I 2020 fylder Gyldendal 250 år. I den anledning har Weekendavisens Pernille Stensgaard skrevet et portræt af Gyldendal: Historien begynder først i 1950´erne, da Knud W. Jensen køber aktiemajoriteten i forlaget og indsætter en ledelse bestående af tre unge mænd: Otto B. Lindhardt, Jokum Smith og Ole Wivel, som bliver dem, der kommer til at tegne det nye Gyldendal. Stensgaard fortæller sin historie med tilbageblik på vigtige perioder og personer, magtkampe og intriger i forlagets historie: om Søren Gyldendal, der grundlagde det hele, om de tre generationer Hegel, om Peter Nansen, Ingeborg Andersen, Kurt Fromberg, Stig Andersen, helt op til vores tid. Informativt, livfuldt, en fornøjelse at læse.
Det var spændende læsning – der var meget, jeg ikke vidste, også om Gyldendals nyere historie. Jeg er stor fan af Pernille Stensgaards forfatteri, men i denne skriver hun i en mærkelig staccato stil, der ikke rigtigt bekommer mig. Indholdet er der dog ikke noget i vejen med.
Jeg finder vægtningen af tidsperioderne meget fornuftig. Hun går relativt let over de første 100 år, uden at vi dog bliver snydt for alt det vigtige, og så går hun virkelig i dybden fra det moderne gennembrud og frem. Særligt perioden under Knud W. Jensens ejerskab behandler hun meget grundigt, og det er vældig interessant.
Selvfølgelig er perioden fra 70'erne og frem, hvor Gyldendal og ikke mindst bogklubberne (som hjemmeboende teen, Gyldendal, som udeboende i tyverne, Samleren) satte deres tydelige præg på mig. Kollagerne med bogtitler bringer mig lige hjem til mine forældres bogreol og lige hen til min egen ungdoms stigereol!
Steensgårds egne ideosynkrasier stikker hovedet frem nu og da, og der er da ting, der undrer. Fx nævner hun ikke dramaet omkring Yahya Hassans debut med et ord, selvom flere andre forfatterdramaer er beskrevet i detaljer. Det finder jeg lidt mærkeligt, selvom jeg er klar over, at noget af det måske stadig er for råt til at blive beskrevet i offentlighed.
Jeg har Steensgårds bog om Louisiana stående i reolen. Nu kalder den i endnu højere grad på at blive læst.
Bogen er et must for alle, der interesserer sig for det litterære miljø i nutid og fortid her i vores lille land.
Og så i øvrigt: tak til lockdown for at jeg nåede at blive færdig med bogen. Havde jeg skullet aflevere den til tiden, var jeg ikke blevet færdig!
Fascinerende historie om landets største forlag. De tre generationer af Hegel, Ingeborg Andersen (der fik noget der ligner en statsbegravelse, Lindhardt, Knud W. Jensen, Wivel, Ringen’, forholdet til Nazisterne, forholdet til Louisiana, opturene, nedturene, Yahya Hassan, Johannes Riis, Rifbjerg. Ja, et vildt hus!
Den var lige en anelse for lang. De sidste 100 sider blev lidt kedelige.