Jump to ratings and reviews
Rate this book

Sagakvartetten #1

Af blod og støv

Rate this book
BEGYNDELSEN PÅ ET FANTASTISK EVENTYR!

YARA skal indvies i heksenes kreds, men noget går grueligt galt under ritualet. ZOLA står til at blive sin stammes overhoved, men hendes landsby bliver brutalt overfaldet af fremmede mænd på jagt efter slaver. Imens fører PHILIP og TARAN en rolig tilværelse i en lille landsby, men snart vender beslutninger truffet i hovedstadens hjerte op og ned på alting. Kongen af Kalos forhandler sig til en aftale med dværgenes konge og sender sin eneste søn, KRONPRINS CASSIUS, over Salthavet til en skæbne, han ikke selv har valgt. Imens finder den fordrukne eksløjtnant RULF et nyt formål med sin eksistens, da han får et tilbud fra kongen selv, som han ikke kan sige nej til ...

"Af blod og støv" af Julie M. Day er første bind i fantasyserien "Sagakvartetten" - en fortælling om magt, magi og dystre kræfter.

433 pages, Hardcover

First published May 25, 2020

5 people are currently reading
156 people want to read

About the author

Julie M. Day

6 books90 followers
Julie M. Day er forfatteren bag fantasy-trilogien "Grænsen til Trafallas" og fantasyserien "Sagakvartetten".
-Hendes kærlighed til fantasygenren opstod, da hun som barn læste den første Harry Potter-bog.
Disse bøger er stadig blandt favoritterne, sammen med blandt andre; Ringenes Herre, Hunger Games, Game of Thrones, Et rige af torne og roser og Eragon-serien.

Kærligheden til fantasy skyldes mange ting, men især muligheden for at drømme sig væk til ukendte lande, møde magi og magiske væsner samt at tage tabuer op.


For at tilmelde sig Julies Nyhedsbrev følg link:
http://eepurl.com/dhyXcX

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
49 (28%)
4 stars
57 (33%)
3 stars
42 (24%)
2 stars
20 (11%)
1 star
4 (2%)
Displaying 1 - 30 of 40 reviews
Profile Image for Bogstoetten Elfie.
579 reviews30 followers
September 9, 2022
Jeg var betalæser på denne bog, da den var et råt manus, så jeg har været meget spændt på at se det endelige resultat. Jeg synes, at det var en rigtig god bog allerede dengang, men det her overgik mine forventninger. Hende Julie M. Day bliver bare bedre og bedre.

Bogen indeholder et omfattende univers med forskellige landskaber, folkeslag, kulturer, religioner osv. Forfatteren må have brugt meget tid på at udtænke disse riger. Det er virkelig spændende at læse om, især når disse kulturer for alvor støder sammen.

Denne bog (og forhåbentligt resten af serien) har bare så meget mere kant end Grænsen til Trafallas-serien. I "Af blod og støv" er tingene ikke pakket ind - der er detaljerede beskrivelser af hed sex, der gav mig varme i kinderne. Der er grusomme og kvalmefremkaldende beskrivelser af vold/drab/kampe og lignende - hvis det havde været en film, havde jeg gemt mig bag en pude under nogle af scenerne. Den indeholder også en portion uhygge (hvis nogen i min nærhed begynder at kradse sig ihærdigt i panden, er jeg den, der er smuttet).

Yndlingssætning: "Æde hans kongelige røv levende samt alle hans dyre smykker." Den sætning har jeg grint af flere gange.

Jeg bliver lidt skeptisk, hvis en historie bliver fortalt af flere karakterer, fordi det kan let gå galt og blive meget forvirrende for læseren. I denne bog fungerer det rigtigt godt, primært fordi der er et overskueligt antal karakterer og pga. listen med persongalleriet.

Noget af det, som jeg holder allermest af ved denne bog, er, at næsten alle karaktererne har både gode og dårlige sider. Selvom jeg egentligt finder flere af karaktererne decideret frastødende (pga. druk, hovmod, grådighed, magtmisbrug osv.), så bliver jeg lidt formildet, når jeg får deres gode sider at se.

Min favoritkarakter er uden tvivl Zola - hun er stærk og modig. Hun er indbegrebet af girlpower.

Jeg er klar til Sagakvartetten 2!
Profile Image for HelloLasse.
532 reviews66 followers
August 25, 2020
Øv øv øv!
Jeg troede at jeg virkelige, jeg vil elsker den her bog!
Alle de gode orde og hypen for bogen, gjort mig nysgerrig og spændt på bogen.
- Selvom jeg stadig synes forsiden er kedelig (men hver sin smag i forsider) ;)

Når man læser med sin mind/hovedet, frem for hjerte, så er der elementer man måske lægger mærke til og ville stille spørgsmåltegn ved, såsom:
Hvem var de slaver? hvilken etniske havde de?
Vil setting for bogen/serien fungerer i vores tid?
- Altså de række af elementer af overgreb, voldsom sexscene m.m. Blive skrevet på samme måde, eller vil det være helt okay fordi det skrevet i middelalderen (Inspirationen derfra)
De elementer hvor man kan læse om skam
De steder hvor kvinder bliver beskrevet som objekter
Hvordan dværge kvinder bliver beskrevet som grim, maskuline og ligne dværge mænd.

Okay, jeg ser måske også bogen igennem en optik der er kritiske for disse mønstre, som normen måske ikke vil tænke over et problem eller slet ikke tænke fordi det del af vores af samfundsstruktur som bogen viser.
Jeg synes personligt sproget og verden i bogen er velskrevet og flot, men ja indholdet er måske en anden snak for mit vedkommende

Jeg ønskede virkelig at jeg kunne li og elske den her bog :(
Undskyld
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Sabrina.
269 reviews52 followers
September 13, 2020
Sikke en fortælling. Jeg er vild med Grænsen til Trafallas - hendes forrige værk. Jeg var virkelig spændt på Af Blod og Støv. Ville den leve op til mine høje forventninger? Jeg var alligevel en smule skeptisk, fordi den har ret mange fortællere. Jeg kan godt have svært ved det. Medmindre det bliver gjort virkelig godt. Det gør det her. Hver eneste karakter er så godt skrevet, har sin helt egen personlighed. På intet tidspunkt, blandede jeg personerne sammen. Jeg elsker hvordan deres historier flettede sig sammen. Langsomt men sikkert. Zola og Yara er klart mine favoritter. Jeg glæder mig virkelig til at læse mere om dem.
Handlingen. Wow. Den var spændende, en virkelig pageturner. Forfatteren formår virkelig at indrage læseren.
Jeg elskede Grænsen til Trafallas, men jeg har ingen ord for mine følelser for Af Blod og Støv. Det var virkelig en eminent fortælling. Det er vildt at se, hvor meget Julie M. Day har udviklet sig. Både i skrivefærdigheder, men også i selve fortællingen. Hvis du endnu ikke har læst Af Blod og Støv, så kan jeg kun varmt anbefale den
Profile Image for You.look.like.a.book.
446 reviews26 followers
September 24, 2020
Jeg giver denne bog 5 meget store stjerner ud 6 mulige. Denne bog har mine varmeste anbefalinger.

Af Blod og støv er en spændende, medrivende, barsk, hjerteskærende, rørende, hjertevarm, romantisk og velskrevet historie med alt fra flyvende heksekoste, hekseritualer, mystiske kranier, uhyggelige spåkoner, skræmmende drømmesyn, kropsbesættelser, afstraffelser og magtsyge til enorm viljestyrke, mod, hårde beslutninger og valg, ægte venskab og sammenhold, stor forelskelse og total hede elskovsscener, så man får røde kinder og hjertebanken.

Allerede i de første linjer er der total spænding, idet vi suges direkte ind i Yaras historie, som er både rørende, hjertevarm, total nervepirrende, uhyggelig og magisk. Kapitlerne om Yara er helt eminente og inkarneret fantasy med hele pakken. Man kommer helt tæt på hendes dejlige personlighed, følelser, tanker, søde hjertevarme minder med hendes gode barndomsven Philip. Yara kommer helt ind under huden på mig og ind mit hjerte. Ligeså Taran og Philips personligheder, baggrund og historie.

Vi følger skiftevis 9 forskellige karakterer, som hver har deres tydelige unikke stemme og personlighed. ( man kan sagtens følge med og bogen er ikke forvirrende. Det er helt tydeligt, hvem der fortæller hvornår). Modsætninger mødes på alle lag, både når det gælder holdninger, kultur og religion. Der er fokus på både racediskrimination, manglende ligestilling, frihedsberøvelse, fordomme og nedsættende holdninger. Denne bog sætter tingene på spidsen og stiller relevante spørgsmål og giver meget stof til eftertanke. Fx hvor priviligeret vi er i dag mht rettigheder.

Det har i den grad været en rutchebanetur igennem hele følelsesregistret at læse denne bog: lige fra glæde, hjertebanken, spænding, frygt, sorg og væmmelse. Det er i høj grad en bog, der efterlader et stort indtryk på en og virkelig giver stof til eftertanke på mange niveauer. Alle sætninger er total velskrevet rent sprogligt og Julie M Days skrivestil gør, at man bliver dybt påvirket af det, hun skriver på både godt og ondt: nogle få steder ville man ønske at man havde en pude at putte for øjnene og andre steder er man i fantasy heaven ( Wow! Yaras kapitler har så mange fantasyelementer og er så spændende. Jeg kan ikke skrive dem uden at spoile. Men hold da fest . De er eminente). Jeg må have bog 2 nu .

Dette føles som begyndelsen på endnu en mesterværksserie fra Julie M Day . Læs den . Læs også hendes prisvindende serie Grænsen til Trafallas. Læs hele min anmeldelse på Instagram you.look.like.a.book eller min blog : www.youlooklikeabook.blogspot.com
Profile Image for PleaseJustLetMeRead.
1,031 reviews31 followers
July 24, 2020
Det er nemt at blive intimideret af mængden af fortællere i den her saga, - og man bliver advaret allerede i bagsideteksten, hvor flere hovedpersoner er nævnt. Det skal man dog ikke lade sig gå for meget på ad, for det er heldigvis nemt at finde rundt i, hvornår vi er hos hvilken hovedperson, og karaktererne er så forskellige fra hinanden at man i teksten hurtigt sporer sig ind på dem.
Selvom det naturligvis ikke er alle hovedpersonerne, som alle vil kunne spejle sig lige meget i, vil der alligevel være en god sandsynlighed for, at man finder én, som man kan connecte med.
Flowet er godt, og der er inkluderet nogle velvalgte cliffhangers i slutningen af hvert kapitel, så bogen er enormt svær at slippe igen. Dog er cliffhangers ikke undladt i de sidste kapitler i bogen, - så bog 2 må godt snart blive udgivet! Jeg må have svar!
Det er en stærk start på serien, og man kan virkelig se, hvordan Julie M. Day er vokset som forfatter siden Grænsen til Trafallas - Del 1 - Den halves arv. Sproget virker mere flydende, og plottet står mere skarpt, med en stor portion karakterer, som man ved, hvad står for, og som man kan være sikker på gør alt, hvad der står i deres magt for at nå deres mål.
Jeg glæder mig til at følge resten af serien her - og i det hele taget resten af Julies forfatterskab.
Profile Image for Monika Tess Pedersen.
328 reviews18 followers
June 13, 2022
En helt fantastisk, medrivende og drøn-spændende historie der nærmest byder på alt godt fra havet!

Vi møder rigtig mange personer og der skiftes mellem mange vinkler, men frygt ej, for forrest i bogen er der et persongalleri, som gør det let og overskueligt, hvis man synes det er lidt meget at holde styr på.
Selv syntes jeg det var forfriskende med alle de spor bogen er opdelt i, som jeg har en forventning om vil blive flettet sammen i kommende bøger.

Forfatteren kan virkelig sit kram med personkarakteristik, da alle hovedpersonerne er realistiske og ægte. Hele universet er så velskabt og detaljerigt, at det føles som om man selv kunne være der. Det hjælper også på indtrykket at der er et kort inden siderne i bogen, som giver et rigtig godt perspektiv over hvor vi befinder os i de forskellige personers historier.

Jeg er vild med hovedpersonernes diversitet, både som personer men også deres fortælling, som giver sit helt eget særpræg til bogen.
Der er nemlig et historisk og mytisk præg udover fantasyen, som fungerer spot on. Ikke at bogen indeholder historiske fakta, for det gør den ikke, men man kan mærke en historisk og mytisk inspiration, som kommer til udtryk, blandt andet i kronprins Cassius' fortælling.

Bogen er uforudsigelig i alle spor, meget spændende og helt igennem original.
Jeg slugte bogen rigtig hurtigt og glæder mig rigtig meget til at læse videre når bog nr. 2 engang kommer!

Bogen er en Y/A, men den vil virkelig også komme til sin ret hos den voksne læser, for jeg kan nemlig anbefale bogen til alle som sætter pris på en spændende fantasy fortælling om magt og magi, spækket med mystik.
Profile Image for Michelle Rimme.
100 reviews2 followers
July 19, 2020
En spændende og indgribende bog, hvor man kommer godt under huden på karaktererne, får et indblik i deres følelser og problemer som de må kæmpe sig igennem. Derudover har det været spændende at se Julie prøve kræfter med tredje persons fortælling, og at gribe om sig med flere point of view karakterer. Jeg nød bogen til fulde, jeg vil dog nok anbefale den er til det lidt ældre publikum af YA genren, da den indeholder meget grafiske scener og emner nogle steder i bogen.
Jeg glæder mig rigtig meget til at bog to kommer, så jeg kan forsætte historien med alt hvad den indebærer.
Profile Image for Stine.
Author 6 books37 followers
Read
February 27, 2022
Lækkert sprog og mange spændende fortællinger.
Lidt for mange forskellige fortællere til mig. Jeg har svært ved at huske navne, og der gik lang tid før jeg kunne huske hvem der var hvem.
Yaras fortælling var især spændende.
Hørt på lydbog
Profile Image for Maria Blønd.
116 reviews5 followers
July 20, 2021
Jeg troede jeg vidste hvad jeg gik ind til med denne bog efter at have læst Grænsen til Trafallas, men hvor tog jeg fejl.
Hvor Grænsen til Trafallas mere er en ACOTAR historie så er den her mere GOT!

Jeg elskede Grænsen til Trafallas, men denne bog behandlede godt nok nogle meget hårdere og vigtigere emner.

Den var så godt skrevet og så intens at jeg af og til måtte ligge den fra mig.

Hvorfor får den så “kun” 4 stjerne i stedet for 5?
Den ene årsag at den simpelthen var lidt for hård nogle gange. Kun på grund af mit behov for virkeligheds flugt og at den behandlede emner som slavehandel og overgreb som simpelthen kan holde mig vågen om natten😣

Men hold nu op hvor jeg glæder mig til den næste bog i denne serie!
Profile Image for Mette.
168 reviews20 followers
February 4, 2021
Nogle gange får jeg ikke tænkt mig så godt om inden jeg starter en ny bog. Det er ikke det smarteste at starte en bog som denne kl. næsten 01.00 om natten. Da jeg havde svært ved at sove besluttede jeg lige at læse et par "enkelte" sider hvorefter jeg kigger på uret ca. 5 min senere og så er der gået tre timer!
En meget gribende og spændende historie som fangede mig fra første side. Selv om der var en del karakter at holde styr på, var det nemt at holde overblikket.
Jeg vil egentlig ikke skrive så meget om selve handlingen da det er svært uden at spoile og afsløre for meget, men jeg er ret vild med stilen hvor man følger flere personers skæbner og ser dem flette sammen på kryds og tværs. Der var lagt et stort arbejde i både karakterer og den verden de befandt sig i. Detaljer nok til fint at kunne forestille sig hvordan det så ud men ikke så beskrivende at det stoppede handlingen eller blev fyld.
Jeg blev helt overrasket da jeg kom til sidste side og bogen sluttede for jeg var jo slet ikke klar til at slippe historien.
En helt utrolig spændende verden som Julie M. Day har skabt og jeg glæder mig til næste bog i serien så jeg kan finde ud af hvad der videre sker med Yara, Zola, Taran og alle de andre.
Profile Image for EvaLovesYA.
1,685 reviews76 followers
Read
October 5, 2020
Rigtig spændende og fængende læsning!
Stærk fantasy-udgivelse i 2020.
Profile Image for Cæcilie Otzen.
104 reviews6 followers
February 7, 2021
Jeg skulle lige give mig tid til at komme godt ind i historierne og karakterne, men cirka halvvejs i bogen blev jeg for alvor fanget.
Profile Image for Sarah.
82 reviews8 followers
February 5, 2021
Jeg vil sige at jeg er noget skuffet over denne bog. Mine forventning var alt for høje i forhold til virkelighed.
Jeg vil starte med at rose Julies sprog, for det er super fedt. Jeg elsker den måde at der ikke er et filter som sådan. Hun beskriver tingene lige til og holder sig ikke igen i forhold til voldsomme scener om vold, voldtægt, sex og slaveri. Hun kunne måske forholde sig lidt mere til de her emner i forhold til universerets moral og etik.
Der hvor denne bog taber mig er på fortæller måden og plottet. Der er alt for mange fortællinger. Der er 9 forskellige synspunkter i denne bog og 6 forskellige historier som man følger. Det skrifter hvert kapitel. Når man lige begynder at sætte sig ind i en historie, slutter den og starter med en ny person. Så du får ikke resten af vedkommendes historie før der er gået en del kapitler. Det ødelagde virkelig historien for mig, da man aldrig rigtig kommer i dybden med den.
Jeg føler også nogle af karakterne er ligegyldige, i det faktum jeg ikke kan se formål med dem ud som "hovedpersoner". Her tænker jeg særlig på Philip og Taran, hvad er mening de skal? Philip gør intet. Det er som at have læst 400+ sider for en begyndelse på en bog, men der er egentlig ikke rigtig sket noget endnu.
Zola er den eneste karakter der rykker sig rent plotmæssig og det er lidt skuffende. Selv hendes udvikling er jeg lidt skuffet over, men det handler mere om det karakterskift hun pludselig får. Her tænker jeg på at hun ikke længere er så selvstædig og kaster sig i armene på en mand, selvom hun svor at hun ikke ville gør det.
Derudover opstår en ondskab i starten, man hører meget lidt om den og det virker lidt at være glemt i meget af historien. Jeg regner lidt med at det er hovedplottet, jeg er ikke sikkert.
Jeg må dog indrømme at jeg stadig er nysgerrig på hvad 2'eren bringer, særlig i forhold til Zola og Cassius.
Profile Image for Naja.
57 reviews11 followers
October 31, 2021
Blod og støv var en fornøjelse at læse.
3.5 stjerner

Af blod og støv finder sted i en barsk verden, med mange forskellige kultur, religioner og holdninger. Dette betyder også at der er en dejlig masse modsætninger og gnidninger, hvilket for mig var med til at gøre mere realistisk og levende. Dog er det en lidt svært bog at lave en pitch for fordi der er så mange sideløbende historier. Men vi følger alle vores fortæller imens deres liv i forandring uanset om det er fejlslagen hekseritual, eller om det er et pludselige angreb fra slavehandlere.

Vi havde 9 forskellige fortællerstemmer i løbet bogen, hvilket har sine fordele idet man får flere perspektiver og lærer flere karaktere bedre at kende men for mig betyder desværre oftest, som også er tilfældet her, at jeg ikke bliver ligeså investeret i karaktererne og historien. En anden fare er at det kan blive forvirrende og uoverskueligt og det synes jeg overhovedet ikke man blev.
For jeg synes at det fungerede godt, hver stemme var unik og deres respektive personligheder skinnede igennem.

Vi starter ud med Yaras kapitler som er klart dem som har flest fantasy elementer, med hekseritualer. Jeg nød at stille og rolig se hvordan de forskellige perspektiverne blev flettet sammen.
Jeg synes alle perspektiver var spændende og bragte et andet lag til historien. Alle karaktererne var vel udviklede og havde både gode og dårlige sider.

For mig tror jeg måske at bogen var lidt for kort, selvom det jo egentlig ikke er en kort bog. Men fordi at der er stiftende fortællerstemmer er det ligesom om at man ikke rigtig kommer til langt nok i dybden til sådan rigtig at blive blæst væk og revet med af bogen.

Men jeg synes det var en god begyndelse på denne serie og jeg læser helt sikkert med når forsættelsen udkommer.
Profile Image for Bogormens_Verden.
214 reviews8 followers
July 24, 2022
Bogen her fangede mig lige fra første side. Selve historien er et medrivende spind af interessante karakterer, kongeriger, magi, hekse, ritualer, magtspil og en vanvittig ondskab. Vi følger skiftevis de forskellige karakterer, som hver har deres unikke personlighed og historie der indeholder mange lag hvad angår race, religion, kultur og holdninger. Jeg er mest vild med Yara og Zola, der begge er vildt stærke og fascinerende kvinder på hver sin måde. Men jeg er faktisk også spændt på at læse mere om Philip og Taran, om kronprins Cassius, kongen og den tidligere soldat Rulf. Der bliver introduceret rigtig mange karakterer i denne bog, og det var med at holde tungen lige i munden i starten, men efterhånden formås det at gøre dem alle levende og helstøbte, og de påvirker hinandens skæbner, hvilket jeg håber der bliver meget mere af i næste bog. Sproget er dejlig flydende, plottet er klart, der er masser af tempo - det her er noget af det bedste danske fantasy for større teenagere og voksne, jeg har læst i lang tid. Jeg er oprigtigt spændt på at læse videre i serien og kan næsten ikke vente på at næste bog udkommer.
Profile Image for Natasha.
17 reviews1 follower
February 2, 2021
Der er simpelthen for mange synspunkter og historier.

Det føltes som om, at jeg læste 7 forskellige historier, der tilfældigvis fandt sted i samme verden.

Når jeg læste fra et af synspunkterne, nåede jeg næsten at blive nysgerrig på en af historierne, hvorefter kapitlet så sluttede. Også startede en ny historie, som jeg skulle sætte mig ind i.

Det gjorde bare, at jeg konstant blev revet ud af historien, og til sidst var jeg egentlig bare ligeglad med dem alle.
Profile Image for Bogormenanja.
242 reviews12 followers
May 8, 2021
Anmeldelse af ”Af blod og støv” af @juliem.day
Bogen handler om forskellige personer, som væves ind og ud imellem hinanden. Yara skulle have været indviet i heksenes kreds, men bliver afvist, da noget går galt under ritualet, og hun og hendes søstre må flygte. Zola skulle være blevet stammens overhoved, men hendes landsby bliver overfaldet af fremmede mænd, som leder efter slaver, de kan sælge. Phillip og Taran lever en ensformig tilværelse i en mindre landsby, men beslutninger, der bliver truffet langt væk, har store betydninger for dem. Kongen af Kalos sender sin eneste søn og arving til troen afsted for at blive gift mod hans vilje. Og en fordrukken eksløjtnant finder et nyt formål med sin eksistens.
Dette er første bind i Sagakvartetten serien. På den ene side er jeg utrolig fascineret af denne bog, og på den anden side er jeg dybt forvirret. Der er rigtig mange forskellige personer og synsvinkler, som man skal tage højde for, og det krævede ret meget af min koncentration i starten. Men når det er sagt, så synes jeg også, at dette virkelig er en bog, som er virkelig spændende, og jeg glæder mig ret meget til næste bind kommer.
Og starten af bogen er fantastisk. Jeg er så spændt på, hvad der skal ske i resten af serien. En af de mange gode ting ved bogen er også, at når vi følger så mange personer, så sker der aldrig noget kedeligt. Og selvom jeg var mere vild med nogle hovedpersoner end andre, så var det stadig spændende at læse om dem alle sammen. Universet og personerne er så realistiske, og det gør også, at forfatteren kan slippe afsted med at have alle de her personer. Hun formår virkelig at gøre dem levende og diverse, derudover er det også fedt, at der er så mange personer, som bidrager til bogen, fordi de alle påvirker hinandens skæbner i mere eller mindre grad. Forfatteren skriver virkelig godt, og man kommer ind på hele følelsesregisteret i denne bog. Jeg var specielt også vild med, at jeg ikke kunne regne bogen ud. Når jeg troede, at jeg vidste, hvad der skete, så hev forfatteren noget nyt ud af ærmet, og jeg var tilbage til start. Det er virkelig en god fantasy historie, som byder på rigtig meget godt.
Profile Image for Thea Astrid.
Author 5 books33 followers
July 24, 2021
Uh jeg havde nok for høje forventninger til denne bog.

Jeg kan sagtens forstå, hvorfor andre er vilde med bogen, men jeg blev desværre bare ikke fanget af hverken karaktererne eller plottet. Derfor har jeg også været længe om at læse bogen.

Jeg synes, at det var super fedt at følge de mange karakterer. Jeg havde i modsætningen til andre intet problem med at skifte synsvinkel løbende. Til gengæld havde jeg et problem med, at nogle af kapitlerne føltes lige lovlig lange til min smag :D

Derudover var der nogle af karaktererne, jeg aldrig blev grebet af. Her tænker jeg især på Taran, Rulf og Philip - det samme gælder desværre også for Yara, selvom hun er meget likeable. De karaktererne som var mest spændende at følge var uden tvivl Cassius og Zola. Her føltes det som om, at noget var på spil og deres forløb havde fremdrift/et mål.

Igennem hele bogen sad jeg og higede efter, at karaktererne måtte mødes eller krydse hinandens veje. Det skete kun for få af karaktererne og lidt for sent i forkøbet. Jeg tror uden tvivl, at jeg var blevet mere fanget af plottet, hvis de forskellige synsvinkler havde haft mere med hinanden at gøre.

Generelt er jeg bare ikke særlig meget til bøgerne, hvor der ikke er et overordnet plot. Der bliver antydet nogle ting i bogen, som kunne tyde på et mere overordnet plot i bog 2. Så måske denne vil falde mere i min smag? :)

Der er ingen tvivl om, at forfatteren har et virkelig godt og flydende sprog. Det er en fornøjelse at læse.

Jeg glæder mig til at læse bog 2 og se hvor handlingen går hen :)
Profile Image for Pernille Anette.
183 reviews12 followers
May 22, 2021
Det er svært at beskrive hvad den her bog handler om.
Vi følger en masse forskellige personer - hvis skæbner stille og roligt flettes sammen.
Bl. a. følger vi en heks, en kongesøn, et par fattige mennesker og en kommende leder for et folk. Historien kommer hel klart med flere spændende ting, man ikke får svar på i bog 1, som virkelig gør, at man har lyst til at læse videre.

Temaerne er bl.a. kvinders rolle i samfundet, religion og politisk spil.

Jeg kunne godt lide historien. Jeg synes dog det var for ekstremt hvor mange personer vi fulgte. Det kom op på omkring 7+ forskellige synsvinkler. Det gjorde for mig, at jeg mistede noget flow i historien, da man hele tiden skulle introduceres for en ny synsvinkel.

Jeg synes det var ærgeligt, at trosretningen var så tydeligt inspireret af katolicismen. Jeg ville synes, det havde været federe, hvis det enten havde været katolicisme folket fulgte eller, at det decideret var en religion som forfatteren opfandt.
Profile Image for Jeanette Sigtenborg.
Author 7 books18 followers
Read
February 20, 2022
Den alvorlige, dystre stemning og de klare motiver/bevæggrunde for flere af karaktererne fangede mig ved den her bog, og jeg synes ikke, det var svært at holde styr på de mange synsvinkler, der skifter for hvert kapitel.

Der bliver lagt op til en masse med dette første bind i serien, og det bliver spændende at se, hvad bind 2 byder på. Lige nu føles det, som om man kun har kradset i overfladen, hvilket også gjorde, at jeg ikke forstod, hvorfor nogle få af synsvinklerne var med. Det var uklart for mig, hvilken rolle de spiller for handlingen, og jeg håber, at næste bind kommer til at kredse mere om hovedplottet, der forhåbentligt også binder de forskellige skæbner mere sammen.
Profile Image for Alex Larsen.
45 reviews
October 10, 2021
Af blod og støv føles ret meget som en light version af Game of Thrones, hvilket hverken er ment som fornærmelse eller kompliment. Udelukkende bare en konstatering.

Dog er bogen virkelig kun starten på karakternes historier, så det føles lidt, som om der mangler noget. Jeg ser frem til at læse videre, når efterfølgeren bliver udgivet.

Jeg kan personligt godt lide persongalleriet, men jo mere jeg jokede og tænkte over bogen som GoT-light, jo flere ligheder opdagede jeg.

Jeg ved ikke om forfatteren er blevet direkte inspireret af GoT, eller det er en ren tilfældighed, men tænker at anbefale den her til dem, der synes George RR Martins murstensserie virker uoverskuelig.
18 reviews
December 4, 2025
Jeg forventede at denne bog ville falde lige i min smag. Desværre nåede jeg ikke at blive fanget nok af personerne i historien, inden jeg skulle skifte person/kapitel. Det efterlod mig med en følelse af, ikke at kende personerne nok, til at føle mig draget af dem.
Jeg overvejede derfor midt i, simpelthen at kaste håndklædet i ringen og ikke gennemføre. Men en veninde sagde, at den var det værd, så jeg gennemførte bogen. Desværre sad jeg ikke tilbage med samme følelse som hende, og jeg kommer derfor ikke til at læse videre i serien.
Profile Image for Tina Hansen.
34 reviews
September 25, 2023
Wauw bare wauw! Handlingen er velskrevet, spændende, medrivende, uforudsigelig, rørende, actionfyldt og nervepirrende. Zola, Kojo, Philip, Taran og dragosøstrene går direkte i hjertekulen.💘 Universet er bare så gennemført. Jeg eeeelsker Sagakvartetten. Julie er en fantastisk dygtig forfatter. Bogen får mine varmeste anbefalinger❤️💕🔥
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6
Profile Image for Siff Svendsen.
63 reviews1 follower
May 17, 2022
Der er rigtig mange forskellige personer og der mangler lidt en mening i selve historien. Altså det er lidt som om at slutningen mangler, men det kan være den kommer i en 2´er?

Muligvis 3,5 stjerne da den stadig er underholdende
Profile Image for Mor_datter_bogdragerne.
625 reviews11 followers
September 16, 2022
Vandvittig spændende og fantastisk skrevet. Alle følelser er i spil og man kan ikke slippe de forskellige karakterer, vil bare vide mere om hvordan det går Yara, Zola, Phillip m.fl. Spændt på næste bog i rækken.
Bare wau 🤩
Profile Image for Dagmar T. Jensen.
49 reviews
October 3, 2022
I starten synes jeg at det var lidt svært at skulle forholde sig til så mange personer på en gang, men jo længere handlingen skred frem, jo lettere blev det at følge med i handlingen og følge med i personernes liv og føle med dem alle sammen på hver deres måde, da de alle sammen bliver udsat for lidt af hvert på både godt og ondt.

Julie er god til at skrive så man virkelig kommer under huden på alle karaktererne, og virkelig får lært dem at kende.
Displaying 1 - 30 of 40 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.