Jeg håber, jeg har gjort en forskel er et nærværende portræt af Danmarks første kvindelige juraprofessor. Eva Smith er datter af tidligere justits- og indenrigsminister Hans Hækkerup, men allerede som ung besluttede hun sig for, at hun ville kendes som sig selv, og ikke som ministerdatter. Derfor tog hun navnet Smith, da hun blev gift første gang som 22-årig i Tel Aviv med amerikaneren Ranny Smith.
Alle kvinder i hendes slægt er døde i en tidlig alder af kræft. Derfor regnede Eva Smith heller ikke med, at hun ville blive særligt gammel. Men hun er her endnu, med sin mand Ole, sine seks egne børn, to delebørn og 20 børnebørn.
Som mangeårig formand for Det Kriminalpræventive Råd og Europarådets Kommission mod Racisme og Intolerance, ECRI, har hun utrætteligt kæmpet for, at vi i Danmark og Europa lever op til menneskerettighedernes bestemmelse om, at alle er født frie og lige og derfor skal sikres de samme rettigheder og muligheder.
Hun er stadig aktiv i medierne, når hun står fast på, at retssikkerhed handler om at beskytte den enkelte borger mod overgreb fra myndighederne og ikke – som mange politikere tror – om at beskytte folk mod dem, vi ikke bryder os om.
En meget velskrevet bog om en klog og stærk kvinde som har sine meningers mod og som påpeger nogle ting i vores samfund som giver meget stof til eftertanke - at noget sådant foregår i lille Danmark forstår man ikke !!!!
Det er jo to journalister, som opsøgte Eva og spurgte, om de måtte skrive en biografi om hende - og jeg har næsten lyst til at uddele to karakterer, nemlig én til journalisterne og selve skrivningen af bogen, og en anden til Eva og selve indholdet.
Journalisterne skriver om Eva på en lidt irriterende måde, som om hun er en fortryllet fe, hvor alt omkring hende er fantastisk. Det skal man lige bide i sig, og det bliver også lidt bedre gennem bogen. Det er sødt og hyggeligt, at der inddrages alle mulige af Evas minder, men nogle af eksemplerne fra hendes barndom er simpelthen for ligegyldige og random, og ifølge mig kan de ikke bruges til at vise noget ved hendes person, sådan som jeg i hvert fald får fornemmelsen af, at de skal.
Dog er det fedt at læse en bog om Eva Smith og alle hendes mega seje bedrifter, og det er også hyggeligt og underholdende at læse om de mere personlige omstændigheder ved hendes liv.