Året er 1754. En vogn kommer kørende over den øde jyske hede. Der er en kaptajn på vognen, Ludwig von Kahlen. Han er kommet for at betvinge vinden og sandet. Han vil bevise, at ørkenen kan opdyrkes. Ingen ved, hvem der ejer heden. Den brutale godsejer til Hald, Schinkel, mener, at den er hans – og han skyr ingen midler for at få sin vilje. En sommerdag kommer den gådefulde Ann Barbara vandrende over heden.
KAPTAJNEN OG ANN BARBARA er en western fra den jyske hede om dengang landet endnu skulle erobres, om en indædt og kompromisløs mand og om den kvinde, der bliver hans allierede. En intens og dramatisk historie om kampen mod rå naturkræfter, om store drømme og endnu større ofre, om hævn og disciplin, kærlighed, fortabelse og den reneste ondskab.
Ida Jessen, Danish author. Born 1964 in Sønderjylland. She holds an M.A. in History of Literature and Communication from Århus University 1990. Ida Jessen made her literary debut in 1989 with the collection of short stories Under sten (Under Stones) and has since then written a number of novels and short stories for both children and adults. Since 1995 she has lived on Sealand. Jessen has translated a number of novels also for young adults from Norwegian and English to Danish, amongst others novels by Lars Saabye Christensen and Karin Fossum.
Ida Jessen has been awarded a long list of prizes and awards for her work: The Danish Art Foundation (several times), The Danish Arts Council (several times), Gyldendal’s Book Grant, The Egholt Prize, The Albert Dam Grant, The Holger Drachmann Grant, The Jytte Borberg Prize and BG Bank’s Literature Prize to name but a few. In April 2009 Ida Jessen was awarded the prestigeous Søren Gyldendal-Prize. Since 1958, on Søren Gyldendal’s birthday the 12th of April, the Prize has been awarded an author with a strong and distinctive work of creation. In the justification is said: Through gentle descriptions of atmosphere and conflicts and with a firm grip on the Danish language Ida Jessen shows great insight in modern individuals. Along with the honour Ida Jessen receives 200.000 Dkr.
In January 2010 Ida Jessen was awarded The Golden Laurels 2009 for her latest novel, Børnene (the Children). This is the biggest and most significant prize awarded by the Danish booksellers which also has an important impact on the Danish market.
Ida Jessen was nominated for the Prize of the Nordic Council 2010 for Børnene.
Ida Jessen's novels have been sold to a long list of publishers world-wide.
Normally I don’t like historical fiction, but this was so good. It ought to be translated, the highest praise I can give😀
Update: It is being made into a film now, starring Mads Mikkelsen, the most famous, I think, of all the Danish actors. I feel certain now that a translation into English is under way😀 so deservedly good news for the author.
Det smukke ved litteratur og kunst er at vi ikke behøver at have den samme smag.
Der er ikke nogen tvivl om at Jessen har formået at skrive en roman der indfanger 1700-tallets tørre jyske hede; en håbløshed så dyb, at den næsten ikke er til at være i. Og det er nok i virkeligheden det jeg har følt og oplevet i min tid med bogen - langsommelig og en smule håbløs.
Måske er jeg et sted i livet, hvor jeg ikke har kapacitet til at lade hendes skrivestil komme til sin ret, og derfor skal mine to stjerner heller ikke ses som en "den bør du ikke læse". Bogen landede ikke hos mig, men der er ikke nogen tvivl om at bogen kan "noget", så måske den lander hos dig?
„Bękart” Idy Jessen to powieść, która wciąga czytelnika w surowy, nieprzyjazny świat XVIII-wiecznej Jutlandii. Opowiada o kapitanie Ludwigzie von Kahlenie, weteranie wojennym, który z determinacją walczy, aby udowodnić, że wrzosowiska, na których się osiedla, nadają się do uprawy. Jego samotna walka z naturą i ludźmi, którzy drwią z jego wysiłków, tworzy trzon fabuły, która momentami jest ciężka, ale pełna ukrytych emocji. Choć w książce brakuje wylewnych dialogów i głębokich relacji, minimalistyczny styl narracji i surowość opowieści mają w sobie coś magnetycznego.
Jednak nie wszystko działa idealnie. Powieść potrafi być trudna w odbiorze przez swoją oszczędność w słowach i emocjach. Relacje między bohaterami są skromne, co dla niektórych może być rozczarowujące, a monotonia walki o przetrwanie może nie przypaść do gustu każdemu czytelnikowi. Mimo to, „Bękart” pozostawia w pamięci, a jego twardzi bohaterowie, jak Ludwig czy Ann, zostawiają silne wrażenie. Moja ocena to solidne 5/10 – książka, która nie jest dla każdego, ale zdecydowanie warta uwagi dla tych, którzy cenią surowe historie o przetrwaniu i determinacji. Pewnie obejrzę sobie film.
Aldeles fremragende og uhyre læseværdig historisk roman. Ida Jessen Kaptajnen og Ann Barbara handler om den tyske kaptajn Ludvig von Kahlen, der vil undertvinge den jyske hedeprærie. Med næsten overmenneskelig iver og vilje undertvinger han heden stort set med de bare hænder. Næsten alene. Bygger et stort hus, Kongenshus. Navnet giver han det, fordi han er sendt ud af kongen for at forsøge opdyrkning og få området kortlagt. Til Kongenshus kommer Ann Barbara, en dejlig arbejdsom kvinde. Hun og kaptajnen hjælper hinanden med at få udvikle Kongenshus. De arbejder sammen om dagen og elsker hinanden om natten, som Ann Barbara siger. På gården er også taterpigen Anmai Mus og hunden Knasper. Og lidt får, en enkel ko og en hest. Og vinden, solen, regnen, vinden, vinden og sandet. Og lyngen. Og herremanden på Hald. Lunefuld og ond. En mægtig modstander. Hvordan det forløber og ender for kaptajnen og Ann Barbara, må man læse i en af årets fineste og mest velfortalte danske romaner. thybo1@blogspot.com På blogindlægget er der også lidt spoilere; bare så I ved det.
Vil du smage, lugte og føle 1700-tallet? Vil du læse om kamp for overlevelse? Vil du høre om umådelige ofre for den man holder af - og brutale forbrydelser? - Ida Jessen er leveringsdygtig...
Hun skaber med sin roman et stilsikkert middelalderunivers som jeg straks blev fascineret af, følte mig som en del af. Romanen minder ikke om andre danske romaner med fokus på fattigdom, natur og bondeland, men danner næsten en ny genre: Blicher eller Pontoppidan tilsat fabulerende fransk eller italiensk sanselighed fyldt med farver, dufte, lyde, rytmer, kulde, varme, markedsgøgl, gadeteater, kærlighed, had, hjælpsomhed, brutalitet...
Romanen handler om alhedens opdyrkning - som de fleste nok ikke kender til - og menneskers levevilkår i 1700-årene. Den tyske kaptajn Ludwig von Kahlen slår sig ned det mest trøstesløse sted sydvest for Viborg, bygger et hus og går i krig med den umulige opgave at opdyrke heden. Kaptajnen er stædig og vedholdende, men kantet. En dag flytter også den unge kvinde Ann Barbara ind, og en lille taterpige bliver efterladt af sin far. Den onde landsdommer og herremand Schinkel på herregården Hald prøver at genere dem på alle mulige måder.
Vi ser indledningsvis en vogn skumple ud over den flade og ugæstfrie jyske hede. Her er ingenting - kun lyng, sand og en hylende vind der jager over himlen med truende skyer. Men i denne vogn sidder kaptajnen, og han har en drøm. En drøm om velstand, om bølgende kornmarker hvor hugorm, ulve og taterne hidtil har regeret. Han slår sig sig ned på det mest ugæstfrie sted på heden, bygger hus der. Han vil bevise med hjælp fra læsning af diverse landbrugstidsskrifter at heden kan opdyrkes. Han har fået støtte fra Rentekammeret og Frederik d. 5 til opmåling, men ellers er han på egen hånd.... Han har et hidsigt drive og klør på på trods af sandflugt, elendigt vejr og modstand fra den lokale, meget brutale godsejer. Men han er også kantet, kan ikke formulere følelser og bliver derfor ensom - selv om han bliver opsøgt og godt hjulpet af den gådefulde Ann Barbara der er flygtet fra godsejeren og hans ondskab, og som bliver helt uundværlig for opretholdelsen af livet på den barske hede. Desuden bliver den lille taterpige Anmai Mus efterladt hos kaptajnen. Han knytter sig til hende, lærer hende at spise med kniv og gaffel samt at skrive og læse i en skuffe med sand, så hun kan hjælpe ham med opmålingen.
Vi ser personerne udefra og undrer os over deres sammenhold. De støtter og hjælper hinanden, men taler ikke om deres behov eller følelser - for der er jo så meget der skal gøres, forhindringer der skal overvindes. Ann Barbara virker - som kaptajnen - mystisk, men vi aner gennem hendes kropssprog og handlinger behovet for tryghed og kærlighed. Efter at Ann Barbara har slidt og slæbt for hans projekt uden at han har gjort mine til at røre ved hende, bliver hun endelig en juleaften taget med ud foran gavlen en stjerneklar nat. Tiden er inde til et yndefuldt men ordfattigt frieri:
»Han flytter hendes lange hår til side og lader hånden glide over hendes nakke. Den er hvid og varm i lyset fra månen. »Det er bare det«, hvisker hun, »at vi mangler at blive gift««.
Brylluppet kommer hun til at mangle lang tid efterfølgende, men selv om han ikke siger ja til hendes bly frieri, tager han hende da med i seng....
Hvordan det hele ender, skal jeg selvfølgelig ikke afsløre her, blot antyde at Ida Jessen har mange overraskelser til os i ærmet...
For mig er en af romanens store styrker Ida Jessens brug af sproget. Teksten er skrevet i nutid, så læseren føler sig som en del af det der sker, og sproget er skrevet med et meget præcist og varieret ordforråd, herunder undertiden med gamle og ukendte ord. Jeg måtte f.eks. google ordet "pisel" som på sønderjysk betyder "gårdens storstue". Hun bruger temposkift og rytme meget: korte (hoved)sætninger, opremsninger, gentagelser, rim, og hun personificerer og besjæler naturfænomener:
(...) Vinden farer over himlen, og skyer og regn. Varmen og kulden bæres frem af vinden. Vinden tuder, ingen ved hvorfra den kommer, den synger og hyler, vinden er der altid. Natten og dagen er der også. Ulve er der, hugorme ruller sig sammen. Sommergule sommerfugle patruljerer, lærker stiger op. Rovfugle er der. Boliger er der ikke. Mennesker er der ikke (...)
Senere:
Hunden (...) "dufter af den vilde hede, af det første efterår. Den dufter af lyngen og af himlen og jorden (...) Et firben soler sig i sandet. En ræv soler sig uden for sin sandgrav. En lækats sorte perleøjne betragter hende inde fra en underjordisk musegang. Myrer er der (...)"
En dag kommer nogle tatere til gården, der er dans og musik:
"(...) han er den rankeste mand på heden. (...) Der er violiner og firkantede fløjter, horn af træ og hjemmelavede strengeinstrumenter. En mand sidder på knæ og slår på en kasse med strenge spændt på tværs, som afgiver en dyb bas under fløjternes skingre jubel, han slår med en bred messingring som han har på tommelfingeren, og klipser med en lang, spids negl. Anmai Mus lægger halsen tilbage, hun sætter en hånd i siden og vugger (...) Han løfter hende højt op over hovedet og sætter hende igen, hun hvirvler og vugger (...) Mest af alt ler en kvinde med et blankt mørkt hår og vilde isblå øjne der er smukke som en rovfugls, og hendes latter gør Anmai Mus rundtosset"
Vi bliver præsenteret for et vildt farverigt og barskt miljø: naturens kræfter, byens markeder, træhesten, pisken, sliddet, fattigdommen og sulten. Det er alles kamp mod alle, men der er også omsorg og øjeblikke med mening og nærhed. Personerne har fejl som mennesker jo har, og alle bidrager de til at læseren med den uforudsigelige handling bliver spændt til bristepunktet til det sidste.
Romanen er en intens og dramatisk historie om menneskers kamp for overlevelse mod rå naturkræfter, om store drømme og endnu større ofre, om hævn og disciplin, kærlighed og fortabelse og den vildeste ondskab..
Fremtiden må dømme hvilken plads denne roman får i dansk litteratur. Jeg synes den er et mesterværk...!
Det er noget af en bog, Ida Jessen har skrevet. Et stort og monstrøst historisk værk om den stolte, egensindige og sære kaptajn von Kählen, som flytter ud på heden med det formål at vise, at det vilde vesten kan opdyrkes. Her kæmper von Kählen mod sandstorme, fattigdom, tørke, isvintre og misvækst. Hen ad vejen kommer sigøjnerpigen Annemai Mus til og husholdersken Ann Barbera, som han senere gifter sig med.
Vi følger Kaptajnen fra ungdommens vovemod og arbejdsomhed til han i sin alderdom opgiver Kongenshus, som han kalder det prægtige hus, han lader opføre in the middle of nowwhere.
Det vrimler med sære og eksostiske personer, som ofte er morsomt beskrevet. Von Kählens kamp mod heden, ekstrem fattigdom og uretfærdighed i 1700-tallets mørke Jylland er underholdende og sanseligt beskrevet. Indimellem til den kulørte side med farverige tabluer og scener.
Dybest set er bogen vel både en kærlighedshistorie og en historie, der handler om det enkelte menneskes ukuelige forsøg på at trodse og sætte sig op imod såvel naturen som kulturens herskende orden.
Ida Jessen udvider sit forfatterskab med en stor historisk, underholdende og til tider kulørt roman
Fantastisk fortælling - først præsenteret som en nøje undersøgt, observerende roman om landbruget på den danske hede, men langsomt bevæger den sig over i en dramafortælling, og før man ved af det, har karaktererne vundet ens hjerte. Sjældent at en historie kan anses som perfekt, men jeg kan virkelig ikke se, hvad der kunne gøres anderledes eller bedre. Alt udformer sig præcist som det bør. Smuk og rørende
Allerede ved første side, var jeg fuldstændig opslugt af den her fremragende historiske roman, der foregår på den jyske hede i 1700-tallet.
Kaptajn Ludwig Von Kahlen har udset sig det dårligste stykke jord på den jyske hede, for at bevise over for godsejer Schinkel og ikke mindst kongen, at der kan dyrkes afgrøder over alt.
Hvad Kaptajnen tror er en god ting, skal vise sig at blive en særlig prekær og ubehagelig affære. Han får sig nemlig lidt af en fjende, da han får stor succes og derfor bliver pålagt af Rentekammeret at tjekke skøder og opmåle landjord. Det er nemlig ikke alle, der har papir på den jord de hævder at eje.
Ingen kan rigtig lide ham og han kan ikke holde på folk. I lang tid må han klare sig selv. Men så dukker Ann Barbara op.
Handlingen er langsommelig og nedtonet - på en god måde! Jeg var virkelig betaget af skrivestilen og alle de små detaljer om hvordan hverdagen fungerede dengang.
Et barsk og vildt stykke Danmarkshistorie, der er gik gennem marv og ben OG jeg måtte skam også lige fælde en tåre eller to.
Kæmpe anbefaling herfra🙌👏👏
Er iøvrigt filmatiseret som Bastarden med bl.a. Mads Mikkelsen (som er genialt castet!).
Helt fantastisk bog! Jeg elsker den måde hun skriver på, hendes sprogbrug er fantastisk. Det mærkes tydeligt at livet på heden er nøje undersøgt. Handlingen og de personlige konflikter som karakterne går igennem er virkelig velskrevet. Det spiller utrolig godt sammen med beskrivelsen af naturen og de mange historiske detaljer, der sidder lige i skabet. Virkelig fedt at den omfavner livet på heden, som noget smukt og unikt, men samtidig ikke overromantiserer det, og får alt det barske med. En lærerig, spændende, smuk, rørende og sjov bog der helt klart anbefales!
Jeg hørte den som lydbog imens jeg bor i Oksbøl for at være i praktik. Det vil sige at jeg brugte meget tid på at gå rundt på landet/på heden mens jeg lyttede til den. Meget stemningsfuldt!
Ida Jessen har med 'Kaptajnen og Ann Barbara' skrevet en langsom, oplysende og spændende western, der ikke foregår i USA, men i Jylland, nærmere bestemt på Heden i 1754 og få år fremover. Den aldrende Kaptajn von Kahlen drager på pionervis til hedeområdet sydvest for Viborg for at slå sig ned og være landbruger, selvom det er et ganske tørt, vindblæst og umuligt område at få noget til at gro i. Det er heller ikke sådan at hans forehavende nødvendigvis lykkes særlig godt, men han bliver stædigt standhaftigt ved med at kæmpe med den tørre lyngbegroede jord til trods for perioder med stor armod. Samtidig møder han få andre mennesker i det tyndtbefolkede område, mest i området, der grænser op til heden, for det er vitterligt ikke et sted, der indbyder til at slå sig ned i. Den lokale sadistiske herremand De Schinkel bliver et helt særligt og anstrengt bekendtskab; han er den lovløse "bande", som romanens westerngenre-typologi sigter mod at kaptajnen skal besejre. Helt så enkelt fungerer romanen heldigvis ikke og undervejs knytter kaptajnen sig også til den helt særlige Ann Barbara og en sigøjnerpige, men det skal du simpelthen selv læse dig til. 'Kaptajnen og Ann Barbara' er virkelig noget af det bedste jeg har læst længe. Den udvider ens historiske Danmarkshorisont på en helt særlig, følsom måde, som jeg virkelig ikke ville være foruden. Jeg har ikke selv læst andet af Ida Jessen end en af "Hvium-romanerne", 'Børnene', men jeg skal lige love for at det skal ændre sig. Hun er virkelig en af de helt store nutidige, nordiske realistiske fortællere, som vi skal fryde os over at have.
Jeg begyndte på den, men stoppede. Det virkede ikke rigtigt spændende. Så manglede jeg bøger og læste den som lydbog. Og jeg stoppede to timer før den var færdig. Spild af tid.
Jeg har læst alt at Jessen. Det er ret usædvanligt for mig, men hendes viom-bøger er gode og let læste. Det nye testamente genfortalt var også fint. Med den her skifter hun genre til noget fantasiagtigt, og det lykkes ikke. Men jeg er heller ikke glad for den genre, hun hopper ind i.
Vi har en helt med nogle venner og udfordringer plus en grimmer skurk. Hun laver sådan en Jordens Grøde-agtig fortælling med en person, der starter et samfund op samt hvordan det udvikler sig. Klasseforhold er oplagte: helten er god mod dem under, som er noget værd og slem eller ligeglad med dem under, der ikke duer. Og han kæmper mod de store. Her er det lensherren og dennes kone. Konen er tiltrukket af helten og omvendt - tyk symbolik for ønsket om klassefremgang - og manden er dumt svin. Stereotypt af h til. Gad vidst, om der er publikum for denne type bog.
Når jeg læser denne bog, kan jeg næsten lugte den krydrede duft af lyngen og de urter, blomster og småbuske, som gror på heden. Og høre lærkens sang. Det er smukt beskrevet. Sommer som vinter. Ensomheden på heden. Det utrolige slid, som den tyske kaptajn på tager sig i forsøget på at få et landbrug i gang i den golde jord. Trekvart henne i bogen er det næsten umuligt for mig at læse videre, fordi det virker så trøstesløst. Men læs bogen færdig! Det lønner sig. Det giver ro i sindet. En fabulerende historie om magt og afmagt. Om ondskab og godhed.
At det har været uendelig hårdt at leve i 1700-tallet, er jeg ikke i tvivl om. At det har været noget nær på trods, at fattige folk overlevede barske vilkår og dertil alle de uretfærdigheder, der overgik dem fra herremænd, der havde retten på deres side - også til at behandle deres undersåtter fuldstændig umenneskeligt, det tvivler jeg heller ikke om. Men Ida Jessen får i denne roman om den første tid med hedeopdyrkning de usle levevilkår til at stå lynende skarpt for læseren. Kaptajn von Kahlen, der har fået til opgave at opdyrke og opmåle den jyske hede, kommer til heden i 1754, og alt er imod ham. Først og fremmest egentlig hans eget stejle væsen, men også befolkningens manglende tro på hans ideers bæreevne foruden i særlig grad naturen med den golde jord og den uligelige vestenvind, og selv om han begynder med at bygge et usædvanligt stort og solidt træhus med rigtige vinduer, slider vinden også hul i det. Som om det ikke var nok at kæmpe med, får han fra første dag en farlig fjende i herremanden på Hald, Schinkel, som ikke vil finde sig i , at heden skal kortlægges. Han er desuden en ondskabsfuld type, der plager livet af sine fæstebønder og tager for sig af alle kvinderne. Men von Kahlen taler ham midt imod. Kaptajnen har ikke let ved at få folk i sit brød, men en dag dukker en tater med en lille pige op. Pigen hedder Anmai Mus og hun bliver hos ham. Senere dukker Ann Barbara op og bliver hans husholderske. Det viser sig, at hun har været kokkepige på Hald, og det fortæller alt. Da Schinkel opdager det, vender han tilbage, og da han endnu en gang vender tilbage, bliver det fatalt. Det er ikke en roman, der fortælles hurtigt. Det er måske derfor, man som læser virkelig får fornemmelsen af, hvor spinkelt et livsgrundlag de lever på. Gang på gang følger man kaptajnen ind til byen, hvor han må ydmyge sig mere og mere ved at sælge alt, sin bryllupsdragt, sin paryk og sin uniformsjakke. En kaptajn i lappet og stoppet tøj og med træsko på fødderne. Pløjningen, opbrydningen af heden - og så en sandflugt der sander det hele til igen. Det hele fortælles, så man næsten føler, at man er til stede. Personerne tegnes udelukkende gennem deres handlinger, der tales meget lidt mellem personerne på heden, mens amtmanden Trappaud og Schinkel lader munder løbe. Jeg kan kun anbefale bogen.
Ida Jessen nakreśliła mistrzowskie i porywające połączenie historii z fikcją literacką, które zabiera nas w niezapomnianą, jakże emocjonującą, choć niebywale surową, przesyconą samotnością podróż w czasie, jaka pozostanie w czytelniczym sercu na bardzo długo. Autorka nie zawodzi i funduje czytającym powieść na miarę brawurowego westernu, a zarazem głęboką, refleksyjną historię, ukazującą wewnętrzną podróż jakże ambitnego, honorowego i zawziętego bohatera. Na tle surowych i odstraszających wrzosowisk toczy się bowiem zażarta pogoń za ambicjami, walka o pozycję społeczną, ale też powoli pęka mur, jakim kapitan Ludwig von Kahlen starannie odgrodził się od ludzi. Nie wszytko bowiem jest możliwe w pojedynkę, ludzkie życie to przecież głównie relacje, które choć bywają skomplikowane i często przynoszą ze sobą smutek czy rozczarowanie drugim człowiekiem, mogą być również źródłem szczęścia i spełnienia.
„Bękart” to wybitna, literacka kompozycja, składająca się z solidnej, doskonale prześledzonej przez pisarkę porcji historii z lawiną skrajnych, obezwładniających emocji, dlatego żaden czytelnik nie będzie w stanie przejść obok niej obojętnie. Autorka charakteryzuje się niesamowicie sugestywnym piórem, w skutek czego czytający czuje się niemal jak naoczny świadek nakreślonych ludzkich dramatów. I choć nie jest to lektura lekka, a surowy klimat wrzosowisk przyprawia o dreszcze, w pewnym momencie czytelnik absolutnie wsiąka w fabułę i płynie po kolejnych stronach z zapartym tchem i szybszym biciem serca.
„Bękart” jest wyjątkową, dopracowaną w każdym szczególe powieścią historyczną, która Was pochłonie bez reszty. To nie tylko hipnotyzująca i emocjonująca lektura, ukazująca niewiarygodne ambicje, odwagę, wewnętrzną przemianę jako objaw przystosowania czy walkę o polepszenie statusu społecznego, ale także przejmująca wizja niesprawiedliwego losu i ludzkich dramatów. Tragiczna, a zarazem piękna, nawiązująca do historycznych wydarzeń i autentycznych osób, pozostawiająca po sobie ślad w duszy już na zawsze! Polecam!
Ida Jessen:Kaptajnen og Ann Barbera Resumé for mig selv: Året er 1755,en tysk Kaptajn, Ludwig von Kahlen slår sig ned på den jyske hede. Han er hedeopdyrket, videnskabsmand og landopmåker. Han knokler for at få bygget et hus, får smeden til at specialfremstille en plov og begynder at dyrke jorden. Lever spartansk. Går nogle karle til at arbejde for sig, en mand, Christian Erichsen, kommer som kok, håndværker og dyrepasser, men han er måske kriminel, har hud, hvor der ses piskeslag. Pludselig er han væk igen. S 52. Får besøg af teolog, Søren Thestrup, som ej har et embede, ej heller gift, trods 36 år, lever på sin fars gård. Søren bliver hans eneste ven. Får besøg af rødmossede de Schinkel, flabet, har dog dram og glas med, en ung rigmand, som senere gifter sig, Edel Helene Mollerup. Schinkel ydmyger bønder, sættes på træhest, hvis de kommer i gæld til ham. Sideløbende følges kaptajnen med de 12 sigøjnere, han går hentet fra Wismar til at arbejde for sig, men de er utilfredse, stikket af. Lille pige, Anmai mus, taler abekattesprog, men er god ved hans dyr, selv om hun er fræk og snu. Kaptajnen inviteres til Schinkels bryllup, må derfor købe nyt tøj, vil ikke give skrædder en formue for det. Han ydmyges qua sit tøj, bortvises fra festen. En dag dukker Ann Barbara op, bliver hans husholderske, men hun gemmer sig når Schinkel kommer på besøg. Alene hjemme overfaldes hun en dag af ham, da kaptajnen kommer hjem, håner Schink el blot. Kaptajnen må konstant sælge ud af, hvad han har, lever i yderste fattigdom. Ann Barbara hævner sig på Schinkel, til eunuk. Hun straffes til slavearbejde, men på turen som fange lykkes det hende at stikke af. Finder kaptajnen igen. Bogen bygger på en række virkelige personer, dog ikke Ann Barbara og Anmai Mus, som pludselig forsvinder, da en ung gut forelsker sig i hende
“Bękart” Idy Jessen to powieść historyczna, której akcja osadzona jest w XVIII-wiecznej Danii. Jeśli lubicie takie historie, to dodatkowo nagradzana w Europie ekranizacja książki właśnie grana jest w kinach. W głównej roli zobaczyć można Madsa Mikkelsena, którego zresztą widać również na filmowej okładce książki.
Głównym bohaterem “Bękarta” jest kapitan Ludwig von Kahlen, weteran wojenny, który otrzymuje przydział ziemski na bezludnym wrzosowisku, gdzie postanawia osiąść i udowodnić, że jest to ziemia, którą da się uprawiać, mimo niesprzyjających warunków. Wkrótce dochodzi do sporu między nim a właścicielem ziemskim, a dodatkowo na wrzosowisko przybywa tajemnicza kobieta.
Historia ta napisana jest przez autorkę w niezwykle chłodny, wyważony sposób. Pasuje on znakomicie do klimatu powieści, której chłód i surowość wietrznych duńskich wrzosowisk wyzierają z każdej strony książki. Pod tym względem autorka jest zdecydowanie spójna z tematyką historii, a także z charakterystycznym dla literatury skandynawskiej sposobem pisania o emocjach bez emocji. Mimo że lubimy literaturę skandynawską, to pióro Idy Jessen nie przypadło nam szczególnie do gustu. Jej styl bywa dość nużący i momentami odrobinę chaotyczny. Sama historia ma cechy skandynawskiego, zimnego eposu, co z pewnością odpowie na zainteresowania i oczekiwania wielu z Was. Nas nie do końca porwały dzieje kapitana, a sama akcja powieści okazała się mniej obfitująca w ciekawe wydarzenia, niż się spodziewaliśmy. Z pewnością jednak książka trafia w gusta wielu czytelników, zwłaszcza tych, którzy powieści o tak surowym zabarwieniu.
Dramat, miłość, zło i zemsta, dążenie do celu i determinacja-brzmi ciekawie prawda ? Tak oczywiście też było ! Druga połowa XVIII w, a dokładniej 1754 rok, weteran-kapitan Ludwig von Kahlen opuszcza przytułek dla weteranów wojennych i zamieszkuje na bardzo trudnych ziemiach- wrzosowiskach Jutlandzkich. Dąży do tego, by udowodnić, iż te ziemie nadają się do uprawy. W oczach okolicznych mieszkańców jego działania są skazane na niepowodzenie. Oni, jak i właściciel Schinkel (który nie jest zadowolony z tego, iż kapitan jest na tych ziemiach) uważają, że wrzosowiska nie nadają na tego typu działania. Popada z nim w konflikt, a wśród społeczności jest obiektem drwin i plotek. Kapitan Ludwig jednak nie zwraca na to uwagi, dzięki upartości, jak i pomocy dąży do obranego celu. Pewnego dnia na wrzosowiskach pojawia się Ann Barbara.
Książka daje nam sporo emocji. Mamy tutaj silną kobietę, która twardo stąpa po ziemi i walczy z przeciwnościami losu oraz dąży do wyznaczonego sobie celu, a takie bohaterki uwielbiam. Powieść napisana jest świetnie i lekko. Przez książkę się płynie i nie chce się jej odłożyć, dopóki nie przeczyta się do końca. Dialogi są niewymuszone, naturalne. Ida Jessen stworzyła naprawdę piękny i świat, dobrze odwzorowała tamte czasy. Świetne opisy pozwoliły nam wejść do tego świata i dostrzec piękno, dzikość terenu czy demony ludzi tamtych czasów. Bohaterów mamy różnych. Tak jak wspomniałam wcześniej kobieta, która jest twarda, kapitan, który się nie poddaje czy sędzia, którego nie da się polubić. Polecam bardzo ! Jestem zadowolona z lektury.
Na podstawie książki powstał duński film z Madsem Mikkelsenem w roli głównej.
Mageløs roman. Så smukt skrevet, så grum en historie. "Duften af sommer er så stærk, den går som en vind gennem sindet med glæder og sorg og ensomhed, der ikke har ord for sig selv." Præcis sådan er historien fuld af de store følelser, dog på en uvant ydmyg og behersket måde, ligesom Kaptajnen, som historien handler om. Kaptajnen som sammen med Ann Barbera, der pludselig bare står der, nærmest ene mand brækker et stykke af heden op gennem umenneskeligt slid og viljestyrke. Vil mene, man kan blive et lidt bedre menneske af at læse denne roman, fordi man måske en tid vil huske på, at nogen andre mennesker end os, som lever så let og ubesværet i dag, banede vejen for os. Og Ida Jessen tager sig tiden til at folde dramaet ud. Det passer til indholdet. Gradvist bliver historien mere og mere grum og spændende, for der skal drages grænser og sættes skel og der er rå ondskab i magtmennesket, stupiditet i "systemet" og kærlighed, venskab og omsorg mellem mand og kvinde og barnet og husdyrene - selv i den strengeste fattigdom. Den udstrakte jyske hedes vildskab er den storslåede scene. 500 siders ren læselyst.
Finstämd och nyanserad 1700-tals roman! "Kaptenen och Ann Barbara" är en stillsam och lågmäld roman från de karga och blåsiga hedarna i 1700-talets Jylland. Den tyske kaptenen Ludwig von Kahlen kommer dit, fast besluten att övertyga kungen att hela ön är odlingsbar. Med hjälp av sin rang och envishet får han både material och arbetskraft till denna ödsliga del av heden och bygger sig ett hus. Det är ett ensamt liv, han är illa omtyckt och ingen vill bo eller jobba i huset. En dag kommer Ann Barbara gående över heden. Med sin energi och omtänksamhet och förmågan att glädjas över det lilla väcker hon en ny sorts känslor hos kaptenen och han kan inte värja sig mot henne, hur mycket han än vill.
Ida Jessen skriver lätt och elegant och det blir nästan lite poetiskt emellanåt. Intrigen är ganska tungsint och svårmodig, precis som Kapten von Kahlen och ska jag vara helt ärlig så upplever jag den även ganska händelselös emellanåt. Språket är som sagt vackert men det kommer en del meningar och ord som är på tyska och danska vilket stör mitt läsflow.
Det lykkedes i tredje forsøg. Så blev jeg draget ind i et godt beskrevet og levende univers, så bogen blev svær at lægge væk. Flot karaktertegning, originale replikker og et interessant indblik i opdyrkningen af heden. Det giver associationer til, hvordan landbefolkingen i mange udviklingslande må kæmpe med naturkatastrofer, græshoppesværme og klimaplager.
Universet og persontegningen minder sine steder om Marilynne Robinsons. (Uden sammenligning i øvrigt: Ida Jessen har oversat flere af MRs bøger.)
Jeg er vild med Ida Jessens tidligere bøger og omhyggelige måde at skrive på, men denne gang skulle jeg altså låne bogen flere gange fra biblioteket, og jeg læste den kun, fordi vi har den på i min læsegruppe.
Af en eller anden grund frastødes jeg af titlen, måske fordi navnet Ann Barbara for mig klinger eksklusivt og fremmed i en fortælling fra en tid, hvor jeg forventer, at kvinder hed Maren, Nielsdatter osv.? Jeg har ikke andre titelforslag, den var bare en hindring for mig i forhold til at komme i gang med bogen.
Hvem finder på at slå sig med på den nordjyske golde hede for at forsøge at opdyrke den? Det gør kaptajnen, sendt fra Tyskland med opdrag fra den danske konge. Men heden lader sig ikke bare opdyrke og landskabet er barskt og ingenting lykkes. Ind af døren kommer Ann-Barbara og fylder hurtigt en plads ud på det særprægede sted. Kaptajnen indtager en plads i det nordjyske samfund på en gang respekteret, men også et irritationsmoment.
Ida Jessen har skrevet en ekstremt læsværdig dansk western fra den jyske hede. Sproget er næsten HC Andersensk i sit udtryk og den lidt hårde kontante tone, bidrager til opfattelsen af det miljø, som karaktererne befinder sig i.
Det var virkelig en dejlig læseoplevelse og også én jeg kunne tænke mig at gentage på et senere tidspunkt. Ida Jessen er i det hele taget en forfatter, som man bør stifte bekendtskab med, hvis man interesserer sig for dansk litteratur.
Jeg havde ikke læst bogen, da jeg så filmen, men en meget læsende veninde fortalte mig, at det virkelig var en fejl! Og det havde hun ret i. Jeg siger i tankerne undskyld til Ida Jessen...
Ikke at det er en ordknap roman, for det er det sandelig ikke, men de fleste personer er meget ordknappe, og det formidler hun så fint. Romanen (og filmen) er delvist baseret på virkelige personer, men den interpersonelle handling har Jessen selv fundet på.
Når man ser filmen, kan man ikke lade være med at grine, når taterpigen Anmai Mus bander som en tyrk på sit sjove svenske. Men tag ikke fejl, det gør hun også i bogen.
De helt utroligt hårde livsvilkår for alle andre end samfundets top kan man næsten mærke fysisk, når det beskrives, hvordan det at ligge i en alkove på et leje af lyng med et tæppe over sig kan føles som den yderste luksus. Eller når det beskrives, hvilke ingredienser der går i suppen. Uf.
Lydbogen er exceptionelt godt indlæst af Jens Albinus.
En stille, men barsk og rørende læseoplevelse om opdyrkningen af den jyske hede i 1700-tallet. Kaptajn von Kahlen slår sig ned på heden og kæmper for at få afgrøder op af den sandede jord. Snart får han selskab af Ann Barbara og tatertøsen Anmai Mus, som både hjælper kaptajnen, giver ham modstand og gør huset til et hjem. Jeg elskede dynamikken imellem de tre personer. I periferien er rare Søren Thestrup, drukfældige men venlige Trappaud og den modbydelige Schinkel fra Hald. Mage til ondskabsfulde person skal man lede længe efter i dansk litteratur.
Jeg nød min tur tilbage til den jyske hede, og priser mig lykkelig for, at min havejord er langt bedre egnet til dyrkning af afgrøder.