“En sommer du aldrig glemmer. Det er hvad der står i brochuren.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Og her er de så. De udvalgte. De heldige. Se hvor glade de er. Hvor ubekymret de stiger i land.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Hver og én har de deres styrker og svagheder. Deres historie. Og nu er de hér. Stedet hvor fortidens historier flettes sammen med nutiden, og fremtiden skabes.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ De er unge. Overmodige. Naive. Og snart vil de være en del af øens historie.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Velkommen til Lugnasad.”⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀ Charlotte drømmer om at se hele verden – lige bortset fra øen Lugnasad. Alligevel befinder hun sig netop dér.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Alex drømmer om at finde ro og accept – både i sig selv og andre. Måske vil Lugnasad give ham de svar, han mangler.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Benjamin drømmer om at høre til et sted - bare én gang i sit liv. Men han har ikke de store forhåbninger om at Lugnasad er stedet for ham.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ ⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Men på Drømmenes Ø kan alt ske.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀ Og alt vil ske.⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀⠀
Denne bog består af lige dele flydende sprog, kontinuerlig spændingsopbygning og interessante karakterer.
En sommerlejr for unge mennesker - helt afskåret fra omverdenen. Nye venskaber opstår, samtidigt med at mystikken langsomt krybber ind over øen. Der er underlige lyde i skoven og flere lejrdeltagere som pludseligt forsvinder.
Vi følger 3 hovedpersoner: Smukke Charlotte som flygter fra sine forældre som ikke forstår hende. Den homoseksuelle Alex der slås med andres fordomme. Og kloge Benjamin som har alt sin viden fra bøger, men i hverdagen ingen venner har. Sammen med 27 andre unge mennesker skal de tilbringe 10 sommerdage på øen Lugnasad - En oplevelse som de langtfra alle slipper fra med livet i behold.
Jeg læser normalt ikke gys/horror bøger, men bogens fantasyelement tiltræk mig, og da jeg allerede kender nogle af forfatterens andre bøger, så gav jeg denne bog en chance - en beslutning jeg bestemt ikke fortryder.
Min anmeldelse af denne vildt spændende bog er endelig oppe på bloggen nu! Følg linket her i bunden for at finde den. 😍
“Benjamin, han var helt klart min ynglings hovedperson. Stille og en rigtig nørd. Men han var altså også bare virkelig kær! Men igen så gennemgår han virkelig også en forandring, han blomstre ligefrem op midt i alt den kaos og mystik på øen! Og jeg nød at følge ham i denne udvikling. “
“Katja er utroligt god til at skabe spørgsmål, for så at svare på dem, og så stille flere spørgsmål, og det elskede jeg, for det gjorde bare handlingen så meget mere medrivende. Den her gud vi høre om gav mig altså virkelig myrekryb, men på den gode måde. Han var så detaljeret, jeg kunne virkelig forstille mig ham ned til den mindste detalje. “
Jeg var vild med bogen! Plottet var virkelig godt, og jeg følte virkelig, at det var gennemført. Der var styr på alle detaljerne og jeg sad ude på kanten af stolen allerede fra de første sider.
De tre hovedkarakterer var også virkelig godt beskrevet. Jeg kunne virkelig mærke, når fortælleren skiftede og synes, at det var fedt med tre så forskellige synspunkter. Jeg var dog personlig mest vild med Alex 😍
Desværre, synes jeg, at slutningen gik for hurtig. Jeg følte, at det gik for stærkt og der blev jappet igennem den. Det synes jeg var virkelig ærgerligt, når jeg virkelig ellers følte, at bogen var gennemarbejdet ned til mindste detalje. 😊
Anbefales for unge, der godt kan lide gys og at sidde ude på kanten af stolen
Jeg sad virkelig bare for mig selv og tænkte: "... Broooooo"
For det her er godt nok noget af det vildeste jeg har læst længe, og er ikke sikker på, at det var en god idé at læse slutningen, når det allerede er mørkt udenfor...
Det her er uden tvivl en af de bedste bøger jeg har læst i år, for wow! Bogen ligger hårdt ud med spænding fra første side som kickstarter nysgerrigheden, og det holder hele vejen. En vaskeægte pageturner krydret med vigtige pointer, skønt persongalleri og et mesterligt gennemført plot.
Jeg blev fanget med det samme af skrivestilen og sproget, som både er levende, malerisk, nutidigt og humoristisk. Man kan fornemme omgivelserne og stemningen, som om man selv var der. Forfatteren har skabt et persongalleri der er velsorteret, ægte og troværdigt. Ved første øjekast virker de tre hovedpersoner som de klassiske stereotyper: Den populære pige, sportsfyren og nørden. Men det er en historie der i særklasse bryder med stereotyper og handler om at komme ud af kasserne, være alsidig og anerkende forskelligheder. Især på det homoseksuelle område er der flere stereotyper og problematikker i spil, som man som læser kan reflektere over. Der er nemlig også nogle gode spørgsmål, betragtninger og kommentarer undervejs, som er meget tankevækkende. Samtidig er det virkelig interessant at opleve den personlige udvikling hovedpersonerne går igennem, da intet er som man forventer, men man bliver på ingen måde skuffet.
Jeg er også ret fascineret af det originale og unikke valg af mytologi i historien, da det her er den keltiske tro bogen er bygget op om. Jeg oplever nemlig ofte at nordisk mytologi er det primære valg, og selvom det også er virkelig spændende, så er det dejligt forfriskende med noget nyt. Det er begivenhedsrigt og spektakulært skruet sammen og overordentligt gennemført.
Der er ikke den ting ved 'Lugnasad' der ikke fungerede for mig. Udseendet er også dragende og prikker til nysgerrigheden. Jeg er endda begejstret for den anderledes kapitelinddeling, der fungerer som en nedtælling af dagene og smukt udsmykket med forsidens kronhjort. Jeg kunne dog have ønsket mig at Magnus var en hovedperson, for han er virkelig en skøn og glad person, der hele tiden fik mig til at trække på smilebåndet og så absolut min yndlingskarakter.
Det er en bog spækket med mystik, gysende spænding og uforudsigelighed, som får min allervarmeste anbefalinger til alle unge og voksne.
Af og til rammer man ind i en bog, der ikke kan presses ind under en bestemt genre. Det er ofte de bedste bøger, fordi forfatteren i stedet for at tænke ”Nu skriver jeg en gyser!” eller ”Det her skal være en YA bog!” eller ”Denne her er klar science fiction!” har tænkt sig mere om, og fundet på en historie, der er mere ”rigtig” – fordi verden jo sjældent holder sig indenfor en enkelt genre.
En sådan bog er ”Lugnasaad” af Katja Berger!
*Mindre spoilers!*
Bogen er en i virkeligheden ret enkel historie – som alle gode historier er, når der bliver skåret ind til benet. En gruppe på 30 teenagere skal på en sommerlejr på en lille ø et sted i Danmark, nemlig Lugnasaad. Tre voksne skal forsøge at underholde dem gennem et par uger – selvom flere af de unge faktisk overhovedet ikke har lyst til at være der. Men ganske langsomt begynder de unge at finde ud af, at der stikker mere under den hyggelige sommerlejr end bare at finde friske urter til salaten ude på marken, eller at lave skattejagter og sjove lege. Det er alvor. Blodig alvor…
Mere af selve plottet vil jeg ikke afsløre. Det skal nemlig have lov at folde sig ud for læseren lige så langsomt, og så man stille og roligt (sammen med hovedpersonerne) finder svarene.
Bogen skifter fortællere ofte, men alle er skrevet i jeg-form. Til gengæld har alle siderne et navn øverst, så man er aldrig i tvivl om, hvem man lige nu er ”inde i.” De tre forskellige fortællere er meget forskellige – lige fra den ”populære” pige Charlotte, til den homoseksuelle fyr Alex som pigerne render efter, til nørden Benjamin – som er min personlige favorit. Det er altid rart at føle, man har noget til fælles med fortælleren, og i hans kapitler var jeg helt klart på hjemmebane.
Selvom figurerne er unge, er bogen ikke specielt skrevet som en YA bog, snarere tvært imod. Der er hårrejsende gyserøjeblikke, der er sexscener og en masse småfilosofisk fra Alex, der tænker meget over, hvordan det er at være nyudsprungen homoseksuel. Jeg tror, at mange vil kunne spejle sig i ham, uanset om man så selv er 17 eller 47.
Katja Berger skriver et dejligt let og flydende sprog Det er ret sjældent, jeg støder på dansk dialog, der lyder som noget, rigtige mennesker ville have sagt, men i denne bog var jeg ekstremt imponeret over, så flydende og naturlig, dialogen var. Og fordi man samtidigt hører hver hovedpersons tanker indefra, så lærer man faktisk alle tre rigtigt godt at kende – for selvfølgelig slet ikke at tale om de mange bipersoner, hvoraf flere er virkeligt cool, især den lidt Luna Lovegood-agtige Lou. Man kommer både til at holde af og med figurerne, og derfor får man også shock efterhånden – for uden at det går over i ”Game of Thrones” så kan man godt afsløre, at det ikke er alle de 30, der sætter foden på Lugnasaad den varme første dag, der kommer væk fra den igen…
Som sagt er bogen også fyldt med ret uhyggelige øjeblikke, og de fleste mennesker vil kunne sætte sig ind i følelsen af paranoia, der opstår når noget ukendt er efter en. At man så tilmed er på en lille ø, bidrager til følelsen – for uanset, hvor langt man løber, så er der altså kun så meget plads at gemme sig på på sådan en. Katja Berger leger også lidt med en H.P. Lovecraft-følelse, og det virker godt, uden at blive for meget.
Kort sagt, historien holder, dialogen flyder, figurerne er troværdige – det er et godt bevis på, at denne bog bør stå på din hylde. Om ikke andet bør den blive inventar på masser af sommerlejre landet over…
Jeg gik i gang med indstillingen “ Ok måske er der en cool hjort involveret “ (Jeg kan godt lide hjorte 🤷♀️). Og ja, der er en cool hjort, en skræmmende mytologisk hjort. Selve thriller elementet er ikke noget jeg normalt gider læse, men det er absolut ikke det mest bærende element her, i hvert fald ikke i min optik. Jeg elsker at hovedpersonerne overhovedet ikke kender hinanden, de kender hinandens typer, men ikke hvad der gemmer sig bagved. Og selvom de ikke er i lejren længe, knytter de stærke bånd og udvikler sig som mennesker. Bogen er vel researchet, og karakterne er genkendelige og mange vil kunne identificere sig med dem, og der er queer repræsentation 👏🏻 Jeg vil helt klart anbefale den til alle der holder af YA, den overraskede mig på flere måder, og kun positivt.
Ikke helt så creepy, som jeg havde håbet på - men dens (hoved)personer var helt perfekte. For mig var det virkelig karaktererne, som drev historien, og det gjorde de virkelig godt. Jeg kunne bare godt have brugt endnu mere uhygge og spænding.
Jeg glæder mig dog virkelig til at læse videre.. For den slutning var jo for vild!
Lugnasad handler om en gruppe unge mennesker der sendes afsted på en sommerlejr på øen Lugnasad. Benjamin, Alex og Charlotte er dem vi primært følger mens de som dagene går begynder at finde underlige og uhyggelige ting på øen hvilket de finder meget mystisk og de er derfor nødt til at lægge deres forskelligheder på hylden for at hjælpe hinanden med at finde ud af hvorfor der sker så mange mystiske ting omkring dem.
Bogen her læste jeg under #lockdownreadathon og dette er mit første møde med Katjas forfatterskab – Jeg er bestemt ikke skuffet. Bogen behandler emner som f.eks homoseksualitet og ensomhed på en måde så man ikke er usikker på at det er en YA bog vi har gang i her. Den er dog mere end det. Lugnasad var nemlig hårrejsende uhyggelig på en måde så den rejste gåsehud og fik koldsved til at løbe ned ad min ryg. Og den slutning??? Katja how could you?!
Selvom plottet og sproget var virkelig fængende havde jeg enormt svært ved at se karaktererne for mig hvilket ødelagde min oplevelse af bogen lidt. Der var dele af bogen hvor det trak lidt for meget i handlingen og det gik en smule langsomt med at komme igennem bogen.
Med dette taget i betragtning ender min vurdering af bogen med at lande på 3/5 stjerner.
Jeg vil glæde mig til at følge Katjas videre forfatterskab i fremtiden ⭐️⭐️⭐️/5
Sikke en overraskelse det var at læse Lugnasad. Jeg gik igang med historien uden at vide ret meget udover et enkelt svar på et spørgsmål jeg fik stillet K. L. Berger til et release event. 'Havde hun lyst til at bytte plads med en karakter i hendes bog i 24 timer?'. Her var svaret et klart 'Nej!' og det kan jeg lige pludselig godt forstå efter at have læst bogen.
En spændende og til tider uhyggelig historie om en gruppe unges tid på en sommerlejr på øen Lugnasad der ikke helt går som forventet. Mystiske hændelser bringer mine tanker en smule i retning af tv serien 'Lost' og der er da også masser af drama og interessante karakterer som hver især bringer en ekstra dybde til historien. I starten havde jeg svært ved at holde styr på de forskellige karakterer og mistede let overblikket over hvilken synsvinkel jeg fulgte men efterhånden blev det nemmere da jeg lærte dem bedre at kende og jeg blev følelsesmæssig investeret i hvad der skete med dem hver især. En rigtig god fantasy historie.
En sommer du aldrig glemmer. Det er hvad der står i brochuren og her er de så. De udvalgte. De heldige se hvor glade de ser ud. Hvor ubekymret de stiger i land. Hver og en har de deres styrker og svagheder. Deres historie. og nu er de her. Steder hvor fortidens historier flettes sammen med nutiden, og fremtiden skabes. De er unge. Overmodige. Naive. og snart vil de være en del af øens historie. Velkommen til Lugnasad.
Charlotte drømmer om at se hele verden, lige bortset fra øen Lugnasad. Alligevel befinder hun sig netop der.
Alex drømmer om at finde ro og accept både i sig selv og andre. Måske vil Lugnasad give ham de svar han mangler.
Benjamin drømmer om at høre til et sted bare en gang i sit liv. Men han har ikke de store forhåbninger om at Lugnasad er stedet for ham.
den 24 juli ankommer 30 unge mennesker til øen Lugnasad. De er alle sammen inviteret afsted på en 10 dages sommerlejer. men stemningen er meget anspændt i starten, da ikke alle selv har bestemt at sku afsted.
De 3 unge mennesker vi følger mest er Charlotte. Alexander også kalder Alex og Benjamin. men Vi stifter også bekendtskab med en ung fyr ved navn Magnus. Magnus bliver også en stor del af gruppen og de kommer ud for lidt af hvert på øen. De finder hurtigt ud af at de bliver nød til at stå sammen, selvom de ikke har meget til fælles.
Først er der Charlotte en typisk storbypige, Som ud af til virker meget kold over for folk hun ikke kender. Hun har ikke rigtig nogle tætte venner. Når hun så endelige føler hun finder nogle at hænge ud med, forsvinder de inden hun får set sig om. Hun er en stor belasting for hendes mor, hvilket har ført til at Charlotte er kommer på ø Lugnasad. Charlotte har ikke lyst til at værre på øen. Hun vil gerne ud og rejse, men ikke lige til den ø hvor hun opholder sig nu.
Så har vi Alexander eller Alex som han helst vil kaldes. Alex har sit at slås med, mere end en alm teenager på hans alder, bladanet med at finde sig til ro i hans nye identitet som homoseksuel, som han de seneste år har kæmpet med. han ville bare gerne blive accepteret som den han er og være en af flokken.
så er der Benjamin, han er den kloge dreng som ved mange ting, men også den drengen som ikke føler sig hjemme nogle steder. Han har levet alene med sin mor siden han var ganske lille, hans mor har altid gjort alt for at han kunne få en god uddannelse og derfor har Benjamin aldrig nævnt de ting han blev udsat for i skolen eller andre steder, da han ikke ville gøre hende ked af det. Det var hans mor som forslog han skulle på sommerferie på Lugnasad, og han ville ikke skuffe hende og takkede ja selvom han ikke havde lyst.
Som man sikkert har regner ud bliver de 3 unge mennesker 4 inkl. Magnus venner. sammen begynder de at opleve underlige ting på øen, som ikke er helt normalt. lejren som ligger midt på øen er omgiver af skove. Da de begynder at hører underlige lyde om natten som når grene der knækker og de opdager at der begynder at forsvinde flere af de andre unge mennesker. Bliver de først urolige over hvad der forgår, men De finder også hurtigt ud af at sammen er de stærke og uden venner er man ikke noget.
men hvad skal de gøre?? de er på en ø uden muligheder for at komme i kontakt med omverden, da den båd der sejlede dem over på øen, sejlede tilbage med der samme. de kan ikke kan finde signal på deres mobiltelefoner, og selvom man skulle tro at der var en fastnet telefon hvis der skulle ske nogle noget, har de ikke set den.
De 4 unge mennesker beslutter sig for at tage sagen i egen hånd og finde ud af hvad der forgår på øen. men det viser sig ikke at være helt nemt. vi lærer alle personerne rigtig godt at kende, da handlingen udspiller sig over 10 dage og de unge lærer meget af sig selv og hinanden.
Øen Hedder Lugnasad, fordi den har fået sit navn efter en gammel Keltisk festival, som har fokus på guden Lugh, hvilket er den tro de 3 søskende Finn, Deidre og Conall som styrer øen dyrker med Keltiske traditioner og ritualer såsom selvforsyning, offeringer og i et med naturen.
Jeg hørte om denne bog til fantasy festivalen i Esbjerg i 21. og da det er første gang læser noget af det Katja L Berger, havde Jeg havde ikke de store forventninger som sådan. Men jeg syndes bogen var utroligt smuk og så mystisk ud på coveret. Det fangede mit blik og jeg måtte bare have den med hjem. en bog skal gerne tale til mig, et smukt omslag er bare et plus og jeg fortryder ikke at jeg købte den for hold nu om den er spændene. Jeg måtte flere gange lukke bogen sammen og håbe på at det hele gik godt. for det er ikke småting de unge mennesker bliver udsat for.
der opleves både kærlighed, fantasy og horror i den bog. Hvilket Katja forår at flette utrolige godt sammen til en helhed. Jeg syndes bogen var lidt svær at komme ind i til at starte med. Alle de forskellige personer som er med, som men lige skal lærer at kende først men så flyver man også bare igennem boget, da den er nem at overskue da den er delt op i hvornår enten Charlotte, Alex eller benjamin fortæller.
men alt i alt en super god og spændene bog som jeg ville anbefale den bog til alle som elsker et godt gys, og bare elsker en god bog.
dette er første del af serien. Anden del hedder Tilbage til Lugnasad og er lige udkommer her den 18 September. 2021.
Lugnasad drømmenes ø, en sommer som du aldrig glemmer, beskrivelsen som står i brochuren. En lejer som består af 10 dage, 10 dagen hvor nye venskaber opstår, sommer romancer og dagene er som ingen andre. 30 unge mennesker med hver deres styrker og svagheder. . K. L. Berger bog handler om øen Lugnasad, øen hvor fortidens historie flette sammen med nutidens og fremtiden skabes. . Vi følger Charlotte, Alex og Benjamin, tre vidt forskellige unge mennesker med hver deres problemer og sorger. . Charlotte pigen som ved hvem hun vil tale med og hvem som er outsider. Hun bliver hver år sendt hjemmefra på lejer, men drømmer om at rejse ud i verden og skabe sig sit eget liv, væk fra forældrenes skygge. hendes forældre har travlt med deres eget liv og helst er hende foruden. Charlotte går gennem en opvågning på øen, hun får andre prioriteter. Hun finder en ro ved de typer hun ellers ikke vil ses i selskab med, Øen tvinger hende til at arbejde sammen med dem og et venskab opstår, trods mystik, uhygge og rædsel. . Alex ung og bøsse, smidt af fodbold holdet, udstødt på sin skole af sin bedste ven efter at have fortalt sin hemmelighed. Den første dag på lugnasad vælger han at stå ved hvad han er trods de dårlige erfaringer han har med dette. På øen håber Alex at finde ro og accept i sig selv og andre. Han møder Magnus på øen, som han langsomt åbner op overfor og som han får et smukt venskab med, sammen med Charlotte og Benjamin. . Benjamin er total nørd, hans mor har to job for han kan gå på den bedste privat skole. Benjamin har ingen venner der og holder sig for sig selv, men på lugnasad teamer han første dag op med Charlotte, han har aldrig været på hold med en af de populære før. Han er en nørd og har taget adskillige bøger med på lejeren, blandt andet en om keltisk mytologi, det skal vise sig senere at komme dem alle til gavn. Benjamin havde ikke de store forventninger til lugnasad, han drømmer om at høre til et sted, bare en gang i livet og det skal vise sig at lugnasad er stedet hvor det sker. . Stor anbefaldning herfra, de tre unge mennesker gennemgår en opblomstring igennem kriser, kaos, mystik og uforklarlig ting. En YA bog som skal læses hvis du er til mystik, uhygge og overtro. Spændingen starter fra første side og holder hele vejen igennem 📚
Jeg har splittede følelser. For mig virkede plottet ret forudsigeligt, og der var ikke meget jeg blev overrasket over. Udover slutningen. Den slutning. Ærligt talt. Og de karakterer. Hovedpersonerne var dem, der fik mig til at fortsætte. Alle 3 hovedpersoner gennemgik en fantastisk karakterudvikling, og læseren bliver virkelig udfordret på hvilke stereotyper man pålægger andre. Man kommer virkelig under huden på alle 3, og det er et spændende indblik i andres tankegange og motiver, og jeg synes det er imponerende af K.L. Berger at kunne skildre de forskellige så godt og dybdegående. Alex er karakteren, som jeg selv relaterer afsindigt meget til, og jeg oplevede at de bekymringer, overvejelser, den usikkerhed omkring at åbne op og de hvorfor-skal-verden-også-være-sådan tanker også er nogle som andre har. Så jeg sætter personligt stor pris på faktisk at få det skildret gennem Alex, og det er på en måde beroligende og bekræftende at erfare, at det i det hele taget kan lade sig gøre at få sat ord på. Og at det måske egentlig ikke er så slemt at give lidt af sig selv til andre alligevel. Det kan være man får noget igen. Så på Benjamin-maner kan jeg konkludere, at jeg måske ikke fik det ud af oplevelsen som jeg havde forventet, men jeg lærte noget, og det er noget jeg kan og vil tage med videre. Tak.
En sommerlejr på en isoleret ø, uden signal på telefonen eller WiFi. Det lyder som et frisk pust for demange unge deltagere. En chance for at komme væk fra hverdagens distraheringer på sociale medier og i stedet være i et med naturen, samt skabe nye venskaber. Men som Charlotte, Alex og Benjamin opdager, er der noget der lurer imellem træerne og da flere af lejrens deltagere forsvinder, beslutter de sig for at lede efter svar, men hvad de finder kan ingen af dem forklare.
Lugnasad er en virkelig gribende fortælling. Det skyldes til dels hvor autentisk karaktererne føltes. Bogen er skrevet som en multipel jeg-fortælling og det er utroligt velgennemført. Persongalleriet mellem vores jeg-fortællere er meget forskelligt, men på intet tidspunkt føltes deres tanker eller dialog utroværdigt.
Historien i sin helhed er ret simpel, hvilket klart er en styrke. Fokusset i historien er karaktererne. Ved at skifte mellem jeg-fortæller, hvor man kan følge med i deres indre tanker og dialog med hinanden, var hvad der gjorde mig investeret i historien og bekymret for de karakterer jeg begyndte at holde af.
Fortællingen er en gyser med en tilfreds mængde af humor, så man ikke bliver alt for skræmt når man læser om aftenen under natlampen.
Lugnasad er bestemt en anbefaling herfra og jeg glæder mig til at læse 2’eren.
Jeg havde set en del stories om Lugnasad på instagram, og da jeg ved et tilfælde så den på mit lokale bibliotek, tænkte jeg "hvorfor ikke...".
Forsiden er super flot og bagsideteksten fængede mig, og jeg endte med at sluge bogen på 2 dage. De første 30 sider er lidt forvirrende, men så er persongalleriet også nogenlunde på plads.
Jeg levede mig hurtigt ind i vores 3 primære fortællere, og samtidig krøb især Magnus under huden på mig. Plottet blev bygget godt op, og spændingen holder hele vejen igennem. Slutningen virker måske lidt rushed, men velvidende at der kommer en 2'er, så er det hurtigt tilgivet. Jeg var godt underholdt, og fik også lidt gys undervejs. Øen var flot beskrevet og jeg kunne fuldstændigt se den for mig. Barsk, mystisk og helt klar læsværdig.
Spændende, uhyggelig, - og slet ikke, hvad jeg havde regnet med, det ville være. Især i starten kunne det være en smule forvirrende at blive præsenteret for en del navne på karakterer, så det kunne være svært at finde ud af, hvem der var hvem - men med tiden blev det heldigvis en smule lettere. Mængden af referencer til kelterne er med til at gøre det hele endnu mere mystisk end det var i forvejen. Det fylder en del, og kan virke en smule overvældende, - især hvis man er nybegynder i de keltiske myter og fortællinger. Selvom bogen var spændende, må jeg dog indrømme at det langt hen ad vejen ikke var lige min kop te.
Tre og en halv stjerne. Taget i betragtning at jeg meget sjældent læser horror, gys og thriller, så var jeg virkelig positivt medrevet i bogen. Jeg tror ikke, at jeg var beregnet som demografien, hvilket jeg godt kunne mærke, som jeg læste bogen, men jeg var revet med og investeret. Personerne er lidt for stereotype til min smag, og jeg blev ikke rigtig overrasket over, hvilke valg de tog, eller når de afslørede noget om sig selv, men jeg kunne godt lide fantasy elementerne og hele mystikken omkring øen.
Virkelig en spændende og uhyggelig historie. Gyserelementerne får det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren, og afslutningen er for vild! Jeg glæder mig meget til at læse toeren.
Well.... jeg kan kun gentage hvad jeg skrev i mit første review. Det her! Det er edderbrandsparkemig god fantasy så det basker! Jeg er vild med Lugnasad!!
Wow! Jeg vidste ikke præcis hvad jeg gik ind til da jeg købte den her bog, men hold nu op hvor den havde det hele! Jeg er en sucker for uhyggelige handlinger der udspiller sig på en ø, og især hvis de uhyggelige handlinger er overnaturlige. Man må sige at jeg fik mit ønske opfyldt i denne her bog. Den havde alt hvad der kendetegner en god fantasy historie. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️