Jump to ratings and reviews
Rate this book

Hvor lyset er

Rate this book
HVOR LYSET ER af Malene Ravn er en historisk roman om kunstneren Carl Fischers liv fra 1892 - 1962, om Carl og Elys store kærlighed – og den pris de og deres nærmeste betaler for den.

Carl bliver født i Vejle, og hans sarte og religiøse mor ser hurtigt sønnens særlige talent. Men da moren dør, må Carl flytte til sin far i København og et helt anderledes, mørkere liv.

Som ung kunstner møder Carl skuespileleven Ely, som sidder model for ham. De forelsker sig stormende i hinanden, og Ely bliver hurtigt gravid.

Da Carl skuffer hende dybt, forlader hun ham, og barnet bliver sat i pleje. Men kærligheden fører dem sammen igen, og da sønnens plejemor dør af den spanske syge, må de tage den fireårige dreng til sig. Et ulmende følelsesfuldt familieliv begynder – og udvikler sig dramatisk, da Ely beder sin yngre søster sidde model for Carl.

362 pages, Hardcover

First published June 4, 2020

1 person is currently reading
203 people want to read

About the author

Malene Ravn

6 books11 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
71 (22%)
4 stars
156 (50%)
3 stars
70 (22%)
2 stars
11 (3%)
1 star
2 (<1%)
Displaying 1 - 28 of 28 reviews
Profile Image for Jeanette Capion.
55 reviews5 followers
June 29, 2020
Malene Ravn er i min optik en af vores tids bedste forfattere. Sproget. Fortællingernes lag. Problemet med Ravns bøger er, at de er svære at lægge fra sig, så man skal gå i gang en weekend, hvor børnene har legeaftaler. Med mindre man vil fremstå som en Carl overfor en Hans, helt og aldeles for opslugt af kunsten til at have tid til at se sine børn.
Profile Image for Nene La Beet.
605 reviews84 followers
March 20, 2023
Forfatteren er indirekte i familie med romanens to ikke-fiktive hovedpersoner, den ikke særlig kendte maler Carl Fischer (han var dog kendt nok i sin tid til at modtage Eckersberg-medaljen) og hans hustru Ely. Men alligevel vil jeg ikke sige, at der er tale om exofiktion, dertil er der for meget digt. De to hovedpersoner er begge lidt, øhm, afstumpede. Carls afstumpethed og depressioner er der udmærkede forklaringer på i hans barndom, Elys knap så meget.

Malene Ravn skriver glimrende, men jeg kommer aldrig ind under huden på de frastødende personer, der nærmest udgør hele bogens persongalleri. Der tegnes et tidsbillede af København fra århundredskiftet frem til lige efter Anden Verdenskrig, men heller ikke det kan rigtig "mærkes".

Den fik meget fine anmeldelser, da den udkom, men jeg kan altså ikke rigtigt være med i begejstringskoret.
Profile Image for Mie Jonassen.
154 reviews10 followers
July 22, 2020
Jeg tror Malene Ravn har fundet sin niche med historiske romaner, der er bygget på virkelige hændelser og personer. Hun har ihvertfald gjort det rigtigt godt igen med denne roman, som omhandler den forholdsvis ukendte danske maler Carl Fischer.
Malene skriver fantastisk og meget levende og man kommer så tæt på hendes karakterer at man har svært ved at give slip på dem, når bogen er slut.
Profile Image for Lise Højer Rømeling.
94 reviews17 followers
July 13, 2020
4.5 stjerner. Jeg slugte den og var især begejstret for dens måde at vise mig bidder af danmarkshistorien i små, menneskelige glimt. Vi følger Carl fra barndommen i Vejle, en lille dreng fuld af sortsyn, til han flytter med faderen og tjenestepigen til København, hun er en del af kvindesagen, så den får man på tæt hold; man forstår konsekvenserne af den spanske syge, der ikke ulig nu sender folk i isolation, vi oplever hvordan familier går fra hus og hjem under lockouten og følger samtidig med i et distraheret og fjernt kunstnerliv, hvor kun natklubberne og lyset i atelieret spiller en rolle.

Fortællersynsvinklen skifter fra Carl til hans store kærlighed Ely, og bogen er god til ikke at lade personerne fremtræde som kun gode eller onde.

Jeg var vild med den, der var passager så triste, at jeg måtte tage en dyb indånding for at læse videre, men jeg var virkelig begejstret og læste den lynhurtigt. En klar anbefaling, hvor man både får drama og danmarkshistorie serveret som slik til fredagsfilmen.
Profile Image for Lone Damgaard.
521 reviews11 followers
February 23, 2022
Igen en skøn roman med lidt hold i virkeligheden fra Malene Ravns hånd. Roman der er en fiktiv beskrivelse over kunstnerens Carl Fishers liv er både fængende og forførende. En rigtig kunstner skal vist være lidt for sig selv og er sjældent en der flyder med strømmen. Sådan er det også med romanens hovedperson som jeg som læser drages af gerne at ville forstå for hans handlinger er så barnligt egoistiske at det er svært at kapere. En rigtig god bog.
Profile Image for Heidi.
253 reviews4 followers
November 30, 2020
Fin roman der tog mig med tilbage i tiden, til den spanske syge og begyndelsen af Anden verdenskrig. Personerne er troværdige, men jeg kunne ikke mærke dem nok til at blive revet helt med. Malene Ravn læser selv lydbogen op, og jeg er fan af hendes oplæsning, hvor man kan høre når hun smiler.
6 reviews
November 17, 2020
Jeg synes, at bogen er for overfladisk - både i forhold til beskrivelsen af personerne og deres følelser - og i forhold til beskrivelsen af den historiske samtid og de begivenheder, der kortvarigt berøres. Sproget er overfladisk, og der jappes igennem en lang tidsperiode. Det bliver aldrig rigtig vedkommende, og jeg kommer aldrig til at forstå Ely og de ofre, hun gør for Carl. Hun kommer til at fremstå svag og usammenhængende.
Profile Image for Thomas Damholt.
117 reviews15 followers
February 2, 2021
Malene Ravn skriver i 'Hvor lyset er' historien om sin mands oldefar kunstmaleren Carl Fischer. Det er en dramatisk historie om sorg, svigt, egoisme, kærlighed og afsavn, der som sagt tager afsæt i virkelighedens Carl Fischer og hans hustru Ely, sønnen Hans mv. Selvfølgelig dramatiserer Malene Ravn den familiehistorie, som hun, som dygtig forfatter til blandt andet romanen 'I dine øjne' evner flot, men man fornemmer også at hun virkelig anstrenger sig for at holde sig til det faktuelle, som hun har researchet sig til.
I første del af romanen følger vi drengen Carl, der har en omtumlet opvækst i Vejle, hvor hans mor dør, kort tid efter at hun er blevet skilt fra Carls far, der er utro. Efter et ophold hos bedsteforældrene i Vejle, henter Carls far ham til København, hvor resten af hans livshistorie foregår.
Carl Fischer er en kunstnersjæl og får, på trods af massiv modstand fra sin far, en karriere, hvor mødet med den yngre kvinde Ely, der smukt skildres som hans sjæleven og muse, får ham helt på rette spor. Ely tager herfra på et tidspunkt over som synsvinkel i romanen og Malene Ravn har bevidst arbejdet med hendes positive blik på en mand, der dybest set handler utroligt egoistisk, selvom det er for "kunstens skyld" og det er en meget fint virkende effekt.
I romanen er der mange spændende dyk ned i historiske begivenheder og personer, blandt andet Storm P. og en højaktuel periode under Den Spanske Syge i 1918-20, hvor der storryges på cigarer og kæmpes med at holde afstand for at undgå den smittende virus.
'Hvor lyset er' er en afbalanceret, medrivende rejse gennem et spændende kunstnerisk, konfliktfyldt liv, som jeg var underholdt og rørt af hele vejen. Her nogle dage efter endt læsning, summer den stadig i mig, som kun gode skildringer af skæbner og deres livsbetingelser og -valg, fiktive eller ikke-fiktive, kan det. At det er en historisk temmelig korrekt skildring giver i det her tilfælde noget ekstra, og det gør det, fordi Malene Ravn har evnet at behandle personerne nuanceret og nænsomt.
127 reviews
July 4, 2021
Malene Ravns mands oldefar var kunstneren Carl Fischer ( 1892-1962). Bogen omhandler Carls opvækst, hans stærke tilknytning til sin syge mor, som styrker hans interesse for at male . Efter hendes død kommer han med sin far, Magnus til København, denne ønsker ikke, at Carl skal spilde tid med at male, Carl skal hjælpe sin stedmor, Laura, I butikken. Carl ønsker inderligt et besøg hos sin morfar i Vejle, det bliver først til gabs begravelse.
Følger Carl som ung og forelsket i Ely, som sidder model for ham. Hun føder hans barn som 19 årig, barnet afgiver hun til plejefamilie. De tager dog barnet, Hans, tilbage, da det er 4 år. Den spanske syge hærger i 1919, og Hans isoleres i 2 uger ved ankomsten til hjemmet, hvilket får komplekse følger i relationen til sine biologiske forældre.
Evy bliver med årene rund og buttet, og Carl har brug for en slank model, hvorfor Evy overtaler sin yngre søster, Cathrine, til at sidde nøglen, det får følger for forholdet.
Carl har depressive perioder, ønsker at Hans skal i lære som billedhugge i 1928, hvilket han nægter, det får alvorlige konsekvenser for forholdet resten af bogen, hvor årene til Carls død i 1962 skildres sporadisk.
Profile Image for Erna Juhl.
194 reviews8 followers
November 6, 2020
"Hvor lyset er" af Malene Ravn er en meget fin og malerisk bog, der er absolut læseværdig, men især for dem som har interesse i maleren Carl Fischer og hans familie. Bogen maler mange fine begivenheder fra samme periode og namedropper flere kære kunstner som en del af familiens nære kreds, hvilket jeg ret godt kan lide.

For mig bliver bogen lidt langtrukken hen over midten, hvilket gør, at jeg får svært ved at holde gejsten oppe, men heldigvis er Ravns sprog utroligt fint, og små sætninger, der maler billedet tydeligt får mig til at vågne op igen.

Slutningen er gribende og fin.

Hvis man godt kan lide episke fortællinger, og hvis man godt kan lide at kravle ind under huden på karaktererne, så er dette bogen kan skal have fat i.
3 reviews
March 19, 2021
Jeg er normalt ikke så meget til slægtsromaner medmindre de er skrevet af de helt store som fx Isabel Allende, men Malene Ravn er virkelig god og jeg synes "Hvor lyset er" er endnu bedre end hendes gennembrud "I dine øjne" som jeg fik anbefalet. Jeg tror, det er hendes egen familie hun skriver om, og det er sikkert derfor bogen virker mere autentisk og "virkelig" end så mange andre slægtsromaner eller romaner i det hele taget, den kan til tider virke en anelse langtrukket, men da jeg ikke kan give fire en halv stjerner må det blive fem, jeg anbefaler den, jeg har anbefalet den til adskillige venner, der heller ikke normalt læser denne slags litteratur.
Profile Image for Pia Rosenkilde.
583 reviews16 followers
April 15, 2021
Hvor lyset er af Malene Ravn ⭐️⭐️⭐️⭐️ ~

Helt vidunderlig roman og dejligt velskrevet. Jeg levede mig ind i historien med det samme og de korte kapitler gjorde, at jeg hele tiden lige, måtte læse et til. Det er så skønt, når læsning er på den måde.
Et liv beskrevet, der lugter lidt af slægtsroman. Og lidt af virkelighed, da den bygger på maleren Carl Fischers liv. Og i høj grad hans tålmodige og søde kone Elys. Beskrivelserne af Carl minder mig så meget om en ekskæreste, jeg havde, som også var kunstner og jeg fandt den derfor også ret sjov. Bestemt anbefalelsesværdig og så dejligt med romaner, der maler et billede af et København, der var. Smuk bog #hvorlyseter #maleneravn
Profile Image for Karin Riber.
70 reviews
March 13, 2022
3.5 stjerne. Malene Ravn er fremragende til at fremskrive barneperspektivet, og man sidder bare tilbage med en undren over at romanens første hovedperson vokser op og fralægger sin sensitivitet og helt tilsyneladende ureflekteret forvandler sig til en mand, det til forveksling minder om hans far. Ellers er det pudsigt at der er en interesse i tiden for romaner om at være en kendt malers model og hustru (ligesom Wung-Sungs Kvinde set fra ryggen om Ida Hammershøi), her er det Ely Fischer.
121 reviews2 followers
April 24, 2022
En rigtig dejlig bog, hvor vi kommer tæt på personerne - lige fra den lille dreng Carl, der har en barsk opvækst - til ægteparret Carl og Ely, det kæmper en kamp for en god tilværelse. Jeg måtte flere gange ind og Google Carls malerier når jeg læste om hans arbejde med at få det til at lykkes. På trods af de mange problemer er det også en livsbekræftende og positiv beskrivelse af nogle spændende mennesker. Igen en dejlig roman…
23 reviews
July 8, 2020
Jeg var godt underholdt, men ikke blown away - uden at jeg dog helt kan sætte fingeren på noget, som jeg synes, er galt. Tre stjerner er måske lidt fedtet, men fire vil på den anden side være for meget - havde der været halve stjerner, ville 3,5 have været passende.
1 review
Read
October 28, 2020
Dejligt skrevet. En medrivende historie, hvor vi går tilbage til starten af 1900. En slags slægtsforskning i hendes mands familie. Virker nærværende især fordi jeg kender området, hvor det meste foregår. Begynder lidt langsomt, men ....... Også noget om kunst. Kan anbefales.
Profile Image for Anna Friis.
Author 3 books9 followers
June 21, 2020
Vidunderligt sanseligt sprog. Rørende indføling i barnets perspektiv.
Profile Image for Lida Wengel.
608 reviews
Read
August 17, 2020
Fin fortælling. Poetisk og sød. Får ikke aktiveret mine følelser, men fin historie med Carl i centrum
Profile Image for Lisbeth Larsen.
208 reviews
May 5, 2021
Det er den anden bog, jeg læser af Malene Ravn, og hun kan bestemt anbefales.
Profile Image for Carina Dahl.
61 reviews1 follower
April 2, 2023
Velskrevet. Sproget er smukt og flydende. Jeg glæder mig til mere fra Malene Ravn.
2 reviews
July 31, 2020
Fantastisk bog - som jeg helt sikkert må genlæse om nogen tid.
Displaying 1 - 28 of 28 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.