Frank er vokset op i Hvidovre, moren var kontordame og faren den sørgelige skikkelse Rock Tage, som hver aften tog ind til Strøget med sin guitar for at få kylet mønter efter sig. Her levede han og døde – en hemmelighed, som Frank stadig bærer på.
Frank forelsker sig i Thea, som er yngste generation i den stenrige Holmberg-familie – datter af champagnesocialisten André og den feterede tv-personlighed Ingelise. Til familiefrokosterne i sommerhuset i Skagen er der plads til alle, som de siger, men Frank har en nagende følelse af ikke at høre til, at der er sket en fejl, og at han snart vil blive afsløret som bedrager. En dag forsvinder han under mystiske omstændigheder, og da han vender hjem, er det med en historie, der er meget svær at tro på.
Frank vender hjem er en fortælling om mennesker, der kæmper for at finde sig en plads i livet – en sjov og kulsort roman, der tegner et portræt af to vidt forskellige familier i et dansk klassesamfund, hvor nogle flyder ovenpå som korkpropper, mens andre går til bunds.
Frank Vender Hjem er dansk socialrealistisk satire i bedste Erik Clausen stil. Det er en vildt hyggelig bog med mange finurlige og sjove familiesituationer, men den rummer også en del tragedier, der går lige i hjertet på læseren❤️👏👏
Jeg har ikke før læst noget af Kristian Bang Foss, der fik sit store gennembrud med Døden Kører Audi - en bog jeg helt sikkert også skal have fingrene i!
I Frank Vender Hjem møder vi kæresteparret Frank og Thea og deres vidt forskellige familier fra hver deres samfundslag.
Det er en historie, der er ganske ligetil og som man flyver lige igennem. Jeg må sige, at den tog nogle ganske overraskende drejninger og derfor vil jeg ikke fortælle om handlingen😉
Kan man lide at læse en hyggelig, lettere tæerkrummende historie med plads til både humor og alvor, så er Frank Vender Hjem perfekt🤓👍
Kristian Bang Foss har en rigtig god fortællestil og det har været en stor fornøjelse at læse den her😃🙌👏
Havde nok forventet noget mere. Synes det blev nogle meget karikerede personskildringer og lidt for lange passager om Franks kajak-tur, som simpelthen blev for langtrukne. Kunne ellers godt lide præmissen om Frank som kommer fra en helt anden “klasse” end Thea. Men jeg troede der skulle være noget mere i hele dette klassetema. Det blev for tamt til min smag, og lidt for kliché. Den var let læst, og havde noget fremdrift over sig. Men egentligt synes jeg lidt den kammede for meget over i slutningen.
Titlen ’Frank vender hjem’ giver associationer til drengebogsserier fra 1950’erne à la Flemming-bøgerne. Og det altmodische forstærkes, når man inden kap. 1 bliver bekendt med, at romanen er delt op i følgende underafsnit: Frank og hans forældre – Frank og Thea – Thea og hendes familie – Sankthans i Skagen – Havet – Frank vender hjem. Men ud over drengebogsassociationen ledes tankerne også hen på en klassisk kompositionsstruktur som HJEMME – UDE – HJEM IGEN, kendt fra århundredgamle (folke)eventyr og 1800-tallets dannelsesromaner. Men er man ikke bevidst om disse overliggende perspektiver, fungerer romanen fint i sig selv som en lettere syret, lejlighedsvist humoristisk moderne roman.
UDE-situationen tegnes i denne roman af det noksom bekendte begreb mønsterbrydning, hvor en person bryder op fra det miljø, vedkommende er født i, idet han/hun har talent og tilstrækkeligt held til at bevæge sig et mere opportunt sted hen. Social mobilitet, altså. Frank er søn af et alkoholiseret socialklasse 5-forældrepar, men med basis i sin egen gode hjerne og støttet af sit venskab med Alexander og sit partnerskab med Thea bliver han ikke bare student, men sågar kandidat i litteraturvidenskab. I studietiden bor Frank til leje i Alexanders forældrekøbte lejlighed, og senere flytter han ind i kæresten Theas ligeledes forældrekøbte lejlighed – med den kattelem åben, at skulle dette ikke gå, kunne Frank altid flytte tilbage til Alexander. Han er altså en slags lejer, der ikke er på boligmarkedet i sin egen ret. I forhold til den nyvundne status som litteraturhistoriker fungerer han heller ikke helt i sin egen ret. Han lægger sig i slipstrømmen af studiekammeraten Alexanders faglige interesser, og da der ikke umiddelbart dukker noget job op til Frank, underlægges han diskret Theas direktion.
Thea er datter af idehistorikeren André Wolf, der forsøger at holde ungdommens socialistiske paroler i hævd via sine skriverier i sit eget månedsblad ’Rødt symposium’. Udadtil har han dog status som champagnesocialist, idet han er gift med livsstilsguruen Ingelise Holmberg, der i eget DR-program inviterer folk til at lade sig inspirere af hendes smagfulde meritter i hus og have. Den flotte livsstil er finansieret af nedarvede penge fra fader Holmberg, en erhvervslivs-mastodont, hvis formue i et vist omfang grunder sig i værnemageri under krigen. I senere år har han været del af det brogede slæng omkring prins Henrik, og så ved vi jo nok, hvor vi er henne..!
Fra start har Frank forsøgt at skjule detaljerne omkring sit eget fædrene ophav over for den fine svigerfamilie. Moren, Ellen, var kontordame hos KTAS, inden hun blev afhængig af vodka – uden is. Faren arbejdede en tid som autolakerer og popmusiker i sin fritid. På et tidspunkt får han imidlertid en hjerneskade ved et knallertstyrt, og siden finansierer han de daglige øl ved at give den som Rock-Tage på Strøget, hvor det bliver en yndet sport for ungdommelig pøbel at beskyde ham med mønter. Dette er en del af historien bag romanens flotte omslag, der bl.a. inkluderer klingende mønt. Mønterne ruller her i noget, der i første omgang ligner en viltert krøllet manke, men som ved nærmere eftersyn nok er et bølgende hav, for finnerne af et par hajer ses.
Hermed alluderes der til romanens største afsnit ’Havet’, som jeg må indrømme, at jeg umiddelbart oplevede som værende for langt. Frank har fået en havkajak i fødselsdagsgave, men som følge af sit overmod – han vil kombinere sin jomfrusejlads i kajakken med laksefiskeri, som han heller ikke har nogen erfaring med – taber han pagajen og driver om på havet i dagevis, inden han strander på en øde ø i den svenske skærgård. Da han er døden nær, efter i nogen tid at have overlevet på rå fugleæg og regnvand, reddes han af en svensk Helena, som ikke har noget imod at nære ham ved sin barm på hans vej tilbage til livet.
I bagud syn kan man godt få øje på, at der er indskrevet elementer af intertekstualitet i afsnittet ’Havet’. Dels fra Daniel Defoes ’Robinson Crusoe’, men også nok så fornemt fra Homers ’Odysseen’. Dette oldgræske heltedigt beskriver Odysseus’ tiårige hjemrejse fra Troja til Ithaka, en rejse, der inkluderer diverse farer, men også fristelser i form af eksempelvis Kalypso. Hun vil gerne forsinke Odysseus’ hjemkomst til hustruen Penelope, som da også er omgivet af diverse bejlere i Odysseus’ fravær.
Kristian Bang Foss’ lænen sig op ad Homer skal ikke udspecificeres her. I stedet vender jeg afslutningsvist tilbage til formlen for dannelsesrejsen, hvor jeg hævdede, at UDE-positionen udgjordes af Franks spring fra egne forældre til en inklusion i Theas fine miljø. Men i forhold til netop dette miljø foretager Frank senere to mere eller mindre frivillige springture: Dels flugten fra familiens sommerhus i Skagen, dels kajak-sejladsen, der som beskrevet går helt galt.
Frank bringer dermed sig selv i en UDE-UDE-situation, og det er derfor et spørgsmål, hvad det mon er, Frank vender hjem til i den afsluttende HJEM IGEN-situation. Sit eget oprindelige miljø, Theas miljø eller noget helt tredje?
Hvis man nu har læst/hørt/set bare et par af de interviews Kristian Bang Foss har givet i forbindelse med udgivelsen af Frank Vender Hjem, vil man vide, at det her er en roman om Det Danske Klassesamfund: Alkoholikersønnen Frank fra Hvidovre er den første i familien der kommer på universitetet. Her læser han litteraturvidenskab, kæmper med at forstå de sociale koder, møder overklassedatteren Thea, født ud af en kystbanesocialistfamilie med en millionformue hvis oprindelse man ikke taler om. Frank og Thea bliver kærester, og Frank finder ud af at hans sociale opstigning ikke er uden problemer.
Det er måske det korte resume af romanen, og det er på ingen måde forkert -- og det skal ikke læses negativt; Frank Vender Hjem er på mange måder en Stor Samfundsroman, den favner bredere end KBFs tidligere romaner og rammer utroligt præcist i mange af sine samfundsdiagnoser. Jeg vil bare gerne slå et slag for, at Frank Vender Hjem er meget, meget mere end en slags Pontoppidan/Nexø-jam flyttet til 2010'erne: Det er også en roman om hvad det bedste synonym for en shawarma er, det er også en roman om at være så vred på sin kærestes gamle flamme at man planlægger at slå ham ihjel, det er også en roman hvor en biperson hedder Bamsefar og tager lsd-trips i en hytte i Skåne og en anden bygger et mausoleum i baghaven i sit barndomshjem. Humoren er mere nedtonet og mindre grotesk end i Kristian Bang Foss' tidligere romaner, men den er der stadig på næsten hver eneste side, og KBF er stadig bare en fantastisk stilist og replikforfatter og alt muligt andet. Varmt anbefalet -- jeg hørte den som lydbog, og det er den også velegnet som.
En virkelig god og underfundig idé, der på den ene side virker helt usandsynlig og på den anden side holder vand ;-) For når vi selv bliver ved med at underbygge vores eget mindreværd i stedet for at hæve os op over det, så får det konsekvenser for både os selv og andre. En tilsyneladende helt almindelig hændelse, får helt ualmindelige konsekvenser. Løgne og ting der ikke bliver sagt helt eller forstået helt af vores allernærmeste kan skabe den afstand imellem os som måske i virkeligheden hele tiden har været der imellem vores baggrunde, personligheder og fritidsinteresser. Stakkels Frank :-)
Jeg har en veludviklet retfærdighedssans. Ikke sådan Social Justice Warrior – mere sådan smålig… Og jeg har aldrig - som i aldrig, læst, set eller hørt noget, der har aktiveret min retfærdighedssans på samme måde som denne roman.
Alle neuroner var totalt fornærmede på samme tid. Jeg blev nødt til at læse den færdig ud i en køre– drevet af bitterhed og smålighed.
Så, hvis du er uforsonlig og rethaverisk som mig, har jeg alletiders roman-oplevelse til dig.
Til dig med bedre karaktertræk: Frank vender hjem er en ekstraordinær situationskomedie, der formår at bedrive gedigen klassekritik og zeitgeist-skildring gennem en svinestreg af en anden verden. Bestemt læseværdig.
Frank vender hjem af Kristian Bang Foss er en glimrende roman om Frank, der kommer på universitet, Frank der bliver kæreste med den rige medstuderende Thea, Frank, der ikke helt kender Theas omgangskreds’ koder og samværskultur. Frank, der kommer til at sige og gøre ting, han kan se, ikke er heldige for ham. Men han har hele tiden vidst at han er i den klasse på lånt tid. Søn af Rock Tage, der var tæt på at være en bums, der spillede på Strøget for at få kastet mønter efter sig og af ellen, der arbejder for KTAS og drikker vodka af vandglas uden is. Da han så bliver væk på en kajaksejlads på Østersøen og ikke kommer hjem i 3 uger, endda lige op til at Thea skal føde deres fælles barn dømmes han ude. Først død, og da han dukker op, forvises han. Frank snusede til de riges bord, men blev hjemme. Så ja, Frank vender hjem.
Frank vender hjem af Kristian Bang Foss ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~
Sikke en fantastisk læseoplevelse. En roman spækket med detaljer og masser af biveje, som overrasker og holder dig fanget og som giver dig en oplevelse udover det sædvanlige eller forventelige. En fortælling om vores egen historie og hvordan andre opfatter os, nogle gange helt forskelligt fra vores egen opfattelse eller intention. Om vores position i vores eget liv og om bagage, både egen og nedarvet. Spændende forfatter - jeg er klar til mere i den dur. #frankvenderhjem #kristianbangfoss
Frank vender hjem kan virkelig meget - den er glimrende læst som en skildring af det danske klassesamfund, og den besidder stadig en fantastisk samtidsrelevant, nedtonet humor og en skøn brug af underfundige detaljer til at forme miljøet og karaktererne. Den er tragikomisk, den vækker retfærdighedssansen, den er umulig at lægge fra sig, før man er nået til vejs ende, og den er nærmest udformet som et moderne, socialrealistisk eventyr. Og helt ærligt - f*** Carsten!
Jeg havde glædet mig meget til den her bog, men fik delvist skuffet mine forventninger. Det var en noget flad fornemmelse at læse den til ende, selvom den fængede i starten. Stakkels Kristian Bang Foss er nu også selv uden om det, når nu de sidste par af hans bøger, jeg har læst var SÅ gode...
Hvem har sagt at all klasselitteratur skal være trist og bitter? Ikke jeg! Danske Kristian Bang Foss lar øvre middelklasse og midtre arbeiderklasse møtes i Frank vender hjemFrank vender hjem (2019). Det er en fest av en bok.
Frank og Thea (du kan jo gjette ut fra navnene hvem av dem som kommer fra arbeiderklassen og hvem som har landsted i Skagen (som jeg har lært at det heter på dansk, i Skagen, ikke på)) møtes i studietiden.
Han har mindreverdighetskompleks, eller den i 2025 svært populære selvdiagnosen bedragersyndrom: En sterk følelse av ikke å fortjene sin plass, og av at noen snart kommer til å avsløre ham som en bløff, for eksempel på universitetet.
Den slags tanker har aldri streifet Thea. Hun cruiser gjennom livet med familiens gamle penger og posisjoner som redningsvest.
Lenge er det hun og Frank mot verden. Men ingen mennesker, og heller ingen par, er en øy. Forskjellene mellom Frank og Thea kommer særlig til syne sammen med familiene deres. I siste halvdel mørkner romanen litt, når Frank brytes ned bit for bit.
Jeg ble totalt oppslukt av Frank vender hjemFrank vender hjem. Det skyldes Kristian Bang Foss’ korte, effektive setninger og hans tydelige personer.
Mest skyldes det forfatterens evne til å fortelle gjennom scener. Det skjer utrolig mye i Frank vender hjemFrank vender hjem. Det meste er tragikomisk. For eksempel når Frank og Thea, før de er blitt kjærester, har fulgt en student med hjertestans i ambulansen til legevakten, og Frank er mest opptatt av flørtemulighetene som plutselig oppstår, og prøver desperat å skjule en voksende ereksjon mens han egentlig burde vært trist.
Det er en befrielse å lese en roman som viser hva folk faktisk gjør, og i mindre grad hva som foregår inni hodene deres. Handlinger slår alltid ord.
Frank er dannet af et simpelt hjem. Opvokset i Hvidovre hos mor og far, hvor faderen er kendt som Rock Tage. Tage tager ind til København for at tjene nogle skillinger ved at spille, men de skillinger, han får med hjem, får han ikke for musikkens kvalitet, men fordi tilhørerne synes det er sjovt at skyde mønter efter Tage. Frank er flov af sin far og fortæller aldrig, at han er Rock Tages søn.
Thea er opvokset i en rig familie, hvor moderen er TV-star og faderen champagnesocialist (et ord jeg ikke kendte, men som forlaget bruger på bogens bagside).
De to forelsker sig, og det går godt, indtil de skal præsenteres for hinandens familier. De gensidige forventninger tager absurde drejninger, og det koster meget energi for Thea og Frank at opretholde deres forhold. Da de bliver gravide glæder de sig begge meget til barnet og deres fremtidige liv.
Tæt på barnets fødsel får Frank en kano af Thea og beslutter sig for at tage på en en-dags-overlevelsestur ved Stevns. Det skal vise sig at være skæbnesvangert. Frank har aldrig sejlet kano før og han driver til havs, mister sin mobiltelefon og er sikker på at han skal dø. Efter nogle dage på åbent hav, driver han på mirakuløs vis ind på en svensk fugleø – alt imens Thea og familien først tror han er stukket af og senere regner ham for død.
Frank bliver født i slutningen af 70’erne. Han er fra Hvidovre, en forstad til København, søn af kontordamen Ellen og gademusikanten Rock Tage, der hver aften bliver overdænget med mønter på Strøget i hovedstaden. Frank kom til verden ved et uheld, resultatet af et one night stand. Kristian Bang Foss’ fjerde og seneste roman, Frank vender hjem, begynder fra den desillusionerede Ellens synsvinkel, efter brylluppet, seks måneder inde i graviditeten: »Hun kunne allerede se, at der skulle et mirakel til, for at livet ikke skulle blive endnu værre, end hun havde frygtet.« Sønnen er Ellens eneste håb. På dette tidspunkt studerer Frank litteraturvidenskab på Københavns Universitet og er allerede en mønsterbryder. Men social opstigning er ingen lykkegaranti, og Frank føler sig utilstrækkelig sammenlignet med sine medstuderende, som om han hele tiden er i kulturelt underskud. I modsætning til vennen Alexander, der som det mest naturlige i verden læser klassikerne og ser franske nybølgefilm, er Franks nyvundne identitet ekstremt porøs, »og derfor blev han af og til manieret og kunstig omkring det, sært insisterende og påståelig i diskussioner«. Frank flytter ind i Alexanders forældrekøbte lejlighed, hvilket er bekvemt, men også sigende for det lidt skæve sociale forhold mellem de to. Det peger på et slags grundvilkår for Franks ageren i denne del af samfundet, en følelse af at leve til leje i en verden af forældrekøb.
Franks arv er tungere end vennernes. Hans far bliver ydmyget hver dag, indtil han bliver tæsket ihjel af en gruppe mænd på polterabend. Efter sin død efterlader Tage sig kun et par kufferter propfyldt med de mønter, som forbipasserende har kastet efter ham i løbet af årene. Franks vrede er dobbelt. På den ene side har han lyst til at slå de mennesker, der kastede mønter mod hans far, ihjel, »stampe på kraniet, til der kun var knoglesplinter og mos tilbage«, men på den anden side skammer han sig over at være i familie med »den idiotiske ensomme skabning«, der lod sig nedværdige: »Oven i voldsimpulsen mod dem, der gjorde hans far fortræd, var der også en modsatrettet lyst til at slå sig sammen med dem og kaste mønter selv, et had mod faren, et ønske om, han skulle forsvinde.« Fortællingen er desuden større, til tider nærmest krønikeagtig. Det er især tilfældet i de kapitler, der handler om familien Holmberg, Franks rige svigerfamilie. Historien om dem tjener både som baggrund for Franks kæreste Thea og en fortælling, der løber parallelt med historien om Ellen og Tage, bare i en helt anden socialklasse. Familien Holmbergs formue blev grundlagt under krigen, da den familieejede virksomhed samarbejdede med besættelsesmagten. Theas mor er Ingelise Holmberg, den folkekære vært for DR-programmet Ingelises Have. Theas far var i sine unge dage revolutionær socialist og gik rundt i demonstrationer mod Vietnamkrigen og råbte »Ho, Ho, Ho Chi Minh«. Efter han blev gift med Ingelise, grundlagde han forlaget Rødt Symposium for hendes penge, og i dag er han en ivrig debattør, kendt i offentligheden som champagnesocialisten André Wolf.
Familien Holmberg har en selektiv omgang med sin egen historie. Den kollektive hukommelse er stykket sammen af de pudsige sammentræf, der har gjort, »at vi sidder her i dag«. Der findes historier, de gentager ved hver eneste familiesammenkomst, og der findes historier, de for alt i verden ikke taler om. For eksempel hvordan Theas bedstefar skabte formuen under krigen, og hvordan han sent i livet blev senil og stod med en kikkert i den ene hånd og onanerede med den anden i klitterne ved deres sommerhus i Skagen. Ingelises bror, den lettere kyniske og ondsindede Bent, kan godt lide at snakke om, hvordan socialisten André har fået transplanteret en lever, der oprindeligt tilhørte en trafikdræbt DF’er – det kan André ikke.
I Frank vender hjem er Familien Holmberg repræsentanter for overklassen, der er blinde for sine privilegier og betragter deres levevis som naturgiven. Den eneste, der ikke køber denne fortælling, er den kapitalismekritiske André, og han er deprimeret det meste af tiden. Thea og Franks familier deler et klasseopdelt billede af samfundet: Ingelise og Ellen er overbeviste om, at de befinder sig der, hvor de hører til. For børnenes vedkommende bliver Frank tiltrukket af Thea, fordi hun ejer rummet med den holmbergske selvfølgelighed, og Thea tiltrækkes af Frank, fordi hun forbinder ham med noget autentisk.
Forviklingerne begynder, da Thea tager Frank med til Sankt Hans i familien Holmbergs sommerhus. Det går slet ikke, og Frank føler sig så ydmyget, at han flygter derfra. Efter flugten, hvor han har forsonet sig med Thea, ligger Frank og tænker på beslutningers natur: »Man kan overveje frem og tilbage, men selve beslutningsøjeblikket, hvor man går fra at tænke til at handle, forekom ham at være dunkelt og styret af noget fremmed.« Den slags dunkle øjeblikke findes der mange af i Frank vender hjem. De fleste beslutninger, der får vidtrækkende konsekvenser i romanen, virker umiddelbart komplet ulogiske, og man sidder ofte og måber over karakterernes, men især Franks, dumme valg.
På et tidspunkt forsøger Frank at identificere årsagen til Fridolins tragiske optræden. Han har intet talent, men det er ikke det egentlige problem. Ifølge Frank er det først og fremmest »en dybere drivkraft mod anerkendelse«, som er skyld i Fridolins ulykke. Det samme gør sig gældende for Rock Tage og Frank selv. Anerkendelsesdriften er på sin vis hovedmotivet i Frank vender hjem, og romanen knytter lige så meget an til Homer som til Hans-Jørgen Nielsen: De thymotiske affekter møder den skamfulde klassebevidsthed.
Indsigt i personernes tanker/følelser: ⭐⭐⭐⭐ For få detaljer under bæltestedet (sarkasme kan forekomme): ⭐ Sprog/sprogblomstringer: ⭐⭐⭐⭐⭐⭐
Hvis du gerne vil læse en hardcore splatterkrimi er dette IKKE bogen. Hvis du derimod gerne vil læse&få ny forståelse&indsigt i hvordan andre (læs evt.: fx dine omgivelser) tænker&derfor-handler, og hvordan vi alle er børn af vores misforståelser, så er dette BOGEN, der vil p*sse dig af samtidig med at du blir klogere på digselv & andre.
Spændende. Sjov. Rørende. Satire over det moderne velfærdssamfund med kreativ klasse, bløde mænd og sociale modsætninger. Et lille mesterværk, der bare mangler en lille smule i at være fuldendt
Første halvdel er afsindsigt underholdende og fyldt med skarpe observationer om usynlige klasseforskelle, sociale interaktioner og alt det, som gør os til dem, vi er. Anden halvdel skifter karakter og bliver en slags genfortælling af både Robinson Crusoe og Odysséen, hvor fortællingen mister noget af sin tempo og humor, og man nærmest glemmer, hvor vi begyndte henne. Men det betyder ikke, at den bliver mindre interessant. Tværtimod. Den er ambitiøs og vidtrækkende og svær at lægge fra sig, når man først er begyndt. Stor anbefaling.
KBF har en sikker pen. Han kan noget med at finde en historie fra virkeligheden (som i Stormen), og spinde en historie udover. Frank vender hjem er den forholdsvis klassiske historie om en mand fra underklassen, som forsøger sig som mønsterbryder i hhv. uddannelse og privatliv. Det er ikke så let. Jeg skal ikke afsløre noget, men der er nogle skarpe portrætter af over- og underklasse, og kampen med at bevæge sig indimellem. Og samtidig er bogen fyldt med humor og generelt letlæst.
Udover den overdrevne karikerede udpensling af karaktererne, havde Frank vender hjem nogle gode elementer, som gjorde historien spændende at lytte til. Det var dog svært at være andet end skuffet over slutningen - jeg synes klart at der var lagt op til en anden afslutning end den det blev til.
En socialrealistisk bog om klasseforskelle. Det lyder måske kedeligt, men det er en meget vellykket bog - godt skrevet og med en del humor. En moderne Lykke-Per
“Frank Vender Hjem” er historien om Frank, der stiger op ad den sociale rangstige gennem sit forhold til Thea, men som risikerer at tabe sig selv på jorden, inden han har fundet ud af, hvem han er. Han kommer ud af den lavere del af samfundet som produktet af en doggy style mellem hans naive og ueksponerede mor og hans talentfattige, men - indtil en hjerneskade forvandler ham til en joke, en nar, en sølle skabning, der skaber sig på Strøget for at redde sig de mønter, folk kaster på ham - velmenende far, der finder hinanden på Damhuskroen. Thea derimod er vokset op med en sølvske i munden som barn af den efne og matriarkalske overklasse-Bonderøven, Ingelise, der skaber sin egen identitet; langt fra sin arv, der er bygget på værnemageri, og André, der som totalt uddateret “Boomer” har alt på det tørre bortset fra livsløgnen, der er stivnet i marxisme, og et helbred, der skranter lige så slemt som ideologien. Frank og Thea skal have deres første barn, men Frank mangler fortsat en forløsning; en oplevelse af at have oplevet at LEVE, og Thea støtter ham i at gå i gang med havkajak - få måneder før hun skal føde! Den er jeg ikke sikker på, jeg køber helt, men OK... Bogens titel refererer til Franks hjemkomst efter en tur i kajakken, der næsten gik galt; det gør det ikke til vands eller i naturen, hvor Frank klarer sig forbavsende godt, men ved hjemkomsten til civilisationen begynder det liv, Frank havde opbygget med Thea, ret hurtigt at gå i opløsning.
Kristian Bang Foss har begået en ualmindelig velskrevet og læseværdig roman. Det er en fortælling, som rummer en Pontoppidansk kvalitet, idet Frank ligesom Lykke-Per lykkedes at finde fred med sig selv og næsten også med Gud på trods/grund af tabet af den købte opstigning i samfundet. Han drives til vanviddets rand af sin egen utrolige historie og sine nærmestes mere eller mindre udtalte tvivl til den. Frank finder fred i form af forståelse og sympati overfor det forniklede røvhul, Carsten, bedst som Frank er på vej ned i vanviddet. Først da han selv er i stand til at forstå og vise sympati, kan han frigøre sig af sit krav til alle andre om at vise ham det samme, og til gengæld gå med og i fred; først og fremmest med sig selv som det vigtigste og sandt frigørende.
Bogen er et klart bevis på at en “page-turner” godt kan have litterære kvaliteter og give stof til eftertanke; yderst anbefalelsesværdig!!
This entire review has been hidden because of spoilers.
Historien i Frank vender hjem af Kristian Bang Foss har masser af potentiale, men desværre fangede den mig alt for sent. Temaet er ellers interessant: Frank er en mønsterbryder, kommer fra en socialt udsat familie, men gennemfører en universitetsuddannelse, selv om han hele vejen føler, at han ikke hører til. Og han bliver kæreste med en overklassepige med alle de mindreværdsfølelser og akavede situationer, det kan føre med sig i mødet med hendes familie.
Men skrivestilen er refererende og distancerer mig fra handlingen, alting foldes ud og forklares fra alle synsvinkler, så meget lidt er overladt til fantasien. Persongalleriet er enormt, og jeg mister næsten pusten af de mange skift undervejs. Det er først, da Frank omtrent midtvejs i romanen driver til havs i en kajak, fortællingen begynder at leve for mig. Stilen træder i baggrunden, og jeg gribes af Franks desperate forsøg på at få sine nærmeste til at forstå, at han ikke forsvandt med vilje. Her demonstreres, hvor ensom man er som menneske, hvor meget man er overladt til sig selv uden livsvidner, og hvordan man kan komme til at tvivle på sig selv og nå ud til vanviddet grænseland, når blot tilpas få mennesker tror på en. Det er stærke sager, og jeg ville ønske, romanen havde meget mere fra den hylde.
Selvfølgelig er første halvdel af historien nødvendig for at forstå resten, men der er bare alt for mange sidehistorier, så jeg mister fokus. Det er en skam, for Foss er virkelig skarp i fremstillingen af Franks sindstilstand, fx her: "Frank havde svært ved at fokusere på menneskene omkring bordet, de virkede fjerne og tågede, men alt det døde stod skarpt optegnet og detaljeret: skyggen, en kop kastede på bordet, en dråbe, der sad på tuden af kanden, kanten af pendellampen over bordet, der blev slebet skarp af lyset." Så fint og genkendeligt, at det er som at være der selv.
Den sidste halvdel af romanen læste jeg ud i et stræk, og det gjorde den trods alt til en god læseoplevelse. Folk, der var unge i firserne og halvfemserne, vil sikkert også nikke genkendende til historierne fra de københavnske ungdoms- og studiemiljøer, og som sådan leverer romanen en udmærket samtidsskildring med en let satirisk undertone.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Beskrivelsen af overklassen tog for lang tid efter min smag. Efter Frank smadrer den tallerken, kommer der skub i tingene, og så blev jeg mere vild med romanen. Det er næsten ikke til at bære den modtagelse Frank får, da han vender hjem - på trods af en alvidende fortæller, som giver læseren indre syn hos begge parter. Der er mindre humor her end i fx “Døden kører Audi”, men der er stadig skarp ironi mellem linjerne. Desuden er det nogle interessante, irriterende og genkendelige karakterer, som bliver tegnet: Den idealistiske André, som har lukreret på kapitalisme, selvom han foragter den, og KUA-spøgelset, som er noget så velkendt, hvis man har gået på KUA. Temaet om udfordringerne ved social mobilitet fremstår ikke så klart for mig, fordi det bliver Franks forsvinden og hans usandsynlige historie, der er med til at forhindre den sociale opstigen.
This entire review has been hidden because of spoilers.
The title of this book (read in Danish) is "Frank comes home" - but Frank doesn't actually leave home until halfway through the novel, which in my mind was too much build up. The story does get interesting once he leaves, and we are left to wonder whether he is a reliable narrator of his experiences during his temporary disappearance (even though the work is not in the first person). Since others don't believe him, should we? There are some interesting characterizations of contemporary Danes from varying social strata, and the theme of home and relationships is woven throughout the book. But I don't think I found the novel a very satisfactory read, especially in light of the ending.
Please note that I don't use the star rating system, so this review should not be viewed as a zero.
Frank, fra en fattig arbejderfamilie, møder på universitet Thea, der kommer fra en rig familie. De bliver kærester og venter barn. Kort inden termin forsvinder Frank, og da han kommer hjem er det med en meget usandsynlig historie
Kan godt lide den måde bogen er bygget op på, og den lidt tørre humor. Derudover var det interessant at læse en roman hvor selve problemstillingen er noget fysisk og dertil følelsesmæssigt, men at det ikke handler om de 'normale' problemer der kan være i et parforhold eller relationer. Kæmpe plus med de meget specifikke ting, insider jokes og samtaler mellem de forskellige - det gør karaktererne meget mere personlige og elskværdige. Synes det tog lidt overhånd et par gange med det dramatiske, men overordnet en spændende roman.