What do you think?


Flowmatic
Flowmatic er digte om en fucked-up verden, sønderrevet af krig og undertrykkelse. Kroppene er gået i stykker. Tiden er gået i stykker. De uidentificerbare kropsdele ligger spredt på slagmarken. Fortid og nutid sker på samme tid. Hvordan kan man tale fra dette sted, hjemsøgt af minderne? Et sted, hvor man er udsat og usynliggjort, betragtet som et udefrakommende objekt? Hvordan kan man fremstå som selvstændigt tænkende? Hvad er det udsatte menneskes sprog? Det giver digtene i Flowmatic et poetisk og hårdtslående bud på.
- GenresPoetry
Paperback
Published September 18, 2020
Ratings & Reviews
Friends & Following
Create a free account to discover what your friends think of this book!
Community Reviews
Displaying 1 - 3 of 3 reviews
July 22, 2021
Digtsamling om krig, vold og undertrykkelse er et interessant eksperiment, som aldrig rigtig lykkes.
’Flowmatic’ er det oprindelige dataarbejdningssprog, som Shadi Angelina Bazeghi bruger til at strukturere – eller opbryde – sin digtsamling med. Det er et fragmenteret langdigt, der forsøger at angribe de systematiske strukturer, som fx skaber faste, binære tilhørsforhold i samfundet. Når jeg bruger ordet forsøger, er det helt bevidst, for det bliver ved forsøget.
Digtsamlingen er udstyret med undergenren absintdigte, og det kendetegner meget godt, hvad det er for en læseoplevelse. Samlingen er systemdigtningen på absint, eller måske nærmere in absentia, uden at være til stede. Det er svært at se, hvad samlingen vil som helhed, og formeksperimentet skaber en unødvendig distance til sproget og digtenes indhold. Hvis digteren er i og forholder sig til verden, hvorfor så denne distance?
Hvis man ser bort fra digtsamlingen som helhed, er der nogle sproglige knytnæver undervejs og skarpe formuleringer som fx: ”mælkebøtter folder sig ud / i smertens stilke”, der på én gang er sart og stærk og netop ophæver en skelnen mellem de to.
https://litteratursiden.dk/boeger/flo...
’Flowmatic’ er det oprindelige dataarbejdningssprog, som Shadi Angelina Bazeghi bruger til at strukturere – eller opbryde – sin digtsamling med. Det er et fragmenteret langdigt, der forsøger at angribe de systematiske strukturer, som fx skaber faste, binære tilhørsforhold i samfundet. Når jeg bruger ordet forsøger, er det helt bevidst, for det bliver ved forsøget.
Digtsamlingen er udstyret med undergenren absintdigte, og det kendetegner meget godt, hvad det er for en læseoplevelse. Samlingen er systemdigtningen på absint, eller måske nærmere in absentia, uden at være til stede. Det er svært at se, hvad samlingen vil som helhed, og formeksperimentet skaber en unødvendig distance til sproget og digtenes indhold. Hvis digteren er i og forholder sig til verden, hvorfor så denne distance?
Hvis man ser bort fra digtsamlingen som helhed, er der nogle sproglige knytnæver undervejs og skarpe formuleringer som fx: ”mælkebøtter folder sig ud / i smertens stilke”, der på én gang er sart og stærk og netop ophæver en skelnen mellem de to.
https://litteratursiden.dk/boeger/flo...
November 6, 2023
det her, det er poesi 🖤
July 11, 2024
Den vildeste smukkeste bog ever. Siger det som det fucking er. Læbestift på glassene og frost under stiletterne
Displaying 1 - 3 of 3 reviews



