Med stor åbenhed fortæller Ulrik Federspiel om sit liv som ledende embedsband – direktør, departementschef og ambassadør – i hjertet af dansk politik. Fra han indledte sin karriere først i 1970’erne til han i 2009 gik over til et job i det private erhvervsliv.
Federspiel var direktør i Udenrigsministeriet i årene, da Sovjetunionen gik i opløsning og departementschef i Statsministeriet under Poul Nyrup Rasmussen. Siden blev han ambassadør i Washington i den dramatiske periode fra 2000 til 2005, men vendte siden tilbage som direktør for Udenrigsministeriet.
Federspiel har et fantastisk overblik over det udenrigspolitiske stof og leverer så vel de store linjer som de bemærkelsesværdige anekdoter fra magtens centrum.
Vi kommer helt tæt på en lang række begivenheder i den nyere Danmarkshistorie: Fra indgåelsen af Romtraktaten i 1971, over Murens fald, til 9/11 og Irakkrigen. Fra arbejdsløshedskrisen i 1990'erne over den kontroversielle sag om forfatteren Salman Rushdie til sagen om Muhammed-tegningerne, den danske Guantanamo-fange og Libanonevakueringen.
Angrebet på World Trade Center, den 11. september 2001 oplever vi set fra Washington, og det deraf følgende forløb op til beslutningen om at gå i krig i Afghanistan og Irak. Den danske krigsdeltagelse beskrives her for første gang tæt på den amerikanske beslutningsproces.
Margaret Thatcher, Robert Mugabe, George W. Bush og Donald Trump – og så naturligvis en lang række af danske politikere – er blot nogle af de personer, Federspiel præsenter læseren for i denne bog.
Jeg er omtrent 1/5 gennem bogen, men jeg er ikke sikker på, om jeg kommer til at færdiggøre den. Mine tanker på dette stadie er, at den skulle have været redigeret med en hårdere hånd, og at den virker som en stream of consciousness.
Derudover kan jeg høre Ulrik Federspiel tale gennem bogen på samme måde som min farfar - og med samme selvhøjtidelighed. Han er det, der i dag i UM kaldes en af de gamle hanelefanter.
Jeg ville gerne kunne lide bogen og inspireres, men den er lidt for glorificerende på en måde, hvor han ikke står ved det. Et eksempel på hans lidt irriterende usubtile blær er, da han som nytteløs information vil fortælle, at han læste et år på UPenn, og så som endnu mere ligegyldig information fortæller læseren, at dette er et ivy-league universitet på samme niveau som Harvard og Yale. Denne milleniallæser siger bare: “spurgt”.
Meget læsværdigt indblik i en lang og forkromet karriere i central administrationen - men først og fremmest udenrigsministeriet. Bogen viser overbevisende hvorfor diplomatiet er vigtigt for Danmark. Højdepunkter i bogen er Federspiels beretning om fodnote perioden i 80’erne set fra ambassaden i Washington samt tegnings krisen i midten af 00erne. Bogen er blevet kritiseret for ikke at “mene” nok, men jeg synes der stod rigeligt mellem linjerne. Federspiel henviser i bogen til ordsproget på Christiansborg: “Den forstår fuglenes sprog kan blive minister”. Det hjælper også at forstå fuglenes sprog når man læser denne bog. Tak for den.
En meget velskrevet og meget minutiøs gennemgang af forfatterens virke som bl.a 2x ambassadør i USA - og 2 x direktør i Udenrigsministeriet - samt Departementchef i stAtsministeriet
Bogen kommer vidt omkring og er lang - til tider for lang
Det ER en personlig errindringsbog - ikke en politologisk analyse
Dette illustreres på glimrende vis ved, at det sidste kapitel - “ de lange linjer” - fylder 13 sider ud af bogens 490 sider !
En lille smule støvet og semi-triviel gennemgang af en topdiplomats karriere, hvor han kobler sin egen diplomatrolle til nogle af de væsentligste men allerede meget velkendte politiske begivenheder såsom Tamilsagen, 9-11, Muhammedtegningerne osv. Det bliver aldrig rigtig spændende, måske fordi stoffet allerede er så velkendt?
Et hyggeligt og dybt indblik i dansk udenrigspolitik fra 70erne og op til og med 00erne. Ulrik skriver som min farfar fortæller og kommer med massere af personlige anekdoter og finurlige historier fra hans tid i udenrigstjenesten. Kan varmt anbefales!