Graceland er en roman om at være langt væk fra dem, man elsker. Om at være på vej og om at længes efter sin familie, efter kærlighed, ro og andre ting, som man ikke altid ved, hvad er. Og om frygten for alle de forskellige katastrofer, som hele tiden kan blive virkelige. Romanen udspiller sig over en eftermiddag i december og er fortalt af tre stemmer.
Det er to dage før jul. Familien skal samles i villaen i København, men lige nu er der stille. Daisy er alene hjemme og bevæger sig rastløst rundt i huset, juleferien er begyndt, hun er 12 år, og tiden føles uendelig langstrakt, som et dirrende vakuum. Daisys tanker kredser om flykatastrofer og storebroren, Theo, der er på vej hjem fra New York.
I en hotellobby løber Sylvia, deres mor, modvilligt ind i instruktøren, hans kone og skuespilkollegaer fra gårsdagens forestilling. Hun afslår selskab og kører mod København, ind i et begyndende uvejr, med en følelse af at være berøvet et frirum.
I New York er det nat, og Theo bevæger sig gennem et landskab af juletableauer på taxaturen til JFK International Airport. Han forsøger at finde det rigtige at sige, inden de sætter hans elsker, Kamal, af på vejen. Det er uklart, om de skal ses igen, men Theo er fyldt af rejsens uro, og natten er oplyst af tusindvis af lyspærer.
Der ligger nærmest en tåge af ensom tristesse over den her bog. Både søsterens, moderens og brorens liv virker alle så lette og flagrende, men også med hver deres tyngde - hhv. ængstelighed, selvoptagethed og et knust hjerte, i de par timer, eller minutter, vi kender dem. Ingen af børnene kalder deres forældre mor og far, men deres navne, hvilket anyder en vis distance mellem familien, selvom de i bogen hver især bevæger sig tættere og tætttere på hinanden - både mor og bror rækker ud til søsteren, men hun afviser dem begge. En fin bog, en god udvidelse af øjeblikket, der giver plads til et fint portræt af en moderne, øvre middelklasses familie.
The language was beautiful, so fluently. The words creating a painting. And a lovely story - minimalism in all its glory.
Also quick addition: Let me just say how lovely it was that one of the main characters in this book was gay, but not once was it turned into a big deal. It was simply a part of the character as much as the name. THIS is representation. When a character can be something else than straight without it having to be the main focus. Because it doesn't have to be a big deal.
Et stilfærdigt, troværdigt, lille stykke dansk hverdagsrealisme. Romanen er i det store hele meget velskrevet (på nær enkelte tæerkrummende kiks), men noget blivende indtryk kommer den nok ikke til at efterlade hos mig. Læs hele anmeldelsen på K’s bognoter: http://bognoter.dk/2018/01/11/ida-hol...
Egenligt rigtigt velskrevet. Starter rigtigt vedkommende men fader lidt ud og det samlede narrativ fremstår lidt fragmenteret. Måske er det et stilistisk kneb for at understrege noget ensomhed men jeg synes fx ikke den lange beskrivelse af Theo forbliver interessant.
Kunne ret godt lide denne roman, de forskellige vinkler på historien og hvor meget man kan relatere hvad det er for nogle ting karaktererne tænker over og lægger mærke til. Theos afsnit var en anelse for langtrukkent, men ellers rigtig fint