Fruen: En datters historie om kærlighed og frihed

by Malene Lei Raben

"Min mor var ked af, at min søster og jeg kaldte hende Fruen, men det var i mellemtiden blevet fælles for os. Fruen var en stærk kvinde, som krævede – og fik – særbehandling. Modig og intelligent, fordringsfuld, lunefuld og let at såre, og som en skandinavisk Kleopatra tiltrak hun mænd med fatale følger. Fruen kunne udmærket afkode undertonerne i sit kaldenavn og brød sig ikke om det, men det passede godt til hende og satte ord på noget, vi ikke kunne tale om.”

FRUEN er Malene Lei Rabens personlige fortælling om sin mor og om at være barn af ungdomsoprøret. Det er en historie om konsekvenserne af livsvalg og om det, som frihed koster. Især for de børn, der voksede op i skyggen af handlekraftige, selvrealiserende voksne. Det er også en historie om en lykkelig barndom, der tager en drejning, og om at være datter af en formidabel, intelligent og ekstremt besværlig kvinde. Og allermest er det en historie om kærlighed.

Genres: Nonfiction, Danish

ebook

Published September 25, 2019

Reviews

[Didde Elnif]

Tror aldrig, jeg er blevet så hidsig, mens jeg har læst en bog. Jeg har næsten ikke kunne holde mor og datter samtalerne ud, har haft lyst til at slå dem begge i afmagt. Og jeg aner ikke, hvad jeg skal give den af stjerner. Men jeg synes, den er sindssygt interessant, når det kommer til familierelationer. Hvis man har læst Leonora C. Skov og Peter Øvig nysgerrigt, så er denne bog også værd at tage med. Jeg synes dog, det er tankevækkende, hvor højt oppe på en piedestal mødrene bliver sat, når der skal så mange bøger til for at beskrive deres svigt. Stiller vi urimelige krav, som de knækker under? Men som sagt, den er interessant også selvom den har fået mig til at implodere af hidsighed flere gange.

[Maria Johansen · Rating 5 out of 5]

Med Fruen beskriver Malene Lei Raben et kompliceret, inficeret og letantændeligt mordatterforhold. Spændingen er så intens, at man nærmest lister sig ind i næste kapitel – velvidende, at eksplosionen venter lige om hjørnet.

Fruen skriver sig ind i en lang tradition af mordatter-skildringer, og Malene Lei Raben tilfører en historisk ramme, som forklarer – men aldrig undskylder – svigtet af en forsømt børnegeneration.
Det er en barsk fortælling, og hverken Malene eller hendes mor skånes i fremstillingen af deres relation. Den brutale ærlighed fører os dybt ind i de mørkeste kroge af menneskets sind. Imens forsøger læseren at skabe en form for logik i de absurde og destruktive handlinger, der bliver ved med at sabotere deres forhold og også relationen til andre familiemedlemmer. Men til trods for deres usunde relation elsker de hinanden og de er forbundet, som mødre og døtre måske altid er det.
Man behøver ikke en betændt relation til sin mor for at finde genkendelse i Fruen – de mønstre deres konflikter følger er almenmenneskelige: Vi angriber, når vi føler, vi er udsat eller i fare. Og faren kan være mange ting.

Både opbygning og indhold trækker stærke tråde til klassikeren Voldsomme bånd, og jeg tør garantere, at hvis man elsker den ene, vil man også elske den anden. Jeg selv elsker dem begge, og jeg kan kun anbefale at man læser dem og bliver klogere på sig selv og dem, man elsker.

[Pia Rosenkilde · Rating 3 out of 5]

Jeg har efterhånden læst en del af denne type erindringsbøger, som er en slags oprydning i rodebutikken. Forfattere, der kan få sat ord på det helt igennem umulige at sætte ord på, som er en mor, der er farlig for en. Sådan en mor har jeg også og derfor forsøger jeg gennem læsning at forstå hende, men det er alligevel aldrig helt min mor, der beskrives. Og jeg lærte ikke noget i denne, udover andre og nye niveauer af ubehagelig, som mennesker kan være. Jeg forstår godt Malenes rod. Og de tråde det trækker. Desværre er bogen for mig ikke helt gennemarbejdet. Der er konklusioner på ting, der aldrig var sat som spørgsmål og ikke engang titlen er gjort helt forståelig for mig. Jeg fatter heller aldrig sympati for Malene, hvilket giver en svær distance. Jeg tror, det er fordi, hun ikke forsøger at pensle sig selv som alt for god, men jeg mangler at mærke hendes sårbare side, og ikke blot vreden. Og hvis der er noget jeg har fået med fra denne bog trods alt, så er det at nogle gange er nul kontakt den bedste løsning. Man undgår en masse skadende, dræbende mudderkastning #fruen #maleneleiraben

[Fie · Rating 3 out of 5]

jeg ligger og svinger mellem to og fire stjerner:
den er velskrevet, - men i lang tid sad jeg og tænkte, om hun ikke bare kunne ha' ladet den blive i sengebordsskuffen? behøvede vi andre at læse en såret datters selvretfærdige vrede? behøvede hun at få det sidste ord i en familiehistorie, hvor vi rigtigt skulle læse, hvor uretfærdigt hun blev behandlet, selvom hun ofrede sig for alle?
visse steder synes jeg stadig, den er tåkrummende og alt for sort/hvid, - jeg ville ønske, forfatteren havde givet karaktererne lidt flere nuancer i scenerne og ikke kun i den efterfølgende refleksion, men velskrevet, det er den

[Ulla Jeppesen · Rating 3 out of 5]

Der er så meget sorg og vrede i denne bog. Jeg kan godt forstå at Malene Lei Raben har været nødt at skrive bogen for at få din relation til sin mor på plads, men det er en voldsom eksponering at bestemte mennesker blandt andet ved inddragelse af sms - korrespondance ... når jeg alligevel har givet den tre stjerner er det fordi der er nogle meget rammende tids- og miljøskildringer

[Lotte Larsen · Rating 3 out of 5]

Interessant indblik i en fri 70’er opdragelse og konsekvenserne heraf; hvordan forfatteren på mange måder gentager alt det, hun problematiserer ved sin mor, og selvom hun når til en vis forståelse af, hvorfor Fruen har ageret, som hun har gjort, er bogen lidt uforløst ift konsekvenserne for næste generation.

[Thomas Damholt · Rating 3 out of 5]

'Fruen' af Malene Lei Raben handler om forfatterens opvækst og særligt hendes forhold til sin mor, Birgit Raben, som hun i romanen bittersødt kalder "Fruen". Moderen, Birgit Raben, som var en kendt foregangskvinde for kvinder i chefstillinger, er en meget dominerende skikkelse i hendes og søsterens liv. Romanen begynder med at forfatteren i et slags sammenbrud i en periode er uden job og rent fysisk mærker det problematiske og kraftige forhold til moderen, der er død noget tid inden.
Sidenhen udrulles forholdet mellem de to og hvordan hun på mange måder har kopieret moderens arbejdsomhed og manglende nærvær for sin datter, når hun er syg, som også får konsekvenser for de tos forhold.
Stort set samtidig med at Malene Lei Raben fødes, forlader hendes far moderen og får et forhold til en anden kvinde, der allerede har et barn og ret hurtigt derefter får de to sønner sammen. Det er således et ret kompliceret forhold de to søstre får til den øvrige familie, som de besøger i weekender i Aalborg fra Sjælland.
Moderen kommer sig aldrig rigtigt over bruddet og tager på mange måder de to døtre, og særligt Malene, som gidsler i den fortsatte konflikt med deres far.
'Fruen' er en fin skildring af den kattepine, som skilsmissebørn kan havne i, når forældrene ikke har børnenes behov særligt godt i fokus og det særligt i de "glade" 70'ere, hvor selvrealiseringens pris overfor børn endnu ikke var opdaget og italesat.
Noget af den fine ved romanen, er også dens nænsomme forsøg på at opklare og gøre op med et problematisk forhold til dominerende og grænseoverskridende forældre, som også 'Rampen' af Jesper Stein excellerer flot i.
Jeg synes at Malene Lei Raben samtidig med at hun kaster skarpt, ubehageligt lys på de dårlige sider hos moderen også giver gode forklaringer og endda ender med at give en slags tilgivelse for den dårlige behandling. Og frem for alt emmer romanen af en trang til at komme videre og lære af en hård opvækst for at bryde dårlige familiemønstre.

[Britt West Jørgensen · Rating 5 out of 5]

“Fruen” er på godt og ondt fortællingen om forholdet mellem Malene og hendes mor. Det er en konfliktfyldt historie, hvor Malene og hendes mor gang på gang kommer på kant fra Malene er teenager og helt frem til morens død, da Malene er midt i fyrrerne. Malene kæmper en ulige kamp for at leve op til morens forventninger uden helt at føle, at hun lykkes med det. Historien er medrivende, og sproget er uovertruffent! Malene skriver let og ubesværet, og hendes billedsprog er helt fantastisk.

[Anna-Sofie · Rating 3 out of 5]

Velskrevet - men lidt rodet i sin komposition.
Som altid kan man med den slags meget personlige fortællinger spørge, om det egentlig bliver for privat - det synes jeg ikke, det gør det meste af vejen, og barndoms- og ungdomsskildringen står stærkt, men forfatteren har også blinde vinkler i sit forhold til sin mor, som tydeligt kommer til udtryk i bogen. Det er der ikke noget at sige til, men spørgsmålet er, om det kommer offentligheden ved.

[Karin Riber · Rating 5 out of 5]

Fruen kan varmt anbefales, fremragende debutbog om tilknytning, besværligheder i mor-datter relationen, kærlighed og sorg. Jeg fik fuldstændig klaus af dén (senere) mors dominans og eneret til at definere sandheden. Yrgs. Lidt som farmoren i Big Little Lies

[Lida Wengel]

Fascinerende fortælling om en anderledes mor

[Sara Mirdal · Rating 5 out of 5]

Fantastisk velskrevet og rørende bog. Jeg venter bare på Malenes næste...

[Signe Johansen · Rating 2 out of 5]

Hmm. Ved ikke helt hvad jeg skal tænkte. Tror den var mere interessant for forfatteren at skrive, end for mig at læse.

[Maija Hejgaard · Rating 4 out of 5]

En stærk roman om betydningen af en meget dominerende moder. Romanen er velskrevet og læste nærmest sig selv. Meget anbefalelsesværdig.

[Sjoefn Larusdottir · Rating 5 out of 5]

En historie om mor-datter forholdet på godt og ondt, skrevet i kærlighed.

[Finn Wiedemann · Rating 3 out of 5]

Et nærgående og til tider meget privat skilding af det komplicerede had-kærlighedsforhold mellem datter og mor i den øvre middelklasse. Bogen er dog også et portræt af en tid, hvor 68-generationen troede de kunne begynde på en frisk, realisere sig selv og udvikle nye opdragelses- og livsstilsmønstre. Det gik selvfølgelig ikke. Nissen flyttede med, og børnene led. Indimellem synes jeg, at skildringen både bliver for privat og for glat. Andre gange synes jeg, det er en fin og hudløs ærlig skildring af det komplicerede, og i dette tilfældte nærmest patologiske forhold, man kan have til sine forældre, ligesom overgangen fra traditionssamfundets fast forankrede værdier og til 68er generationens naive forestillinger om at realisere sig uden om historiens åg og uden tanker for de omkostninger, det havde for børnene, er fint ramt.

[Cecilie Cederberg · Rating 4 out of 5]

Malenes bog er bedre end forventet efter at have læst artiklen i Berlingske. Jeg læste den ellers fordi jeg ville læse om barndommen i 70erne, men bogen handlede mere om forholdet til moderen end 70erne. Det gjorde nu ikke så meget for det var spændende at læse om et så konfliktfyldt forhold med så meget kærlighed. Jeg tænker dog stadig at Malene er ufattelig refleksiv over sin mors handlinger, men langt mindre refleksiv over sine egne på trods af hun selv er mor.

[Andreas Boeskov · Rating 4 out of 5]

Man må ikke tro, man skal læse en ny Leonora Christina Skov-agtig 'Mor er ond'-bog, for så kommer denne til at føles for let. Men den har i virkelighed et helt andet ærinde, som mere er et portræt af en generation og en tid og kvinder og mødre fra en særlig generation, som pludselig fik mit eget ophav til at føles mere som en generationsting end jeg tidligere ville have troet...

[Margrethe Rhiger · Rating 4 out of 5]

Vidunderlig læsning med al sin nuancering af den vanskelige og til tider højdramatiske dans, som relationer til ens nærmeste kan være.

[Aase0211 · Rating 4 out of 5]

God og meget velskrevet 👍