What do you think?
Rate this book
Uendelig lidelse
Endnu en dag døde mellem hænderne på hende. Hun havde drukket tre kopper kaffe og fremtvunget otte hundrede tegn, otte hundrede, ikke engang nok til at betale for kaffen. Når først man sank så dybt, at man begyndte at sælge sig selv, så var løbet kørt, og i sidste ende kom det vel ud på et, om man solgte sin krop eller solgte sin skrift.
Uendelig lidelse er en ung kvindes kamp for at optimere hende og hendes kærestes livs- omstændigheder i den fortættede storby. Om det så i virkeligheden forholder sig sådan - altså kommer ud på et om man sælger sin krop eller sin skrift - bliver sat på prøve i et forløb, hvor desperationen gradvis vinder over værdigheden, men hvor anstændigheden aldrig (og til hovedpersonens ærgrelse) helt slipper sit tag, hverken i magten eller den magtesløse.
Sun Pin tilhører den yngre generation af forfattere i Kina. Hendes udgangspunkt er storbylivet og enebørnene, og i sine efterhånden mange novellaer undersøger hun ofte, hvad det har kostet hendes generation at tilpasse sig og overleve i en verden, hvor der stilles krav om succes på alle hylder. Ensomhed, opofrelse, udnyttelse og fornedrelse spiller en central rolle i forfatterskabet, og ofte går Sun Pin så tæt på sine hovedpersoner, at hun nærmest svælger i deres pinefuldt navlepillende forsøg på at træde sig selv under fode. Det er dog værd at hæfte sig ved, at Sun Pin altid behandler sine hovedpersoner med stor nænsomhed og udviser stor forståelse for – og indsigt i – deres højst kaotiske følelsesliv.
Det er blandt meget andet Sun Pins følsomme greb og værkernes insisterende skrøbeligt-stærke feminine tankestrømme, der gør hendes litterære stemme interessant, også set op i forhold til nogle af tidens litterære tendenser.
Sun Pins novellaer har vakt opsigt i hjemlandet. Hun er bl.a. blevet lovprist af store og kontroversielle forfattere som Su Tong og Yan Lianke og har modtaget flere litterære udmærkelser.
Uendelig lidelse er en ung kvindes kamp for at optimere hende og hendes kærestes livs- omstændigheder i den fortættede storby. Om det så i virkeligheden forholder sig sådan - altså kommer ud på et om man sælger sin krop eller sin skrift - bliver sat på prøve i et forløb, hvor desperationen gradvis vinder over værdigheden, men hvor anstændigheden aldrig (og til hovedpersonens ærgrelse) helt slipper sit tag, hverken i magten eller den magtesløse.
Sun Pin tilhører den yngre generation af forfattere i Kina. Hendes udgangspunkt er storbylivet og enebørnene, og i sine efterhånden mange novellaer undersøger hun ofte, hvad det har kostet hendes generation at tilpasse sig og overleve i en verden, hvor der stilles krav om succes på alle hylder. Ensomhed, opofrelse, udnyttelse og fornedrelse spiller en central rolle i forfatterskabet, og ofte går Sun Pin så tæt på sine hovedpersoner, at hun nærmest svælger i deres pinefuldt navlepillende forsøg på at træde sig selv under fode. Det er dog værd at hæfte sig ved, at Sun Pin altid behandler sine hovedpersoner med stor nænsomhed og udviser stor forståelse for – og indsigt i – deres højst kaotiske følelsesliv.
Det er blandt meget andet Sun Pins følsomme greb og værkernes insisterende skrøbeligt-stærke feminine tankestrømme, der gør hendes litterære stemme interessant, også set op i forhold til nogle af tidens litterære tendenser.
Sun Pins novellaer har vakt opsigt i hjemlandet. Hun er bl.a. blevet lovprist af store og kontroversielle forfattere som Su Tong og Yan Lianke og har modtaget flere litterære udmærkelser.
87 pages, Paperback
Published January 1, 2019
38 people want to read
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 7 of 7 reviews
May 21, 2020
Tidligere på foråret kunne alle danske medier med respekt for sig selv rapportere, at Asta Olivia Nordenhof i sin nye roman, Penge på lommen, skriver de bevingede ord: "Kapitalismen er en massakre." Det samme er Sun Pin egentlig inde på i Uendelig lidelse (dvs. hvis man da kalder det økonomiske system, de har i Kina for kapitalisme, altså, de seneste år er der jo kommet hyperkapitalistiske, frie markedskræfter til landet, men samtidig består den autoritære stat og en udpræget grad af korruption, på den anden side er kapitalismen alligevel altid autoritær og korrupt), men her står det knap så direkte, og tanken kompliceres en del.
Kapitalismen som massakre introduceres i Uendelig lidelse gennem en serie krigsmetaforer, der først virker meget pludselige og voldsomme, men som man med tiden begynder at se en sammenhæng i. Allerede den første sætning benytter sig af en voldsmetaforik: "Hver eneste gang en dag slås ned, vækkes atter en ny til live."
Den nye dag vækkes til live over Chu Nanhong, der sammen med sin ægtemand Zhang Qun bor i en mikroskopisk lejlighed, som de ovenikøbet deler med et andet par. Da Zhang Quns arbejdsplads sætter et boligbyggeri i gang, tændes håbet for, at de kan få en af lejlighederne; men Zhang Qun indser hurtigt, at det er umuligt — der er for mange foran i køen. Chu Nanhong lader sig dog ikke sådan slå ud. Hun beslutter sig for at forføre Zhang Quns chef og betale for lejligheden med sin krop.
Det er her, de voldelige metaforer for alvor kommer til deres ret. Chu Nanhong må købe nyt tøj for at gøre sig tiltrækkende for chefen, for hendes gamle garderobe ligner "kasserede, hærgede brynjer og emmede af råddenskab og død. [...] Ligene hang forladt i skabet, afskyelige, gyselige, og man fik lyst til at grave dem ned". Klædt i sin kjole "vandrede hun gennem natten og følte sig som et stumpt og blankslebet våben." Hvis kapitalismen er en massakre, en krigshandling, så står Chu Nanhong klar med fingeren på aftrækkeren for at skyde igen.
Det vilde i Uendelig lidelse er, at det viser sig, at måske er det Chu Nanhong, der er lidt for klar til at fortolke klassekampen som en kamp. De voldelige metaforer følger hende hele vejen gennem bogen, men knytter sig ikke rigtigt til andre personer; og det viser sig, at det faktisk ikke giver specielt meget mening eller forløsning at strides med Zhang Quns chef, for kapitalismens strukturer kvæler alle, også dem med magt. Hvordan dette kommer til udtryk i kortroman skal ikke afsløres her. Men det er bestemt læseværdigt!
Det må have været lidt af en opgave at oversætte en bog med så vildt et billedsprog fra kinesisk til dansk. Det er gennemgående gjort imponerende af Sidse Laugesen. Men enkelte steder smutter syntaksen, og teksten kommer af uudgrundelige årsager til at ligne noget, der er Google Translated fra engelsk:
"Zhang Qun var endnu ikke vågnet, også han lå i en pøl, lagnet under dem, dampende vådt efter søvnen, duvende i glitrende, sprøde bølger under kroppene."
Altså, det er jo ikke dansk: På dansk kan man ikke bruge præsens participium til at danne adverbielle ledsætninger, som man kan på engelsk. Jamen Jonas Eika gør det også, og når han gør det er det fedt! Ja, men Jonas Eika er ekstremt venstreorienteret og har grønt hår. Er du ekstremt venstreorienteret og har grønt hår? Nej? Så må du ikke bruge engelsk syntaks på dansk.
https://endnuenbogblog.blogspot.com/
Kapitalismen som massakre introduceres i Uendelig lidelse gennem en serie krigsmetaforer, der først virker meget pludselige og voldsomme, men som man med tiden begynder at se en sammenhæng i. Allerede den første sætning benytter sig af en voldsmetaforik: "Hver eneste gang en dag slås ned, vækkes atter en ny til live."
Den nye dag vækkes til live over Chu Nanhong, der sammen med sin ægtemand Zhang Qun bor i en mikroskopisk lejlighed, som de ovenikøbet deler med et andet par. Da Zhang Quns arbejdsplads sætter et boligbyggeri i gang, tændes håbet for, at de kan få en af lejlighederne; men Zhang Qun indser hurtigt, at det er umuligt — der er for mange foran i køen. Chu Nanhong lader sig dog ikke sådan slå ud. Hun beslutter sig for at forføre Zhang Quns chef og betale for lejligheden med sin krop.
Det er her, de voldelige metaforer for alvor kommer til deres ret. Chu Nanhong må købe nyt tøj for at gøre sig tiltrækkende for chefen, for hendes gamle garderobe ligner "kasserede, hærgede brynjer og emmede af råddenskab og død. [...] Ligene hang forladt i skabet, afskyelige, gyselige, og man fik lyst til at grave dem ned". Klædt i sin kjole "vandrede hun gennem natten og følte sig som et stumpt og blankslebet våben." Hvis kapitalismen er en massakre, en krigshandling, så står Chu Nanhong klar med fingeren på aftrækkeren for at skyde igen.
Det vilde i Uendelig lidelse er, at det viser sig, at måske er det Chu Nanhong, der er lidt for klar til at fortolke klassekampen som en kamp. De voldelige metaforer følger hende hele vejen gennem bogen, men knytter sig ikke rigtigt til andre personer; og det viser sig, at det faktisk ikke giver specielt meget mening eller forløsning at strides med Zhang Quns chef, for kapitalismens strukturer kvæler alle, også dem med magt. Hvordan dette kommer til udtryk i kortroman skal ikke afsløres her. Men det er bestemt læseværdigt!
Det må have været lidt af en opgave at oversætte en bog med så vildt et billedsprog fra kinesisk til dansk. Det er gennemgående gjort imponerende af Sidse Laugesen. Men enkelte steder smutter syntaksen, og teksten kommer af uudgrundelige årsager til at ligne noget, der er Google Translated fra engelsk:
"Zhang Qun var endnu ikke vågnet, også han lå i en pøl, lagnet under dem, dampende vådt efter søvnen, duvende i glitrende, sprøde bølger under kroppene."
Altså, det er jo ikke dansk: På dansk kan man ikke bruge præsens participium til at danne adverbielle ledsætninger, som man kan på engelsk. Jamen Jonas Eika gør det også, og når han gør det er det fedt! Ja, men Jonas Eika er ekstremt venstreorienteret og har grønt hår. Er du ekstremt venstreorienteret og har grønt hår? Nej? Så må du ikke bruge engelsk syntaks på dansk.
https://endnuenbogblog.blogspot.com/
December 14, 2019
Skulle nogen lide af den vrangforestilling, at kinesisk litteratur er for mærkelig eller for langt væk fra vores verden til at kunne forstås, så kig lige med her en gang. Forlaget Korridor viser med sine seneste udgivelser, at kinesisk samtidslitteratur i dén grad har noget at byde på.
Læs min anmeldelse af UENDELIG LIDELSE af SUN PIN på K’s bognoter: https://bognoter.dk/2019/12/14/sun-pi...
Læs min anmeldelse af UENDELIG LIDELSE af SUN PIN på K’s bognoter: https://bognoter.dk/2019/12/14/sun-pi...
September 16, 2023
I cannot tell you how good this book is. You have to read it. On the one hand it's a black comedy of accumulating humiliations with an unexpected resolution, on the other it is an ingenious explication of how we're always-already caught up in a cycle of desire and suffering that cannot be eliminated without extinguishing the will, thus echoing Schopenhauer, who in turn found that wisdom in the East. You could also read it as a critique of contemporary Chinese corruption if you're that way inclined, but it works just as well for anyone trying to eke out a living in London or Copenhagen in the so-called cultural industries. Sun Pin leaves you with profound questions of how 'love' is 'made' and deserves to be as widely read in the West as Han Kang or Sayaka Murata.
May 13, 2021
Uendelig lidelse er en lille lækkerbisken af en bog fra Korridors Novellaserie. Den truende titel til trods er Uendelig lidelse en bog fyldt med lige dele smerte og håb. Den er et lille indblik i en kinesisk kvindes kamp for at skaffe en anstændig lejlighed. Hun har intet at tilbyde, men forsøger alligevel ihærdigt at komme ind på boligmarkedet.
Det er en historie, der som udgangspunkt er helt nede på jorden, men Sun Pin formår at skrive stærkt med rige og overraskende metaforer. Sproget er en konstant kilde til uventet begejstring og benovelse i novellaen, hvilket sikrer at man praktisk talt sluger den i en enkelt bid.
Jeg kan klart anbefale Uendelig lidelse.
Det er en historie, der som udgangspunkt er helt nede på jorden, men Sun Pin formår at skrive stærkt med rige og overraskende metaforer. Sproget er en konstant kilde til uventet begejstring og benovelse i novellaen, hvilket sikrer at man praktisk talt sluger den i en enkelt bid.
Jeg kan klart anbefale Uendelig lidelse.
December 15, 2021
Truly amazing, beautiful and surprising
Read
February 13, 2022Fascinerende lille bog. Og lidt sær.
July 13, 2019
Well, the title is simple but certainly not wrong. A collection of 5 short stories, each tragic and horrible in their own ways. Decent writing in terms of story development and fleshing out the characters, but I wouldn't read this again. Far too depressing.
Displaying 1 - 7 of 7 reviews