Det er de danske som flygter er første selvstændige bind i Lise Ringhof og Erik Valeurs romantrilogi om familien Brinch og Danmark – fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til i dag.
Fanø-drengen Erling Brinchs liv forandrer sig afgørende, da han syv år gammel mister sin lillebror ved en drukneulykke, som han kunne have forhindret. Kort efter ulykken møder han Hubert, en mærkværdig vanskabt dreng fra den lokale fattiggård – og de udvikler et hemmeligt venskab.
Erling forlader både Hubert og sit barndomshjem, da han står til søs med den brutale fribytter Sivert, som bliver hans nye beskytter. Rejsen ender i København, hvor han læser til læge og forsøger at frigøre sig fra det lukkede fisker-samfund, han er rejst fra. Han tilbringer aftnerne på værtshuset Flynderen, hvis stamgæster er et broget sammenrend af bohemer og originaler, som diskuterer tidens store emner – ikke mindst danskernes lilleputsind – alt imens Første Verdenskrig raser udenfor.
I storbyen forelsker han sig i den oprørske Kate, men flygter fra hende og ender i Vejle, hvor han bliver gift med en af bygens rigeste piger. I fjordbyen opbygger han inden besættelsen i 1940 en blomstrende lægepraksis og forsøger at glemme alt det, der var: sin lillebrors død, sin familie, den fattige Hubert, sin store kærlighed Kate – og Sivert, der er blevet hans dødsfjende.
Lise Ringhof er datter af Gert og Hanne Ringhof, der er den ene halvdel af grundlæggerne af forlaget Lindhardt og Ringhof. I 1986 overtog hun forlagets kontakt til boghandlerne og har siden arbejdet med salg, marketing og presse på danske forlag, inden hun i 2017 stoppede på Politikens Forlag for at hellige sig arbejdet på romantrilogien sammen med Erik Valeur.
Erik Valeur er tidligere journalist på bl.a. Berlingske, Information, Månedsbladet Press og DR. Har modtaget Cavling-prisen to gange, Krygerprisen, P1-prisen og Publicist-klubbens Jubilæumspris. Debuterede i 2011 med Det syvende barn, der blev en markant bestseller. Modtog Debutantprisen, Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen, Harald Mogensen-prisen og Glasnøglen.
Det er de danske som flygter er en meget velskrevet krønike, der i et farverigt og flydende sprog beskriver en epoke i den danske historie – en epoke om en nation, der gjorde deres bedste for at gemme og glemme nederlag og skam.
Det er ikke ligefrem det skønneste portræt af Danmark man møder her, men det er sandheden. Via familien Brinchs oplevelser ser vi også Danmarkshistorien og en udvikling vi i dag ville være forargede over. Som i København, hvor magthaverne udviser mere og mere intolerance over for de anderledes, og derfor begynder at overveje hvordan man kan beskytte de danske gener (og dette før Hitler kom på banen med lignende overvejelser)
Erling er en mand der lider under sine egne valg, og skubber folk fra sig så snart tingene bliver en smule besværlige. Selvom han møder muligheder i livet, så holdes han hele tiden tilbage af sin fortid. Dette ses bl.a. i den velbeskrevne måde hvorpå hans første møde med København er et kulturchok uden lige. Nu skal han pludseligt manøvrere rundt i kultur, politik og åndsvidenskab – emner han hverken er opdraget eller gearet til.
Kvinderne i Erling liv indtager en stor rolle i bogen. Fra den livskloge mor på Fanø over Kate og søsteren Ida. Ida er hende, der på mange måder kommer til at virke som romanens fornuftige stemme. Men altid holdes Erling tilbage af sin manglende evne eller lyst til at arbejde på at forfølge sine mål.
Det er de danske som flygter er en meget læseværdig fortælling, der på glimrende vis afspejler store hændelser i verden i karakterernes liv og handlinger. En velresearchet og eftertænksom historie, der ikke kun vil lære læserne om en skjult fortid, men også skabe grobund for efterfølgende refleksion.
En virkelig god læseoplevelse men masser af historie og et persongaleri der giver anledning til forundring og nysgerrighed. Her er ingen utvetydige helte men mennesker på godt og ondt sat ind i 55 års Danmarks historie set igennem kultureliten og det bedre borgerskabs øjne. Jeg glæder mig til de næste 2 bind.
Jeg kom i gang med denne bog og blev foerst for sent klar over, at den er skrevet af den samme forfatter, som ogsaa skrev "Det syvende barn", som jeg ikke var saerlig begejstret for. Denne her er bedre, men stadig ikke min kop the. Der er noget irriterende urealistisk ved den maade personerne opfoerer sig paa, som aldrig rigtig bliver forklaret. Dette var ogsaa tilfaeldet i Det Syvende Barn. Derudover kommer man ikke til at holde af nogen af personerne, og det er svaert helt at forstaa mange af de venskabsbaand, der knyttes og gaar i stykker. Man sidder lidt uforloest tilbage med mange spoergsmaal, og det er selvfoelgelig ogsaa saadan det er i livet. Det er jo aldrig saadan, at alt bliver fuldt afklaret ved livets slutning. Det er maaske forfatterens pointe, og jeg har laest mange andre boeger, hvor det ikke generer mig, men det virker bare utilfredsstillende paa mig i denne bog.
I "Det er de danske som flygter" følger vi, hovedsagelig, Erling Brinch fra han er en dreng lige inden nytår 1899-1900 og indtil han er en ældre mand på den ande side af 2. verdenskrig. Via fortælling om Erling, hans familie og bekendtskaber, får vi så undervejs også en Danmarkskrønike. Det tror jeg i hvert fald er målet med den roman-triologi, som denne bog er første del af.
Og det fungerer... ret dårligt. Bogen er kluntet skrevet og selvom der er over 500 sider at udvikle karaktererne i, så bliver ingen for alvor 3-dimensionele. De forsøg der er er på at gøre personerne mere levende, fremstår nærmest karrikeret. Læg dertil at der er flere tilfælde, hvor forfatterne åbenbart har glemt, hvad de lige har skrevet, så flere personer pludselig sidder i samme stol.
100 sider inde i fortællingen, syntes jeg egentlig at jeg havde givet den en chance. Historien havde stadig ikke fanget mig. Til gengæld var jeg begyndt at være nysgerrig: Hvad var det egentlig forfatterne ville med den her bog? For ca. 20 % inde kunne jeg stadig ikke regne det ud. Så jeg læste videre. Omtrent halvvejs, ved siderne omkring 250 stk., var jeg millimeter fra at droppe bogen. Den var simpelthen kedelig og fortsat uden noget klart mål for sin eksistens. Så skete der noget: 2. verdenskrig begyndte at trække op i horisonten, og så kom der pludselig lidt mere gang i fortællingen.
Det siger noget, at en historie, der strækker sig over ca. 50 år, bruger ca. 50 % af sin fortælleplads på tiden omkring besættelsen. Det var altså DET forfatterne primært havde på hjerte: At give et billede af besættelsen i en dansk provinsby. Og det løfter sidste halvdel op over første, og gør at bogen som helhed er ok i stedet for decideret dårlig.
Det var godt at få klarhed over, hvorfor den bog overhoved var skrevet. Og så behøver jeg ikke læse mere af den triologi: Flade hovedkarakterer, en langsom, uinteressant historie, bi-personer der er karikerede og et sprog der indimellem er forceret i forsøget på at være mere litterært. Det er en dårlig kombo, og det er tæt på at være en dårlig bog.
Nåh ja. Og så starter bogen med en oversigt over nøglepersoner (man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor "nøgle" nogen af dem er): Den indeholder mindre spoilers i forhold til fortællingen, så kig den igennem på eget ansvar.
Primært hørt som lydbog med en kompentent oplæser.
Roman (1. bind i serien) om begyndelsen af det 20. århundrede, der historisk set primært beskæftiger sig med den danske selvopfattelse under de to verdenskrige - som der også henvises til i bogens titel. Der bliver refereret til store begivenheder såsom afstemingen om Slesvig-Holstens tilbagevenden til Danmark, Krystalnatten, Staunings død mv. Et af de store temaer er eksempelvis den danske samarbejdsaftale med Tyskland under 2. verdenskrig, som Scavenius i høj grad var repræsentant for. En pudsighed er kommentaren om, at tyskerne ser danskerne som "Flødeskumsfolket", der helst vil have det gode, men helst ikke lide under dette.
Bogen handler selvfølgelig samtidig i høj grad om Erling Brinch og hans familie, venner og omgangskreds. Der er Høgen, Gribben og Syndikalisten på stamværtshuset Flynderen samt den lidt fordækte blinde passager Morten Sivertsen, der altid er handlingens mand. Især via sin kone, Ragnhild, bliver Erling meget ofte beskrevet som en veg person, der holder sig tilbage fra stillingtagen og hellere flygter end møde tingene lige på og hårdt. Hans store drøm var i mange år at rejse ud i verden for at gøre en forskel, men ender med at gemme sig i sin lægegerning i Vejle. Hans forhold til barndomsvennen - den derforme Hubert - er, efter Erling tager til København, plaget af mange genvordigheder og foregår primært i det skjulte. Hubert bliver hele bogen igennem til en repræsentant for først tankerne om racerenhed og senere til interning i kz-lejren Theresienstadt. Han er i al uretfærdig syndebukken for samfundets ideer. Erlings søster Ida er helt anderledes stærk i sine holdninger. Ligeledes er den store kærlighed Kate hele tiden halvt vendt mod omverdenen, og rejser til udsatte steder for at hjælpe de syge og sårede.
Romanen er virkelig godt skrevet og det er en gribende fortælling om både de historiske begivenheder, og hvordan menneskers liv kan forme sig ud fra nogle få skelsættende valg og ret tilfældige hændelser. Det er interessant endnu en gang at høre en beretning om tiden omkring de to verdenskrige. Her formår bogen fint at fremtrække få begivenheder uden at dvæle ved disse, men i stedet fokusere på de berørte menneskeskæbner.
Bogen bliver i forlagets præsentation annonceret som det første af tre bind af en slægtsroman om en Fanø-families liv fra 1900 og op til i dag. Jeg holder af slægtsromaner og så meget frem til – og havde store forventninger til – læsningen.
Desværre blev jeg hurtigt skuffet. Jeg synes persontegningen er svag – især i første halvdel af romanen. Jeg tror det skyldes en underlig gammeldags og gumpetung alvidende fortæller der ikke blot ved hvad personerne tænker og gør, men også kommenterer disse tanker og handlinger, undertiden giver karakter…
Jeg vil som læser selv tage stilling til hvad jeg skal tænke og mene om personer og begivenheder i en fiktion… – Og romanens hovedtema og præmis – jvf. titlen – at det skulle være et særligt dansk karaktertræk at flygte fra det der er svært, gør det vanskeligt for mig for alvor at forholde mig til personerne, især den mandlige hovedperson Erling som jeg ikke forstår, og som lader mig kold. Hans gøren og laden sætter intet i gang i mig…
Jeg synes endvidere at romanen sætter sig mellem to stole. Forfatterne vil meget gerne samtidig med fiktionen fortælle læserne noget danmarkshistorie. Det gøres f.eks. ved at nogle personer sidder omkring et bord og diskuterer samtidens politik side op og side ned. Det kan være holdninger til samarbejdspolitikken under 2. Verdenskrig som bliver serveret som en slags belærende meningsjournalistik – ofte med stærke værdiladede udtryk – hvor vi som læsere ikke skal være i tvivl om hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Hovedbudskabet er at vi danskere er vege og ikke tager ansvar..Den slags generaliseringer irriterer mig. Hvis jeg vil vide noget om dansk politik, ved jeg hvor jeg kan finde argumenter for og i mod en given politik. Her søger jeg fiktion, vil leve med i en slægt og dens udvikling, og de mange og lange diskussioner om politik går ud over fremdriften af romanens handlinger og begivenheder…
Selv om bogen især i sidste del om 2. Verdenskrig indeholder spændende passager, vælger jeg – lidt ærgerlig – at stoppe min læsning om familien efter første bind…
Vi følger familien Brinch fra Fanø fra ca. år 1900 helt op til umiddelbart efter 2. verdenskrig, altså i 45 år, her i første bind (af 3 bind). Som det også fremgår af bogens titel, er det store tema flugt på flere måder. Både hovedpersonen Erlings flugt fra de mennesker, der holder af ham (barndomsvennen Hubert, kæresten Kate, der er den idealist, som han drømte om selv at blive), flugten fra hans følelser og senere jødernes fysiske flugt fra nazisterne.
Erling portrætteres gennemgående som fej og frygtsom. Efter sin uddannelse som læge, tager han et sikkert forskerjob i stedet for at tage ud i verden og hjælpe folk i nød, som han ellers drømte om engang. ”Hvis han af og til, i smug, havde tænkt på de sårede og sultende i den verden, han ville vende ryggen, var de tanker helt væk”. Erling har en formidable evne til at vende besværlige ting og følelser ryggen. Han er i virkeligheden en stakkel fyldt med selvhad, som man har svært ved at holde af. Erlings søster, Ida, er derimod en stærk kvinde med sine meningers mod og er Erlings diamentrale modsætning.
Bogen giver et realistisk indblik i datidens strømninger, der bl.a. flere år før krigen handler om racehygiejene. Man hører om, hvordan de politiske partier, Socialdemokratiet og Venstre, ønsker at fratage ”socialister, homoseksuelle, åndssvage, epileptikere, løsagtige kvinder, psykopater, kvartalsdranker og alle de andre antisociale individer” forplatningsevnen. Ligeledes bliver afvisningen af de jødiske flygtninge ved de danske grænser (i 3 år før 2. verdenskrig) beskrevet. De sendes tilbage til Tyskland. Justitsministerens argument: ”umenneskelig vil man ikke være, men menneskelig tør man heller ikke være af hensyn til konsekvenserne”. Det var vist Danmark i en nøddeskal i den periode. Der kan desværre drages masser af paralleller til i dag. En glimrende, spændende og velskrevet bog.
Drengen Erling fra Sønderho (fortælling starter i 1920 erne) føler svigt, da hans lillebror, Jakob, drukner for øjnene af ham. Hans far, Søren Brinch havde altid elsket Jakob, overser Erling, også da lillesøster Ida fødes. Da Jakob begraves, ser Erling en sky dreng, Hubert. En krøbling, som bliver hans eneste ven. Han tager til Kbh, læser til læge, forelsker sig i Kate, men hun er flygtig, vil ud i verden og redde menneskeliv. Erling tøver med at følge hende. På Fanø finder han en stor klump rav, som også kvinden, Ragnhild fanger. De forelsker sig, hun bliver gravid, de gifter sig i Bredballe kirke Senere slår han sig ned som læge i Vejle, økonomisk hjulpet af sine rige svigerforældre. De får en datter, Eva. Forholdet forældre imellem er anstrengt. Erling har svært ved at engagere sig følelsesmæssigt, Hubert har gjort Erlings søster, Ida, gravid, aborterer dog. Kate savner ham, men da hun endelig vil have ham, vil han ikke have hende. Han knytter sig til boghandleren, Jens, ligeledes til en tysker, som bag hans ryg gør hans datter Ida gravid, før han drager retur til Tyskland. 2 verdenskrig er brudt ud, Ida bliver i hast gift med studenterven, Ole, der ikke ved, at hun er gravid. Ole dør under sprængstof sabotage mod tyskerne. Senere forelsker Ida sig i engelsk løjtnant, Jock. Men han voldtager hende og rejser retur. Hun får endnu en søn. Erling føler intet, er depressiv. Vil drukne sig, hvor broderen døde, men Ida hindrer det. Erling flygter nærmest fra sig selv, har gennem bogen mistet så mange, han har kendt.
Det er de danske som flygter: Lise Ringhof og Erik Valeur
Titlen på denne bog skal man ikke lade sig narre af. Den er en provokation, tror jeg, og egentlig forstår jeg den aldrig til fulde.
Vi følger Erling fra Fanø og hans ven Hubert, det misdannede barn med det opvakte sind. Erik får nok af det lille ø-samfund, han rejser til København og bliver læge. Livet er ikke let for Fannikken og da 2. Verdenskrig rammer, sættes alting på spidsen.
Det er en kompleks fortælling, med mange nuancer, om venskab og tilgivelse, om forstillelse og heltemod. Om loyalitet. Den udmærker sig ved, at 2. Verdenskrig ‘blot’ optræder som en hændelse blandt mange, og ikke er det centrale omdrejningspunkt for karaktererne.
Jeg nød at læse den, selvom historien nogle steder er unødigt kompliceret og lidt lang. Jeg vil anbefale den til læseren, der kan lide historiske romaner med mange karakterer og flere forskellige plots.
Ganske udmærket slægtsroman fra cirka 1900 til 1946. Det er sådan en bog, der er rar at lytte til som lydbog, mens man foretager sig andre ting. Der sker ikke noget ved at man lige spacer ud nogle få minutter, for handlingen er relativt langsom (uden at blive decideret kedelig). Det eneste, der irriterede mig ved bogen, var, at mange karakterer bliver omtalt ved fulde navn hele bogen igennem. Halvt inde i bogen ved vi altså godt, hvem Erling er, så hvorfor skal han nærmest konsekvent omtales som Erling Brinch. Det gav mig lidt associationer til skoleopgaver, hvor man indlægger fyldord for et nå op på et højt antal tegn. Det er overflødigt og forstyrrende. Men derudover er det en udmærket historie, og jeg vil også give mig i kast med 2'eren.
4 store stjerner. Erling Brinck bliver født på Fanø' og tidligt i hans liv præges han af en tragedie, der rammer familien. Titlen på romanen (der åbenbart er første i en trilogi) hentyder til en sætning i Bangs 'Tine', og handler om nederlaget i 1864, hvilket de danskere, vi møder i romanen påvirkes af i forskellig grad. Litteratur er også central for den måde, personerne i romanen forsøger at forstå det liv, de lever. Romanen strækker sig fra 1900 og til lige ud på den anden side af befrielsen, hvor Erling (der nok er den der flygter allermest romanen igennem) er blevet morfar til to drenge. Jeg synes, den var spændende og lærerig læsning.
Jeg var faktisk lige ved at give op på denne bog, inden jeg var halvvejs. Det føltes virkelig tungt og jeg syntes, at forfatternes idé, om at indskrive en del af Danmarks historie i en roman, var både kedeligt og ret dårligt udført. Jeg fortsatte dog med at læse og blev da heldigvis også grebet af fortællingen og karaktererne, omend den historiske del fortsat var noget tung. Men det blev altså bedre, jeg ender på 3 stjerner og tænker da også, at jeg skal læse næste bind i trilogien.
Forfatterparret Ringhof & Valeur har begået en formidabel slægtsroman, som alle danskere burde læse. Det er ‘Kend din Danmarkshistorie’ med en fortælling så insisterende, karakterer så indlevende, historie så indgribende og til tider grusom at man fra side ét bare lader sig flyde med og ind i dette vidunderlige beskrivende univers. Det er de danske som flygter er første bind i en slægtstrilogi om familien Brinch. Den 7-årige fanø-dreng Erling føler sig ansvarlig for lillebroren Jakobs drukneulykke. Han føler sig alene og ensom, men møder Hubert, en vanskabt dreng fra Fattiggården, og i ham finder han en ægte ven. Hubert lærer Erling alt om at overleve i naturen og modsat introducerer Erling Hubert til litteraturen og lærer ham at læse og skrive. Efter studentereksamen vælger Erling at flygte hjemmefra og står til søs med skonnerten Maria ud i verden for at gøre noget rigtigt, for at redde andre skæbner. På sejlturen møder han Sivert som senere tager Erling med til København, hvor han blandt borgerskabet forsøger at frigøre sig fra fortiden. Han uddanner sig til læge og forsker og møder den frigjorte og frembrusende Kate, som han forelsker sig i. Men Kate er en fri fugl og kan ikke tæmmes. Læs den fulde anmeldelse her - https://anettesbookshelf.dk/det-er-de...