Første bog i ny science-fantasy-trilogi for unge læsere. Bogen følger den unge mandlige hovedkarakter Ærild på planeten Nærv, hvor befolkningen er hybrider mellem øgler og mennesker. Planeten er truet af parasitter - en intelligent organisme, der har brug for menneskelignende værtskroppe for at kunne formere og udvikle sig. Ærilds lillesøster bliver taget af parasitterne, og han sværger hævn og hvirvles ind i en kamp for frihed. Det er en kamp på liv og død, og undervejs sendes Ærild og andre unge ud for at tæmme flyveøgler og bestå den afgørende prøve, der kvalificerer jægerne til Astrovåbnet. De unge drager til Kloens Klippe. Undervejs må de kæmpe mod både vilde dyr og barsk natur. Ærild opdager, at han ikke kan stole på nogen - ikke engang sig selv, og han må finde ud af, hvem han er, og hvad han står for, hvis han skal redde sit folk fra udslettelse.
Kloens Klippe er første bind i ØGLEJÆ en intens trilogi om identitet, magt og forræderi.
Jeg hedder Camilla Wandahl (f. 1986) og er børnebogsforfatter, foredragsholder og skrivelærer. Desuden er jeg uddannet folkeskolelærer med fagene dansk, tysk og billedkunst på linje.
Jeg debuterede i 2009 med ungdomsromanen "Hjerte i vente". Siden har jeg skrevet letlæsningsbøgerne "Et blodigt spil" og "Så fandens forelsket" samt tøseserien "Veninder for altid" og sørøver-serien "Søstre på De syv Have".
Jeg har flere bøger på vej. Hvis du vil have de seneste nyheder om mine bøger, kan du besøge min blog. Den tjekker jeg oftere end Goodreads. God læselyst:-)
Total nervepirrende, uforudsigelig, medrivende og rørende pageturner, der gik lige i hjertet på mig og fik mig til at tabe både næse og mund flere gange. En meget velskrevet, intens scifi- fantasyroman med masser af lag og meget interessant forhistorie.
Jeg er helt vild med forfatterens skrivestil og den måde handlingen foldede sig ud på ( også selvom den var en anelse barsk)
Jeg kunne virkelig mærke karaktererne og deres følelser og blev meget revet med.
En historie der også giver masser af stof til eftertanke.
Supergod worldbuilding
Max stjerner. Ingen tvivl om det.
Jeg kan slet ikke vente med at læse videre I serien.
[Anmeldereksemplar tilsendt fra forfatteren. Udtryk for holdninger er mine egne.]
Ærild og hans lillesøster bliver angrebet som store børn, og kun Ærild slipper hjem derfra. I flere år formodes lillesøsteren død af de fleste, mens Ærild selv er sikker på, at hans lillesøster findes derude et sted, og at han forhåbentlig stadig kan nå at redde hende. Men det er ikke sådan lige til, og Ærild går allerede her i Kloens Klippe gennem mange, vanskelige udfordringer, både fysisk og mentalt, for at han komme sin lillesøster en smule nærmere, og det skal da også vise sig, at lillesøsterens forsvinden ikke er den eneste problematik, han må slås med.
Der er allerede fra prologen lagt op til en fortælling med fart over feltet, og der er mange udfordringer for det folkefærd, Ærild tilhører. Vi introduceres til en verden, hvor mennesker har bosat planeten og overtalt den oprindelige befolkning, som Ærild tilhører, til at arbejde for sig i noget, der ligner slave-lignende forhold i bytte for, at menneskene tilsyneladende beskytter det oprindelige folk. Det virker dog nærmere som om, at det er det oprindelige folk, der beskytter menneskene mod planetens vilde væsner, og at menneskene nyder godt af den billige arbejdskraft. Trods et højt intelligensniveau blandt den oprindelige befolkning og mane fordele i deres fysik i forhold til almindelige mennesker, finder langt de fleste sig i behandlingen, og kun en lille gruppe gør modstand, - man kan håbe, for den oprindelige befolknings skyld, at denne gruppe får lov at vokse i bog 2. Det er interessant at befinde sig i en verden som denne, hvor menneskene bliver skurkene, og det er det er de væsner, der adskiller sig fra os, som vi identificerer os med og holder med undervejs, og det sætter tingene i perspektiv, at der bliver vendt nogle ting på hovedet, - oftest er det trods alt menneskeracen, vi holder med, - og i forhold til tidens racisme-debat kan det næsten kun sætte tanker i gang, og det er svært ikke at se nogle referencer. Blandt andet fordi der er lagt op til, at der skal ske noget blandt den oprindelige befolkning i deres relation til menneskene i den næste bog. Det er på en gang en smule urovækkende at skulle se sin egen art som værende skurken, og underligt befriende at der bliver sat ord på nogle af de ting, hvide mennesker gennem tiden har udsat farvede for gennem historien, og at det helt tydeligt er forkert, netop fordi vi oplever historien fra ofrenes synsvinkel, - og at de, der ikke har magten, ikke nødvendigvis selv oplever det, de gør som værende forkert. Der er lagt i støbeskeen til, at man kan blive provokeret og rykket med som læser.
Når det er sagt, er her generelt fart over feltet, og selv sad jeg ofte og var nervøs for Ærilds ve og vel undervejs, for han kommer ud for nogle grusomme ting, - han når nærmest ikke at slappe af, før den næste udfordring kommer, og det næste moralske dilemma skal løses. Selvom jeg ikke nødvendigvis var enig i alt, hvad han foretog sig undervejs, er hans valg undervejs fuldt forståelige.. Ærild er en karakter, der ofte handler før han tænker. Han er meget impulsiv og styret af sit temperament, hvilket også er med til at sætte ham i nogle af de konflikter, han efterfølgende må slås med. Det er måske også netop det karaktertræk der kan skille vandende blandt læserne i forhold til hvorvidt man bryder sig om ham, for på den ene side kommer han til at fremstå ukontrolleret, til tider en smule aggresiv, og meget i sine følelsers vold, mens det på den anden side er begrundet, hvorfor han gør som han gør, takket været historien om hans lillesøster. At der så også kan være andre faktorer i spil, er hvad det er, - men det skal ikke spoiles her.
Worldbuildingen virker rigtig godt. Vi får foræret en tilpas mængde baggrundsviden om den verden, vi befinder os i, så man forstår, hvor vi er, og hvorfor tingene fungerer som de gør, uden at det tager overhånd, og beskrivelserne af denne ellers fremmede planet er gode og naturlige, så man kan se verdenen tydeligt for sig. Tempoet er som nævnt godt, og der er et godt flow i sproget, så man liiiiige skal have et kapitel mere med.
Overordnet er her tale om en stærk 1'er i, hvad der forhåbentlig vil vise sig at være en fænomenal fantasy-serie. Jeg glæder mig til 2'eren!
Jeg har i lang tid fulgt @camillawandahl_author på de sociale medier og har hørt godt om hendes bøger. Jeg havde ikke selv haft muligheden for at læse nogle af hendes bøger før nu. Da Øglejægerne 1 - Kloens Klippe kom i 2020, som har både fantasy- og sci-fi-elementer, måtte jeg lige se, hvad det gik ud på.
Bogen tager os til planeten Nærv, hvor vi følger den unge hovedkarakter Ærild. Befolkningen på Nærv er hybrider mellem øgler og mennesker. Planeten er truet af parasitter, og de tager Ærilds lillesøster. Han sværger hævn og hvirvles ind i en kamp for frihed. Det kommer til at være en kamp på liv og død. Undervejs drager Ærild og andre unge til Kloens Klippe for at tæmme flyveøgler og bestå den afgørende prøve for at blive jægere i Astrovåbnet. Ærild finder ud af, at han ikke kan stole på nogle - ikke engang sig selv. Bogen er den første i Øglejægerne trilogien.
Hun har et godt sprog, og situationen på Nærv bliver forklaret på en god måde, så den ikke er for lang, men samtidig beskrivende nok. Hun beskriver personerne godt, og jeg fik et rigtig godt indblik i Ærilds tanker og hvorfor han handler på den måde, han gør. Specielt fordi han til tider ikke handlede på samme måde, som jeg ville have gjort, men jeg forstår godt, hvorfor han gør, som han gør. 😅 Jo længere ind i bogen man kommer, jo mere åbner handlingen op for en. Undervejs begynder det nemlig at gå op for Ærild, at alt måske ikke er, som det virker til at være. For hvad sker der egentlig, når man bliver taget? Og er den orden, som der hersker på Nærv, egentlig særlig retfærdig? Bogen kigger også på temaer, som identitet, familie og samfundsklasser, hvilket gør, at den både kan henvende sig til det yngre og ældre del af publikum.
Jeg må dog indrømme, at bogen mindede mig meget om Avatar. Jeg synes dog, at bogen er original og den giver noget helt andet end Avatar, men der var nogle meget specifikke steder i bogen, hvor jeg havde svært ved at slippe tanken om Avatar, og det synes jeg var lidt synd.
Alt i alt synes jeg, at det var en god læseoplevelse, og jeg glæder mig til de næste to bøger i serien, som jeg da helt klart skal læse. For hvad sker der egentlig på planeten Nærv?
Så er min anmeldelse af denne spændende bog endelig oppe på bloggen! Bare følg linket her i bunden, for at finde den fulde anmeldelse. 😍📚
“Handlingen i bogen er utroligt spændende, jeg elskede virkelig at man blev overrasket gang på gang, og at man faktisk begynder at tvivle på om menneskerne er gode, og om oprørerne nu er så slemme som menneskerne får det til at lyde. Men der var også ret meget mystik omkring Ærild's lillesøster, er hun død eller ej?”
“Og jeg vil heller ikke sige det et kompliceret univers man ikke kan holde styr på, eller har forfærdeligt mange detaljer hvor man bare føler man skal holde tungen lige i munden for at være med, det var rart, og jeg tænker faktisk at bogen ville være fantastisk til de yngre læsere. Sproget i bogen er også dejligt let og forståeligt, samtidig levende spændende, og det tog mig bestemt ikke lang tid at komme igennem bogen. “
Denne bog bliver betegnet som science fantasy, og da dette var en ny subgenre for mig, vidste jeg ikke helt, hvad jeg gik ind til. Jeg blev fanget af historien efter meget kort tid og endte med at læse den i et stræk, farvel nattesøvn.
Jeg synes, at det tyder virkelig godt, når en fantasybog starter med et detaljeret kort efterfulgt af en legende eller profeti. Det er en stærk start, som sætter mine forventninger op.
Hovedpersonen Ærild, som bærer rundt på en stor skyld over lillesøsterens forsvinden, er svær ikke at kunne lide. Han tager sig af sine forældre ved at arbejde ekstra meget, selvom han skammer sig over deres fejl og svagheder. Ærild er ret temperamentsfuld og har en stærk retfærdighedssans, hvilket selvfølgelig får ham i problemer. Jeg er fan af, når fiktive karakterer indeholder både gode og knap så gode sider – det gør dem mere realistiske, selvom man næppe kan tale om realisme i fantasyens verden.
Bogen er fyldt med diverse twists og overraskelser, som virkelig tog røven på mig. Jeg elsker, når jeg ikke kan regne det hele ud på forhånd.
I ”Kloens Klippe” må Ærild vælge, om han ønsker at følge flokken eller være tro mod sig selv. Det kræver mod at gå imod ledelsen, fordi forræderi blevet straffet med døden. Det er en barsk verden, som Ærild og de andre vårlanere lever i.
Jeg vil ikke afsløre for meget, men jeg vil opfordre alle fantasy- og sccience fiction-fans om at læse den.
Bogen handler om Ærild som bor på planeten Nærv. Ærild tilhører Nærvs oprindelige befolkning, vårlenerne. Planeten er blevet angrebet af parasitter, men ved menneskernes hjælp har planeten og vårlenerne formålet at opbygge et rimeligt forsvar mod parasitternes kontinuerligte angreb. Dette forsvar bygger bl.a. på at menneskerne udnytter vårlenernes arbejdskraft til at høste zårnplanter og til at tæmme flyveøgler.
Ærilds lillesøster bliver taget til fange af parasitterne som ung, og Ærilds højeste ønske bliver herefter, at vokse sig stor og tage kampen op mod parasitterne for at hævne sin søster.
Jeg læser normalt ikke sci-fi bøger - men hertil i historien er jeg ok med. Bogen er fortalt på en underholdende måde, tempoet i historien er fint og jeg får som læser løbende en god forståelse for de klasseskel der er på planeten.
Men derefter bliver historien lidt for weird for min smag, bl.a. med kropsbytteri 👽😬 Jeg er ikke sikker på at sci-fi er min kommende favorit genre 🤔
Bogen er første del i science fantasy trilogien om Øglejægerne og er udgivet på forlaget Gyldendal.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forventet af bogen her, men jeg havde helt sikkert ikke forventet at lade mig blæse bagover og komplet opsluge af bogens handling. Men det gjorde jeg! Der er virkelig smæk på, bogen er fuld af hæsblæsende action, politisk spil, hemmeligheder, barske scener og plottwists. Vigtige problematikker som racediskrimination, undertrykkelse og magtbalance bringes på banen, hvilket gør bogen evigt aktuel - jeg er virkelig spændt på, hvor det fører hen. Jeg elsker historien og plottet: Hvad er sandheden? Hvad skete der egentlig med Ærilds lillesøster? Spørgsmålene bliver flere og fleres, og jeg MÅ bare læse videre for at finde svar.
Ærild som hovedperson er temperamentsfuld, egenrådig, impulsiv og mere kompleks end som så. Jeg er lige så forvirret som han, og man føler med ham og hepper på ham hele vejen. I det hele taget er persongalleri levende og worldbuilding er eminent. Bogen er en forrygende start på, hvad jeg tror bliver en stærk fantasy triologi - jeg kan i hvertfald næsten ikke vente med at læse fortsættelsen “Stjernernes Øje”. Jeg vil helst ikke afsløre for meget så min sidste kommentar: “Bare læs den, det fortjener den!”
There was not very much I disliked about this. It was kind of thrilling in some way. But here is the deal, I had no emotions for the characters. Extept! For Kiwa? And her brother when they were young.
But the story also took some twist and turns in a way that... Well in a way I was not fond of or did not expect but on the other hand it was a bit hunger game ish for me. And I am noo fan of the Hunger games.
Well all in all, I would recommend this. And I might read the next book. But only to see if I will like the characters more.
Øglejægerne 1 er første bog i en sci-fi/fantasy-serie om befolkningen (en menneske/øgle-hybrid) på planeten Nærv, der kæmper mod parasitter der vil overtage deres kroppe. Ærilds søster bliver fanget af parasitterne og Ærild sværger hævn. Samtidig vil han virkelig gerne være Øglejæger, og det kræver at han kan tæmme en flyveøgle. Det kræver mod, evner og tro på sig selv. Ærild opdager mange hemmeligheder om sig selv, sit liv og planetens historie. Men hvem kan han stole på?
Øglejægerne er en hæsblæsende fortælling. Det sker noget hele tiden noget - og der er hele tiden nogen på spil. Karaktererne er meget troværdige og worldbuildingen er god - det er i dybden, men aldrig for langt.
Der er mange temaer i bogen. Venskab, familie , samfundsklasser, magt og identitet er nogle af de store. Hovedpersonen må træffe nogle meget store valg, som alle har store konsekvenser. Og hvordan gør man det, når alt man troede på, måske er løgn? Der er etiske gråzoner og interessante plottwists.
Bogen er medrivende og til tider også meget bestialsk, hvilket man lige skal være opmærksom på. Det er ikke en børnebog - men en bog til unge læsere, der er glade for fantasy og sci-fi.
Jeg blev draget ind i historien. Ført ud i rummet og hen til planeten Nærv.
I starten følte jeg lidt at jeg læste en historie, som var meget inspireret af Avatar (James Cameron filmen, ikke tegneserien). Ikke at der som sådan var et problem med det og den blev også mere og mere afvigende, men lige det med en anden planet og at skulle finde sin øgle føltes meget som når Na’Vi folket skulle tæmme deres drager. Men på trods af det er der stadig gode, originale elementer i bogen, som gør den frisk og spændende.
Bogen holdte fast i mig til sidste side og da jeg var færdig sad jeg i et øjeblik og var ærgerlig over at den næste bog i serien ikke er udkommet endnu.
Hvis jeg skulle beskrive Kloens Klippe med 3 ord ville det være:
Fængende Actionpacked Drabelig
Den var spændende og jeg prøvede at gennemskue, hvad der ville ske, men jeg blev konstant overrasket. Jeg var nysgerrig hele vejen igennem og med det høje tempo var der ikke et stille øjeblik og det var jeg vild med. Bogen holdt mig fanget og interesseret og jeg sad nærmest og trippede mod enden fordi, hvad foregik der egentlig?! Hvordan ville den ende?
Den formåede at lave et super fedt set-up til de resterende bøger i serien som jeg glæder mig til at læse.
Hovedpersonen, Ærild, er ligeså udvidende som læseren, men sammen bliver vi klogere på hans fortid og hans familie og hvem han i virkeligheden er. De twist der er om Ærild er super gode og var for mig ikke til at gætte. Han gennemgår en udvikling som karakter, hvor han starter ud med at være en regelrytter for at sige det pænt, men gennem hans oplevelser bliver han klogere og lærer at lytte mere til sig selv og regelrytteren bliver lagt på hylden.
Andre nævneværdige karakterer er Ærilds fætter Seir, pigen Zira og Ærilds lillesøster Kiwa. Især Seir som var en karakter jeg ikke helt kunne blive klog på. Var han en del af oprørsgruppen eller en ligeså stor regelrytter som Ærild? Svaret får du, hvis du læser bogen, som jeg vil råde dig til at gøre. Fordi det er en rigtig god bog!
Jeg kan varmt anbefale Øglejægerne til læsere som er fans af fantasy og sci-fi.
Jeg kan godt lide historien, sproget og de tanker det sætter i gang hos læseren. De store emner er retfærdighed, loyalitet, familie, undertrykkelse, skyldfølelse, mm. Det bliver i det hele taget beskrevet rigtigt godt. Jeg kan se verdenen for mig og har en forståelse for den religion og kultur vårlenerne lever efter. Jeg kan så godt lide måden hvorpå menneskene bliver beskrevet. Skønt vi i den grad er “the-bad-guys”, er der en sandhed i måden, hvorpå vi bliver beskrevet.
Resten af anmeldelsen kan I læse på min bogblog " bogbien.wordpress.com " - jeg håber I vil kunne lide den.