Jump to ratings and reviews
Rate this book

Gudernes krig #1

Gudindens Avatar

Rate this book
Den unge præstelærling, Paleon, bliver trukket med ud af det trygge kloster på en hemmelighedsfuld færd gennem landet Serelia. Han skal hjælpe med at bringe elveren, Si’il, til gudinden Haias tempel hvor hun har en vigtig plads at udfylde i den lurende krig mellem guderne. Med sig har de tre gamle krigskammerater der hver gemmer på deres hemmeligheder, samt en ung kvinde med en tilsværtet sjæl.

Gudindens avatar er første bog i serien Gudernes krig hvor mennesker, elvere, trolde og vampyrer kæmper for deres guder, og guderne kæmper for deres egen magt.

261 pages, Hardcover

First published September 15, 2019

2 people are currently reading
108 people want to read

About the author

Henriette Hesselholdt

8 books31 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
21 (17%)
4 stars
46 (37%)
3 stars
45 (36%)
2 stars
7 (5%)
1 star
3 (2%)
Displaying 1 - 30 of 33 reviews
Profile Image for PleaseJustLetMeRead.
1,031 reviews31 followers
May 6, 2021
Tredje gennemlæsning;
Genlæst for at genopfriske detaljer før bog 3.
Jeg er stadig af den holdning at der er meget at holde styr på her, og mange karakterer kan skal skelne fra hinanden - men lægger man energien er det også det hele værd.

Opdateret anmeldelse, anden gennemlæsning:
Ved første gennemlæsning sad jeg tilbage med en følelse af, at jeg ikke helt vidste, hvordan jeg skulle forholde mig. Jeg tænkte, at det var godt lidt for stærkt, både i forhold til introduktion af holdet af karakterer, som jeg savnede at lære endnu bedre at kende, og som jeg savnede mere definérbare træk hos - ikke alle, da enkelte karakterer sætter sig og er lette at huske efterfølgende, mens andre hurtigere slipper væk i glemslen, men også i forhold til plottet, som jeg følte godt kunne have brugt nogle flere beskrivelser flere steder.
Efter anden gennemlæsning er jeg mere med på, hvad der foregår, og selvom jeg allerede ved første gennemlæsning var begejstret for konceptet og idéen bag serien her, giver mange detaljer bedre mening nu, og jeg har i højere grad nydt denne gennemlæsning, fordi jeg nu havde en idé om, hvem der var hvem, og hvad formålet med deres anstrengelser var; det gav mig ro til at fordybe mig i de detaljer, der jo faktisk er plantet undervejs i bogen, som er med til at definere hver karakter, men som jeg ikke lagde mærke til første gang, fordi det, desværre, stadig går lige hurtigt nok.
Dog vil jeg ikke være historien foruden, og jeg ser stærkt frem til at komme i gang med bog 2!


Oprindelig anmeldelse:
En solid fortælling, hvor vi følger en gruppe på en eventyrlig rejse gennem et univers, jeg bestemt ser frem til at udforske i kommende bøger i serien.
Flere overnaturlige væsner er kort nævnt og spiller en mindre rolle i denne etter, hvilket umiddelbart lægger op til, at der kan ske mangt og meget fremadrettet, - der er mange muligheder, når der er så mange forskelligartede væsner i spil som der er i denne fortælling, og det medfølgende kort har da endnu også mange hjørner, som vi endnu ikke har udforsket. Det bliver spændende at se, hvad resten af kortet byder på.
Selve handlingen i Gudindens Avatar er meget komprimeret; det går voldsomt stærkt, og der sker noget hele tiden, så man når knapt at lande efter én voldsom oplevelse, før det næste sker. Det gør selvfølgelig, at bogen er vanskelig at slippe igen, da man lige skal have det næste med, - klarer vores helte nu også næste kapitel ud, og hvad kommer de ud for? Der er dog også plads til, at enkelte episoder med fordel kunne være udfoldet mere end hvad de er, så man får et bedre indblik i, hvad der foregår, og her kan relationen mellem karaktererne med fordel ses nærmere på.
Karaktererne er tydelige og deres indbyrdes relationer er interessante; fordi karaktererne er så forskellige, kan man ikke undgå, at der opstår konflikter en gang i mellem. Det kan man med fordel udforske endnu mere. Også de korte bemærkninger om karakterernes personligheder virker undervejs en smule pudsige; det burde ikke være nødvendigt at fortælle, hvordan en karakter er, hvis man kan vise det på andre måder.
Dog er er her overordnet set tale om en stærk debut, som jeg absolut kan anbefale. Jeg ser frem til bog 2!
Profile Image for You.look.like.a.book.
446 reviews26 followers
November 7, 2020
Bogen handler om den unge præstelærling Paleon, paladinen Katalena, soldaten Colvar og Sorkan samt datteren Jarsala, som mødes på snusket kro, fordi de har en vigtig hemmelig mission. De skal sikre, at elverkvinden Si'il kommer trygt til Templet i Iserval for at gennemgå en særlig ceremoni, der vil gøre hende til gudinden Haias avatar. De fem udvalgte har hver især deres særlige kompetencer, som gør dem egnede til opgaven, men de gemmer også på dybe hemmeligheder, gammelt nag, uenighed og mistillid. Når overhoved deres mål? Hvad er prisen? Hvilke hemmeligheder gemmer de hver især på og hvordan forandrer det rejsens forløb og situationen? Det bliver i den grad en eventyrlig, dramatisk og begivenhedsrig rejse, hvor farer lurer om hvert et hjørne, da ikke alle ønsker, at de skal nå målet. Der er alt fra grønhudede, ondsindede kæmpetrolde med stødtænder, teleporterende elvere, vampyrer der ligner levende døde, farlige eksperimenter, giftpile, tortur, ildkugler, blodige actionfyldte kampe, sej flammemagi til stærk tro, healerevner, mirakler, ægte venskab, sammenhold og kærlighed samt fuldstændige uforudsigelige hemmeligheder og overraskelser. Det er en meget nervepirrende og eventyrlig historie, som indledes med masser af mystik og hvor spændingen eskalerer mere og mere i takt med, at universet åbner sig og personernes personlighed og hemmeligheder gradvist afsløres. Der er både scener, hvor man sidder oppe i loftet af bare spænding og scener med rørende øjeblikke, frygt, nærhed og varme. Det er en pageturner, hvor man ikke keder sig i et sekund . Jeg er vild med dette univers, historien og dets væsener. Bogen bliver bedre og bedre jo mere man kommer ind i handlingen. Denne bog har mine varmeste anbefalinger til unge og voksne. Jeg giver 5.5 stjerner ud af 6. Læs hele min anmeldelse på min blog: www.youlooklikeabook.blogspot.com
Profile Image for Julie Day.
Author 6 books90 followers
October 12, 2020
Den var så meget mere, end jeg overhovedet havde forventet. 🤩
Er du til fantastisk worldbuilding, hemmeligheder, velskrevne karakterer og en vild cliffhanger? Så læs den her bog! Og hvis ikke, så læs den alligevel! Gudskelov har jeg allerede bog 2 og 3 liggende klar.
Profile Image for Monika Tess Pedersen.
328 reviews18 followers
August 24, 2021
Sikke et brag af en start på det jeg kan mærke er en fantastisk serie.
Med spændingen i højsædet hele vejen bliver man som læser taget med på en fantastisk rejse gennem en ny verden fyldt med kendte fantasyelementer og væsner, som forfatteren gør til sine helt egne.
Forfatteren har et let og fyldigt sprog, som gør scenariet levende og man forsvinder fuldstændig ind i historien.
Jeg er især begejstret for dialogernes udformning og tone, som giver det hele et ægte og autentisk præg.
Persongalleriet er interessant og nuanceret med en energisk og dramatisk dynamik imellem karaktererne, som sammen med dialogerne fungerer fabelagtigt. Der skiftes også mellem vinklerne af de forskellige vigtige karakterer, så det ikke kun er Paleon vi følger.

Jeg er vild med hele religionstemaet som bogen kredser om, da jeg altid har fundet religion enormt interessant. Der er nemlig plads til eftertænksomhed mens man læser historien og bliver præsenteret for både religionsfanatikere og skeptikere, hvor man har rig mulighed for at danne sig tanker og reflektere i forhold til ens egne holdninger og oplevelser med religion som helhed.

Historien er original, eminent og vanedannende, for jeg kan ikke slippe tankerne om den, da det lader til, at forfatteren er god til tilfredsstillende plot- og historieafslutning, for derefter at kaste den seriøs cliffhanger i spil til sidst.
Man kan tydeligt mærke hvordan der er kælet for detaljen både i historien, men også bogens udseende, som jeg syntes er virkelig flot og med lækre detaljer ved kapitelstart.

Jeg kan næsten ikke vente med at fortsætte med næste bind i serien, og den har mine varmeste anbefalinger til alle der elsker fantasy.
Profile Image for Bogormens_Verden.
214 reviews8 followers
January 17, 2023
Jeg har længe været lun på denne serie, men er af en eller anden grund kommet fra det igen. Seriens smukke forsider drager mig med sine fantasy-vibes og nu skal det altså være…
Jeg har lidt vanskeligheder i starten, der er en del mystik og mange hovedpersoner at holde styr på, og man får mange informationer på én gang, så det er med at holde tungen lige i munden. Men spændingen intensiveres i takt med at plot og univers folder sig ud og efterhånden som historien skrider frem, afsløres dystre hemmeligheder og de forskellige hovedpersoner træder i karakter. Paleon, vakler i sin tro og loyalitet, Katalena, har modsat meget stærke meninger og holdninger og ved, præcis hvad hun vil. Sorkan, der gemmer på mange hemmeligheder og Jarsala, hvis fortid komplicerer hendes fremtid. Si’il, der stoler fuldt og blindt på både sit følge og sin gudinde. Og Colvar, som jeg ikke helt har luret endnu.
Det er en både dramatisk, nervepirrende og begivenhedsrig historie, der indeholder mange af de ting jeg elsker og holder af ved denne genre; ritualer, magi, begær, healerevner, mirakler, magtspil, mod, viljestyrke, venskaber, sammenhold og kærlighed - og en fed Worldbuilding, fuld af overnaturlige væsener i form af elvere, trolde, vampyrer og guder, som jeg i den grad er nysgerrig på at lære mere om. Bogen slutter med lidt af en cliffhanger og jeg sidder tilbage med fornemmelsen af, at det her er starten på en serie, jeg forventer mig meget af…
Profile Image for Kristina Larsen (Reader's World).
248 reviews16 followers
December 26, 2020
Desværre ikke en bog, der faldt i min smag.
Historien farer afsted med en hurtig introduktion til rigtig mange karakterer, men ingen intro til hvorfor deres færd er så vigtig og hvad det hele handler om. Jeg måtte tjekke om det var fordi jeg var kommet til at gå i gang med 2'eren.
Synes der manglede dybde i karaktererne og derfor blev fortællingen enormt overfladisk, og stressede afsted for at skabe tempo i stedet for en ordentlig meningsfuld handling.
Mega øv for havde glædet mig til at læse den.
Jeg vælger at give bind 2 en chance, fordi jeg har den liggende. Forhåbentlig kan den give mere kød og forståelse på historien.
Profile Image for Pernille Stenby.
Author 5 books69 followers
August 28, 2021
Hmmm kan simpelthen ikke blive enig med mig selv i forhold til stjerner. Tror egentligt den ligger på 3,5 for mig. Elsker gude-aspektet og DragonLance eventyrstemningen, og jeg gik i gang med bog 2 her til morges :D I forhold til bog 1, manglede jeg at opleve mere af verdenen, især i forhold til elverne. Det blev hurtigt 'endnu en død elver' for mig, og den ligegyldighed jeg endte med at føle, synes jeg var ærgerlig, for så oplevede jeg ikke længere gruen ved død. Elverne er trods alt et folkefærd, der kæmper på samme måde, som vores hovedpersoner/menneskene. Jeg kunne også bruge flere scener, hvor karaktererne fik noget bonding time, så jeg bedre kunne mærke, hvorfor de gør, som de gør til sidst. Meeeeen jeg er også en sucker for karakterscener og kan hurtigt gå død i action. Mine yndlingsscener er helt klart terningespil og romance i tårnet (sagt meget spoilerfrit).
Profile Image for Yvonne.
647 reviews12 followers
June 29, 2020
En fin lille rejsebog 🙂 Forstået på den måde, at den primære handling foregår ved at læseren følger et rejseselskab bestående af 5 vidt forskellige personer. Rejsens mål er at få bragt elveren Si'il sikkert hen til gudinden Haias tempel, hvor Si'il skal omskabes til at være gudindens avatar. For kun således kan gudinden Haia få en fordel i den kommende krig imellem guderne.


Rejsen byder på flere farefulde og interessante sammenstød med denne fantasy verdens andre beboere, bl.a. møder vi en klog vampyr, nogle hævngerrige elvere og en flok ondskabsfulde trolde. 


Forfatteren har en god fantasi og jeg vil særligt rose hendes måde at bygge sin verden op på. - dejligt at der leges med de gængse fantasy stereotyper. 


Bogen starter ud med at introducere lidt flere hovedpersoner end jeg normalt bryder mig om at skulle holde styr på i det første kapitel. 


Fortællerstemmen ændre sig mange gange i løbet af bogen - et trik som mange fantasy bøger benytter sig af - og det virker også fint til at give mig som læser et indblik i de mange hovedpersoners tanker og bevæggrunde. Men jeg savner dog et varsel først i kapitlet, således at jeg ikke igen og igen oplever at være forvirret over hvem der egentlig lige nu er fortælleren i historien.


En udemærket bog som dog savner lidt dybte, fx savner jeg at bogen var bare 50 sider længere, således at der blev plads til lidt af forhistorien.
2 reviews
July 10, 2020
Bøger er normalt ikke mig, det skal helst foregå på det store lærred før det fanger mig, men denne bog greb mig fra første side og holdt fast til den var læst færdig på en enkelt dag. Er helt vild med det tempo, den rytme og måde historien bliver fortalt.

Eneste minus var den lange ventetid til nr 2. udkom
Profile Image for EvaLovesYA.
1,685 reviews76 followers
October 5, 2020
Henriette Hesselholdt er en forfatter, som vi skal holde øje med. Hendes evne til at bringe læseren ind i fortællingen er helt unik. Gudernes Krig (Gudindens Avatar #1) er et stærkt bidrag til dansk fantasy i 2019!
Profile Image for Marie .
95 reviews1 follower
October 18, 2023
Vild med den. Der er fart på hele vejen igennem, man føler meget hurtigt med karakterne og der fuld skrue på spændingen.
Profile Image for Thea Astrid.
Author 5 books33 followers
June 27, 2021
Den her bog overraskede mig virkelig positivt.

Egentlig havde jeg lidt afskrevet mig fra at læse denne bog, fordi jeg havde frygtede, at det var den klassiske og tyndslidte 'helte på mission'-fortælling og så fangede bogens forside + bagsidetekst mig faktisk ikke.

Jeg er dog glad for at jeg gav bogen en chance, for hold da op hvor var jeg underholdt.

Bogen holder et rigtig godt tempo løbende, samtidig med at vi også lærer karaktererne at kende løbende. Jeg fik et rigtig godt indtryk af dem alle, og jeg var vild med de skiftende synsvinkler undervejs. Det gav en fed dynamik.

Jeg var vild med worldbuildingen, religion/tro og folkeslag, der bliver præsenteret undervejs. Det var fedt, at bogen ikke gabte over for meget fx ved at introducere alt for meget (unødvendig) info, men holdt sig til, hvad der rent faktisk var relevant for læseren og fortællingen her og nu.

Jeg var også begejstret for forfatterens sprog, der bare flyder og får siderne til at vende sig selv.

Eneste minus er kommasætningen. Jeg ved godt, at der er mange måder at sætte komma på, men jeg synes generelt, at Tellerup-bøger har en tendens til at være meget nærige med at sætte komma - og det er meget forstyrrende for min læsning, da nogle - især lange - sætninger bliver svære at forstå.

Ellers var jeg meget positivt overrasket over denne bog!! Stor anbefaling herfra. Jeg skal klart læse flere bøger af denne forfatter! Og selvfølgelig resten af serien.
Profile Image for Louise.
221 reviews2 followers
September 26, 2021
Allerede nu ser jeg utrolig meget potentiale i denne serie. Selvom jeg fandt den lidt trægt i starten, tog historien fart, som jeg kom længere ind i bogen. Da vi møder vores karakterer første gang, er deres rejse allerede begyndt og de mangler kun lige at mødes op med deres sidste medlem. Vi får meget hurtigt præsenteret ret mange karakterer og det var ikke helt let at skelne karakterne fra hinanden. Det blev nemmere, jo længere ind i historien jeg kom. Det gav endnu en vanskelighed, at vi allerede i begyndelse også bliver introduceret til kælenavnene – og dem kan jeg stadig ikke med sikkerhed bruge korrekt.

Dette var en af de gange, hvor jeg faldt for forsiden, før jeg overhoved havde læst bagsideteksten og jeg havde på ingen måde regnet med, at der ville være en vampyr med i bogen. Da jeg første gang stødte på Araca, var min første tanke “… Okay, vi har mennesker, trolde, elvere, guder og nu også vampyrer?”. Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvor vampyrer kommer fra, og hvad deres rolle er i universet, men jeg kan ærligligt sige, at Araca er en af mine yndlingskarakterer – Sorkan er den anden.

Resten af anmeldelsen kan læses på min bogblog - bogbien.wordpress.com. Jeg håber, du kan lide den.
40 reviews
March 3, 2022
Gudindens avatar en virkelig god og velskrevet bog.
Man følger I bogen en gruppe af meget forskellige personligheder der alle hjælpes af for at nå et fælles mål. Nemlig at bringe gudindens avatar til gudindens tempel.
De mange personligheder er skrevet godt og selvom man primært ser bogen fra Paleons, præstelærlingens, synspunkt har man en god ide om hvem de andre Karaktere er og hvorfor de opfører sig som de gør.
Bogen indeholder en masse forskellige overnaturlige væsener som vampyrer, elvere, trolde med mere.
Det er en helt fantastisk bog hvis man spørger mig og den er helt klart værd at læse
Profile Image for Meera.
122 reviews
February 21, 2021
Jeg giver denne bog 2.5 stjerner ud af 5 stjerner.

Jeg følte ikke jeg lærte karakterne at kende og det var en lidt for hurtig start til min smag. Jeg tror det jeg havde brug for var lidt mere baggrundsviden om karakterne. "Hvorfor tog de afsted med Katalena" og få uddybet den del. Slutningen var dog også det mest interessante for der var action og fik lært lidt mere om karakterne. Men igen jeg følte ikke rigtigt der var et formål for karakterne at skulle tage afsted med Katalena.

Jeg tror jeg vil fortsætte med serien, fordi jeg kan forestille mig den bliver mere interessant i bog 2.
Profile Image for Katrine.
4 reviews
March 3, 2021
havde en god slutning og en bog hvor jeg blev forvirreret over forfatterens hast værk men slutningen giver så meget glæder mig til at læse resten af serien.
38 reviews2 followers
June 16, 2021
Sikke en start og what a cliffhanger til slut!
Altså kan slet ikke beskrive hvilket virvar jeg gennem går lige nu!
Glæder mig sådan til at læse den næste!
1 review
March 19, 2020
Virkelig god fantasy bog med mange elementer fra "Old-school" fantasy. En forfriskende vinkel på dansk fantasy. Glæder mig til 2eren!
Profile Image for Regitze Xenia.
950 reviews106 followers
January 13, 2024
Denne anmeldelse blev først udgivet på min blog i april 2020.

Den bedste måde, jeg kan beskrive denne her bog på er at det var som at læse en en DnD kampagne. Hvilket for mig var helt fantastisk. Henriette Hesselholdts Serelia er så godt beskrevet at de mange folkeslag og byer eller områder står tydeligt frem og jeg levede mig totalt ind i verdenen. Det fungerer rigtig godt at vi rejser rundt i verdenen og bliver introduceret til alt fra vampyrer og elvere til guder og krigere. Og det er altså en ros for mig at sige det minder mig om en DnD kampagne og det er ment på den bedste måde: med et hold af karakterer man ikke kan lade være med at holde af, en spændende verden med mange mysterier og en lang historie og ikke mindst en quest.

Når jeg tænker på den her bog, så er det helt klart karaktererne der står stærkest for mig og deres historier og udfordringer. Jeg kom især hurtigt til at holde af Jarsala og Paleon, selvom især sidstnævnte var enormt frustrerende at være inde i hovedet på på grund af hans tilbedelse af hans gudinde. Ikke fordi der er noget i vejen med det, men den måde guderne bliver tilbedt på i denne her verden føles meget ekstremt, og det gjorde flere af karaktererne ret snævertsynede. Men det er et mig-problem og ikke noget, jeg klandrer bogen for. Faktisk synes jeg det er fedt at vi, på trods af at der er rigtig mange karakterer i Gudindens avatar, så står de tydeligt frem, og har hver deres personlighed blandt andet i kraft af deres stærke holdninger.

Gudindens avatar er muligvis hurtigt læst, men lægger op til en stor historie, som kan gå i mange forskellige retninger lige nu og derfor er jeg spændt på at finde ud af mere om, hvor vi er på vej hen. Jeg har mine bange anelser med hensyn til et par af personernes skæbne, men nu får vi at se. Det kan godt være at det her er Henriette Hesselholdts debutroman, men det mærkede jeg ikke noget under min læsning. Sproget flyder let og er ikke svært at læse, mens der hurtigt bliver skabt et billede af verdenen, så man som læser ikke overvældes af worldbuilding. Det er fantasy, der tager de klassiske troper omkring kampen mellem det gode og det onde og gør det mere nuanceret, hvor ingen side er rendyrket god eller ond, men hvor man virkelig får at se hvordan alle, både guder og mennesker og fantasyfolk som vampyrer, trolde og elvere, har gode og onde sider. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse videre.
Profile Image for Ida Ottesen.
401 reviews5 followers
July 17, 2021
Spændende fantasy serie med masser af action!

Jeg slugte de tre bøger i serien på lydbog lige efter hinanden og derfor får de en fælles anmeldelse, for jeg kan ikke huske hvor den ene bog stopper og den næste begynder 😅

Jeg er vild med, at vi starter med en gruppe karakterer og lærer dem at kende gennem deres rejser og prøvelser, og at man i de efterfølgende bøger får udvidet persongalleriet uden at miste forankringen i de første. Sorkan er fantastisk, en person de fleste andre synes er moralsk forkastelig men som i virkeligheden har sit moralske kompas i orden. Det føles lidt som en dnd-kampagne nogle gange (på den bedste måde) og det er rart at man har nogle arketyper at huske, når der er mange navne.

Bogens world building er også ret god, der kan være meget at holde styr på i starten, fordi alt er nyt, og jeg tror også det ville hjælpe hvis jeg havde bogen og kortet at referere til (men jeg lyttede som sagt til lydbogen). Jeg er specielt vild med at jo længere ind i serien vi kommer, jo mere kød på kommer der - guderne og deres tilbedere bliver mere og mere nuancerede og man føler virkelig der er en udvikling over hele serien.

Jeg glæder mig til at læse videre i bind 4 og 5!
Profile Image for Sofies bogblog Hansen.
55 reviews6 followers
October 11, 2021
I den første bog i serien Gudernes krig møder vi for første gang præstelærlingen Paleon.
Han skal sammen med to soldater, en spejder og hans datter hjælpe med at eskortere Si’il, som er elver og seerske til gudinden Haias tempel.
Men det er en lang og farefuld tur.

Gruppen bliver forfulgt af elvere, som vil forhindre Si’il i at nå frem til templet. På turen møder gruppen trolde og en vampyr.
Gruppen må på trods af deres strider mellem hinanden samarbejde for at nå deres mål.

Men skæbnen der venter den unge elver Si’il, begynder at bekymre gruppens medlemmer, Paleon frygter elverens skæbne.

Jeg elsker den udvikling vores unge lærling går igennem, samtidig med at man ser hvordan gruppedynamikken ændre sig hen af vejen. Gudindens avatar er fuld af magi. Den får læseren lyst til at læse videre i serien om præstelærlingen Paleon
Profile Image for Maria.
177 reviews1 follower
November 11, 2019
En glimrende debut. Fire solide stjerner. :)

Det her er helt klart en af de bøger, som vil tiltale fans af den klassiske fantasybog; der er et hold af blandede typer med en mission de skal fuldføre, og det hele har en tydelig pen and paper rollespil fornemmelse i måden historien er struktureret på.
Der er også både elvere, trolde, udøde vampyrer, guder og gudinder, og jeg er sikker på det kun er et spørgsmål om tid før dragerne og dværgene melder sig på banen. Samtidig har vi også klassiske typer som soldaten, tyven, magikeren, paladinen, præsten og jægeren, hvilket er med til at forstærke følelsen af at læse sig gennem et pnp rollespil. (Og paladinen er som sædvanlig virkelig træls! Jeg heppede på tyven; alle elsker en underdog). ;)

Jeg var godt underholdt mens jeg læste bogen, og slutningen har et par rigtig gode twists, som giver nogle spændende muligheder i forhold til den videre historie. Det glæder jeg mig til at læse! :D

Så jeg vil anbefale denne bog til alle, som elsker den klassiske mission/questbaserede fantasy, rollespil, og karakterer fyldt med skår og mangler. Ingen er perfekte her.
Toeren må gerne føje sig til etteren på min hylde, når den udkommer. ;)
Displaying 1 - 30 of 33 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.