Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden. Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister. Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem. Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser. Jeg skriver den til fremtidige generationer.
Nera har ikke opgivet håbet. Selvom alle andre anser Bane som fortabt, nægter hun at give slip på ham. Peter har fundet en kur til menneskene, og Nera planlægger at redde Bane og bringe ham med tilbage til Vita. Men planen vil muligvis koste hende livet. Hvor langt vil Nera gå for kærlighed og sjælefred? Og hvilken pris er for høj når man kæmper for den man elsker?
Anmeldereksemplar. Holdninger og meninger er dog helt mine egne. Årh! Hold nu op, en emotionel rutsjebanetur, det her har været, Louise Haiberg!!! Som jeg har været inde på i mine anmeldelser af de tidligere bøger i serien, var mit kendskab til zombie-fortællinger ret begrænsede, før jeg kastede mig over Død verden serien, - men jeg har ikke fortrudt et eneste sekund. Det kan virkelig noget, især når der undervejs helt naturligt er indlagt så tilpas meget lore i den almene fortælling, at man som læser kan følge med i, hvad zombierne egentlig er for nogle væsner, og hvordan de er opstået. Selvom de fleste af os nok har et billede af, hvad en zombie er for noget, giver det god mening, at det enkelte overnaturlige væsen defineres i det univers, de optræder i, da hver læsers (eller forfatters) opfattelse af pågældende væsen ikke nødvendigvis stemmer 100% over ens med de andres forestillinger af samme væsen. Det samme gælder i øvrigt i forhold til vampyr-elverne, som er en finurlig kombination, jeg ikke kan erindre at have set optræde i andre universer (jeg kan selvfølgelig huske forkert) og som derfor er noget helt særligt; vi vil som læsere sidde med hver vores idé om, hvordan de ser ud og hvad de kan, og det er derfor en klar fordel at der bliver kridtet en bane op relativt tidligt, så vi er klar over, hvad der menes. Da vi møder dem i starten, er vi som læsere lige så grønne over for denne kombination af væsner som hovedpersonen Nera selv er det, og lærer dem derfor at kende i samme tempo som hun gør, og det er altså en bonus, at det ikke bare bliver taget for givet, at vi som læsere med det samme sidder med et færdigt billede af, hvad det er vi bliver mødt med. Bog 3 sluttede med, at Bane kom glat afsted. Nera vil naturligvis gøre alt der står i hendes magt for at hjælpe ham, men det er ikke så nemt, som det lyder, og hun finder det derfor nødvendigt at bryde nogle regler undervejs, - hjulpet på vej af nogle gode forbindelser. Det lader da også til at gå.. Ganske kort. Forenelsen er ikke som hun - eller Bane, for den sags skyld - havde håbet, og der opstår flere udfordringer, som ingen havde forudset. Og hvad gør man så? - Som Nera selv ville have sagt det: Fuck! Neras dagbog er stadig en trofast følgesvend i denne bog, og vekselvirkningen mellem dagbogsnotater og beskrivelser af handlingen giver et helt fantastisk flow, som driver det hele frem og gør det svært at lægge bogen fra sig; det giver så meget mere, at vi ikke kun får beskrivelserne af Neras oplevelser, men også får serveret hendes egne formuleringer om begivenhederne og hvad hun tænker og føler om dem. Det giver hende en helt anden dybde, og hun bliver automatisk meget lettere at relatere til; selvom hun er en fighter, som en del gerne vil kunne identificere sig i, ligger hendes verden alligevel så langt fra det, vi kender, til at det ind i mellem kan være svært helt at identificere sig med de problematikker hun står over for, men det giver dagbogen heldigvis en løsning på. Derudover må forsiden komplimenteres; tematisk læner den sig op af de tre forgængere, men det er virkelig gennemført at man kan se og mærke en del af den udvikling, Nera har gennemgået gennem de fire bøger, og at hun har fået et andet syn på både sig selv og verden omkring hende. Hun er ikke længere den samme pige, som hende vi mødte i starten af bog 1. Det er en KLAR anbefaling herfra, også selvom det tematisk kan være lidt bizart at læse om zombier i disse corona-tider.
Jeg er glad for den her slutning kom med og den ikke bare stoppede efter tredje bog. Det manglede da bare! Måske en smule rushed til sidst, som om at slutningen skulle skrives hurtigt, men jeg føler jeg fik svar på de spørgsmål jeg havde siddet med i slutningen af tredje bog! Én lille bitte ting jeg dog syntes var træls (nok mere for Nera, end for mig) er det "i love you" der blev afbrudt!!! Måske lagde jeg ikke mærke til det, men syntes ikke det blev sagt senere, hvilken jeg syntes der manglede lidt.
[Anmeldereksemplar] ✨ Anmeldelse ✨ · · Bog: Død verden 4 - Forenet Serie: Død Verden Forfatter: Louise Haiberg Forlag: Tellerup
Den fulde anmeldelse af serien, kan ses her: https://www.instagram.com/p/CLRPvk4B64u/ · · Da jeg afsluttede bog 4, var min eneste rigtige kommentar: “Twilight møder zombier” - og jeg har endda ikke læst Twilight, kun ser filmen, så det kun antagelse ud fra hvad folk siger om Twilight serien.
Men serien fik den slutning som den fortjent, du som læser er glad for Nera afslutning, og at hun lærer at anerkende sig selv, både med hendes fortid, hendes nutid og den fremtiden. Hun går i møde.
Selv om Nera var en spændende karakter, så var det et lille minus, at kærligheden og den romance mellem hende og Bane dominerede mere end zombierne.
Men igen som en afslutning på den bogserie så formål Louise Haiberg at underholde en igennem alle hendes bøger, både i plot men også de mindre detaljer. og jeg glæder mig til læse mere af hende.
Så blev det sidste bind i denne spændende serie læst, og hvor må jeg sige det var en tilfredstillende slutning! Den kunne ikke have været bedre. 😍
“Da jeg hørte der kom en fjerde bog til serien, var jeg helt oppe og køre. For det var jo ikke en helt lykkelig slutning Nera fik sig i tredje bog hvor jeg egentlig troede det sluttede, så jeg er bestemt glad for der kom en ekstra bog til serien. Og jeg nød den! “
“Bane er en karakter der har charmeret sig ind i mit hjerte. Han holder utroligt meget af Nera, og det tydeligt at mærke på hans handlinger igennem bogen, så jeg kan egentlig godt forstå hvorfor Nera holder så meget af ham, de er et smukt par. Men igennem sker der sådan set ikke overdrevet meget, men den manglede heller ikke handling, for den del der var, vil jeg sige var ret godt delt ud på de 288 sider, jeg var hvert fald holdt fanget igennem hver eneste side.”
Død verden 4 Forenet Fakta: Eksemplaret er et: Købt eksemplar Forfatter: Louise Haiberg Sideantal: 284 Forlag: Tellerup Årstal: 2020 Genre: Fantasy Originalsprog: Dansk Aldersgruppe: 13 og op Kontroversielle emner: Intime scener Anbefale denne bog til andre: ja Vurdering bogen får: 🐉🐉🐉🐉🐉/5
Egne ord: Det er svært lige at vide hvad mine forventninger var til bog 4, da de 3 forgænger alle indfriet mine forventninger. Jeg forventede at der var et vildt klimaks til slut, og det var der bestemt. Resume: Nera er fast besluttet på at rede Bane og finer en allieret der vil hjælpe hende med det, men det er ikke så nemt som det lige virker i første øjekast, rigtig mange ting kan gå galt og rigtig meget går galt. Kærligheden vinder over det hele til sidst. Anmeldelse: Wow en spændende bog 4’eren er. (Jeg har vist set for meget Star Wars) Jeg er simpelthen så begejstret for denne serie og det er bestemt ikke sidste gang jeg læser den. Når jeg først går i gang med dem, er de næsten umuligt at ligge fra sig igen, selv for at gå på toilet. Nera er stadig en fantastisk person og hun er bestemt ikke blevet mere kedelig igennem bøgerne, nærmer tværtimod. Louise Haiberg har formået at få Neras personlighed til at vokse igennem alle 4 bøger, og det har simpelthen været en fornøjelse at følge. Denne serie har det som jeg gerne vil have i gode bøger, spænding, lidt gys, kærlighed, en fantastisk verden og at det er godt skrevet. Jeg synes bestemt at Louise Haiberg har ramt plet. Glæder mig utrolig meget til at læse nogle af hendes andre bøger. Lignende bøger: De 3 forgænger, men de har alle hver deres ting. Spoiler: Læs ikke videre! Dette stykke indeholder mine favorit citater og favorit øjeblikke fra bogen! Favorit ”citat” i bogen: Jeg er et monster som alle andre. (s.269) Favorit øjeblik: Jeg har brug for min dagbog. Brug for at skrive. Brug for ikke at blive vanvittig. Zombier kan trods alt ikke skrive. En blanding mellem et hulk og et fnis forlader min mund da jeg pludselig for et komisk mentalt billede. En flok zombier der mellem menneskejagten sidder og skribler i hver sin dagbog. Nedfælder modetips og bedste spisesteder. Deres drømme og livretter. (s.142)
En rigtig spændende forsættelse af serien, med gode plottwists. Historien er meget fangende og holder spændingen igang igennem hele bogen ved at holde både læseren og karaktererne hen i uvidenhed, som fungerer rigtig godt. Nera’s følelser og tanker er rigtig godt formidlet igennem historien, jeg følte virkelig for Nera.
“Sært hvor tungt mørke tanker og desperation kan veje på ens skuldre. Virke som en direkte fysisk vægt.”
Forenet er den Død Verden-bog, som jeg ikke vidste, ville komme. Da jeg læste de første tre, var det kun en trilogi og det kom faktisk lidt bag på mig. Jeg var selv rigtig glad for den oprindelige slutning, som jeg synes passede virkelig godt til det her unikke univers, Louise Haiberg har skabt. Men faktisk må jeg også indrømme, at Forenet overraskede mig rigtig meget, også positivt.
Vi følger stadig de samme karakterer og det kom lidt bag på mig hvor meget jeg havde savnet Nera og hendes fascinerende beskrivelser af den verden, hun lever i. Vita er stadigvæk et ret uhyggeligt sted, og Forenet fik understreget, at selv om det her sted er menneskenes fristed fra zombierne, der har overtaget alting og ødelagt verden udenfor, så er det stadig fyldt med problemer at leve sammen med vampyrelverne. Og de problemer findes stadig i Forenet, selv om det er gået et stykke tid. På den måde synes jeg at bogen hang utroligt godt sammen med de første tre bøger og det var meget vigtigt for mig. At denne bog ikke virkede som en eftertanke.
Igen er bogen præget af denne leg med formatet og det er en ting, jeg har fundet ud af at jeg nyder rigtig meget. Det er en fed måde at fortælle historien på og giver noget ekstra personlighed til Nera og hendes fortælling, fordi man kan se i overstregningerne, at det her er en karakter, der forsøger at fortælle en historien mens det sker og med mange følelser i spil. De små kruseduller i hjørnerne, understregede og afbrudte sætninger giver liv til historien på en helt anden måde end ”almindelig” tekst måske kunne.
Problematikkerne i Forenet er egentlig også en opfølgning af de spørgsmål, man ikke rigtig fik svar på i den forrige bog, Håb. Jeg er meget fascineret af måden Louise Haiberg blander magiske elementer som vampyrer og elvere (der stadig er en af de mest geniale væsner, jeg er stødt på) og medicinske eksperimenter og spørgsmålet om at lede efter en kur til mennesker. Og måske elvere.
Jeg tror, og det er virkelig en ting der er specifik for mig, at grunden til at jeg ikke var totalt vild med Forenet er, at jeg ikke er stor fan af forholdet mellem Nera og Bane. Deres forhold er en slags basis for et rigtig spændende plot med alt fra politiske intriger, personlige følelser og etiske spørgsmål, i og med at Nera er menneske og Bane er vampyrelver og dertil ramt af sygdommen og anset for fortabt. Men en del af mig ville også ønske, at fokus var på disse sider af historien og ikke så meget på forholdet. Jeg kunne dog rigtig godt lide at se dem sammen, fordi vi når nogle helt nye sider at se af både Nera og Bane.
Forenet er en rigtig god tilføjelse til serien og jeg tror, at man får en lidt anden opfattelse af serien, hvis man læser dem sammenhængene og ikke har den her følelse af at det var tre bøger og så en ekstra. Jeg er stadig så vild med det her univers, Haiberg har skabt, og jeg glæder mig til en dag at læse alle fire bøger sammen. For læse dem igen, det skal jeg helt sikkert.