Ruth er en glad og tillidsfuld pige, der bor på landet med sin familie. Her går dagene med at lege med vennerne, kræse om gården og dens dyr, samt at opleve verden og dens natur med et åbent sind.
Da familiens økonomi begynder at skrante, må Ruth og hendes familie dog forlade den landlige idyl til fordel for byens larm og støj. Her begynder Ruth på gymnasiet og får sit første kys på en badebro ved Bellevue. Men de tre år på gymnasiet er langt fra så opmuntrende som dem på landet.
På gymnasiet tvinges Ruth til at tage stilling til en naturvidenskabelig lærdom, som hun hverken har anlæg for eller interesse i. Hun, som tidligere besad et åbent og nysgerrigt pigesind, trættes nu af den konstante søgen efter mening med livet, og det er kun med nød og næppe, at hun klarer sig igennem sin studentereksamen
Syv år for Lea er en bog om barndoms naive og svimlende lykke, mødet med den sorte skole og alle dens forventninger, og ikke mindst ungdommens granskning af seksualiteten og ’meningen’ med tilværelsen.
Sonja Hauberg fik i 1944 sit gennembrud med romanen Syv år for Lea, der blev en anmelder- og publikumssucces af dimensioner. Bogen blev især fortolket som et angreb på den sorte skole i stil med Hans Scherfigs Det forsømte Forår. Dens skolepolitiske debat er stadig yderst aktuel, men især har romanen værdi, fordi dens skildringer af de unge gymnasiasters indre liv forekommer autentiske og vedkommende.
Bogen indgår i FOREVER YOUNG, en ny klassikerserie med ikoniske værker om ungdom: den første forelskelse, kampen med den umulige krop, mødet med voksenlivets forventninger og ikke mindst om at finde sin plads i dette vidunderlige kaos. FOREVER YOUNG taler til generationer af unge på tværs af tid, og kan læses af både unge og voksne.
Sonja Hauberg (født 5. marts 1918 på Frederiksberg, død 2. august 1947) var en dansk forfatter. Den 15. juli 1945 blev hun gift med maleren Richard Mortensen.
Hauberg voksede op i Nordsjælland og derefter i Skovshoved. Hendes mor var billedvæver og søster til Harald Giersing.[1] I 1937 blev hun student fra Ordrup Gymnasium og studerede derefter litteratur ved Københavns Universitet.
I 1942 debuterede hun med romanen Hvad vil du mig![2] I 1944 udgav hun romanen Syv Aar for Lea, belønnet med Politikens kunstnerpris.[3] Bogen omhandler gymnasieskolens pres og terperi og ungdomstidens oplevelse af meningsløshed, vakte debat i skolekredse og opnåede stor anerkendelse. Romanen er blevet læst af generationer af unge i puberteten og har haft stor gennemslagskraft; den blev genudgivet i midten af 1980'erne.
Fik kort efter befrielsen i 1945 udgivet og opført teaterstykket Ebbe Skammelsøn,[4] som Richard Mortensen udførte den nonfigurative scenografi til.
Hauberg var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP). I 1947 var hun medarrangør af et forfattermøde i Finland med sovjetiske og nordiske kolleger, hvor hun pådrog sig en smitte med tyfus, som hun efter et længere hospitalsophold døde af.
Hun efterlod sig romanen April, som først blev udgivet i 1961.
En virkelig smuk og relaterbar fortælling om livet som ung pige og livet som pige i gymnasietiden. Jeg føler alle de følelser Ruth føler. Både angsten og modløsheden, den stormende første forelskelse, at finde en mening med livet i naturen. Det hele. Og derfor er det en af de bedste bøger jeg har læst længe. Jeg ville blot ønske, at slutningen var lige så gennemtænkt som resten af bogen.