Da drengen Sylvester er ked af sin spinkle stemme og lille mund, skriver han et brev i håb om, at nogen kan hjælpe ham. Og det sker. Nogen dukker op. Nogen Kristiansen, som er en mand med et stemmekatalog under armen. Nu får Sylvester lov til at prøve en masse forskellige stemmer for at finde en, der passer. En rørende komisk historie om at stå ved den, man er.
Hvis Sylvester er en elskelig blanding af Buster, Krumme, Hodder, Gummi Tarzan og alligevel helt sin egen. Så er Nogen i sit lilla velourjakkesæt en vellykket blanding af Filurkatten og Den Gale Hattemager fra Alice i Eventyrland. Forfatterne har ramt en stemning af glæde og genkendelighed, hvor der er plads til læserens associationer til andre figurer i børnelitteraturen, men alligevel formår de at skabe deres helt egen skøre fortælling i et genkendeligt børneunivers.
Det er en engagerende fortælling med sproglige perler og implicitte kommentarer til finurlighederne i det danske sprog. Den er sjov og oplagt til højtlæsning i de mindste klasser eller med indskolingsbarnet hjemme. Med et lixtal på omkring 25-26 er den også perfekt til fælleslæsning i 4.-5. klasse, hvor den er et åbenlyst springbræt til samtaler om, hvad det vil sige at være sig selv og have sin egen stemme.
Ikke anbefaldesværdig. Den havde gode intentioner, men var fyldt med så mange problematiske ting at børn ikke bør læse den og den gav ikke særlig meget mening. Den handler om Sylle som bliver mobbet af 2 drenge i hans klasse. Han sender et brev afsted til nogen for at få hjælp også kommer Nogen Kristansen op for at hjælpe med nye stemmer som slet ikke hjælper og forværre situationen. Kristiansen forbarmer sig over ham og giver ham, hans egen stemme tilbage og han kan åbenbart snakke i et normalt toneleje nu og alle problemer løses på mirakuløs vis, Sylvester er glad igen og hjælper Nogen Kristansen med at komme videre. Det problematiske ved bogen er bl.a. at den fokusere på mobning og Sylvester bliver mobbet og kaldt Minimund fordi han taler med en pibestemme, det er i sig selv godt, men samtidig så bliver læreren i Sylvesteres hoved kaldt Tønde-Hanne og nogle få smutter hvor det bliver sagt højt. Det gør historien dobbeltmoralsk da den vil adresser mobning af Sylvester, men gør det okay at give læreren et øgenavn. Vi bliver fortalt at Nogen Kristansen er mørkeræd og har klaustrofobi uden en forklaring om hvad det er, de fleste børn vil vide hvad mørkeræd er, men ikke klaustrofobi. Ved de 3 nye stemmer som Sylvester får af Nogen, får han ikke kun stemmerne men også personligheden bag og det virker underligt fordi de bruges til at være ubehøvlet, bande og krævende, og mobbe andre med. Så det bliver en mærkelig belæring om man kun skal bruges ens egen stemme, men bare lære at tale op for sig selv på en rigtige måde. Men den ene gang efter legeplads episoden hvor Sylvester taler med sig selv, så taler han normalt og ikke med den fine stemme og det giver ikke mening fordi så snart han skal i seng snakker kommer den fine stemme igen og igen om morgenen da han snakker med Nogen. Bogen prøver at være sjov igennem fortællingen, men gør det på andres bekostning så man griner af menneskerne og ikke med dem, og den humør form kan jeg ikke være positiv stemt overfor, da den er nedværdigende og ikke giver/lærer en god humor, instilling og interaktion med andre mennesker. Også er lærer Hanne's sprog og handlinger problematisk igennem hele bogen. Hun kommentere eller stopper ikke Esben og William's problematiske sprog på noget tidspunkt før ved slutningen af bogen, heller ikke da William tydeligt kalder Sylvester for Minimund. Hun nævner de skal lave matematik på side 891, meget urealistisk med en matematik bog for 2. Klasses børn med mere end 800+ sider! Hun lyser en lampe ind i hovedet på ham som om det skal virke forhørsagtigt, siger det ikke nytter noget at pibe. Og pga. Hans ændret adfærd for han lige pludselig skylden for alt hærværket selvom han tidligere har sagt han ikke har lavet det På hans bord men ikke vidste hvem det var. Hvordan hun påpeger at Sylvester kommer for sent den sidste dag, men ikke William og Esben som kommer efter ham. Hvordan hun straks tror på William og Esben og ikke Sylvester hele vejen igennem bogen selvom han starter med at være den pålidelig person? Det at hun beder en 2. Klasses elev om at forlade skolen og smide ham ud uden forældrenes tilstedeværelse eller rektor, at hun vil have en 2. Klasses barn til at forlade skolen, det er ikke alle børn i den alder som har tilladelse til at gå hjem selv. Det at hun siger han ikke skal tørre en af på andre, men at William og Esben får lov til at gøre nøjagtigt det samme og at hun først tror på Sylvester da de fleste af hans klassekammerater bakker ham op. Og hvordan er det okay at læreren råber i timen.
På s. 42 laver Sylvester djævletegn, han er en dreng i 2. Klasse, hvordan ved han hvordan det ser ud og kan finde ud af at lave det med håndtegn? Også beskrivelserne fra Sylvesters synsvinkel med at moren smider en hel pakke margarine på panden eller nu er det lærer Hanne som har fået spidse hjørnetænder, og savlet drypper fra hendes mundvige, det er så overdrevet at det gør Sylvester til en upålidelig fortæller, selvom vi gerne skal have indtryk af ham som en rolig, stille og rar dreng som aldrig kan finde på noget forkert som at spraymale sit bord eller andre ting. Også syntes jeg det er virkelig flot at Sylvester har kun fløjte i børnehaven.
Scenen sidst i bogen med beskrivelsen, hvor faren står foroverbøjet med rumpen lige i vejret, så der er synlig møntindkast, og støvsuger bagagerummet i siden af dobbeltdækkerbussen. Sylvester dykker ned i sin baglomme og finder en 50-øre, som han lægger forsigtigt på buksekanten. Og siger " så er der penge i sparegrisen!" Det kan jeg virkelig ikke se det sjove i, men mere upassende med henvisning til sparegrisen.
Det undre mig også hvordan William og Esben har fået fat sprayflaskerne? Hvordan moren i krisemødet med læreren højt siger til manden om deres søn, at "han er da helt fra forstanden". Hvorfor de stiller spørgsmål til nogen ting og andre opfatter de slet ikke. Hvordan Esben og William kan mobbe et andet barn mens pedellen er lige i nærheden. Hvordan vi er gået over til at William Esben er gået over til at stjæle en klassekammerats tøj og komme med trusler og ikke bare de almindelige vi kommer efter dig men snitter halsen over på dig med fingeren tegn. Hvordan faren og moren ikke stiller spørgsmål til hvem Nogen er og hele den situation efter krisemødet. Hvordan faren ikke spørg hvem Nogen er da han skal med busturen. Hvordan en pibe absolut skal smides i hænderne på en voksen i børnebog anno 2020!? Det er ikke engang en lakrids pibe også vil Nogen ryge i en bus, det giver ikke mening. Og det her er de fleste af de problematiske og urealistisk ting i bogen, der var så mange at jeg sikkert har glemt en del. Det er en forfærdentlig bog og ved ikke lige hvorfor den udkommet, lad være med at læse den for jeres børn. Der findes så mange andre og bedre alternativer.
This entire review has been hidden because of spoilers.
Dette er en utrolig hyggelig bog om selvværd, mobning, gruppepres, mm. Hvert af disse ord har en modsætning, hvilket balancerer emnet på en virkelig god måde. Den er utrolig flot bygget op og samtidig atypisk i forhold til Sylvesters karaktertræk. Han skriver bl.a. brevet med sin blå glimmertusch og hans viskelæder ligner en vandmelon og dufter af jordbærtyggegummi. Dette gør lidt op med de stereotype forventninger. Hvilket i den grad også gælder Nogen, som er mørkeræd og klædt i lilla. Så er der pigen, som Sylvester godt kan lide, Cindy, som går med briller. Jeg er vild med den detalje – specielt fordi, at det ikke er beskrevet i historien, men illustreret. Dette viser, at det ikke påvirker hende som person, om hun har briller eller ej.
Resten af anmeldelsen kan I læse på min bogblog " bogbien.wordpress.com " - jeg håber I vil kunne lide den.
Bogen handler om en dreng som bliver mobbet fordi han har en minimund. En dag skriver han et brev om at han har brug for hjælp. Der kommer en mand som vil hjælpe ham med hans stemme. De prøver 3 stemmer men det går rigeligt galt.
Læs bogen hvis du er til sjove bøger og bøger om at blive mobbet