Jump to ratings and reviews
Rate this book
Rate this book
Fortsættelsen til Grå magi.

Vidar Baltzer er overvundet, men Caris Bellis er ikke. Hendes fortsatte søgen efter den ønskede marling trækker et spor af ødelæggelse gennem landet, godt hjulpet på vej af udøde og sorte ånder. Men Merian vil finde marlingen først, og hun håber, at Caris’ død kan hæve forbandelsen over Kord.

Mens Aia kæmper for at få sin hukommelse og sin magi tilbage, samles hekseklanerne for at styrke hende. Leander satser på den oprindelige plan og har ikke meget til overs for spøgelser, der fører Aia på afveje.

Men planen er i fare, for ældgammelt fjendskab har påvirket skæbnetrådene, og når gudinder begår fejl, kan det ende med hele Bragimarks undergang.

Heksens storm er andet bind i serien om pigen fra Månehøjen.

416 pages, Paperback

First published June 21, 2020

21 people want to read

About the author

Lene Krog

5 books16 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
20 (66%)
4 stars
9 (30%)
3 stars
1 (3%)
2 stars
0 (0%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 12 of 12 reviews
Profile Image for PleaseJustLetMeRead.
1,031 reviews31 followers
August 2, 2020
What the f...?!?!
Allerede da jeg læste forgængeren Grå Magi første gang, følte jeg mig blæst bag over. Hvorfor havde jeg ikke hørt om den, - og hvorfor havde jeg ikke fået den læst noget før? Det var LIGE mig!
Nu sidder jeg med Heksens Storm i hænderne. Forside-illustrationen til den nye udgave af Grå Magi har fået et radikalt andet udtryk end hvad der oprindeligt var tilfældet, og både dén og Heksens Storm er intense og skaber et helt andet forhåndsindtryk og billede af, hvilke nuancer, bøgerne rummer, - og selvom jeg synes, den oprindelige forsideillustration var flot, er der alligevel noget helt særligt over de nye her, som skaber bedre blikfang, - det er næsten ikke til at få øjnene fra dem.
Når man kigger på plottet, er det imponerende hvor meget forskel der kan være på handlingsforløbet i to bøger i samme serie, når den røde tråd stadig bibeholdes, tonen er den samme, og man bliver ved med at have det samme greb om karaktererne.
Grå Magi ledte os ud på starten af et eventyr, der bød os ind i et fremmed univers, man kunne gå på opdagelse i, med alt hvad der tilhører af kort, landskab, væsner og magisystem. Det betød, at vi som læsere måtte bruge en del energi på at lære universets spilleregler at kende. Der var for karakterernes vedkommende en tendens til at følge med strømmen; de forsvarede sig, så godt de kunne, og forsøgte at vende situationen, men ikke altid til lige meget held.
I Heksens Storm er karaktererne modnet noget mere, og gør en mere aktiv indsats for at forbedre deres vilkår og vende situationen til deres fordel, selvom det stadig er en stor udfordring, også i betragtning af, at alt hvad de gør stadig har konsekvenser, som man ikke kunne have regnet ud på forhånd (host, host.. jeg skal nok lade være med at spoile!), og der sker ting og sager, som karaktererne ikke har nogen kontrol over, og som de derfor må håndtere som det kommer oveni alt det andet, de skal slås med. Det er ikke nogen simpel udfordring, de er blevet præsenteret for, og løsningen er da heller ikke lige om hjørnet, selvom man for en kort stund kunne have håbet på det (at løsningen næsten viste sig med over 100 sider tilbage var også lige mistænkeligt nok, desværre).
Det er fremragende, hvordan karaktererne er så veldefinerede, at selv om man rykker så meget ved de ydre omstændigheder, som det er tilfældet her i Heksens Storm, kan man stadig mærke det, der gør karaktererne til dem, og man er ikke i tvivl om, at de er sig selv, hvad de står for, og hvad de vil.
Det bliver spændende at se, hvad universet ellers kan byde på fremadrettet. Jeg ser i hvert fald frem til bog 3!
Profile Image for You.look.like.a.book.
446 reviews26 followers
June 27, 2020
Det er kampen mod det onde. Alt eller intet. Liv eller død. Det kræver alle ressourcer, snilde , mod og råstyrke.

Der er skruet endnu mere op for spændingen, uhyggen, dramaet og magien i denne efterfølger til Grå magi . Allerede i første linje suges jeg ind i bogens univers og ind i selveste Caris Bellis tanker, da hun nu også er en af fortællerne og hermed afsløres hendes motiver, tanker og følelser. Denne fantasybog har hele pakken. Der er alt lige fra heksedans og drømmesyn, ellepiger, ildelugtende uddøde i forrådnelse, kæmpeulve og skrigende ånder fra Maredybet, kroppe uden hoveder, magiske svævende lyskugler, sten og skjolde til amoriner i luften og romantiske intense blikke, der giver sug i maven. Jeg er vild med forfatterens spændende og fængende skrivestil... Jeg giver denne bog max stjerner. LÆS DEN og Grå magi . Der kommer også en 3'er. Den er ved at blive skrevet lige nu. Dette er en mustread fantasybog. Oversæt den til engelsk, så alle kan få glæde af den . Læs hele min anmeldelse på min blog: www.youlooklikeabook.blogspot.com

Læs også mit spændende interview med forfatteren Lene Krog på min blog
Samt min anmeldelse af bog 1 Grå magi .

Jeg fik Heksens Storm som et anmeldereksemplar ( reklame) af Lene Krog. Ordene og holdningerne i min anmeldelse er dog mine egne.
Profile Image for Ellis.
35 reviews3 followers
January 5, 2022

*anmelder eksemplar fra Ulven og Uglen 🐺🦉

Bog to i Lene Krogsfantasy serie Pigen fra Månehøjen hedder Heksens storm, og er absolut en af de bedste 2’er bøger jeg har læst.
Jeg syntes ofte at nummer 2 (især i en serie på 3 bøger), bliver lidt kedelig, der skal fyldes en masse på, uden at der sker for meget inden den grande finale i bog 3, men det er ikke tilfældet her.
Vi følger stadig Aia/Freya, og søskendeparret Merian og Leander, bogen følger op fra hvor vi sluttede i bog 1, og så drøner den ellers afsted, men ikke så hurtigt at vi ikke får de små øjeblikke med, og der er stadig plads til grin og smil.
Aia prøver stadig at huske, Leander vil gerne bare have det hele ordnet (og helst i går), og Merian kæmper for at hjælpe, og kæmper for at holde sig oppe.
Og deres plan lykkedes, næsten da, for noget er ikke helt som det skal være.
Bogen slutter med en ret stor cliff hanger, så jeg er glad for at 3’eren ligger og venter.
Jeg tror faktisk at jeg elsker Heksens storm endnu mere end jeg elskede Grå magi, så jeg er virkeligt spændt på at læse videre! 🤩

Hvis du trænger til en fantasy serie, med venskab, lidt kærlig (også den lidt umulige 🥲), hekse, guder, en vis mængde action og mystik, så look no further 🌜
Profile Image for Bogormenanja.
242 reviews12 followers
May 17, 2021
Anmeldelse af Heksens storm af @iamlenek - Dette er bog 2 i serien om pigen fra Månehøjen
*Der forekommer spoilers fra bog 1, men du kan læse min anmeldelse af bog 1 i et af mine tidligere opslag*
Caris Bellis lever stadig, og hun leder fortsat efter den ønskede marling, men hun trækker også et spor af ødelæggelser gennem landet. Merian vil prøve at finde marlingen først, fordi hun håber, at med Caris død vil Kords forbandelse blive hævet. Aia kæmper stadig for at huske og få sin magi tilbage. Vil de være i stand til at vinde over Caris?

Fra bog 1 havde jeg lært personerne at kende, og jeg glædede mig til at vende tilbage til universet og karaktererne. Forfatteren skriver virkelig godt, og jeg er vild med den måde, hun fortæller historien på. Og hendes karakterer er bare så fantastiske. Jeg er helt vild med, at de er beskrevet så godt, at jeg tit bare ved, hvordan de vil reagere, når de skændes med hinanden. Og så er der jo også selve handlingen af bogen! Den er virkelig original, og jeg er vild med, at forfatteren lige pludselig smider en dramatisk begivenhed ind, som gør, at jeg sidder helt ude på kanten af stolen.

Og jeg må bare sige, at denne bog er endnu bedre end bog 1 i serien. Jeg synes, man skal læse denne serie, hvis man er vild med karakterer, som man kan føle og forstå. Og med et genialt plot oveni, så bliver det jo ikke bedre. Men jeg må lige understrege igen: Jeg elsker de her karakterer. Jeg er så vild med Aia, som desperat prøver at huske, Merian, som er genial og fyldt med gode legender og historier, Leander, som virkelig prøver at sørge for, at jorden ikke falder sammen under dem, og Caris, som man også får et anderledes syn på i denne bog, og som gør, at alt nok ikke er så sort og hvidt, som man kunne have troet.

Den har min varmeste anbefaling, og jeg glæder mig helt vildt meget til bog 3 udkommer til oktober! 😁
Anbefales til alle, fra 14 år.
Profile Image for Benedicte Eriksen .
385 reviews8 followers
August 26, 2020
Så er min anmeldelse af denne bog oppe på bloggen!
Følg linket her i bunden for at finde den fulde anmeldelse!

“ Der sker rigtig mange spændende ting i denne anden del, men Lene Krog har formået at sprede det ret godt ud over de her 400 sider så det ikke virker overvældende, hvilket jeg vil sige er imponerende, for der sker en masse! “

“Denne anden bog slutter utroligt spændende, sikke en cliffhanger! Jeg var faktisk så overrasket over slutningen at jeg havde lyst til at kaste med bogen, fordi jeg ikke havde en tredje bog at fortsætte på, men det et godt tegn, det betyder bare at den slutning har altså ramt rigtigt, for jeg vil med sikkerhed læse videre nu! “


https://benedictesbogblog.blogspot.co...
Profile Image for Yvonne.
645 reviews12 followers
October 13, 2020
Efter et kort tilbageblik i det første kapitel, fortsætter historien hvor bog 1 sluttede - Kampen om Lillenø er netop afsluttet og vores 3 hovedpersoner står overfor jagten på heksen Caris.


Der er ikke sparet på de prøvelser vores hovedpersoner udsættes for. De møder en konge der muligvis/muligvis ikke, tænker mere på sig selv end sit folk, de bliver taget til fange, hvirvlet ind i gudernes anliggender og meget meget mere.


Citat fra bogen: 

Merian bakkede endnu et par skridt, dog med det uheldige resultat, at Caris Bellis fik øje på hende. “Har jeg ikke fået dig slået ihjel en gang allerede?” Spurgte Caris. Hun sendte Merian et træt blik, før Aia fangede hendes opmærksomhed. “Og dig, Freja. Du undslipper også hele tiden...


400+ sider i selvskab med Aia, Merian og Leander spækket med spænding, rigtig god historie fortælling, smukke kærlighedshistorier, magi og mere til. 🤩


Lene Krog skriver rigtig godt - ikke for mange fyld ord, ikke for meget beskrivelse, men lige præcist nok til, at scenerne i bogen står tydeligt på nethinden mens man læser. Og så er hun virkeligt god til dialoger sine karakterer imellem  - humor, vrede, frustration og kærlighed... det hele fungere bare. 👍


En fremragende fantasy bog. Læs den! 
Profile Image for Bogstoetten Elfie.
575 reviews30 followers
June 1, 2022
Dette er en rigtig god fortsættelse af serien med masser af spænding, drama, magi og uhygge. Jeg elsker, at bogen er så uforudsigelig, at jeg ikke kan gætte mig til noget af handlingen på forhånd.
Bogen handler om kampen mellem det gode og det onde. Den handler også om venskab, kærlighed, magi, mod, liv og død.

I den første bog hadede jeg virkelig skurken Caris Bellis, men her i bogen fik jeg pludselig lidt et andet billede af hende. Det er virkelig fedt, når forfatteren får én til at føle med skurken. Selvfølgelig hepper jeg stadig på Aia/Freya, Merian og Leander, men måske kan det hele løses på en god måde.

Jeg synes, at birollerne fremstår tydeligere her i bind 2. Jeg er især nysgerrig på den mystiske sortkappe Nelas, der helt klart gemmer på en hemmelighed. Jeg har en teori om ham, så jeg må se, om jeg får ret. Det bliver forhåbentligt afsløret i bind 3. Derudover ser man mere til Viola Storm, der er mor til Merian og Leander. Hun morer mig virkelig med sit sarte væsen og de morsomme kælenavne, der får Merian og Leander til at krumme tæer.

Det er svært at fortælle ret meget om bogen uden at spoile noget, så jeg vil bare opfordre jer til at læse serien. Jeg vil anbefale den fra cirka 14 år og opefter.
2 reviews
March 2, 2023
Meget god! Og jeg hadet at Freya / Aia blev forelsket i Leander, men så rejste de tilbage i tiden. + Det er syndt for Caris :(
This entire review has been hidden because of spoilers.
Profile Image for Regitze Xenia.
950 reviews106 followers
January 10, 2024
3 ting, jeg godt kunne lide ved Heksens storm:

Virkelig god fortsættelse af første bog i forbindelse med udviklingen af de mange karakterer.
Stadigvæk lige velskrevet og lige så hurtigt som det går er det let at følge med.
De steder historien går er virkelig spændende og anderledes.

Heksens storm er efterfølgeren til Grå magi, der overraskede mig virkelig positivt. Faktisk gik der ikke ret lang tid, fra jeg læste den første bog til jeg læste videre, hvilket der ellers plejer at gøre. Jeg havde ret høje forventninger til bogen efter at jeg var så imponeret over den første bog, men der skete også lidt det, at de to bøger flød en smule sammen for mig, fordi jeg læste dem så tæt på hinanden. Det er dog ikke fordi det gør mig noget, det forstærkede følelsen af at historien hænger rigtigt godt sammen, noget jeg ellers godt kan være nervøs for, når en central del af plottet omhandler et hukommelsestab.

Der er stadigvæk elementer af hukommelsestab-historien, som bare aldrig bliver en favorit for mig. Men det er helt personligt og i Heksens storm bevæger vi da også os mere i retningen af at få løst mange af fortidens mysterier efterhånden som Aia får sine minder tilbage.

Apropos Aia, jeg er vild med hvordan karaktererne udvikler sig i den her bog. Der bliver lavet noget solid karakterarbejde i Heksens storm, som gør både de gode og de onde karakterer fascinerende at følge. Jeg hæfter mig meget ved det i min læsning, fordi det er en af de ting der er vigtige for min nydelse af historien, og Lene Krog gør et gennemført arbejde med at gøre alle karakterer interessante og give dem overraskende vinkler.

Jeg vidste allerede godt, at jeg kunne lide skrivestilen og der gik ikke lang tid fra jeg åbnede bogen, til den var helt opslugt af Bragimark universet og er det ikke præcis det, man gerne vil have ud af en fortsættelse på en serie? I Heksens storm får vi desuden også rigtig meget nyt at vide om Bragimarks historie og der er lange tråde til fortiden begivenheder, som stadig har meget stor indflydelse på verdenen i dag og Aias skæbne.

I sidste ende føler jeg mig slet ikke klar til at sige farvel til den her verden endnu, jeg vil bare rigtig gerne have mere af karaktererne og magien. Niveauet fra den første bog var rigtig højt, og jeg er glad for at jeg er mindst lige så begejstret for Heksens storm. Den her serie bliver slet ikke talt om nok, det er lidt en af mine oversete favoritter.

Hvis man er til solid fantasy, en spændende verden og mangesidede karakterer, så tror jeg at man vil nyde Heksens storm.
Displaying 1 - 12 of 12 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.