Hvorfor økonomier og børsmarkeder er ustabile, og hvordan du kan forudse de største opsving og nedture.
Økonomier er stærkt turbulente. Et år kan vi opleve højkonjunktur med boom i aktier og ejendomspriser ledsaget af fester, champagne og kaviar. Flere og flere tror, at opsvinget nærmest vil vare evigt. Blot et par år senere kan vi være sunket ned i en dyb krise med konkurser og børskrak. Mange frygter nu, at økonomien aldrig bliver bedre.
Lars Tvede tager i denne bog læseren med på en fascinerende rejse gennem økonomiens historie og præsenterer de mest centrale teorier om økonomiske konjunkturer.
Absolutely a must-read for anyone that wants to break into finance or investing. A wonderful description of market fluctuations and -cycles told in short stories through a long period of time.
Kriser, Krak og Kaviar er en bog som giver en grundig indføring i området ”tilblivelse af den moderne økonomi” – en bog der med fordel kan læses hvis man har interesse i at forstå grundlaget for samfundsmæssig økonomi, men også en pædagogisk og spændende indførelse i at forstå tilblivelsen af de økonomiske grundsten.
Bogens første halvdel er en grundig gennemgang af den moderne økonomis udvikling startende i 1700tallets Frankrig, med historien om den gældssatte Solkonge fra Versailles (Ludvig d. 14. var konge fra 1643 til sin død i 1715) og bogen tager udgangspunkt i hvorledes den store gældssætning krævede at kongens økonomer udtænkte strategier for, hvorledes gælden kunne inddrives og hvorledes nedgang og gæld kunne vendes til samfundsmæssige opsving. Fra solkongen tages læseren med på en lang tur gennem de vigtigste økonomer, der arbejder med at fremsætte teorier for økonomiskstabilitet. Bogen er virkelig godt opbygget, og hvert kapitel slutter med en oversigt over hvilke økonomer der har bidraget med hvilke teorier, og en opsummering af teoriens indhold.
Bogens anden halvdel er en grundig indføring i forståelse af konjekturer med detaljerede beskrivelser af stadier i de forskellige cykler. Take a ways fra denne del er følgende:
Der er 3 væsentlige konjunkturcykler der er væsentlige at holde øje med:
Kitchin cyklus - Lagerforskydning, kaldet lagercyklen, ca. 4,5 år fra bund til bund. Juglar cyklus, kapitalinvesteringscyklen, ca. 9 år (7-10) fra bund til bund. Kuznets swing, ejendomscyklen, ca. 18-20 år fra bund til bund.
Lagerforskydninger giver konjunkturcykler der skyldes virksomhedernes respons på den op- og nedgang i markedet. En del af denne op- og nedgang forsages af responsen selv (i tider med opgang produceres fx mere pga. efterspørgslen, og på et tidspunkt produceres for meget, og det kan ikke afsættes). Dette kan mærkes i markedet, men er ikke væsentligt balanceforskydende.
Kuznets swing er infrastruktur og ejendomskonjunkturernes op-og nedgange. Disse er alvorlige, idet ejendomme er belånt i obligationsmarkedet, og involverer bankerne.
Som det ses så følges de 3 typer at konjunkturer ad i et mønster. Det kan opfattes som systemets resonans. Det skyldes begrebet faselåsning, der betyder at der vil ske en fastlåsning af hastighed og rytme i ageren, populært en afsmitning. Det vil sige at der opstår interferens mellem de 3 cykler, som dermed vil forstærke hinanden.
Det er væsentligt at vide hvor i cyklen man befinder sig, hvis man skal agere klogt i markedet.
"Kriser, Krak og Kaviar" er en bog, der giver en grundig forståelse af, hvordan den moderne økonomi er blevet til. Bogens første del giver en detaljeret gennemgang af den moderne økonomis udvikling, begyndende i 1700-tallets Frankrig med historien om Solkongen i Versailles, Ludvig den 14. Bogen beskriver, hvordan hans store gæld tvang hans økonomer til at udvikle strategier for at håndtere gælden og omdanne krise til økonomisk vækst. Læseren bliver derefter ført gennem en række af de vigtigste økonomer og deres teorier om økonomisk stabilitet. Bogen er struktureret på en sådan måde, at hvert kapitel afsluttes med en oversigt over de økonomer, der har bidraget til de nævnte teorier, samt en opsummering af deres indhold. Denne økonomiske historik fylder 2/3-del af bogen, og er årsagen til at bogen ikke kan få en højere bedømmelse.
Senere gives en dybdegående indføring i forståelsen af konjunkturcyklusser med detaljerede beskrivelser af de forskellige faser. De vigtigste punkter fra denne del er følgende:
Der er tre centrale konjunkturcykler, som er væsentlige at være opmærksom på:
Kitchin-cyklussen – Lagercyklussen, ca. 4,5 år fra bund til bund. Juglar-cyklussen – Kapitalinvesteringscyklussen, ca. 9-10 år fra bund til bund. Kuznets-cyklussen – Ejendomscyklussen, ca. 18-20 år fra bund til bund.
Jo længere en cyklus, desto større effekt på den samlede nationale/globale økonomi. Særligt Kuznets-cyklussen har alvorlige konsekvenser for mange virksomheder og privatpersoner og medfører tilmed også bankkriser.
Ejendomsmarkedet udgør en betydelig del af økonomien gennem boligbyggeri, ejendomshandler og relaterede industrier som byggebranchen. Når ejendomspriser falder, mindskes forbrugernes og virksomhedernes formue, hvilket kan føre til lavere forbrug og investeringer og dermed en økonomisk nedgang. Banker er ofte stærkt eksponerede for ejendomsmarkedet gennem boliglån og kommercielle ejendomslån. Hvis ejendomspriserne falder, kan værdien af de aktiver, bankerne har som sikkerhed, falde, hvilket øger risikoen for tab og kan skabe finansielle kriser. Mange virksomheder er afhængige af ejendomsmarkedet, enten som ejere af ejendom eller som leverandører til byggebranchen. Et fald i ejendomspriserne kan reducere virksomhedernes aktiver, øge omkostningerne ved lån og skabe usikkerhed, hvilket kan føre til faldende investeringer og ansættelser. For privatpersoner er ejendom ofte den største investering og kilde til formue. Når ejendomspriserne falder, mister mange mennesker en betydelig del af deres formue, hvilket kan føre til fald i forbruget, gældsproblemer og i værste fald tvangsauktioner og økonomisk ruin.
Det bemærkes, at Kuznets-cyklussen grundet antal år fra bund til bund vil sammenfalde med de to andre cyklusser, hvilket igen understreger, hvor alvorlig den økonomiske krise vil være som senest set i 2007-2014.
Det er afgørende at vide, hvor i cyklussen man befinder sig for at kunne træffe kloge beslutninger på markedet. Konklusionen er ikke så overraskende, at man skal købe, når økonomien er i sin værste periode (på bunden) og sælge, når nyhederne er fremragende, og aktiverne er meget dyre (på toppen) ud fra standard-opgørelsesmetode. Med andre ord, køb billigt og sælg dyrt.
På side 294 er der en tabel med hvilke aktiver, der historisk har klaret sig bedst i forskellige perioder (tidligt/sent opsving, tidlig/sen recession) og hvilke typer af hedgefonde, der klarer sig bedst i opsving vs. i recessioner. Hvis man kan vurdere markedets økonomiske helbred, har man derfor gode muligheder for at klare sig bedre end den gennemsnitlige investor.