Bolsjefilosofi og andre leveråd er en bog om vores rygsæk, den usynlige rygsæk med alle vores erfaringer og summen af vores liv. Hvordan vi selv har ansvaret for den, også selvom den blev pakket af vores forfædre og vores forældre. Vi valgte ikke selv, hvad der blev pakket ned i rygsækken, men vi vælger selv, hvordan vi vil bruge det, der ligger dernede.
Bogen tager fat i nogle af de ting, mange af os bøvler med i livet. Det kan være temaer som ængstelighed, ensomhed, dårlig samvittighed, lavt selvværd og sorg. Som læser får du en hel buffet af fiduser, finter, modeller, redskaber og værktøjer, som alle fungerer som en vejviser til et bedre liv med færre benspænd.
I et sprudlende, letlæseligt og dybt personligt sprog videregiver Marie Brixtofte livsvigtige, eksistentielle erfaringer fra såvel sin opvækst som fra sin psykolog- praksis. Der er nye vinkler at hente for alle, og det er ikke kun unge og voksne med en vis dysfunktionel baggrund, der vil finde guldkorn på hver eneste side af denne væsentlige bog om at udfordre sin skæbne og forandre sin tilgang til måden at leve sit liv på.
– Michael Falch
Til trods for at jeg har brændt al min selvhjælpslitteratur, da det har gjort det modsatte af at hjælpe mig, kastede jeg mig over Maries bog og læste den i ét hug. Allerede få sider inde mærkede jeg nemlig, at Marie ved, at der ikke findes lette løsninger, når det handler om eksistensen. Derfor går hun selv forrest, når der skal graves, og når der skal afdækkes, og hendes bog fælder aldrig dom over mig og mine utrolig mange tåbeligheder. Bogen frem- lægger en stor, rund tilgivelse for min egen menneskelige utilstrækkelighed. Den gør mig mindre ensom, fordi den forbinder mig til det oprigtige i sjælen, min egen og de andres: det uperfekte. Jeg er meget glad for, at jeg i sin tid ryddede ud i reolen, så der nu er plads til Maries bog.
– Hassan Preisler, skuespiller, radiovært og forfatter
Marie har begået et sæt professionelle, men varme og opløftende leveregler til os alle, uanset om vores mentale rygsæk er tung eller let. En slags opslagsværk over det indre landskab, der på uhøjtidelig vis inspirerer til udvik- ling. Don’t leave home without it, du undgår ikke at blive klogere på dig selv og din omverden.
– Lotus Turèll, forfatter og foredragsholder
Vi kan komme langt med vores udfordringer i livet, når vi ved, hvad de handler om, og tør gøre noget ved dem. Det lærer Marie os om i denne fine, rørende og brugbare bog.
Har jeg manglet den her bog hele livet? Ja. Ja, det tror jeg nok jeg har.
Bolsjefilosofi og andre leveråd af Marie Brixtofte er en fin lille sag, der på meget overskuelig vis gennemgår og forklarer, hvordan og hvorfor vi agerer som vi gør baseret på, hvilke redskaber vi har fået i løbet af vores opvækst, og hvordan vi kan - hvis vi vil - arbejde med at opnå bedre forståelse for os selv og andre, samt søge lykken.
Det lyder måske for godt til at være sandt, men forfatteren lægger heller ikke skjul på at det bliver hårdt og at vi kommer til at miste noget af det vi har til fordel for noget, der er bedre. Med en god blanding af kærlighed og professionel skarphed leverer Marie Brixtofte både bidder af sig selv og af sin praksis som psykolog, som gør oplevelsen både nærværende og autentisk, hvilket for mit vedkommende også gjorde mig langt mere modtagelig over for at få påpeget mine fejl og lytte til, hvordan jeg kan ændre dem til fordele.
Jeg nåede ikke engang til s. 35 før jeg havde lyst til at anbefale og give bogen i gave til alle, jeg kender. Det har jeg stadig og med jul lige rundt om hjørnet er der masser af mulighed for det. Så her kommer min varmeste anbefaling til jer, der synes det kunne være sjovt, spændende eller nødvendigt at forstå, hvorfor I stresser over at de små børn ikke er til at få ud af døren til tiden, eller til jer, der slår jer selv i hovedet, når I laver en fejl og til alle jer, der ville ønske, I kunne sige fra eller melde jer syge uden dårlig samvittighed, når I har brug for det.
Jeg tror at mange mennesker kunne have gavn af at læse denne bog. Den gav i hvert fald mig et nyt blik på min egen adfærd. Jeg kunne rigtigt godt lide at bogen bruger mange eksempler på konkrete problemstillinger, så læseres får nogle mennesker og oplevelser at spejle sig i.
En virkelig fantastisk, lærerig og indsigtsfuld bog om de svære ting i livet og hvordan vi kan arbejde mod at forbedre de ineffektive strategier vi har taget med os fra barndommen. ❤️
Gode råd og let at læse - der er ikke skrevet side op og side ned hvilket er rart, og illustrationerne er søde. Jeg troede omkring første kapittel at bogen ikke ville være noget jeg kunne bruge, men det ændrede sig hurtigt og der er virkelig nogle gode observationer heri. Ville klart anbefale den til en ven🍬
Edit: Jeg har genlæst bogen, det bliver den kun bedre af💛
En interessant bog om de strategier man lærer som barn, og som kan spænde ben for en i voksenlivet. Der var mange interessante emner som Marie Brixtofte fint forklarer og særligt hvordan man kan ændre adfærd.
Udemærket psykologi-bog hvor det er skåret helt ud i pap, så selv hr og fru Danmark kan være med. Jeg anbefaler alle at læse den, hvis de ønsker nogle simple, men effektive, værktøjer til at ændre deres liv.
Gode, simple værktøjer til at forstå ens egne reaktionsmønstre og hvad man kan gøre. Jeg savner dog lidt mere dybde og uddybning. Den er let læst og skraber lige overfladen.
5 store stjerner. Meget spændende og lærerig bog. Vil anbefalde den til langt de fleste, da bogen kommer vidt omkring og helt sikkert indeholder noget for alle.
Nyttig og relatérbar. Gode værktøjer til livet og til at håndtere traumer. Let læseligt, godt skrevet, tydeligt illustreret. En bog der er lærerig samtidig som den er nem at samle op og lægge ned.