Jump to ratings and reviews
Rate this book

Kasper Hjulmand - Fodbolddrømmer

Rate this book
I Kasper Hjulmand – Fodbolddrømmer får vi den fulde historie om forløbet op til Kasper Hjulmands ansættelse som dansk landstræner i 2019. Og siden da har forfatteren Morten Glinvad fulgt Hjulmand gennem det år, hvor han gemte sig væk fra offentligheden, mens han ventede på at tiltræde som landstræner i sommeren 2020.


I den tid har Hjulmand udforsket selve fodboldens tilstand gennem besøg hos nogle af verdens største trænere og klubber. Og han har forsøgt at forstå identiteten i det land, han nu skal repræsentere som landstræner.


Vi hører også, hvad Kasper Hjulmand er formet af: fra barndommen på Djursland til den fodboldmæssige vækkelse ved synet af Ajax og Barcelonas spektakulære storhold i halvfemserne. De hold gav ham en inspiration, som også har givet ham modstand undervejs. For er man ikke en romantisk drømmer, hvis man tror på, at man i en lille dansk klub kan få succes ved at angribe i stedet for at forsvare?


Kasper Hjulmand vil gerne drømme stort. Det har vist sig både at være hans styrke og svaghed som fodboldtræner. I FC Nordsjælland førte han en lille klub med en klar identitet til et sensationelt mesterskab. Og i Mainz i Tyskland oplevede han, hvor galt det kunne gå, når han og hans overordnede ikke drømte om det samme.


Da Kasper Hjulmand i 2017 sagde ja til at medvirke i denne bog, havde hverken han eller Morten Glinvad i tankerne, at hovedpersonen ville slutte bogen som dansk landstræner. Store klubber i udlandet fristede. Men selvfølgelig kunne en bonderøv fra Auning ikke sige nej til at blive træner for hele Danmarks hold.

348 pages, Paperback

Published December 10, 2021

3 people are currently reading
19 people want to read

About the author

Morten Glinvad

4 books1 follower

Ratings & Reviews

What do you think?
Rate this book

Friends & Following

Create a free account to discover what your friends think of this book!

Community Reviews

5 stars
27 (24%)
4 stars
59 (53%)
3 stars
23 (20%)
2 stars
1 (<1%)
1 star
0 (0%)
Displaying 1 - 7 of 7 reviews
Profile Image for Lucas Bisgaard.
2 reviews
April 18, 2022
Kan varmt anbefale Morten Glinvads bog Fodbolddrømmer om vores allesammens landstræner Kasper Hjulmand. En bog med identitet som sin absolutte kerne. Kaspers, Danmark og fodboldens identitet. Den formår at behandle emnet gennem ét menneskes liv, og gøre et hav af observationerne og refleksionerne almengyldige på allerfornemmeste vis. For er mennesker virkelig så ensidige, som vi ofte gør dem til? I bogen beretter Hjulmand om sit besøg hos en af sine gamle kammerater Søren. En mand der lagde fodboldkarrieren tidligt på hylden, tog til USA og blev en anerkendt astrofysiker, hvor han arbejdede med NASA. Altsammen for igen at skifte spor, og blive kunstner. Vi har ofte mange passioner. Genkendeligheden her var for mig afgrundsdyb. Jeg er ofte blevet gjort til “ham der går op i fodbold” i min barndom, “ham der ved alt om film” i min tidlige ungdom, og i dag “ham der har styr på politik”. Men ligesom Søren, ser jeg mennesker som meget mere sammensatte end det. Måske har vi en kerne, men passioner kan vi nemt have mange af - og de kan spænde endog rigtigt bredt.

Bogen kører i to spor, med enkelte afhop. Her følger vi i et spor Kasper fra barnsben, som sportsglad dreng i den lille by Auning, og igennem hans liv, hvor han blandt andet bliver rundet af sin tid på højskole. Som jeg, er også Kasper i den grad rundet af højskoletanken, den frie åbne debat. Mennesket med evigt vokseværk i forpligtende fællesskaber. Sporet fører med tiden Hjulmand ind i trænergerningen. Fra fodboldlaboratoriet i Lyngby til succestræner i Nordsjælland med dansk mesterskab og Champions League. Fodbolddrømmers andet spor kører i den nærmeste fortid. Da Hjulmand bliver kontaktet af DBU, og ender som Danmarks næste landstræner.

Bogen behandler både Hjulmands succeser og kriser. Og dermed også hvad han lærer af begge. Portrættet ender med at efterlade indtrykket af et langtfra perfekt menneske, men som vokser konstant - også når der bliver hugget en gren og falmet et blad.

Glinvads skrivestil bunder klart i hans journalistiske baggrund. Den prøver ikke at være mere poetisk og flyvsk end nødvendigt. Det er nemlig ikke nødvendigt at pynte Hjulmands historie.
Profile Image for Nina.
532 reviews30 followers
July 21, 2021
"Når [Peter] Møller i den seneste tid gradvist har involveret nøglepersonerne i DBU's ledelse i sin plan om at gøre Hjulmand til Danmarks landstræner, har han givet udtryk for, at han følte sig sikker i sin sag: "Kasper Hjulmand er den suverænt dygtigste træner i Danmark. Han bliver den perfekte landstræner for Danmark og en landstræner, folk vil huske. Med ham som landstræner kan DBU være sikker på, at landsholdet hele tiden følger med tiden og ofte er foran."

Om den famøse kamp mod Sovietunionen grundlovsdag 1985:

"Det blev en magisk fodboldkamp. Kasper og klassekammeraterne jublede foran tv-skærmen over 4-2 sejren, og om aftenen så de feststemte mennesker i rødt og hvidt på Strøget, inden færgen lagde fra kaj ved Kvæsthusbroen. Han lagde sig til at sove i den lykkerus, som en stor fodboldkamp kan give en 13-årig dreng.
For nylig satte han sig og genså kampen mod Sovjetunionen. Han blev forbløffet over, hvor godt Danmark spillede. Det var endnu bedre, end han huskede det. Det var nærmest som en forsmag på Barcelonas
tiki-taka. Med førstegangsafleveringer og et hurtigt spil.
Hvis jeg kan skabe et landshold, der kan give andre den lykkefølelse, så vil mit arbejde give mening, tænker han. Og måske især i den nuværende situation."


Den "nuværende situation" er coronapandemien.

"Jeg er ikke så god til at arbejde med realisme eller Excel-ark. Jeg er en drømmer. Og jeg drømmer altid om noget stort. Jeg drømmer om, at befolkningen kan mærke den beruselse, som jeg selv mærkede, da vi vandt EM sidst. Jeg håber, at mine børn og andre børn i dag kan få lov til at mærke den beruselse og det sammenhold og den glæde," siger han.
"Tænk engang, hvis det kunne lykkes. Tænk engang, hvis vi kunne få sluppet den glæde løs. Det er selvfølgelig det, jeg drømmer om."


Den her bog er jo profetisk.

Hvis jeg var teenager, så havde jeg en plakat af Kasper Hjulmand hængende på væggen. Han er så skøn og sympatisk.
Profile Image for Bogens Liv.
675 reviews13 followers
November 30, 2022
Find anmeldelsen her: https://www.instagram.com/p/Clk7n6eLDRY/

Tusind tak til @forlagetgyldendal og @mortenglinvad for anmeldereksemplaret!

Er du allerede i sand fodboldlandsholdskampsstemning? Ellers kan du helt sikker komme i den rette stemning med “Kasper Hjulmand - Fodbolddrømmer” af Morten Glinvad. Det er en ny og udvidet udgave af bogen, der nu også indeholder kapitler om Kasper Hjulmands oplevelser som landstræner for herrernes fodboldlandshold.

I bogen fortælles om Kasper Hjulmands interesse for fodbold helt fra da han var barn. Kronologisk fortælles der i bogen om, hvordan han kom på højskole, og hvordan han senere blev fodboldtræner. Ydermere fortælles der selvfølgelig også om hele forløbet omkring at blive landstræner på det danske fodboldlandshold og kampene under EM.

Det er også en bog der fortæller om de mange mennesker Kasper Hjulmand har mødt på sin vej, der har været med til at inspirere og skabe ham som menneske og som fodboldtræner.

I bogen fortælles om både opture og nedture i Kasper Hjulmands liv. Alt sammen noget, der på den ene eller anden måde har skabt det menneske og den landsholdstræner Kasper Hjulmand er i dag.

Til tider bliver bogen meget fodboldteknisk og meget koncentreret om fodbold. Det er nok ingen overraskelse, men det er noget du skal være forberedt på, når du læser bogen.

Forfatteren, Morten Glinvad, har fulgt Kasper Hjulmand på tæt hånd gennem flere år, og han har derfor også et unikt billede af Kasper Hjulmand som menneske og træner.

“Kasper Hjulmand - Fodbolddrømmer” af Morten Glinvad er den perfekte bog til dig der vil have lidt mere indsigt i, hvem Kasper Hjulmand er som menneske og træner. Derudover, er dette også en bog der fortæller om at gå efter sine drømme og at stræbe efter det ‘uopnåelige’.

Antal stjerner af 6: ⭐️⭐️⭐️⭐️
3 reviews
July 9, 2021
Godt skrevet. Beskriver Kasper Hjulmand utrolig godt, og beskriver situationer med vigtigte beslutninger omkring fx kontraktforhandlinger eller spillerrelationer.
Læst under EM2021 - så måske er jeg revet med. Men utrolig god bog
1 review
August 3, 2021
Spændende læsning for den modne fodboldfan 🙂
557 reviews1 follower
July 23, 2024
Hvad har gjort Kasper Hjulmand til den træner og det menneske han er? Hvis du er nysgerrig på det, er dette afgjort en bog for dig - den er til tider noget fodbold-nørdet, men den tegner et fantastisk billede af hvor inspirationen til Hjulmands fodbold-filosofi kommer fra og hans kamp for at bevare sig selv i en grådig, forvreden og til tider gammel-mands-styret verden.
Bogen slutter med pandemien, der udsatte EM20 til sommeren 21 - men bekræfter kun at Hjulmands ageren under slutruden var 100% ham og hans værdier der skinnede igennem - både på og udenfor fodboldbanen.

Genlæst 2024:
Efter Hjulmands beslutning om at stoppe som landstræner er det interessant at læse om tiden og tankerne op til jobbet - jeg håber de laver en 2'er med tanker om hvordan det så er gået og hvordan det har præget Hjulmand som menneske.
Displaying 1 - 7 of 7 reviews

Can't find what you're looking for?

Get help and learn more about the design.