Et lig findes en tidlig morgen på kysten nord for Nieby i Tyskland. Liget viser sig muligvis at være en savnet dansk statsborger, og efterforsker Mads Lindstrøm sendes til Kiel, hvor retspatolog Verner Still har forestået obduktionen.
Det viser sig hurtigt, at der ligger en forbrydelse bag - en forbrydelse, der trækker tråde på begge sider af den dansk-tyske grænse. Snart må betjente fra både Danmark og Tyskland arbejde med og mod hinanden i jagten på en bestialsk morder.
Det er barsk. Det er ikke for sarte sjæle. Det er en fremragende krimidebut. Det er hård læsning, men Karen Inge holder spændingsskruen kørende fra start til slut. Efterforskeren forfølger forskellige spor, og læseren går vejen sammen med ham. Der var et kort øjeblik med en mistanke i forløbet, men jeg havde ikke gættet moderens identitet før den afsløres. Efter min mening er det det, som gør et krimiplot excellent. En stærk debut i krimigenren - Jeg glæder mig til den næste.
“Færgemanden” er den første af 3 i Grænselandserien af krimidebutant Karen Inge Nielsen. Hardcore og brutal som ikke før set / læst på det danske marked. Karen Inges profession som bioanalytiker skinner fint igennem og man mærker tydeligt at hun selv har været på linoleums gulvene. Personligt er jeg så tilfreds med makkerskabet mellem Mads Lindstrøm og Verner Still. Specielt den milde Verner med sin tø-hø humor, og samtidig dybt professionel er trådt direkte ind i mig med hans bløde træsko. Glæder mig til at følge persongalleriet gennem de næste bøger.
Den mest fantastiske krimi jeg har læst længe. Den fik mig virkelig ud på stolekanten af spænding. Jeg har det normalt meget let med, at gætte hvem morderen er, men her blev jeg virkelig sendt ud på et sidespor. Det er så fantastisk at forfatteren Karen Inge har gjort sit forarbejde, man kan mærke, at hun har vendt hver en detalje og har spurgt de professionelle til hjælp. Helt klart en bog jeg vil anbefale til alle som kan lide en god krimi.
Anmeldelse af Færgemanden af Karen Inge Nielsen RESUMÉ: Liget af en dansk pige findes i Tyskland, og en dansk efterforsker, Mads Lindstrøm, sættes på sagen. Hurtigt får han en fornemmelse af, at denne sag er mere omfattende end først antaget. Kan den hænge sammen med en ældre sag om en forsvunden pige? ANMELDELSE: Karen Inge Nielsen træder med Færgemanden særdeles eftertrykkeligt ind på den danske krimiscene, som en fremragende plotfortæller. Hun bruger sin særdeles dybdegående research til at fastholde læseren, og sammen med det hæsblæsende tempo udgør den nervepirrende og detaljerige beskrivelse en eminent historie. Udover det åbenlyse, at politiet skal opklare mordsager, så kører der mellem linjerne en dyb konflikt. Nemlig Mads Lindstrøms indre kamp. Hans far spiller en stor rolle i sin måde at se sig selv på – han er bare ikke klar over det. Faren var også indenfor politiet, og tilmed et stort navn, og på den måde bliver arven efter ham et tungt åg. Hans styrke og svaghed – forstået på den måde, at for Mads bliver det at ville bevise sit værd det, som driver ham frem rent arbejdsmæssigt. Det er det, der gør ham så fantastisk en efterforsker. Men personligt har det hæmmet ham, hvilket især ses i forholdet til sin mor og qua det faktum, at han er alene. Uden kone og børn.
Uddrag: ”Der er mange minder gemt i dit navn,” sagde Teglgård endelig. ”De er ikke alle gode.” ”Det siger du ikke,” svarede Mads og himlede kort med øjnene. ”Ikke kun for dig,” blev Teglgård ved. ”Alt det, jeg misundte din far for, ser jeg i dig, men jeg ser også hans svagheder.” ”Lad være, Teglgård.” ”Jeg mener det, Mads. Din far gav alt, han havde i sig. Han var et ikon for etaten. Jeg var ikke ene om at misunde ham hans evner.” ”Stop.”
Færgemanden er en brutal og barsk fortælling om den mørkeste ondskab, og som læser får man beskrevet på mest billedlige facon, hvilke lyster morderen har. Hvordan han udfører sine ukristelige gerninger. Som læser udfordres man simpelthen på sine sanser. Ganske enkelt. Plottet er virkelig godt gennemtænkt – og Karen Inge Nielsen skriver formidabelt. De korte kapitler, og forskellige synsvinkler, fastholder læseren i en gedigen skruestik, og man er hele tiden nysgerrig på, hvad der mere vil ske. Kan der ske mere forfærdeligt? Det kan der… Forfatteren nærmest tvinger læseren til at vedblive sin læsning med sin malende fortællestil. Romanens omdrejningspunkt er ikke overraskende gyset, og man føres hurtigt med ned i mørket, og kun for at møde en ondskab udover det sædvanlige. Historien er fremstillet meget realistisk, og som læser mærker man personernes oplevelser og følelser som en dunkende, pulserende fornemmelse i kroppen. Deres virkelighed bliver meget tydelig og fremstår meget ægte, og man kan kun tage hatten af for al det research, der ligger bag. Jeg giver bogen ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/5
Det her er den værste krimi jeg har læst nogensinde. Forstået på den måde at den var alt for udpenslet og jeg overvejede op til flere gange at stoppe med at læse. Den var spændende, men volden var nøje beskrevet og det var piger på 11-12 år det gik ud over og det havde jeg meget svært ved at rumme. Så den var både god og alt for forfærdelig, så jeg vil egentlig ikke anbefale at læse den.
Jeg har inderligt fortrudt, at jeg lyttede til denne bog. Den indeholder alt det, som jeg ikke ønsker at læse.
Hele plottet bygger på en sadistisk tankegang, og omdrejningspunktet for bogen er gentagen udpenslet sadistisk seksualiseret vold og tortur af børn. Dog krydret med misbrug og mishandling af en østeuropæer.
Så det er et høfligt men bestemt NEJ TAK til flere bøger fra forfatteren.
Karen Inge Nielsen har tidligere skrevet fantasyromaner, men nu står hun klar med sin første krimi. Selvom den indeholder lovende takter, så forløses potentialet ikke helt.