mor, der dater en ny mand, og som stewardesse flyver væk fra alle problemer og kun har meget sporadisk kontakt med sin datter primært i form af ugentlige telefonopkald, postkort fra udlandet og et weekendbesøg i ny og næ. Så stakkels, stakkels Helle!
3.8 stars Den tredje Askov bog jeg læser, og som altid føler jeg at jeg får indblik i en livsverden som jeg ellers aldrig ville have adgang til på en utrolig overbevisende og nærmest dragende måde Kan klart anbefales
På mange måder en rørende historie om en udsat barndom og kompliceret kærlighed med et nostalgisk tilbageblik på firsernes konstante frygt for atomkrig. Desværre var det bare som om jeg aldrig kom helt ind på livet af hovedpersonen, og starten var virkelig tung at komme igennem.
Vidunderlig mørk bog om en pige der vokser op hos sin prepper-far. Han forbereder hende på alskens katastrofer, undtagen den slags som er normale for teenagepiger; pubertet, drenge mv.
Rigtig fin bog om forstyrrede relationer, puberteten og livet i 80erne under den kolde krig. En bog, der giver eftertanke og ikke forlader kroppen med det samme.