Ditte er møgliderlig, og hun skammer sig ikke over at have lyst til sex. Hun skammer sig heller ikke over ikke at skamme sig over det. Louise derimod craver det ikke. Faktisk ville hun hellere læse samtlige seks bind af Knausgårds Min kamp end at have sex.
Man kunne måske sige, at Ditte er en slut, og Louise er en snerpe. Men man kunne også lade være, for hvad er det for nogle mærkelige kasser at putte folk i? Hvad ligger der i de to ord, og hvad med alt det, der ligger imellem dem? Kan man fx være snerpe om dagen og slut om natten? Kan man være seksuelt frigjort og samtidig føle stor skam? Kan man være feminist og samtidig tænde på undertrykkelse? Hvorfor er det så svært at sige fra? Og hvad er den perfekte comeback-replik, når nogen råber "gode kasser!" efter én på gaden?
I en lystig og skamløs blanding af selvbiografiske tekster, fiktive historier, interviews, tegninger, quiz, nævekamp, selvmodsigelser, tvivl og vred latter forsøger Ditte Hansen og Louise Mieritz at lægge kønsstereotyperne i graven. ADVARSEL: De kommer måske til at ødelægge den gode stemning.
Gode Kasser er et lille, humoristisk mesterværk af Ditte Hansen og Louise Mieritz, der forsøger at gøre op med ideen om snerpen og slutten. Feministisk satire, liderlighed og lækre illustrationer af Sofie Riis Nors.
Gode Kasser er for alle; kvinder, mænd og det imellem. Fortællinger fra hverdagen, der er så hysterisk morsomme, at det ikke gør noget, at de af og til ødelægger den gode stemning.
Et feministisk og samfundskritisk partsindlæg i den lettere ende af skalaen. Desværre har forfatterne, konstant behov for at bruge engelske udtryk, selv når man kunne skrive det på dansk, fx : "Men Ditte er all about the halløj"... "Men for the record, jeg siger ikke noget her, som jeg ikke ville sige til hende face to face"... "det er fucked op og sygt." På trods af dette irritationsmoment, rummer bogen dog nogle væsentlige pointer i forhold til kvindefrigørelse, og opgøret mod at sætte kvinder i stramme båse. Samtidig er der er overraskende indgående kapitel om kvindens (komplicerede) seksualitet, og hvordan man som mand med fordel kunne oppe sig lidt på det område uden at gå på kompromis med sin maskulinitet.
Jeg er ærlig talt i chok over at bogen fået så mange stjerner på Goodreads indtil videre.
Prøv at hør: Jeg ELSKER Ditte og Louise, både deres tv-serie og deres film, men den her bog var en skuffelse. Ærlig talt virkede den som et forsøg på at skovle penge ind. Den var hurtigt fordøjet - hele bogen kan formentlig læses på 30 minutter, hvis man kan holde ud af læse den på én gang uden pauser. Den gav desværre ikke meget stof til eftertanke, og den var skrevet i en mærkværdig barnlig tone, der gjorde at jeg følte mig som en meget ung teenager igen. Det eneste der gør, at bogen sniger sig op på to stjerner, er at illustrationerne er virkelig gennemarbejdede, og at bogen naturligvis har en god pointe ift. at kvinder bliver sat i kasser, og det er for dårligt. Man skal have lov til at have sex med så mange eller så få man vil, men var det virkelig nødvendigt at udgive denne slags bog omkring emnet? Ikke efter min mening.
Hurtigt læst og god samtalebog om ligestilling, køn og seksualitet. Forfatterne Ditte Hansen og Louise Mieritz beskriver bogen som en en blanding af selvbiografi, fiktion selvmodsigelse og meget andet. Det er også min eneste store anke ved bogen, at jeg må erklære mig forvirret over den store blanding. Der kører en parallel fortælling om karaktererne "Ditte og Louise", er jeg overbevist om at læsere som er inde universet, er hjulpet bedre i vej. Det er en skam, hvis det skal være en afgørende forudsætning for at få mest ud af bogen.
Trods min forvirring fik jeg et nuanceret indblik i et komplekst og sprængfarligt emne som ciskønnede kønsstereotyper. Tak til Mieritz og Hansen for at angribe stoffet med ærlighed, selvironi og nysgerrighed på udvikling.
Gode kasser af Ditte Hansen og Louise Mieritz ⭐️⭐️ ~
Ville gerne have vurderet den højere. Er ret vild med Ditte og Louise og synes emnet er vigtigt, især i disse tider, men synes desværre den var lidt blah... fonten irriterede mig og det eneste, der rigtigt fangede, var afsnittet til sidst, med konkrete episoder fra deres eget liv. Jeg er dog svært glad for endegyldigt at gøre op med flosklen om at kvinden er enten slut eller snerpe. #godekasser #dittehansenoglouisemieritz
Både gode pointer og underholdende samtidig. ⚠️ Jeg læste den i flyet, hvilket dog ikke var helt ideelt, fordi der kan være nogle meget grafiske animationer, som ikke er helt børnevenlige. Uanset hvad så synes jeg bogen gav et interessant billede af en "snerpet" Louise og en "slutty" Ditte ift. de kasser kvinder har en tendens til at blive sat i ud fra et male gaze. Bogen har min varmeste anbefaling, specielt fordi den sætter tanker igang sammen med et drys af humor!
Overgik fuldstændigt mine forventninger. Troede faktisk slet ikke Ditte og Louise var noget for mig, men jeg fnyste-grynte-grinede flere gange. Og så var det egentligt dejligt med en letlæselig, feministisk bog. Men selvom den er humoristisk og letlæselig har de stadig masser af skarpe observationer og gode pointer. Jeg er fan.
En af årets sidste dage tilbragte jeg i selskab med Ditte og Louise, Hansen og Mieritz og deres “Gode Kasser” - og ganske kort sagt, var det rigtigt godt selskab!
Flankeret af skønne, skarpe og humoristiske illustrationer (i ren graphic novel-stil) af Sofie Riise Nors, tager de to velformulerede skuespillere og manuskriptforfattere fat i de kasser, som kvinder gennem tiden - og stadig den dag i dag - konstant bliver puttet i: enten er en kvinde en slut, eller også er hun en snerpe. Hvorfor er det egentlig sådan? Hvilken berettigelse (om nogen) har de betegnelser? Og kan vi komme henholdvis ud af dem og af med dem?
Forfatterne fortæller i to spor: ét, hvor de selv, Hansen & Mieritz, kommer til orde - her er bl.a. korte beskrivelser af deres egne oplevelser i både opvækst og arbejdsliv, som man kan få helt ondt i maven af (og ja, der er al mulig grundlag for at skrive #metoo), og samtaler med forskellige mennesker, der måske kan komme med nye vinkler på sagen.
Og ét, hvor de lader deres karikerede alter egoer, aka Ditte & Louise, udfolde sig til bristepunktet i hhv slut- og snerpe-kassen.
På den måde lader bogen feminisme, humor, sarkasme og ægte undren vandre side om side - og det fungerer aldeles fremragende! Samtidig slår netop denne tilgang hovedet på sømmet i flere forhold: dels understreges kassernes eksistens klart og tydeligt; jeg ender fx selv med at tænke “aaaaj, det er sguda også lige lidt for slutty/snerpet at opføre sig sådan” gentagne gange igennem bogen, selvom jeg grundlæggende er modstander af den type kategorisering.
Dels viser den, hvordan der - i større eller mindre grad - nok bor både en ‘slut’ og en ‘snerpe’ i os allesammen. Jeg genkendte i hvert fald dele af mig selv i de fabelagtige (og ganske tåkrummende) fortællinger om ‘Ditte og Louise i felten’ i begge kasser.
Og dels lades der absolut ingen tvivl tilbage om, hvorvidt dette kvindesyn er både problematisk og gennemgribende.
Jeg kendte faktisk ikke stort til Ditte og Louise før denne bog - jeg har hverken set serie eller film med karaktererne (omend jeg da har fået helt lyst nu). Til gengæld havde jeg fornøjelsen af at høre Ditte Hansen i samtale med Helene Uri og Birgitte Possing om bl.a. køn i sproget på NORD litteraturfestival i Helsingør i september, hvilket var årsagen til at “Gode Kasser” endte på min ønskeliste - og hurra for det!
“Gode kasser” er nemlig intet mindre end fantastisk. Tankevækkende, underholdende - og vildt vigtig!
Tusind tak for tanker, grin og krummede tæer til Ditte Hansen og Louise Mieritz.
‘Gode kasser’ er en humørbombe af en bog, hvor de to de forfattere og skuespillere sender Ditte og Louise (karakterer i serie af samme navn) ud i felten for at undersøge kvinders ret til ligestilling i den mandschauvinistiske og heteronormative verden, vi er en del af. Begreber som slutshamin, catcaller og Male gaze baner vejen for denne sjove og farverige bog. Ind i mellem kan det dog godt blive en smule for meget med den sexuelle frigjorthed, som forfatterne ytrer og illustrationerne viser, men overdrivelse fremme jo forståelsen, som man siger.
Den eneste kritik jeg har til denne bog, og det er møg tarveligt I know, er at den godt kunne være dobbelt så lang. Jeg elskede den virkelig, både fordi den vittig, lærerig, mega godt lavet, flot og altså bare virkelig skøn Ditte og Louise agtig. Er vild med de kvinder. Og jeg følte jeg havde brug for endnu mere da jeg vendte den sidste side. Man kan kun håbe på der kommer en nr. 2 bog fra deres hånd.
Jeg håber snart, at jeg glemmer denne bog, så jeg kan læse den én gang til. En rammende og vanvittig morsom bog med en høj grad af selvironi. Jeg griner endnu, når jeg tænker på den (og græder også en smule).