Anmeldelse af Zornig - Vrede er mit mellemnavn af Forlaget Gyldendal
Jeg havde glædet mig enormt meget til at læse bogen af Lisbeth - i forbindelse med jeg har set hendes dokumentar “Min barndom i helvede”. Man får ikke det hele med i dokumentareren - så det var det, man får i bogen af forskellige sagsagter med mere som går ind og bekræfter de ting som Lisbeth har været udsat som barn.
Zornig er den hudløst ærlige beretning om, hvordan et barn i det moderne velfærdsdanmark overlevede en opvækst fyldt med svigt, vold og overgreb fra de voksne omkring hende.
Lisbeth Zornig Andersen, der er formand for Børnerådet, skildrer med barnets øjne sin egen opvæks med hverdagens rædsler i det under-Danmark, som er skjult for de fleste. En hverdag fyldt med knytnæver, blod, misbrug, straf, sult, stank og frygt. En far, der forsvandt, en stedfar, der gjorde ondt, en mor, der svigtede. Vi følger skridt for skridt hvordan hendes brødre bliver brudt ned i et hjem, hvor man fik noget at spise, hvis man kunne samle maden op fra kogende vand, hvor et enkelt ord ved middagsbordet betød sengen, hvor en plukket blomme i haven betød røvfuld i enerum - og det, der var værre. En barndom tilbragt på værtshuse, på børnehjem og på ungdomsinstitutioner.
Usentimentalt og uhyggeligt detaljeret folder Lisbeth Zornig Andersen en brutal virkelighed ud, hvor ingen voksne greb ind for hjælpe den altid tavse, snavsede, magre pige med vorter på hænderne og kronisk øjenbetændelse. Indtil hun blev gammel nok til at bruge vreden og tage livet i egne hænder.
Det er også Lisbeth Zornig Andersens opråb til os andre. Hvad enten man professionelt arbejder med børn eller bare er en medborger. Hjælp disse børn!
Vurdering:
Bogen er velskrevet og har godt flow, den beskriver de ting, som man ikke får med i dokumentaren - her kommer man mere i dybden med alle de problemer som Lisbeth støder på i barn/ungdom ved hjælp af de mange sagsagter.
Jeg giver 6/6 hjerter, for det er en virkelig god bog som har rørt mig dybt og der faldet en del tåre under læsningen. Bogen er mere end en anbefaling værdig