Marie er forelsket i Bjørn. Måske er han også forelsket i hende, men Marie aner ikke, hvordan man finder ud af sådan noget.
Hun har også andre problemer, for hendes fantastiske morfar er måske ved at dø, og hendes bedste veninde Vera har det ikke så godt derhjemme. Og så er der Lasse, Maries storebror, der har alt for travlt med at blive voksen.
En historie om kærlighed og sorg, og om slet ikke at ville være voksen – endnu.
En lille sød og sentimental roman om Marie, der vel går i 7. klasse. Hun er en almindelig pige i en hetl almindelig familie. Hun har en bedsteveninde, Vera. De er som siamesiske tvillinger. Er altid sammen, også hos Maries mormor og morfar. Morfar bliver syg og dør, hvilket er et stort slag for Marie. Marie problem som ung pige, mellem barn og voksen er, at hun er meget veludviklet. Især er hendes bryster meget større end de andre pigers. Der bliver kigget lystigt på dem af alle drenge. Bjørn er den dreng, der kigger på hende i stedet for på hendes bryster og det varer ikke længe før de er sammen ude på hans eftermiddagsjobsted. På en gård, hvor køerne går ude på græs hele døgnet. Bjørn og Marie bliver kærester. De får endda lov til at overnatte i en halmlade. Morgenen efter bader de i en lille sø. Bjørns ben bliver fanget af søgræs. Han kan ikke komme fri. Marie hente ren kniv og skærer ham fri. Hun redder faktisk hans liv. Søer er både dybe, har koldt vand og er gnaske farlige. Romanen er vist mest for piger, der sluger lette bøger, hvor de kan sukke lidt over drenge og hjerte -smerte. Ikke nogen stor roman, men egentlig ganske effektiv.