Jump to ratings and reviews
Rate this book

Live fra Amerika

Rate this book
Forholdet til USA er vigtigt for danskerne, og mange er fascineret af det store land. Men hver gang vi tror, vi forstår amerikanerne, overrasker og chokerer de os. Tag på en rejse gennem de forenede stater med Jesper Steinmetz, der har boet og arbejdet der i mere end 10 år.

Jesper Steinmetz er den danske tv-korrespondent, der har været længst tid i USA. For TV 2 har han igennem årene rejst på kryds og tværs, været i samtlige 50 stater og mødt amerikanere fra alle samfundslag: fra Obama og Trump i Det Hvide Hus til hjemløse i en autocamper i Californien. Fra filmstjerner på den røde løber i Hollywood til narkomaner i rendestenen i Kentucky.

I bogen tager Jesper Steinmetz læserne med på tur rundt i det brogede og foranderlige land, når han rapporterer nyheder fra aktuelle brændpunkter og fortæller om tilværelsen som korrespondent. Et job, der bedst kan betegnes som en livsstil, da han oftest er på farten. Fra sit eget liv i hovedstaden Washington, D.C. og fra sine reportager og oplevelser i hele landet beretter han personligt om sine møder med amerikanerne; om voldsomme raceuroligheder, tragiske high school-skyderier, børn i fattigdom, illegale immigranter, ofre for tyfoner og oversvømmelser, politisk uenighed og splittelse i befolkningen. Men også om usædvanlig viljekraft og sammenhold: Skoleledere, der deler mad ud, naboer der hjælper hinanden, vovemod, tro, talentdyrkelse og grundighed samt amerikanernes grundlæggende rettigheder til frihed og demokrati – den amerikanske drøm – som ligger dybt i dem alle.

I 2020 vil verdens øjne være rettet særligt mod USA, da amerikanerne sidst på året skal vælge præsident. Stein- metz er med og tegner et farverigt og nuanceret billede af det store land.

288 pages, Paperback

Published September 1, 2020

Loading...
Loading...

About the author

Jesper Steinmetz

2 books2 followers

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
20 (16%)
4 stars
61 (49%)
3 stars
32 (26%)
2 stars
9 (7%)
1 star
1 (<1%)
Displaying 1 - 7 of 7 reviews
1 review
February 8, 2021
Fin basisintroduktion til de mest polariserende emner i amerikansk politik -og det amerikanske samfund i det hele taget.

Bogen mangler dog en skarphed og er præget af en journalistisk tilgang til emnerne, hvor ingen har ret og ingen tager fejl og hvor begge sider af en sag skal præsenteres balanceret. Bogen er tematisk opbygget, men kunne med fordel være skrevet kronologisk, så man for alvor fik indblik i de mange skred og forandringer i amerikansk politik og politisk samtale over tid.

Det er ikke en bog, som udfolder livet som dansk journalist i Guds eget land i dybden, men den giver nogle (lidt for-danskede) syn på amerikanerne og det samfund, man enten elsker eller hader.
Profile Image for Ida.
74 reviews1 follower
May 8, 2022
Spændende indblik i USA og en hjælp til at forstå, alt det man ikke forstår ved USA.
Profile Image for Bogens Liv.
675 reviews14 followers
August 4, 2022
Find anmeldelsen her: https://www.instagram.com/p/CHDZ4p8rf4m/

Tusind tak til @politikensforlag og @jespersteinmetz for anmeldereksemplaret!
Live fra Amerika. Sådan lyder titlen, og så godt beskrives bogen. Alt kan ske, når Jesper Steinmetz sender live fra Amerika, og historierne kan variere meget. Men nyhederne skal ud, trods vejr og vind. I bogen fortælles om de mange nyheder, korrespondenten har dækket. Det er skyderier, orkaner, præsidentvalg og demonstrationer, men det er også samtaler med den “normale” amerikaner og den dagligdag der leves i USA. Udover det, fortæller han i bogen om, hvordan disse historier formidles og sendes ud til de danske borgere i TV2 Nyhederne.
Bogen giver et godt billede af USA som land med sine utrolige forskelle fra Danmark. Dette gælder både kultur, økonomi og verdensforståelse. Jesper Steinmetz har boet i landets hovedstad Washington D.C. i 10 år og kender landet ud i de mindste kroge.
Og så fortælles der om de store forskelle fra delstat til delstat i USA og fra borger til borger. Når du læser bogen, kan du sikkert genkende mange af de nyheder, der fortælles om, og måske også genkende citater, samtaler og navne i bogen.
Hvis du kender meget til USA, vil du nikke genkendende til mange af de ting Jesper Steinmetz beskriver i bogen, men du vil også lære nyt og høre både sjove og spændende historier fra landet. Hvis du ikke har den store kendskab til USA, vil du lære meget i bogen, og du vil let kunne forstå og følge både beskrivelser og historier. Dette er en bog, der favner mange mennesker, og som kan underholde enhver.
Hvis du vil forberede dig til præsidentvalget den 3. november eller bare vil blive klogere på livet som amerikaner - eller som dansker i det store Amerika, kan du sagtens give dig i kast med bogen. Og hvis du synes at korrespondent livet og bagom historier er interessante, så er det blot et kæmpe plus for at læse bogen!
Antal stjerner af 6: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Profile Image for Karina.
206 reviews4 followers
March 18, 2021
Godt indblik i amerikansk politik, amerikanske forhold og livet som korrespondent i udlandet. En anelse tung til tider og ikke så indlevende fortalt som håbet, men bestemt en god og oplysende læseoplevelse.
53 reviews
December 20, 2020
Synes bedre om den første bog. Denne omhandler rigtig meget politik.
8 reviews
June 5, 2022
God og delvis objektiv fortælling. Sjove og spændende anekdoter fra livet i USA
Displaying 1 - 7 of 7 reviews