"Hendes mørke blik så ud til at have lyst til at splitte ham ad. Selvfølgelig kom Ingrid og hidsede sig op, det burde han have forudset. Deres søn fortalte hende alt. Sådan havde det altid været. “Jeg har meddelt ham, at jeg har affundet mig med min skæbne. Jeg er klar til at møde Hel.” Han lod sine hænder glide hen over hinanden. “Jeg ville ønske, at jeg kunne se Røskva en sidste gang.” Ingrid skar ansigt i gru. “Hun ser dig som en kriger, der er så modig, så uselvisk og opofrende, at han på ingen måde kan fejle. Ønsker du virkelig, hun finder ud af, at det hele er en stor løgn?”
I menneskenes verden, Midgård, ankommer fire mænd en mørk aften til den gård, hvor attenårige Tjalfe og sekstenårige Røskva bor. Mændene bringer nyt om Tore, søskendeparrets far, der forsvandt sporløst for år tilbage. Tore sidder fængslet på Gotholm, de udstødtes ø, efter et drab på øens høvdingedatter. De fire mænd vil tage Tjalfe og Røskva med til Gotholm, da Tores sidste ønske er at tage afsked med sine børn. Men det skal snart vise sig, at der er en anden og mere mørk grund til at bringe dem over til øen.
Jeg skriver bøger, der tager udgangspunkt i folkesagn, myter og mytologier.
Jeg skriver indenfor genrene "low fantasy" og "young adult".
Jeg debuterede med "Langt væk fra Asgård" i 2020 hos forlaget Brændpunkt.
Den selvstændige efterfølger "Langt væk fra Midgård" udkom d. 14. september 2022.
----
FØLG MIG
Jeg poster løbende om mine skriverier og bøger - men også om motivation og inspiration. Det er vigtigt for mig at dele content, der kan skabe værdi for andre:
Jeg fik denne bog som et anmeldereksemplar ( reklame)
Handlingen foregår i den barske primitive vikingetid med hødvdinge og trælle, hvor man i høj grad troede på forudsigelser og overtro.
Allerede i de første linjer suges vi ind i Tjalfes uhyggelige, dramatiske og makabre brændende drømmesyn og vores nysgerrighed vækkes efter at vide, hvad der foregår og hvad der vil ske efterfølgende. Det er en ret barsk, dyster, hjerteknusende, dramatisk, spændende, makaber og trist historie, som er indhyllet i en tåge af mystik, mistænksomhed og morderiske motiver. Hvad er der sket i fortiden? Hvem har gjort hvad ? Hvem tilhører stemmerne i Tjalfes hoved? Hvem er folk i virkeligheden? Der er alt fra overgreb, begær, magtmisbrug, slåskampe, blodsprøjt, menneskeofringer, rendyrket ondskab og hævntørst, dræberhalskæder, drømmesyn, dybe hemmeligheder, råstyrke, tætte familiebånd, venskab og kærlighed.
Røskva, Frøydis og Sigurd kommer helt ind under huden på mig ...
Forfatteren Thea Astrid kan lave beskrivelser og stemningsbilleder så mystikken og frygten strømmer ind i årene på dig. Hun har sin helt egen stil. Men man kan godt sige, at hendes bog er en lidt Stephen King agtig take på nordisk mytologi blandet med mystik og magi.
Man keder sig ikke i et sekund i denne bog og den er derfor meget svær at lægge fra sig , men jeg må indrømme, at handlingen er alt for barsk, makaber og tragisk for en feel-good fantasy elsker som jeg .
"Langt væk fra Asgård" er Thea Astrids debutroman, som er baseret på sagnet om søskendeparret Tjalfe og Røskva.
I bogen følger vi to parallelle historier - Tjalfe og søskendeparrets mor Ingrid, som de er på vej til de Udstødtes ø Gotholm, samtidig følger vi også Røskvas rejse til den samme ø, om end hun er en smule mere forhindret på hendes vej.
Jeg kunne selv rigtigt godt lide hvordan karakterer fra de to forskellige historier/handlinger flettede ind over hinanden og sammen. Der blev til gengæld også lidt for mange karakterer til, at jeg helt kunne følge med, hvem der var hvem, og hvilken rolle de spillede i historien, samt at det til tider kunne være en smule svært at se hvem, der talte i bogen.
Udover at alle karakterne en gang imellem blev en smule forvirrende, kunne jeg også godt blive forvirret over, hvor jeg befandt mig, og hvad der helt præcist tog sted i de forskellige scener - muligvis fordi vi skifter så meget mellem karakternes synsvinkler.
Min forvirring tror jeg muligvis kan skuldes, at jeg ikke kendte noget til sagnene om Tjalfe og Røskva, inden jeg gik ind i bogen - og derfor heller ikke havde nogle forudsætninger om handlingen.
Sproget blev også lidt for gammeldags til min smag, men jeg forstår fuldt ud ordvalget for at skabe den rigtige tidsfornemmelse og mytologiske stemning. En blanding af ordvalg og min manglende baggrundsviden gjorde desværre, at det var lidt svært for mig fuldt at leve mig ind i Røskva og Tjalfes historie.
Når det så er sagt, så skaber Thea Astrids nogle virkelig gode cliff-hangers i slutningen af kapitler og scener, der altid gjorde, at man lige fik lyst til at læse lidt videre i bogen.
‘Langt væk fra Asgård’ indeholder mange af de elementer om nordisk mytologi, som jeg holder meget af - MEN der var nogle helt overordnede problematikker som jeg desværre ikke kunne se bort fra, hvorfor jeg ikke mener den helt lykkedes som jeg havde håbet. Bogen omhandler søskendeparret Tjalfe og Røskva, som lever i Midgård (menneskenes verden) med deres mor. Deres far forsvandt sporløst for mange år siden. En aften ankommer fire mænd til deres gård, for at fortælle at deres far sidder fængslet på Gotholm (de udstødtes ø), for at have slået øens høvdingedatter ihjel. Mændene fortæller, at farens sidste ønske er, at tage afsked med hans børn hvor han holdes fanget. Men er det virkelig den egentlige årsag til, at børnene skal fragtes til Gotholm? Jeg var vild med referencerne til nogle af de myter vi kender fra den nordiske mytologi (bl.a. myten om søskendeparret Tjalfe og Røskva, som vi er mange der kender fra tegnefilm). Jeg ville virkelig gerne holde af dem, men karaktererne kom simpelthen til at fremstå flade, da der var alt for mange karakterer der blev præsenteret på alt for få sider. Jeg endte med aldrig rigtigt at blive investeret i hverken handling eller karakterer, da det hele foregik på én gang samtidig med at synsvinklen skiftede næsten hver anden side. Derudover manglede jeg også lidt worldbuilding. Man skulle tro at en nordisk mytologi-elsker som mig ikke behøvede yderligere worldbuilding, men det synes jeg alligevel der var behov for, da Thea Astrid introducerede en masse interessante elementer i denne fortælling, som jeg ikke havde set før. Det blev bare ikke forklaret (måske fordi der er en 2’er på vej?), og det synes jeg var ærgerligt. Det er helt tydeligt, at der er lagt en masse arbejde i udarbejdelsen af denne fortælling, for den er kompleks og rig på action. Jeg manglede desværre bare nogle helt grundlæggende elementer, for at blive ordentligt investeret. Ordineres til: nordisk mytologi-læsere som allerede har et godt kendskab til mytologien, som er klar på en barsk og actionfyldt fortælling og ikke bliver forskrækket af de mange skiftende synsvinker. [ anmeldereksemplar ]
Så er min anmeldelse af denne bog endelig oppe på bloggen! Følg linket her for at finde den fulde anmeldelse. Og husk nu, den fik 3,5 stjerne og ikke kun 3. ☺️
“Da jeg begyndte på bogen her, gik der egentlig ikke lang tid før jeg var fanget af universet og vores karakterer. Igennem bogen følger vi en del forskellige karakterer, men jeg følte at vores store hovedpersoner var Tjalfe og Røskva, det var hvert fald dem der strålede mest igennem i løbet af bogen, og også dem jeg så mest frem til at læse om.”
“Jeg nød bestemt at jætterne har fået en ret stor rolle i bogen, og uden at afsløre for meget nød jeg at se hvordan Røskva færdes iblandt dem i en periode i bogen, det var utroligt spændende! Der er rigtig mange detaljer at holde styr på i bogen, men jeg synes at Thea har formået at gøre det overskueligt og spændende, så det er et rigtigt stort plus, og jeg ser helt frem til en fortsættelse i dette univers! “
Jeg elsker bøger med elementer fra nordisk mytologi så jeg gik ind i bogen med store forventninger. Starten af historien er god og det en fornøjelse af følge Tjalfe, Røskva og alle de andre. Ca. 50% inde i bogen mistede jeg dog overblikket og det virkede som om historien drejede i for mange retninger med for mange karakterer. Jeg synes handlingen blev en smule rodet, jeg tror det skyldtes de mange hurtige skift i synsvinkler. Jeg kunne godt havde brugt mindst et kapitel hos en person før det skiftede over til den næste. Det ville have givet mig en større indsigt og indlevelse i personerne. Jeg var ret vild med det rustikke sprogbrug, med det mener jeg at både sprog og beskrivelser passer utrolig godt til den tid. Der var ikke mange pæne og høflige fraser men masser af store armbevægelser og direkte handling, præcis hvad jeg forstiller mig den tid var præget af. Dejligt at Thea havde den vinkel med. Det er tydeligt at Thea har en masse på hjertet og jeg ser frem til at læse fremtidige bøger.
~Sponsoreret anmeldelse~ Bogen starter lynhurtigt ud med at være både fængslende og nysgerrighedsskabende. Jeg synes hele idéen er fantastisk og er særligt imponeret over forfatterens dedikation til ægthed og samtidig fri fortolkning. Jeg elsker fantasybøger, som har fokus på nordisk mytologi, men har sjældent oplevet så stor indlevelse i sprog og worldbuilding. Når jeg læste bogen var det som at blive hevet med til en helt anden tid alene på grund af sproget. Det er snørklet og hvad jeg ville kalde gammeldags, men det bidrager helt fantastisk til at skabe en autentisk og ægte stemning.
Det er en meget karakterdrevet fortælling, hvor persongalleriet er stort og meget varieret, men man er samtidig ikke i tvivl om hvem hovedpersonerne er. Der er dog rigtig mange skiftende synsvinkler at forholde sig til og de skifter hurtigt videre til den næste. Der er både fordele og ulemper ved den metode. Fordelen er, at man oplever historien meget mere nuanceret og tempoet går aldrig i stå. Passagerne er så korte, at jeg hele tiden hungrede efter at komme tilbage til den vinkel fordi jeg ville vide mere. Det var virkelig spændende at opleve en bog på den måde. Ulempen er dog, at man ikke når at lære nogle af personerne ordentligt at kende udover overfladisk. Samtidig bliver det også forvirrende med så mange forskellige personvinkler at forholde sig til. Der manglede noget balance i forhold til antal og dybde.
Der var også flere steder, hvor jeg savnede nogle detaljer og lidt mere fortælling. Jeg tror dog at det er en smagssag, da noget af det virkede som om det var op til fri fortolkning og det er der jo nogle som godt kan lide. Jeg foretrækker detaljen uden at det er overdetaljeret.
Alt i alt var det en helt fantastisk læseoplevelse og en virkelig stærk debut. Det er bestemt ikke sidste gang jeg læser noget fra denne forfatter.
Jeg har været fascineret af nordisk mytologi så længe jeg kan huske. Jeg lånte Valhalla-tegneserierne på biblioteket så snart de udkom, og læste dem om og om igen. Fik jeg muligheden, skrev jeg opgaver om nordisk mytologi i folkeskolen. Jeg nærmest slugte Rick Riordans serie om Magnus Chase og De Nordiske Guder.
Min pointe er, at jeg har rimeligt godt styr på nordisk mytologi efterhånden. Hvilket betyder, at jeg forventede, at den her ville være lige til højrebenet, titlen taget i betragtning. Jeg havde nogen forventninger om, hvad der ville møde mig, når jeg åbnede bogen. det kan nærmest ikke undgås.
Desværre levede bogen ikke helt op til de forventninger. Misforstå mig ikke, - det grundlæggende koncept er egentlig fint. Men der sker simpelthen for meget på for kort tid, og det er svært at finde rundt i, hvad der foregår af samme årsag.
Det hjælper desværre ikke meget, at vi i løbet af bogens kun 312 sider bliver præsenteret for rigtig mange karakterer, i hvert fald bogens længde taget i betragtning. Det betyder, at det er svært for alvor at nå ind under huden på de enkelte karakterer, og selv hovedpersonerne, Tjalfe og Røskva, står kun svagt for mig. Jo jo, man har da en idé om, hvem de er, og hvad de kan, men hvorfor er det egentlig sådan? Hvad ligger der bagved? Jeg ved det ikke helt.
Overordnet blev det til en ret rodet læseoplevelse, hvor det blev svært at finde den røde tråd og hvad der var hoved og hale i det hele i den mængde forviklinger, der opstod.
Så er jeg blevet færdig med langt væk fra asgård. Det er en fantastisk fortælling om de to søskende Tjalfe og Røskva.
Bogen handler som sagt om Tjalfe og Røskva. De ankommer til en ø for at sige farvel til deres far der skal drage til hel. Der sker en masse på øen. Og kaos findes overalt. Det er en uhyggelig spændende og fantastisk fortælling der fik mig fanget fra første ord af. Tjalfe og Røskva møder venner og fjender på deres vej. Og til sidst indser de at de skal væk fra øen. MED DET SAMME. De mister mange på deres færd men på intet tidspunkt giver de helt op.
Og selvom jeg engang imellem blev lidt forvirret fordi scenerne skiftede rigtig hurtigt fra person til person så gav det hele rigtig god mening til sidst. Denne historie er så velskrevet og gennemtænkt. Man kan se at der er lagt en masse arbejde i den og det er noget af det jeg elsker mest ved at læse den. jeg synes det er velfortjent at den er blevet udgivet.
Det skal lige siges at der er nogle steder hvor den var rimeligt uhyggelig og hvis man ikke så godt kan lide uhygge er det her måske ikke den bedste bog for en. Og nogle af stederne blev det også lidt for uhyggeligt.
Men alt i alt synes jeg det er er en god bog. 4 ud af 5 stjerner herfra.
Dette er helt sikkert en bog du skal læse hvis du elsker fantasy og eller nordisk mytologi. Men også hvis du vil eksperimentere, og prøve at læse noget du ikke har læst før, så er det her den bedste bog at læse for dig.
Oplevede forfatteren til et foredrag sidste år på Litteratur i øjenhøjde og har siden købt denne bog hjem til samlingen, nu er den læst og her er min anmeldelse.
En spændende historie med rødder i nordisk mytologi med sagnet om Tjalfe & Røskva som omdrejningspunkt. Den er fuld af action, stridigheder, tro, bedrag, magt og vold. Der er mange karakterer at holde styr på og det fylder indimellem meget, men den er så intens at den stadig fastholdt mig. Den har en god beskrivelse af omgivelserne, så er den fascinerende, dragende og stærk. Jeg glæder mig til at læse næste bog.
Er vild med forsiden, som viser Røskva og Tjalfes profiler og skoven som undertone, det giver mystik og dybde.
Tjalfe på 19 og Røskva på 16 bor sammen med deres mor, som er åndeligt overhoved. Faren er stukket af. En dag kommer der nogen mænd, som vil have dem med hen til deres far, som er taget til fange. De to søskende bliver adskilt og Røskva ender som træl på en gård, mens Tjalfe kommer hen til den by hvor deres far er.
Det er en ret dyster fortælling. Den foregår i et koldt miljø. Nogen gange havde jeg nærmest fornemmelsen af at jeg sad og frøs når jeg læste den - så skrive kan forfatteren i hvert fald godt.
Der er nogle ting om flere af karaktererne, som der kommer små hint til ind imellem, det skaber en mystik og nysgerrighed for at finde ud af mere.
En ting jeg synes er svært når jeg læser en bog, er at holde styr på mange karakterer - og der er virkelig mange karakterer i den her bog. Jeg nåede aldrig at få styr på dem alle sammen. Bogen hoppede også meget i hvem vi lige fulgte som læser. Der er meget små passager om en person før vi hoppede videre til næste - det brød min læsning op på en lidt træls måde. Jeg oplevede også at være meget forvirret ift hvad der skete og hvor vi nu befandt os - det var træls. (Jeg har dog set at forfatteren i 2'eren laver kapitlerne ud fra specifikke personer, så vi i et helt kapitel følger Røskva og et andet Tjalfe o.s.v. - det er rigtig godt!)
Det her er en spændende og barsk fortælling af Thea Astrid om Røskva og Tjalfes historie . Vi følger Røskva og Tjalfe , som må rejse til Gotholm for at redde deres morddømt far. Men denne rejse er ikke bare lige til, for hvorfor er faren morddømt og hvem kan de stole på ? Det bliver noget af et hæsblæsende og barsk eventyr, som holder dig til som læser. Du får alle følelserne i spil og du keder dig bestemt ikke for historien er med fuld knald på 🤩.
Præmissen for denne bog fangede mig da jeg er vild med Nordisk Mytologi (og egentlig alle former for mytologi) og særligt historien om Tjalfe om Røskva. Mine forventninger blev dog desværre ikke indfriet. Det var en meget rodet og forvirrende historier med mange synspunktet, flade karakterer (og for mange af dem) og manglende worldbuilding.
Bogen behandler elementer fra nordisk mytologi på en interessant og mørk måde. Der er mange synsvinkler, man skal navigere i, men de giver også en kompleksitet til værket. Jeg er spændt på at læse videre.
Der manglede måske lidt mere worldbuilding og flere beskrivelser af karaktererne. Men ellers var jeg top underholdt. En spændende, barsk, rørende og actionfyldt fortælling. 💚⭐️⭐️⭐️⭐️,5 /6
Langt væk fra Asgård er en dansk fantasy, som er Thea Astrids debut. Det er en roman, som er inspireret af den nordiske mytologi og sagnet om søskendeparret Tjalfe og Røskva 👫
Langt væk fra Asgård en spændende og barsk fantasy, som jeg vil anbefale til dem, der godt kan lide fortælling, der er inspireret af nordisk mytologi 📖🪓 Jeg synes dog, at der gerne måtte have været mere plads til karaktererne og handlingen. For handlingen er fyldt med spænding, men til tider gjorde det høje tempo og karakterskiftende, at handlingen var lidt forvirrende. Til gengæld er slutningen meget interessant, og jeg er spændt på om, der kommer en fortsættelse 😊📚
Jeg havde tårn høje forventninger og blev modbydeligt skuffet. Det er klart den værst skrevne, mest stødende og forvirrende bog jeg nogensinde har læst. Usammenhængende og fuld af både stavefejl, historiske fejl og rædsomt mange urealistiske og flade beskrivelser.
Fedme-had fylder en del. Der er også en pige der "lader sig fornedre" (voldtage) !!! Det er direkte skadeligt sprog.
Hver eneste karakter fremtrådte flad. Det der skulle forestille karakter-udvikling var en trist imitation, eller slet ikke til stede. Store dele af plottet syntes kastet ind som fyld.
Alt i alt gav denne bog følelsen af deletant teater, på den værst tænkelige måde.
Jeg kan ikke anbefale denne bog til nogen. Beklager.