Jump to ratings and reviews
Rate this book

Søstre

Rate this book
Året er 1792, stedet er en sukkerplantage på Sankt Jan på De Dansk Vestindiske Øer. Her udfoldes historien om to søstre fra vidtforskellige verdener: Imens slaven Damma Becca strejfer rundt i bjergene om natten og søger efter sin afdøde mors ånd, ankommer Susanna med skib fra Danmark.

Susanna fra Thy har mange drømme om sine mulighederunder nye, eksotiske himmelstrøg, men de viser sig svære at realisere i et brutalt slavesamfund fuld af fortielser og hemmeligheder. Damma Becca ønsker at nærme sig sin halvsøster, men det er en farlig drøm, for ingen må vide, at de er søstre. På sukkerplantagen lever slave og blank adskilt og under konstant social kontrol.

Søstre er en fortælling om to unge kvinder, der begge stræber efter forandring og et anderledes liv, men intet varer ved i det hede, forvrængede paradis, og gang på gang må de finde nye veje for at overleve.

364 pages, Paperback

Published March 28, 2020

20 people want to read

About the author

Nina Belling

7 books1 follower

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
3 (17%)
4 stars
8 (47%)
3 stars
2 (11%)
2 stars
2 (11%)
1 star
2 (11%)
Displaying 1 - 5 of 5 reviews
Profile Image for Catsbooksandcoffee.
634 reviews67 followers
June 20, 2020
Søstre er en gribende fortælling, hvor Nina Belling ikke kun har beskrevet det ulmende oprør blandt de mange slaver, men også den frustration der hersker blandt de rige plantageejere ved udsigten til slaveriets ophævelse.

I den forbindelse er året 1792 meget velvalgt, da det var det år slaveriet blev forbudt (dog først med virkning fra 1803). Reelt opretholdt man dog slaveriet langt senere end denne dato, for de oprindelige planer om at skabe et ”stutteri”, altså en slavebefolkning der løbende kunne reproducere sig, blev ikke som forventet.

Miljøbeskrivelserne er fantastiske. Som læser kan man næsten mærke den trykkende, fugtige varme og dufte de fantastiske blomster. Jeg følte mig i hvert fald tilbage på de skønne øer. Det er faktisk i disse beskrivelser og i Beccas kapitler at Nina viser sin største styrke.

Bogen kunne sagtens have været længere, for der var meget mere man kunne have behandlet om Susanna og Becca. Men helt sikkert også vedrørende de meget spændende Adrian og Magdalene. De to mennesker havde så mange skjulte hemmeligheder og konflikter, der ville have været interessante at uddybe.

En medrivende roman om en del af den danske historie, som vi helst vil glemme.
77 reviews
November 12, 2025
Jeg havde store forventninger til bogen pga dens tema. MEN hvor har den skuffet. Handlingen, som kunne være spændende, fortælles på en slags ligegyldig måde. Hovedpersonen Susanna keder sig i Thy, hvor hun bor sammen med sin mor og bror. Hun får endelig lov til at tage til Sankt Jan på De Dansk Vestindiske øer, hvor hendes far har en sukkerplantage. Hun drømmer om at kunne få et tæt forhold til sin far. Det opnår hun ikke, tværtimod. Faderen har planer om, at datteren kunne blive gift med en anden plantageejers søn, Adrian. Hermed kunne de to fædre slå deres plantage sammen. Sådan går det dog ikke. Adrian har andre planer.
Profile Image for Trine.
762 reviews6 followers
February 8, 2025
Nina Belling har ordet i sin magt og er god til at beskrive både natur og følelser. Mit problem er blot at det er så triste, tunge og nedslående ting hun beskriver. Selvfølgelig har livet på en sukkerplantage på en tropisk ø i Caribien i 1792 ikke været en idylliske dans på roser, men alt og alle - bortset fra slavepigen Becca - er så triste og nedtrykte eller dumme og enfoldige at hele stemningen smitter og efterlader læseren trist og nedtrykt.
50 reviews1 follower
January 23, 2021
'Søstre' er historien om to unge kvinder fra vidt forskellige verdener - den enes liv får betydning for den andens.
I 1792 ankommer Susanne til sin fars sukkerplantage på Sankt Jan i det tidligere Dansk Vestindien. Hun har sejlet hele vejen fra Thy og hun er fyldt med drømme om sine muligheder under de nye eksotiske him-melstrøg, men hvad Susanne er ganske uvidende om er, at hun blandt plantagens unge slaverkvinder har en halvsøster, der som hun selv, stræber efter et anderledes liv.

'Søstre' af Nina Belling er trods det alvorlige (og også lidt prekære) emne en varm og velskrevet roman fyldt med sanselige, smukke og poetiske miljøbeskrivelser.
Er du interesseret i andre bøger om slaveriet på De Vestindiske Øer, kan jeg varmt anbefale Mich Vraas triologi: ’Haabet’, ’Peters kærlighed’ og ’Faith’
Displaying 1 - 5 of 5 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.