Jump to ratings and reviews
Rate this book

Et åbent øjeblik: Da mine mødre gjorde noget nyt

Rate this book
Et åbent øjeblik er en levende og dokumentarisk fortælling om syv rødstrømper, som i sommeren 1971 ad forskellige veje mødtes på den første kvindelejr på Femø – og tog deres nye fællesskab med sig hjem til hverdagen. Sammen satte de sig for at finde ud af, hvad kvinder ville og kunne, hvis de ikke skulle relatere sig til mænd. De besatte et hus i centrum af København og fandt nye måder at være kvinder på.


Et åbent øjeblik er historiker Pernille Ipsens nære, vidtfavnende og komplekse portræt af sine syv kollektivmødre. De tilhørte en generation, som gjorde det personlige politisk, rykkede ved forestillinger om, hvordan kvinder kunne og skulle leve, og udfordrede forholdet mellem mænd og kvinder. Det er en beretning, der handler om Rødstrømpebevægelsen, Lesbisk Bevægelse, køn, seksualitet, feminisme - og hvor livgivende og svært det er at frigøre sig fra det gamle og gøre noget nyt.

464 pages, Hardcover

Published April 19, 2021

19 people are currently reading
208 people want to read

About the author

Pernille Ipsen

5 books14 followers
Pernille Ipsen was professor of gender and women’s studies and history at the University of Wisconsin–Madison for fifteen years and is now a full-time writer. She divides her time between Madison and Copenhagen, Denmark

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
82 (46%)
4 stars
66 (37%)
3 stars
26 (14%)
2 stars
4 (2%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 16 of 16 reviews
1 review1 follower
March 14, 2021
Virkelig god og medrivende fortælling om kvindebevægelsen i Danmark. Jeg var selv i et lillebitte hjørne af den, men er yngre end Pernilles mødre, så bogen gav mig et fremragende indblik i fællesskabet, aktionerne og konflikterne i bevægelsen. Og de kampe, de tog. Tænk, hvis de ikke havde været der. Som Hanne konstaterer til sidst :"Det vi gjorde, betyder noget". Ja. Og tak.
53 reviews
November 6, 2020
Fantastisk fortælling om nogle af de største danske heltinder! I har kæmpet bravt for danske kvinders rettigheder, og bogen beskriver kampen på fineste vis. 🙏🏻
Profile Image for Thomas Damholt.
117 reviews15 followers
March 18, 2021
Jeg har med stor interesse kastet mig over 'Et åbent øjeblik' af Pernille Ipsen. Historien kort: Syv rødstrømper bor i kollektiv i det besatte kvindehus i København i 1972 og beslutter at få et barn sammen, da en af dem bliver gravid. Deres datter skriver i 'Et åbent øjeblik' historien om hvad der førte til den beslutning og hvad der fulgte herefter i et liv med hele syv mødre.
Det er på mange måder også de danske rødstrømpers historie, som historiker Pernille Ipsen har skrevet. Det er en historie, der på mange måder starter med den første Femølejr i 1971 og herefter har rødstrømperne en utrolig gennemslagskraft langt op i 1970'erne og har fået, fortjent, flyttet utroligt meget ved det patriarkalske samfund, men nåede også en mur, så vi stadig har meget at ændre for at vi kan sige at vi lever i et ligestillet samfund i Danmark.
Det bliver også til en intern splittelse og kamp mellem den lesbiske fraktion og den heteroseksuelle fraktion, som også splitter de syv mødre, men hvordan skal du selv læse i 'Et åbent øjeblik', som er utroligt spændende og velfortalt ud fra utallige interviews og arkivarbejde af Pernille Ipsen. Den har gjort mig virkelig meget klogere på vigtigheden af de her kvinders opgør og også givet mig en bedre forståelse for den nuværende identitetspolitiske hårdknude. En start til det kan for mig at se anes her med den lesbiske minoritets brud med de øvrige rødstrømper, der for dem at se, meget hurtigt udvikler sig til en form for majoritet, som det også er nødvendigt at gøre op med. Det er komplicerede sager, men Pernille Ipsen formår at belyse det godt.
Jeg er en fan af de her kvinder og mødre og takker ydmygt for at de ville tage kampen op med fx at få gjort det muligt at tage barnevogne med alle toge. Læs selv hvordan i bogen!
Profile Image for Cecilie Madsen.
53 reviews
May 14, 2021
Jeg kan lige så godt være hudløs ærlig og sige at jeg ikke ved meget om den danske kvindebevægelse. Jeg ved at mange af de rettigheder jeg har i dag er grundet deres hårde arbejde og at vejen jeg selv betræder er lagt af hunderedvis af kvinder langt modigere end mig.
Et Åbent Øjeblik giver et personligt men godt indblik i rødstrømpe bevægelsen og den danske kvindekamp. Jeg var fanget fra start til slut og har genhørt brudstykker af den igen og igen efter jeg blev færdig med lydbogen for nogle dage siden.
Bogen præsenterede mig for aktioner, begivenheder og andet som jeg godt kendte lidt til i forvejen og ting jeg ikke havde hørt om.
Jeg blev overrasket over hvor meget nogle af de kampe de havde dengang minder om nogle af dem vi stadig har i dag - her tænker jeg især på hvordan nogle mænd føler sig udstødt, udskældt og fejlbehandlet når kvinder åbent taler om de ting de har oplevet og aktivt kæmper for forandring - sjovt hvordan dele af retorikken omkring MeToo minder så meget om den retorik der blev brugt tilbage i 70erne.. man skulle næste tro at vi ikke var kommet videre.
Overordnet er jeg vildt taknemlig for denne bog. Den har åbnet en dør til en del af dansk kvindehistorie som jeg ikke ved nok om, og som jeg ønsker at vide mere om. Og så lærte den mig, at Femø Lejren stadig er aktiv, og en del af mig overvejer seriøst at undersøge mulighederne for deltagelse.
En stærk og fantastisk bog, som til tider gjorde ondt, til tider fik mig til at le og ofte fik mig til at tænke.
Profile Image for Susanne  Wiinberg - Bogglæde .
234 reviews18 followers
May 17, 2021
Pernille Ipsen er vokset op i et rødstrømpe kollektiv med syv mødre, hvilket har gjort at hun allerede som 16-årige vidste, at hun ville skrive denne bog.

Ud af det er kommet en bog, om rødstrømperne, feminisme, homoseksualitet, opgør, besættelser, politik, kvindehus, kollektiv, kvindelejre og ikke mindst at være barn af det.

Med stor kærlighed skildre Pernille de syv mødre, hvor de kom fra og hvordan deres vej var ind i den gruppe, der formåede at ændre livet for mange, ved at de gik forrest i et opgør imod tiden. Intet mindre end et lille stykke danmarkshistorie tak og være bl.a. disse damer.

De første interview begyndte i 2009 og fortsatte i 10 år. Bogen summer af grundighed, da der er meget dybde og troværdighed, hvilket gør de historiske fortællingerne utrolig interessante.
Det, at Pernille er datter, af de syv mødre har helt sikkert bevirket, at de rigtige
spørgsmål er blevet stillet, da hun som medvirkende i denne fortælling ved, hvor kernen er i de forskellige situationer.

En del af bogen læste jeg, imens jeg sad i græsset på Femø, hvor kvindelejren ligger om sommeren og jeg mærkede bogens vibes. Pernilles fortæller evne er ufattelig åbenhjertig og emmer af håb, mod, kærlighed, kampgejst og vilje til at skabe forandring for fællesskabet.

Som kvinde burde denne bog være et must-read.

Et historisk portræt, der er gribende og helt igennem vidunderlig.
Profile Image for Carol.
729 reviews
Read
February 24, 2022
This in-depth history of the 1970s women's movement in Denmark is told from an unusual viewpoint - that of a woman who spent the first years of her childhood in a feminist collective with seven mothers. Pernille Ipsen is now a professor a historian of gender, women, feminism, race and colonialism at the University of Wisconsin here in Madison - and in fact she's meeting with our book club tonight. Her background made Et åbent øjebik (read in Danish) more academic than I had expected, but I appreciate her thorough and unique take on this period in Danish history. It was interesting for me to compare my experiences with the feminist movement in the US at the time, since I am about the same age as her mothers. I look forward to meeting her and discussing the book!

Please note that I don't use the star rating system, so this review should not be viewed as a zero.
Profile Image for Jeanette.
6 reviews
March 11, 2021
En rigtig spændende og velskrevet bog som kommer godt indenom rødstrømpebevægelsens historie og de mange problematikker, som dette opgør med de gængse kønsrollemønstre og samfundsnormer skabte op gennem 1970’erne.
Bogen er opbygget på den måde, at læseren forelægges handlingen gennem forfatter, Pernille Ipsens 7 mødres øjne, hvilket, efter min mening, er en interessant måde at gå til emnet på, da en kronologisk opremsning af “slagets gang”, ville være for tam og kedelig at læse i længden, så Pernille Ipsen skal have ros for, at hun har inkorporeret sine mødres meningsudvekslinger så intensivt i bogen. Det gør den personlig og nærværende.
Profile Image for Mark Svensson.
62 reviews
June 24, 2021
Simpelthen en bevægende måde at skrive en fortælling om en tid. Denne her bog er fuld af kærlighed, respekt og dyb interesse for den tid forfatteren er barn af. Den personlige vinkel ind i fortællingen, vækkede den i høj grad til live og gav mig respekt for de kampe rødstrømperne tog. Samtidig viser bogen ret fint kompleksiteten i politiske kampe og hvordan de tit forplumres I processen. Det er komplekse, følelsesladede diskussioner, som er dybt interessante at få indblik. Alt det drages vi ind i, mens vi får den personlige fortælling om Pernille Ipsens mødre, deres liv og hendes kærlighed til dem.
77 reviews1 follower
October 23, 2021
Jeg kan se jeg er i undertal men jeg var virkelig ikke nær så begejstret for bogen som flertallet. Desværre!

For bogen rummer en fantastisk historie og eminent research. Men jeg savnede i den grad vinkling og redigering. Jeg blev klogere af at læse bogen - men der var ganske enkelt for mange detaljer og for lidt fokus og jeg forstod aldrig hvad bogen egentligt gerne ville formidle🤷‍♀️

Men jeg kan se mange andre elsker den - så måske var den bare ikke for mig.
42 reviews
October 7, 2021
Jeg ved godt, at det i dag (7/10) er Morten Pape-dag, men jeg har lige færdiglyttet denne bog af Pernille Ipsen (@forlagetgyldendal ), Danmarks eneste kollektivbaby, om rødstrømpebevægelsens historie og kvindekampen, levende fortalt gennem hendes syv mødres historie. Vedkommende, nærværende og ufattelig interessant!
Profile Image for Emma Thingsted.
Author 11 books43 followers
October 21, 2020
Sand historie om spændende periode, men desværre var sproget alt for rodet og ufokuseret
92 reviews5 followers
November 30, 2020
Et must for interesserede i Rødstrømpebevægelsens historie.
42 reviews1 follower
March 16, 2022
Denne her bog, er skrevet sådan, at man bliver mega pisse stolt, især når ens bedstemor, er med i den. For fanden, hvor blev jeg stolt!<3
Profile Image for Maja Kuhr.
10 reviews
October 4, 2025
Virkelig god bog! Velskrevet og medrivende fortælling om kvindekampen i Danmark. Skildrer på fantastisk vis det at være feministisk og/eller lesbisk kvinde i 1970’ernes Danmark. Det er en utroligt relevant historie som også tydeliggør forskellen mellem dengang og i dag, både ift. kvindekampen og livet for seksuelle minoriteter. Det eneste minus er at det tog mig ret langt tid at få læst bogen. Ikke fordi den er dårlig, men fordi den er ret tung, med rigtig meget spændende indhold som gør, at man måske kommer til at tænke lidt mere når man læser den.
Derfor skulle jeg måske lige bruge lidt mere tid til at tage mig sammen og læse end eller.
Udover det, fantastisk bog af Pernille Ipsen!
Displaying 1 - 16 of 16 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.