"Vaniljehuset" af Mich Vraa handler om en velhavende fabrikants tilbageblik på sin barndoms trange kår, ambitiøse drømme, komplekse kærlighedsliv og hjemsøgende forbindelser han fik under 1. verdenskrig.
Dusinius vokser op som det 12. og yngste barn i Odense med en far som byens skomager ved afslutningen af det 19. århundrede. De barske vilkår i familien tænder hans ambitioner om velstand og anerkendelse i en tidlig alder. Og allerede som ung formår han at skabe indbringende forretninger, heriblandt det succesrige handelsfirma Vaniljehuset. I 1929 reflekterer den nu ældre, velhavende og svagelige Dusinius over sin hårde barndom, ungdommens indviklede romancer og de dunkle forbindelser han etablerede under 1. verdenskrig, som stadig plager hans samvittighed.
"Vaniljehuset" er inspireret af virkelige personers liv i Odense, og er dragende slægtshistorie om en mands ambitiøse liv med svigt og fejltrin, som har sat sine evige aftryk.
Mich Vraa bruger ord med samme naturlighed, som man trækker vejret. Hans sans for sprog og billeder vækker Odense til live i en gedigen slægtshistorie om store ambitioner, stålfast vilje og afgørende relationer.
Odense er romanens ramme, men byen er ikke alene baggrundstæppet, den er levende og spiller en afgørende rolle for historien og forståelsen af menneskers status. Det er tydeligt, der er gravet dybt under arbejdet med romanen, og det dybdegående researcharbejde bærer frugt og giver læseren et detaljerigt og vægtigt tidsbillede af Odense anno 1878-1930.
Det er folkesjæl, åndsliv og danmarkshistorie. Det er ganske enkelt eminent litteratur.
Mich Vraa fortæller selv i efterskriftet, at bogen startede som sine egne personlige noter, om interessante personer blandt hans forfædre. Undervejs i researchen var der dog så mange huller i den tilgængelige information, at det ikke lod sig gøre at lave en fuldstændig fortælling. Derfor blev det til en skønlitterær bog, med afsæt i nogle af de historiske personer, han havde lavet research på. Bogen bærer desværre tydeligt præg af, at den ikke helt selv ved, hvad den gerne vil være. Den virker til dels som en historisk roman, til dels som løsslupne noter om personer og hændelser, og til dels som en ren skønlitterær bog.
Sprogligt følger bogen sproget fra Mich Vraas øvrige romaner: letlæseligt, dragende og troværdigt. Desværre gør bogens skizofreni, at det for mig var en bog under middel, og ikke mindst langt fra niveauet i Vraa's 'Vestindiske trilogi'.
Mich vraa: Vaniljehuset. 2020 Følger fortælleren Dusinius, 12.barn af skomager, starter som 8 årig med at sælge sprællemand til jul, så han kan købe en lun vinterjakke hos den fine Langers Herreekvipering i Odense. Storebror Valde sælger sprut til bande, denne bande prøver senere at tage Dusinius bankbog, han har ærligt tjent gode penge som bydreng hos Langer. Senere i maler lære, ydmyges groft, efter få dage redde han, tilbage til Langer i lære som handelslærling i 1895. De har set hans talent, da han solgte vaniljestænger på egen hånd. Fortælleren er på kurophold i 1929,ultimo oktober, børskrak i USA, ser tilbage på son barndom, veksler i kapitler, hans forelskelse i bedenandens datter, Karoline, som viser en afdød, guldplumber taget ud af munden af bedenanden! Gifter sig med Jonna, som bliver Jeg- fortæller s. 206ff Nogle få kapitler går tiden tilbage til 1808, hvor spanier og Napoleon indtog Danmark. Feltmarskal Bernadotte ønsker at den danske hær stiller med 14000 mand, til at invadere Sverige, men det kan DK ikke. De beskytter i stedet DK mod englænderne. Men:Napoleon afsætter imens den spanske konge, svigter de spanske soldater, Læser om Augustin Mollon, som bliver ven med biskoppens 27 årige søn, Carl August Bloch og hans veninde, Karen (230)Drama, da hun bliver gravid med Augustin, som dør. Begraves, den dag møder hun Gustav Antonsen, efter 3 uger forføres han og bliver far til hendes 3 ugers Foster. Dusinius møder forretningsmand, Zimmermann, der gerne vil lave kompagniskab, men han falder om og dør. Efterlader notesbog med recepter på saccarin og andre kemikalier, som Dusinius går igang med, idet han snubber notesbogen. Bliver rig af at sælge husholdningsartikler, medens Valde bliver ven med gullaschbaron Aron, sælger saltede gri dehvaler på dåse til tyskerne, dog fupper han også ift at købe den vinhandel, hvor han var ansat. I efterskrift afslører Mich Vraa, at hans mor er romanens datter til Dusinius, at han dør som 51 årig, da hun er 4 år. Vaniliehuset er reelt"Lautitz Duchs kemiske Fabrik", Dusinius hed egl Lautitz, gift med Johanne. Valde hed Theodor, gift med Inger. Valde
Jeg var VILD med Vraas trilogi fra det gamle Dansk Vestindien og havde glædet mig til denne her. Muligvis FOR meget...
Bogen er god! Sproget er levende, let, legende og gennemført fornøjeligt at fordøje, men jeg fandt simpelthen fortællingen kedelig. Den startede med at suge mig til sig og så blev jeg ellers sat i en situation, hvor jeg bare ventede og ventede og ventede og... på at historien havde en pointe udover at det handlede om en flok mennesker. Jeg fik ikke noget stort drama, jeg fik ikke en rød tråd, jeg fik ikke nogen konflikt eller noget andet, men "bare" en hyggelig historie, som kan forekomme springende, lidt fragmenteret og med skift i vinkler og tider, så den med mellemrum bliver en smule forvirrende.
Jeg var lunken i starten af romanen. Det generede mig at en dreng i en fattig familie, selv fik lov at beholde sin hyre i slutningen af 1800 tallet. Jeg valgte at glemme det og bare læse historien. Nu har jeg læst den og synes egentlig den var meget sød. Jeg kunne især godt lide Jonna og hendes betragtninger vedrørende hendes liv og hendes tanker om tid, og så er dannes nogle fine sløjfer i historiens slutning.
Havde virkelig store forhåbninger, men blev svært skuffet øv. Da jeg først fik et overblik over de 7 forskellige plottråde, så var fortællingen ret forudsigelig og intetsigende. Når det er en roman i denne genre skal karakterne have mere dybde, relationerne flere følelser og handlingerne mere gas, før jeg danser på bordene 😅💃 Sidenote: brød mig slet ikke om tegnsætning eller svingende sprogbrug. Hyggelig historie men ikke mere end det.
Mich Vraa skriver en vis legemsdel ud af bukserne i sin gennemresearchede historie om Dusinius Dick, der som en anden grim ælling, voksede op i en skomager-familie i Odense, men siden blev anerkendt forretningsmand, der ville skabe profit for, næsten, enhver pris. Historien glider og skiftet i perspektiv fastholder interessen igennem hele bogen.
Jeg synes, det var interessant at få et indblik i en historisk tid, som ikke er mere. Meget af det som jeg havde hørt om i historietimerne for årtier siden, blev pludselig levende og spændende igen. Personerne havde jeg dog svært ved at leve mig ind- det var tiden og det miljø bogen skriver om, der fængede :-)
Undervejs fandt jeg mig selv, mere end en gang, opslugt - tryllebundet af fortællingen. Men det er som om den ikke rigtig når i mål, til trods for afslutningen (som jeg delvist havde forudset)
Det er fantastisk, at så stor en del af bogen foregår her i Odense. Jeg er meget vild med datidens beskrivelser af byen, især fordi jeg selv bor midt på Vesterbro, hvor så stor en del af historien foregår. Jeg har generelt en stor svaghed for disse slægtshistorier og denne er en meget vellykket en af slagsen!