Margrete I

by Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Et psykologisk drama om en af middelalderens mest betydningsfulde kvinder.

Allerede som tiårig bliver Margrete gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hun er Valdemar Atterdags yngste datter, født i 1353, og hendes opgave i Norge er enkel: Hun skal føde en arving til den norske trone og knytte rigerne tættere sammen.

Da Valdemar dør uden at efterlade sig en søn, er der ingen indlysende tronfølger. På trods af interne stridigheder og truslen om krig udefra lykkes det Margrete at få valgt sin femårige søn til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne og har allerede tidligt en tydelig drøm om fremtiden: Norden skal samles til ét rige – og hun skal stå i spidsen.

Historien om Margrete I rækker ud over hendes samtid. Det er en roman om, hvordan en ung kvinde trodser rammerne for et kvindeliv i middelalderen og sætter sig for at bruge magten til at skabe fred. Det er et gribende psykologisk portræt af en usædvanlig politisk begavelse, der bliver ved med at fascinere på tværs af århundreder; en fortælling om middelalderens Norden, om ensomhed og drift, kærlighed, tro og overtro.

Genres: Historical Fiction, Denmark, Fantasy, Historical, Fiction, Audiobook, Sweden

599 pages, Hardcover

First published November 5, 2021

Reviews

[Nastja · Rating 5 out of 5]

Одна женщина стала королевой и объединила три страны – не без помощи эльфов.

На удивление превосходный роман, написанный так, будто двадцать первого века не существует вовсе, а есть какие-то времена Дюма, когда можно было потратить на политические интриги примерно страниц восемь, и это были далеко не последние восемь страниц. Анне Лизе Марстранд-Йоргенсен пишет неожиданно по-старинному, прозрачно и лучисто, со старомодной плотностью и неспешностью, так, как за сотню с лишним лет до нее писала Лагерлёф, ведя рассказ прямо и понятно, и не съезжая вдруг в волшебство и магическую зыбь, а делая ее органичной частью сюжета. В этой книге есть политические интриги и расцвеченное полотно истории, и есть девочка, которая видела, как дочери лесного царя танцуют при луне, и выросла, сохранив этому волшебству верность.

[Ditte · Rating 5 out of 5]

Årets bedste bog for mig. Hold da op, en præstation.
Et troværdigt, poetisk, psykologisk portræt af danmarkshistoriens måske sejeste kvinde: Margrethe I.
Jeg var 2 kapitler (ud af +80), da jeg tænkte, at Anne Lise Marstrand-Jørgensen da vist havde slået et alt for stort brød op. Hvordan skulle hun på nogen måde holde den tætpakkede stil hele vejen igennem de 600 sider? Men den stopper på intet tidspunkt med at gnistre afsted. Det er en fabelagtig bog. Jeg glæder mig til at læse mere af hende.

[Kim andrea Brofeldt · Rating 3 out of 5]

Smukt skrevet velresearchet. Men fandt den lidt for lang og med for mange løse ender

[Marlene Bentsen (Boggrippen) · Rating 4 out of 5]

I laaang tid har jeg stort set kun læst fantasybøger, så med Margrete 1 bevæger jeg mig lidt udenfor min komfortzone. Jeg elsker fantasy af hele mit hjerte, men jeg kan mærke, at det har været tiltrængt med litteratur på et lidt andet plan😊

Det er min første bog af Anne Lise Marstrand-Jørgensen, der også har beriget dansk litteratur med kritikerroste romaner som Hildegard og Sorgens Grundstof.

Jeg vidste faktisk intet om Margrete 1 før jeg gik igang, så det har været en utrolig lærerig læseoplevelse. Bogen er en slags historisk roman om vores første dronning, men det er en historie, der først og fremmest lægger vægt på kvinden, der blev en utrolig magtfuld dronning.

Hun blev forlovet som seks-årig, gift og sendt til Norge som ti-årig, hvor hun gennem årene formåede at samle rigerne Danmark, Sverige og Norge under ét.

1300-tallet var en vildt forvirrende tid mellem Danmark, Norge og Sverige, med hansekøbmænd og mecklenburgere og konstant skiftende alliancer.

Marstrand-Jørgensen har da heller ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest. Det hele er med, hvilket det også burde være, men det var også med til at nedsætte min læsehastighed kraftigt, da jeg fandt den del knap så spændende og mest forvirrende.

Der må ligge et kæmpe research arbejde bag og det er enormt imponerende, hvordan Margretes person er blevet til, ud fra blot to fundne breve hun har skrevet.

Jeg kan vildt godt lide forfatterens Margrete!
Hun er ekstremt troværdig. Stærk, stædig, lidt af en hidsigprop og så er hun selvfølgelig yderst begavet. Men hun er utrolig ensom og den første del af bogen, hvor hun som barn er nygift dronning i et nyt land, er sindssygt godt skrevet👏🙌

Skrivestilen forelskede jeg mig i fra første side og det vidunderlige sprog har været drivkraften i den her lange roman på knap 600 sider. Marstrand-Jørgensen skriver så levende og sanseligt, at jeg ofte følte jeg stod lige ved siden af Margrete😍

Det er en roman der har krævet koncentration og min fulde opmærksomhed. Jeg har derfor læst den i små bidder, som jeg har mentalt fordøjet inden jeg gik videre.

Margrete 1 er en imponerende bedrift af en bog og det har været en stor fornøjelse at dykke ned i Danmarkshistorien for at læse om Valdemar Atterdags yngste datter, der var et sidestykke uden lige og en kvinde forud for sin tid😃👍

[Charlotte · Rating 4 out of 5]

Meget imponerende historisk roman. Det tog jeg lang tid at læse den. Jeg var i tvivl, om jeg overhovedet ville komme igennem de 599 tætskrevne sider. Bogen er tætpakket med faktuel historisk viden, helt utroligt mange beskrivelser af steder og personer og landskaber samt en masse politik. Jeg ville ikke kunne gengive Margrete I´s historie nu, selv om jeg lige har læst bogen. Der er simpelthen for meget information. Men jeg har et tindrende klart billede af hovedpersonen Margrete. Hun fremstår lyslevende og virkelig, som et ægte menneske af kød og blod og ånd. Det er helt trist, ikke at skulle tilbringe mere tid sammen med hende. Hun træder frem som en virkelig interessant person og en begavet og sympatisk kvinde. Jeg beundrer hende og kommer til at savne hende. Og det er altså ikke fordi Marstand-Jørgensen undlader at fortælle hele vejen rundt om og ind i alle afkroge af sin hovedpersons væsen. Det er ikke et skønmaleri, men et komplet portræt af et åbenbart helt unikt menneske med ganske særlige evner for diplomati, strategi, stor vilje og handlekraft, ukrænkelig integritet tilsat et beskedent og behageligt væsen. Sproget i romanen er blændende smukt. Det er et poetisk sprog, som gør, at man føler sig sat tilbage i tiden, men uden at man som læser tænker over, om sproget passer til den periode handlingen foregår i, for det virker bare fuldstændig naturligt. Man "går til ro" i stedet for "at gå i seng", osv. osv. Sproget har denne her poetiske klang som understøttes af den stærke tro som gennemsyrer alt; både religion/kristensdommen og folketro på de underjordiske og det førkristne univers. Især Margretes forhold til sin pige Kerstin er vidunderligt, fordi det forbliver et mysterium, hvem denne kvinde er. Hun er som en skygge af Margrete. Med hele vejen og stærkt dragende. En slags urkvinde, som kommer et helt andet sted fra end Margrete og med en helt anden slags viden end Margretes. Tilsammen udgør de to kvinder et slags dobbeltportræt. Måske er de to sider af det samme menneske?

[Pernille · Rating 2 out of 5]

Åhh, hvor ville jeg gerne elske denne bog, men ak - den er altså for "flad" for mig i fortællingen.
Jeg mangler simpelthen noget action eller bare et eller andet, der minder om højdepunkter i læsningen... det er som om man ligger på samme linje hele vejen igennem - det bliver desværre for ensformigt for mig.

[Christina Eskildsen · Rating 4 out of 5]

Fantastisk portræt af Danmarks første kvindelige monark - man kan lige forestille sig hvordan det må have været. Margrethe d. 1. må uden tvivl siges, at være en sand powerwoman!

Jeg kunne sagtens finde på at læse denne fortælling igen.

[Birgitte · Rating 4 out of 5]

Levende portræt af en følsom, magtfuld og intelligent kvinde som begår sig kompetent i et mandefag. For 700 år siden. Og som også oplever naturen, årstiderne , de nordiske lande, smukke klædedragter og ikke mindst moderskabet med stor følelsesmæssig intensitet. Imponerende sanseligt fortalt.

[Esther · Rating 3 out of 5]

Ting jeg godt kunne lide:
- Margrethe's tid i Akershus, Norge, efter sin bortgiftelse som 10-årig. Hvordan hun langsomt knyttes til sin pige Kerstin og samtidig hærdes af sin forvalterinde. Hun bliver som bekendt voksen alt for tidligt, og det er meget interessant, hvordan hun vokser med sit ansvar og udvikler de evner hun senere vil bruge til at foranstalte samlingen af hele norden under sig. Samtidig er hun et barn med et barns impulser, og den periode var klart den mest spændende i bogen.
- Det virkelig mystiske magtforhold mellem Kerstin og Margrethe. Fordi Margrethe er så ekstremt knyttet til Kerstin, ser hun gennem fingre med de beskyldninger om trolddom, der fremstilles mod Kerstin, og samtidig er det ofte som om Kerstin har mere magt over Margrethe end omvendt. Der er virkelig mange interessante dynamikker der, og jeg er glad for, at det fik så meget plads i bogen.
- Margrethes moderskab. Det er spændende om hun knytter sig så voldomt til Oluf (det er meget voldsomt), fordi han er hendes politiske livsmission eller om det er en mors naturlige tilknytning til sit barn.
-Beskrivelserne af dynamikkerne mellem adelen, kirken og kongemagten. Har man hørt om i historieundervisningen, men jeg synes faktisk bogen gav mig større indsigt i, hvad der var på spil internt mellem parterne.

Ting jeg ikke kunne lide:
- Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har svært ved at læse de små beskrivelser af Margrethes følelsesliv, for selvom jeg er sikker på at Anne Lise Marstrand-Jørgensen er en umådeligt god researcher, kan jeg bare ikke slippe 'hvordan ved du'-tanken. Alle de ting tror jeg ikke står ikke i kilder, og jeg forstår princippet af at det er fiktion selvfølgelig, jeg har af en eller anden grund bare svært ved at knytte mig til en fiktiv-ikke-fiktiv hovedperson.
- Valdemar. Han var irriterende.
- Lange beskrivelser af politiske intriger, som var svære at finde rundt i for en historie-noob som jeg. Selvfølgelig vigtigt eftersom bogen er et portræt af Margrethe og det var en kæmpe del af hendes liv, og hendes store kompetence. Det var lidt kedeligt dog.

3,5 stjerner mere end 3, god bog, lidt lang og sund for min litteratur-horisont:)

[Sarah · Rating 2 out of 5]

Readable but not enjoyable.

Firstly, this isn’t a ‘psychological drama’, as the blurb lets up to believe. I suppose in the sense that the queens personality and actions are the product of her upbringing and abandonment. But still. Wouldn’t characterise it so.

Secondly, it’s very long winded and the narrative is grating. It’s readable, sure, but don’t expect an epic tale.

Thirdly, and the books main merit, least the historical elements are as research dictate. We get a qualified guesstimate into Margarethe’s personal and political motives. As a historian, and a student of V Ettting (the historical consultant on this book) I would expect nothing less.

[Stine Rasmussen · Rating 2 out of 5]

Bogen starter rigtig spændende. Desværre kommer man som læser ikke rigtig ind på livet af Margrethe og bogen bliver i længden mere som en fortælling om problemerne i relationerne.

[Vannanilladsen · Rating 5 out of 5]

En bog, der uden tvivl bliver en stor dansk klassiker.

[Cecilie · Rating 3 out of 5]

NØJ hvor var den tung, både fysisk og psykisk. Hvis jeg ikke var så interesseret i at vide mere om Margrete og også bevise overfor mig selv at jeg kunne læse denne bog færdig, så havde jeg ikke gjordt det.
Jeg brød mig ikke om alle de opdigtede scener. Fakta, ja tak, jeg havde svært ved at connecte med alt der ikke var fakta da man/vi jo ikke ved om Margrete rent faktisk har følt/sagt/gjordt således. Dette er selvfølgelig ikke forfatters skyld men min egen personlige mening om sådanne bøger.

[Sabrina · Rating 4 out of 5]

Oggi sono qui per parlarvi di un'altra bellissima opera arrivata nelle nostre librerie.
Come sapete sono una grande amante del genere, quindi potevo mai farmelo scappare?
Assolutamente no.
Gli storici sono da sempre un mio punto debole, non possiamo negarlo o nasconderlo in alcun modo. Mi ha sempre affascinato il modo in cui vivevano nelle epoche passate seppur la donna avesse un ruolo minore e di totale sottomissione all'uomo che, ahimè, tutt'oggi crede di poter ancora avere su di noi, un simile insulso potere.
La storia di Margherita è proprio quella di una donna, in un mondo di uomini, che ha lottato con le unghie e con i denti per camminare a testa alta nonostante le avversità.
Prima figlia di Re Valdemaro IV di Danimarca, diventa Regina di Svezia e Norvegia quando sposa Re Håkon VI.
Da sempre le è stato insegnato come essere una buona moglie e una buona madre di un prossimo Re e lei lo fa egregiamente nonostante i continui momenti di sconforto e solitudine che la attanagliano nella sua vita, specialmente quando si ritrova a dover proteggere suo figlio con le unghie e con i denti, in un paese straniero che anche se la accolta non sarà mai davvero suo.
　
" Non sono il Re. Sono una madre che desidera il meglio per suo figlio. "
　
Quando si tratta di parlare di storie vere tramite un romanzo, è sempre complicato non sfociare in un romance qualunque o in una storiella in stile telenovela. Basti pensare che Margherita sposò all'età di DIECI anni, Re Haakon, ed è davvero uno schifo totale.
Nonostante ciò, nonostante le difficoltà che poteva portare la stesura di questo romanzo, devo dire che mi è piaciuto davvero molto più di molti altri che ho letto sinora.
L'autrice ha saputo donare la giusta vena poetica ad alcuni punti senza renderli incoerenti o sciocchi e la lettura è scorsa via che è una meraviglia per lo stile meraviglioso e fluido della scrittura.
Un'opera che consiglio assolutamente a tutti gli appassionati del genere.

[Margit Helth · Rating 5 out of 5]

Bogen er en historisk fortælling om Margrete 1. Vi følger hende gennem barndommen og frem, til hun som voksen, moden kvinde har samlet Danmark, Norge og Sverige til et samlet rige. Hun bliver som 10-årlig gift med Norges konge og sendt hjemmefra. Hendes opgave bliver at føde kongen en søn, og selv om det ikke er så ligetil, lykkes det, og hun elsker sin Oluf overalt i verden. Da hendes far, Valdemar Atterdag, dør, lykkes det Margrete at få sin 5-årlige søn valgt til konge af Danmark. Hun regerer på hans vegne.
Margrete beskrives som en kvinde med stor politisk begavelse. Samtidig er romanen et psykologisk portræt af en usædvanlig person.
Sproget i fortællingen er fremragende. Der er mange sprogblomster og maleriske beskrivelser. Man er i det hele taget fanget af såvel handling som beskrivelser.

[Liv Overgaard · Rating 4 out of 5]

"Margrete I" er et storslået værk med et melodisk og billedligt sprog, flydt med smuk symbolik og melankolsk fortælling. Fantastisk godt skrevet og man mærker virkelig tiden og Margrete.
Dog er det kun en 4,5 stjerne for mig. Det bliver en meget lang fortælling, en anelse for lang. For selvom man mærker Anne Lise Marstrands-Jørgensen iver efter at fortælle mere, så var jeg desværre mættet, da jeg manglede de sidste 150 sider.

[Caroline Stæhr · Rating 5 out of 5]

This book is amazing, beautiful, touching.
Selvom det er en historisk roman, fik jeg en følelse af, at det var en fantasy, da der er elverfolk, trolde osv., med i bogen. Jeg elskede den så meget, og jeg kommer klart til at lytte/læse til den en dag igen

[Giuli Lec · Rating 2 out of 5]

Mi era stato presentato come un fantasy e invece è una storta di romanzo storico moooolto romanzato. Noioso, anzi, noiosissimo. Ho pensato di mollarlo più volte, ma la mia cocciutaggine ha avuto la meglio.
Una lettura lenta e senza azione, che non mi ha lasciato nulla.

[Ragnheiður · Rating 5 out of 5]

Such a wonderful novel.

[Ken · Rating 5 out of 5]

Utterly spellbinding and incredibly ambitious. Historical fiction on a very, very high level. Well researched and majestically written. Love it! ❤️

[Lene Koppel]

Very nice read, very nice indeed.

[Dorte]

Interessant

[Lucia · Rating 3 out of 5]

Nice book, that could have been better written (I'm also afraid my Kindle version was not very well edited). It was interesting though to learn about Scandinavia over the 1350-1400 AD period

[Lovereading_more · Rating 3 out of 5]

Il romanzo storico è un genere che mi piace sempre molto ma che mi capita di leggere meno di frequente. Quando mi si è presentata l'occasione di leggere La regina del nord ho accettato perché ero interessata soprattutto all'argomento perché della storia dei paesi nordici conoscono veramente poco e volevo approfondire. A favore del libro c'è da dire che, innanzitutto, parla di una figura femminile e ci ricorda che la storia è fatta anche dalle donne, troppo spesso lasciate nell'ombra dai libri di testo. Purtroppo, essendo che non conosco bene la storia nordica, non saprei dire con certezza quali siano le parti storicamente esatte e quelle più inventate dall'autrice, tuttavia credo che questo sia anche un pregio del libro perché Jorgensen ha saputo incastrare così bene le parti di finzione insieme alle parti storicamente corrette. Ho apprezzato Margherita come personaggio perché è consapevole di sé stessa, del suo ruolo, delle sue capacità e del suo potere, però le sue decisioni diventano via via più difficili da comprendere man mano che si avanza con la storia. Anche i contesti storici sono ben costruito perché non vengono spiegati attraverso delle lunghe descrizioni, ma inseriti perfettamente all'interno dei dialoghi e della narrazione in modo da non risultare pesanti. Ho apprezzato anche come le credenze popolari, il cristianesimo e il paganesimo siano riusciti a confluire insieme in un miscuglio che funziona e che rispecchia come era veramente la vita sociale all'epoca. Mi ha ricordato moltissimo il libro Io sono la strega, dove le credenze popolari, i vecchi trucchetti insegnati dalle nonne e la magia spicciola per sopravvivere ogni giorno, fossero praticamente parte integrante della vita quotidiana. Per questo ho apprezzato la psicologia dei personaggi che accetta queste incongruenze che noi possiamo capire solamente a posteriori, ma che per l'epoca invece erano assolutamente la norma. La piccola pecca è spesso il paganesimo viene lasciato un po' da parte, quasi dimenticato e spunta fuori quando è necessario ai fini di trama.
Il libro è divisibile in due grosse sequenze che sono la l'infanzia di Margherita, dove vediamo lei da giovane, la sua vita a corte con tutte le sue difficoltà, ma anche la sua crescita interiore. E una parte dove ormai Margherita è adulta e ci si concentra soprattutto sulla politica, cosa che ho apprezzato perché mi ha dato modo di conoscere più approfonditamente alcuni aspetti della politica e della vita di corte del nord che non conoscevo. Il ritmo in questa seconda metà è molto rallentato per cui non è una lettura adatta a tutti, visto il genere è un romanzo che, ovviamente, si prende i suoi tempi. Infatti non ci saranno parti di grandi azione o di tensione crescente, si procede pian piano e insieme alla figura di Margherita che ci mostra insieme aspetti della sua vita privata e della vita politica e di corte.
In conclusione è un libro che mi è piaciuto per la sua lentezza e per il suo stile, ovviamente non è una lettura che consiglierei a tutti ma solamente agli amanti del genere perché è una lettura corposa che richiede il suo tempo.

[Aria's · Rating 4 out of 5]

Amo la storia e quindi anche la fiction storica. Adoro scoprire di personaggi vissuti nel passato e che sono stati in grado di grandi gesta, spesso moderni e progressisti per l'epoca. Anne Lise Marstrand-Jørgensen con La regina del nord ci regala un meraviglioso ritratto di Margherita I di Danimarca, figura a me sconosciuta e della quale sono rimasta incantata.
La storia di una donna destinata a diventare una grande regina che unificherà i regni di Danimarca, Svezia e Norvegia, una delle personalità più grandi tra i sovrani degli stati scandinavi nel basso Medioevo.
Data in sposa a soli dieci anni a re Håkon VI di Norvegia, il suo unico scopo doveva essere solo quello di generare un erede, rimanendo marginale nella storia del suo Paese. Margherita però sembra perdere tutti suoi affetti uno dopo l'altro, dai familiari al marito. Il suo unico obiettivo diviene allora proteggere il figlio Oluf, futuro erede al trono.




Margaret è un personaggio disegnato alla perfezione e come donna non si può non ammirarla. Per i tempi non sarà stato facile assumere una posizione tanto potente, schivare gli intrighi, gli assalti alla corona, portare avanti una nazione e governare con acume.
Margherita appare divisa in due parti: la ragazza debole e spaesata, lanciata in un mondo di adulti mentre era ancora una bambina. In un posto nuovo deve imparare come muoversi, quando è giusto parlare, spesso subendo in silenzio e soffrendo. E poi c'è la Regina, la donna forte e intelligente, forgiata dalle esperienze della vita, dai dolori, a volte emotiva ma capace di scendere a compromessi, riuscendo ad assumere nelle sue mani un grande potere, unificando tre regni in uno.
Altro punto esso in risalto è il rapporto di Margerita con la religione. Profondamente cristiana è allo stesso tempo attratta dai riti pagani, dalla connessione con la natura, guidata da una figura-ombra misteriosa.
Un personaggio tridimensionale, il ritratto a 360° di una donna moderna che anticipa i tempi, con spiccate doti diplomatiche e politiche.
La regina del nord è un romanzo suggestivo, scritto in uno stile elegante e intenso, frutto di grande ricerca, che nonostante la mole di pagine non scoraggia, anzi genera sete di conoscenza.
https://ariaswild.blogspot.com/2022/1...

[Mette Dyreborg · Rating 5 out of 5]

Margrete er kun 10 år, da hun bliver gift med den 12 år ældre norske Kong Håkon og sendt til Akershus i Kristiania. Romanen tager sit afsæt i tiden efter brylluppet. Håkon skildres som den betænksomme ægtemand, der tålmodigt venter på, at hans hustru skal modnes, inden de går i gang med den på forhånd pålagte opgave; at bibringe Danmark og Norge en fælles arving til tronen.
På Akershus ser hun ikke meget til Håkon de første år, men opdrages af hofmesterinde Merete Ulvsdatter, datter af Den Hellige Birgitta af Vadstena. Hun savner sine elskede omgivelser hjemme på Vordingborg og Gurre Slot. Hun er datter af den store kong Valdemar af Danmark, som hun ser op til i et og alt Hun må på det nye sted finde sig i de fysiske afstraffelser, som hofmesterinden benytter i sine åndelige tugtelser. Margrete lærer at tøjle sit temperament og bide smerten og ydmygelserne i sig.
Hun er datter af den store kong Valdemar af Danmark, som hun ser op til i et og alt.

Efter flere års ægteskab begynder Margrete at tage mere myndighed til sig. Hun beder Håkon om lov til at rådgive folket i mindre sager under hans jævnlige fravær. Mange søger nu hendes råd i alle mulige anliggender, hvilket træner hendes evner til at lytte til og lodde folks karakterer og intentioner; evner hun senere udnytter for at navigere smidigt i alliancernes magtspil.

Samtidig er der ved at være mere pres på Margrete for at levere en arving til tronen. Her kommer nogle af middelalderens ”krydrede” oplevelser på banen:
”Tørrede og pulveriserede svinetestikler opløst i vin, en potte pis, der skal stå i ni dage for at vise, om Margrete er frugtbar, et lille stykke klæde gennemvædet af olie og et varmt urteudtræk stoppet op i skeden før sengetid for at afgøre, om hendes livmoder er for varm eller kold eller tør eller fugtig til at undfange et barn, hundredvis af messer betalt i guld, en amulet med Den Hellige Annas hjørnetand.” (s. 201)
Da hun endelig får en søn, og Valdemar senere dør, formår hun med nøje overvejelser og snilde at få indsat sin søn som Danmarks næste konge.

Også det usagte venskab mellem tjenestepige og regent er en vigtig tråd gennem romanen. Kerstin kommer med sin mystiske fortid og sine mærkværdige forbindelser til det overnaturlige. Kerstin er fåmælt og rolig. Hun er Margretes modstykke, men også hendes sidestykke. Hendes sjæleven og fortrolige. Kerstin repræsenterer resterne af den folkelige tro på elverfolk og andre underjordiske væsener.

[Thomas · Rating 4 out of 5]

Jeg giver den fire stjerner for den imponerende balance, Marstrand-Jørgensen rammer i fortællingen om en fantastisk kvinde, som for længst er forduftet fra mands minde. Margrete den Første bliver vækket til live med de usikkerheder og aggressioner, vi alle rummer (men som givetvis ikke blev mildnet af at blive skilt fra sin familie som et barn og blive holdt på plads af en allestedsnærværende kirke og et enormt ansvar, der steg i takt med, at det tyndede desparat ud i familiens mænd), en personlighed og en dramatisk ramme, vi kan forholde os til, og et persongalleri, der på store stræk virker troværdigt. Fortællingen fremstår frisk og nærværende, og selvom Marstrand-Jørgensen betoner de relationelle aspekter i de politiske forviklinger højere end magtinteresserne mellem hansestæder, kongehuse, adel, mecklenburgere osv, hvorfor det i hvert fald ikke står klart for mig efter at have læst bogen, hvordan Kalmarunionen reelt opstod, og hvad den egentlig var og ikke var, hvilket vel må siges at være det, mange i dag forbinder Margrete den Første med, så var det heller ikke Marstrand-Jørgensens ærinde at skrive en historiebog. Alligevel savner jeg det i bogen, og jeg kan ikke lade være med at sammenligne bogen med Det Lykkelige Arabien, hvor jeg i højere grad fik den gode, kloge og komplette historiefortælling.
Det mystiske/magiske/overnaturlige inddrages elegant og subtilt, det virker relevant for middelalderen, og jeg bliver ikke hjulpet på vej af banale forklaringer, men jeg ved ikke helt, hvad jeg skal bruge det til, selvom jeg medgiver, at mystikken medvirker til at gøre Kerstin til den klart mest spændende person i bogen.
Til syvende og sidst er jeg nok bare ikke HELT oppe at ringe over bogen. Der er noget karikeret over personerne, selvom Marstrand-Jørgensen virkelig gør sit bedste for og som skrevet også langt hen ad vejen lykkes med at gøre dem til hele mennesker. Det er en stor udfordring at skulle skildre en så stor og usædvanlig personlighed, der levede for næsten 700 år siden i en tid, vi reelt ved ret lidt om, hvordan det var at være menneske i, og det lykkedes godt og overbevisende, men ikke fantastisk. Jeg vil dog fortsat anbefale bogen; den er godt skrevet og Marstrand-Jørgensen tør godt dvæle ved detaljer i en grad, der vækker kæmpeviserne til live over svulmende sommerenge og frostgnistrende moser, hvor elverpiger synger og byder Fanden op til dans.

[Gitte Hørning · Rating 4 out of 5]

Forud for skrivearbejdet med Anne Lise Marstrand-Jørgensens ’Margrete I’ ligger et kolossalt research-arbejde. Det MÅ der gøre, for ikke en sten bliver kastet indbyrdes mellem hanseaterne, mecklenburgerne, piraterne, de holstenske grever og så de Margrete-tro styrker, uden at aktionen bliver beskrevet i mindste detalje. Så meget, at det er alt, alt for meget for den læser, hvis primære interesse ikke er krigsførelse i middelalderens Norden.

Men så igen: de mange krige er det bagtæppe, som romanens psykologiske tråd udvikler sig op ad. Romanens hovedtema er the-coming-of-age-of a queen. Handlingen forløber mellem 1363 og 1397, og den starter med, at den 10-årige danske Margrete er blevet gift med Håkon VI af Norge og Sverige. Der er (naturligvis) tale om et arrangeret ægteskab, hvis formål er at kaste en tronarving af sig. Men det er hundredvis af år før ’mee-too’; Håkon respekterer Margretes unge alder, og de første år sover de kun i ske à la søskende. Siden hører vi, at Håkon hele tiden har haft et forhold til en frille ved siden af. Dette er meget almindeligt i tiden og rører ikke Margrete væsentligt. Hun er primært interesseret i sex med sin mage, så hun kan blive gravid, hvilket holder hårdt. Fysikken hjælpes på vej med følgende hjælpemidler: ”tørrede og pulveriserede svinetestikler opløst i vin, en potte pis, der skal stå i ni dage for at vise, om Margrete er frugtbar, et lille stykke klæde gennemvædet af olie og et varmt urteudtræk, stoppet op i skeden før sengetid for at afgøre, om hendes livmoder er for varm eller kold eller tør eller fugtig til at undfange et barn.” Endvidere hundredvis af messer betalt i guld samt ikke mindst ”en amulet med Den Hellige Annas hjørnetand.”

Det var næppe den autoriserede lægevidenskab, der havde dekreteret disse hjælpemidler. Overtro versus tro/viden er et meget væsentligt spor i romanen, ikke kun når det gælder Margretes fertilitet, men nok så meget når det angår op- og nedture for Margretes hær. Fra sine egne folk må hun lægge øre til, at hun trækker et meget uheldigt spor efter sig. Det hedder sig, at hun er knyttet til elverfolkene, hvilket har den konsekvens, at al landsens ulykker følger i hendes spor. Sandt er det, at Margrete er overdrevent interesseret i skovene, der jo er undermenneskenes territorium, og hendes kontakt til dem skyldes en romanteknisk genial karakter i form af kammerpigen Kerstin. På den ene side påstås hun af nogle at have samme far som Margrete, nemlig Valdemar Atterdag. På den anden side opfattes forholdet Margrete/Kerstin af andre som uheldssvangert, idet hun påstås at være en skifting: et forbyttet elverbarn, anbragt i vuggen af de overnaturlige i stedet for et menneskebarn.
I henseende til sandheden om Kerstin bliver læseren holdt i spænding romanen igennem. Margretes styrke på trods af/på grund af (?) Kerstin er derimod veldokumenteret. Diverse mænd dør omkring hende: hendes bror, hendes far, hendes ægtemand – og smerteligst af alt – hendes søn, hvorefter hun må oplære en fostersøn. Bogen slutter som nævnt i 1397 med Kalmarunionen, der besegler, at Margrete i den sidste ende når sit ultimative mål, at få samlet Norden. Romanen efterlader et billede af Margrete som den mægtigste danske kvinde i middelalderen.

[Charlotte Sørensen · Rating 4 out of 5]

Som altid i Marstrands hånd, sanseligt og poetisk. Én af Danmarks stærke, historiske kvinder er virkeliggjort, og det er i sig selv både beundringsværdigt og på tide. Tak til Marstrand for det.
Ud over den historiske ramme, så er det interessant at følge Margrethes splittelse mellem det kristne og naturens samspil med de hedenske magter - sidstnævnte både drager og frastøder og står næsten som grundfjeldet - eller mulden - i Margrethe, som ellers også er dybt viet til og med det kristne liv.

De to øvrige kvindeskikkelser, moderen Helvig og ikke mindst Kerstin, lever i Margrethe, som livsnødvendige skyggesider af hende selv, som hun ikke selv forstår, men ikke kan undvære.
Kerstin! Hende kunne man godt ønske sig en hel roman om. For hvem er hun? Hvor kommer hun fra? Hvad vil hun? Hvad tænker hun? Og hvorfor er hun nødvendig for Margrethe? Men det klæder fortællingen, at Kerstin ikke bliver afdækket - det sætter netop præmissen om det faktum, at alt ikke kan eller skal forklares logisk.

Mænd er der flest af i fortællingen. Hendes far og særligt Podepusk, som bygger Margrethe op, tror på hende og både støtter og udfordrer hende. Håkon som mest brillerer ved at give Margrethe den plads hun behøver. Oluf; hendes eget kød og blod. Erik, som hun ikke for alvor forenes med - og historien fortæller også, at han ikke lykkes med at videreføre hendes imperium. Og endelig kirkens mænd. Margrethe er afhængig af mændene og hun må danse en evig linedans, der muliggør at hun reelt bliver den mest magtfulde af alle.

Margrethes ‘dans’ med mændene taler lige ind i nutidens købsdebat og bliver en vigtig kommentar til stærke kvinders position, handlemuligheder (eller mangel på samme) og betydning til alle tider.

[MariKa ❁ · Rating 3 out of 5]

Nella sua interezza, la storia di Margherita I è molto interessante e il romanzo di per sé è discretamente buono. Avrei sicuramente preferito qualche pagina in meno: l'autrice è stata molto prolissa con alcuni dettagli di cui si può fare benissimo a meno. Perdipiú, sebbene importanti a livello di trama, in quanto sono una parte importante e imprescindibile per Margherita e la sua formazione e successivamente per il suo regno, le digressioni e gli spiegoni in materia geo-politica rappresentano un elemento di noia e rallentano molto la lettura. Ne capisco la doppia utilità, per la protagonista e per il lettore, ma è stato davvero too much. Margherita è un personaggio che ho ammirato molto. Forte, determinata, sicura di sé, capace di regnare in maniera giusta avendo sempre a cuore gli interessi del suo popolo, del suo paese e delle persone a lei care. L'ho apprezzata ancora di più perché si è fatta strada in un mondo e in un'epoca in cui essere donna veniva considerata più come una colpa da espiare che come essere vivente da trattare con rispetto. Mi è piaciuto anche il personaggio di Kerstin ma tutto l'alone di mistero che aleggiava intorno alla sua figura e a cui non è stata data mai una spiegazione mi ha dato parecchio fastidio.