Da Andrea dør, finder moren hendes dagbog over den sidste tid. Et nyt billede af hendes datter som en ung kvinde med en seksualitet og en pubertetspsyke tegner sig. Med "Barnet" (1902) opnåede Karin Michaëlis stor popularitet. Her analyserer forfatteren på forbavsende moderne vis den kvindelige psykologi og gør den unge kvindes indre liv tilgængelig for sin læser. Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning. -
Karin Michaëlis er en, for sit talent, forbigået karakter i dansk litteraturhistorie. Med et fåtal af kvindelige forfattere fra det moderne- og det folkelige gennembrud, er det værdifuldt at værne om de der er. Barnet er det første af Michaëlis’ værker jeg læser, men det bliver bestemt ikke det sidste.
Romanen skildrer flere tematikker, alle indbundet i samme enkle historie. Den unge kvinde - som også er protagonisten - Andrea, er centrum for romanen. Dette er både i kraft af hendes egne erindringer som læseren får indblik i, samt den historie der fortælles om hendes sidste tid. Men hun bliver også et billede på hendes forældres ægteskab, gennem hendes bevidsthed og tanker om dem.
Som med mange andre klassiske romaner, er selve handlingsforløbet ikke så omfangsrigt, men den enkle historie bliver meningsfuld og dyb af den måde hvorpå Michaëlis formår at bygge dybe karakterer op samt at skildre et komplekst sammenspil mellem dem. Under min læsning dukke mange spørgsmål op, som løbende blev besvaret og fastholdt min interesse.
Romanen kan ses fra mange vinkler; dels for hvad den er, og karakterens relationer hinanden imellem. Selvom historien ikke er interessant alene i handlingsforløbet, bliver den alligevel fængende og spændende - Når man først dykker ned i romanen, er det en god og rørende historie. Derudover er den samtidig et utroligt indsigtsfuldt billede på livet i slut 1800-tallet. Det nuanceret billede der males af tilværelsen og sammenhængene mennesker imellem, er enormt interessant. De centrale tematikker såsom ægteskab, at vokse op, ansvar, døden, relationer, magtforhold og kærlighed er med til at skabe fremdrift i romanen. Især passagerne hvor Andreas erindringer og refleksioner udlægges for læseren. Hendes position både i hendes samtid og i hendes familie bliver nuanceret af, at blive skildret både udefra og indefra. Indsigten i en ung kvindes tanker, bliver samtidig til et indblik i en vilkårlig ung kvindes syn på verden og på hende selv, på selvreflektion, uvidenhed og de samfundsstrukturer vi i dag forsøger at forstå.
Sproget er smuk og letlæseligt. Der er en balance mellem ord, tyngde og længde i romanen, der gør denne - relativt korte - roman, helt afstemt.
Bogen rørte noget i mig. Jo længere du dykker ned i romanens univers, jo mere dybde og kompleksitet finder du. Det er en smuk fortælling og en stor anbefaling.
Det er måske, fordi der er 125 år mellem mig og denne bog, men pigestemmen virker ærligt talt ikke særlig troværdig. Michaëlis lader en 16-årig pige reflektere som en midaldrende. Men jeg kan godt lide denne lille romans historiske værdi.
2,5 stjerner. Alt i mig vil elske den her lille bog - men gør det desværre ikke. De sidste 10 sider var skønne, men dagbogen var pinefuld at komme igennem.