Som Sørine læser Bibelen

by Sørine Gotfredsen

Sognepræst og debattør Sørine Gotfredsens personlige introduktion til Bibelen med tråde til hendes eget liv og samfundsdebatten. Hun genfortæller de vigtigste dele af Bibelen og spejler historierne i samtiden og i forholdet til veninden Rose, som ikke deler hendes livsopfattelse.

Genres: Religion

260 pages

Published January 1, 2020

Reviews

[Timberlaky · Rating 5 out of 5]

Jeg tror at det er sundt at læse bøger af folk man ikke nødvendigvis er enig med.
Sørine og jeg ser meget forskelligt på rigtig mange ting. Men på trods af dette, er mange af hendes tanker omkring biblen gode og et læs værd.
Så på trods af uenigheder, er denne bog meget anbefalelsesværdig. 5 stjerner.

[Karen Christensen · Rating 5 out of 5]

Virkelig god bog hvor Sørine folder Bibelens budskab ud for læseren på en analytisk og vedkommende måde. Hun bruger sig selv og sit eget liv, og man fornemmer virkelig hvorfor Bibelen er så vigtig en bog til alle tider - både på det samfundsmæssige plan men i særdeleshed også på det personlige plan. Som hun siger, så giver Bibelen både en tro på fremtiden men også en tro på selve livet. En bog jeg varmt kan anbefale.

[Josefine Sandvad · Rating 3 out of 5]

Et fornuftigt bud på en katekismus til tiden, som vil resonere hos det moderne, tvivlende og angste menneske.

Sognepræst og forfatter Sørine Gotfredsen har skrevet en rigtig fin bog, der, i hvert fald som jeg forstår den, også kan fungere som en slags indføring i Bibelens vidunderlige fortællinger og centrale dogmer. Det er altid med udgangspunkt i præstens egen erfaringsverden. På den måde synes jeg at Sørine Gotfredsen virker til at være påvirket af samtidens store forfattere som f.eks Knausgård eller Houellebecq, der heller aldrig er bange for at udlevere egne grimme, forfængelige, tvivlsomme eller endda decideret onde sider, uden at det nogensinde bliver usmageligt. Sørine veksler fint mellem at gengive Bibelens centrale indhold og bruger det til at belyse tilværelsens store spørgsmål.

Skal jeg komme med en kritik, så forekommer det mig af og til at særligt den poetiske litteratur i Bibelen behandles noget stedmoderligt, og det er desværre lidt for tidstypisk at teologer haster sig igennem Bibelens første (men i omfang og indhold største) del, nemlig Det Gamle Testamente, for at kunne komme frem til Evangelierne og Galaterbrevet. Det føles altså efterhånden ganske trivielt at foretage den læsning.

Når det så er nævnt, så er det en overmåde stor fornøjelse at læse en bog skrevet af én, der har så stor kærlighed til verdens bedste og vigtigste bog, og Gotfredsens helt store kvalitet er hendes evne til at formidle Bibelens inderste kerneudsagn, også de mere radikale fordringer, selvom tiden på alle måder snarere er til overfladisk lethed. Endelig er det tydeligt at Gotfredsens sigte er kirken; selvom hun utvivlsomt er en af de dygtige, intellektuelle stemmer i dette land, er det en katekismus skrevet på Kirkens og menighedens præmisser, og man fornemmer en stærk og inderlig tro og tvivl bag det intellektuelle ydre.

[Christian Degnboel · Rating 3 out of 5]

Intressant måde at anskue Bibelen på (ikke lsæe den bogstaveligt, men mere en beskrivelse af eller metafor for, hvordan man som menneske skal gå til verden), men hun blev alligevel for religiøs til tider til, at jeg helt kunne tage hende seriøst.

[Peter Bech-Lutzka · Rating 2 out of 5]

Jeg læste bogen, fordi jeg ikke selv tror på "en gud" og gerne vil have et indblik i og en bedre forståelse for, hvad der gør at Sørine og mange millioner andre i verden tror på at Gud findes.

Jeg er nok en smule "skræmt" efter at have læst bogen, fordi Sørine mener alt hvad hun skriver. Hun håber at alle vil finde troen på Gud og dermed kan blive tilgivet for vores synder og opnå adgang til himlen når vi dør. Undervejs i bogen synes jeg hun ser ned på mennesker der ikke har fundet troen på Gud. Det står ikke kontret formuleret, men er en stemning i hendes formulereringer. Jeg anerkender, at det også kan været et spørgmål om hvordan jeg læser og opfatter hendes ord, men jeg bryder mig ikke om den krybende og lettere undertrykkende gudsfrygtige følelse, som Sørine mener vi skal antage, for at være ordentlige mennesker.

Jeg er er totalt for værdier, såsom næstekærlighed, tilgivelse, håb og retfærdighed, men mener at de sagtens kan udøves uden at der skal være en dømmende magt, der tager stilling til min måde at vise medmenneskelighed og barmhjertighed på. Generelt er det jo god skik at opføre sig pænt og respektere andre mennesker uanset religiøs baggrund og etnisitet.

Min tilgang til livet er fortsat agnostisks og mentalt har jeg det helt fint med stadig at holde døren på klem for alle muligheder, fordi jeg mener det ikke er muligt at vide eller bevise, om Gud eksisterer, og at spørgsmålet om verdens tilblivelse dermed forbliver ubesvaret fra et religiøst eller ikke-religiøst perspektiv. Det behøver jeg ikke ligge søvnløs over, men accepterer uden videre det livspræmis.

[Trine · Rating 5 out of 5]

Jeg var positivt overrasket over denne bog. Selvom jeg ikke er enig med Sørine i alt, har hun mange spændende tanker og sætter ord på nogle virkeligt relevante overvejelser over nutidens strømninger og deres indflydelse på os som mennesker og vores verdensbillede. Hun formulerer også glimrende tanker om arvesynd, tilgivelse og evighed. Helt afgjort en bog det er værd at læse og forholde sig til.

[Ellen Johanne · Rating 4 out of 5]

Jeg forstod ikke det hele, og jeg er heller ikke 100 % enig med forfatteren. Men uinteressant: det var den ikke.