Hedeselskabet

by Malte Tellerup

Tobias, Viktoria og Andreas flytter fra storbyen til en af de tyndest befolkede egne af Danmark. Her istandsætter de et nedlagt husmandssted, skriver og maler, og eksperimenterer med nye måder at lede sammen med naturen på.

Hedeselskabet er en roman om de tre unge venners møde med det vestjyske landskabs barske livsvilkår og rå skønhed.

Genres: Contemporary, Fiction, LGBT

224 pages, Paperback

Published January 1, 2020

Reviews

[Nene La Beet · Rating 3 out of 5]

Vi læste den her bog i "min" nye bogklub, som jeg har kaldt "løse regler". (Jeg indkaldte til medlemskab i mit nyhedsbrev #serendipitet , og der var minsandten nogle, der godt gad.)

Vi var temmelig uenige (på en god måde) om Hedeselskabet, sådan ca. 50-50. Jeg hørte til dem, der ikke var særlig begejstret. Det er slet ikke en dårlig bog, jeg blev bare slet ikke tændt af den. Der er mange tilløb til meget fint sprog – "det er ligesom at læne panden ind i en våd tørresnot, så dråberne pirrer huden" – men jeg synes ikke, den holder standarden. Og så har jeg simpelthen svært ved at engagere mig i karaktererne; de vedbliver med at være fremmede og underligt uvedkommende for mig.

Den handler om tre københavnere, der flytter til et øde og forfaldent husmandssted et meget øde sted i Jylland, hvor de skal fokusere på deres kunst. Det går ikke så godt med det, og det går heller ikke vanvittig godt med deres frie forhold. Jeg finder de forskellige lokale karakterer mere afstumpede, end jeg ville have ventet, selvom jeg godt ved, at de fleste ikke sidder og læser højt af Pelle Erobreren bag røvballegardinerne.

Jeg ville nok bare gerne have haft noget mere handling – og noget mere litteratur...

[Mathias · Rating 3 out of 5]

I 66 små kapitler skriver Malte Tellerup om tre håbefulde, kunstnere - Viktoria, Andreas og vores hovedperson Tobias - som vælger storbyen fra og landet til. Pengene er små, men ambitionerne er store for det lille husmandssted, de har købt nær Holstebro. De bliver hurtigt dem, man snakker om på egnen, men de bliver ligeså hurtigt og varmt taget imod vestjysk manér. De er til fællesspisning i samlingshuset, og kører hjem ad spritruten. Men den barske natur er ikke deres ven, og misforståelser og desperation skaber splid og konflikter i det forholdet imellem dem.

Hvis man er til Thomas Korsgaard, vil man helt sikkert også finde Hedeselskabet god. Der er en del humor i persongalleriet og i den vestjyske dialekt og ageren. Der var passager, som jeg oprigtig talt var vilde med og sproget fejler heller ikke noget. Men jeg syntes også, det var en lidt for opbremsende fortælling med mange sidespor i sidste halvdel, og personerne voksede ikke nok på mig. Det samlede indtryk får mig derfor til at lande på tre stjerner.

[Tine · Rating 5 out of 5]

Dejlig forfriskende fin bittersød roman om ungdommeligt gåpåmod og drømmen om livet på landet i pagt med naturen. Meget velfortalt og velkomponeret.

[Camilla · Rating 1 out of 5]

Jeg ved ikke helt hvad jeg synes

[Josefine · Rating 3 out of 5]

3.5 stars

[Simon Pii · Rating 5 out of 5]

wow blev helt opslugt af bogen. har aldrig læst en hel bog på en dag før?!? wtf lol
har læst flere af maltes bøger, men den her er i min optik den bedste!! meget stemningsfuld og så kan man ikke undgå at have lidt medfølelse for tobias. virkelig levende og velskrevet roman

[Kurt Thybo · Rating 4 out of 5]

Malte Tellerup: Hedeselskabet er en glimrende fortælling derudefra, hvor himlen er uendelig høj, landskabet fladt, vinden rusker og sandet fyger. Herude på en nedlagt forsømt gård prøver tre unge fra byen at få en tilværelse sammen op at stå. Victoria har fået arbejde deltid på Talentfabrikken inde i Holstebro, Andreas maler og Tobias fortæller og kalder sig forfatter ligesom Victoria. Tobias og Victoria er en slags kærester. Alle tre møder de lokale med åbent sind og møder også nysgerrighed og velvilje. En sommer går det godt med fester og besøg af venner, men da stormene, mørket og regnen overtager knækker sammenholdet og Tobias er alene tilbage. Hedeselskabet er virkelig en dejlig fortælling om unges søgen efter mening ude i en form for ingenmandsland. Helt derude, hvor gårdene ligger forladte og hvor ingen ved, hvem der ejer, de marker, der dyrkes afgrøder på. Hermed den varmeste anbefaling.

[Lars B. · Rating 3 out of 5]

Letlæst fortælling om mødet mellem bybohemer og Udkantsdanmark. Jeg-fortælleren er både seksuelt og eksistentielt uafklaret, men læner sig ind i livet ude, hvor kragerne er vendt og hvor himlen er høj. De lokale skildres med autenticitet og naturskildringen er prunkløst præcis. En lille roman, som ikke helt løfter sig, men dog byder på gode momenter.

[Annegrethe Skov · Rating 4 out of 5]

Jeg har taget en lille tur med Malte Tellerup. Jeg synes, han skriver sympatiskt og ofte morsomt. Sådan lidt underspillet og bedaget samtidig med at det er maje moderne med Grindr og sådan. I den forbindelse (Grindr) udtaler hovedpersonen fx "Jeg magter på ingen måde Aarhus". Og det er der vel andre end mig, der synes lyder sjovt. Også selvom man elsker Aarhus.

Andre gange lyder det helt musikalskt: "Det føles som at have tre muligheder: at flygte, at gå i hi eller gå i hundene". 

Hovedpersonen kan også være ligesom den kaffe, han sidder og kigger ned i. Fortyndet og bitter. Sjovt.

Eller han kan have det sådan ligesom "et sæt rygerlunger, der er splattet ud på et obduktionsbord". Dér ser det rimelig sort ud, må man forstå :-)

Det bedagede, i positiv forstand? Jamen det er sådan noget med at Tellerup rammer en tone, som er meget ægte. Sådan lidt som folk taler ude omkring. Folk går i Bilka og mødes "oppe ved put and taken".  Får børnene passet, når der er Black Friday. Og når der er fest, afbrydes musikken af The Voice-speak med reklamer for rustbehandling. Der er i det hele taget en del skrothandlere, overalls, cerutter, lastbiler og klassisk rå maskulinitet på spil i lokalmiljøet samtidig med at der også er plads til et lille overraskende homomiljø. 

Vendinger som "Den var HENAD halv ni, inden solen stod op" er et eksempel på det jeg kalder "bedaget" i mangel af bedre. Klokken er ikke bare næsten halv ni. 

Et andet eksempel på det "bedagede" er et sted, hvor der beskrives et godt hus, for der var et skur med "plads til alle hans SAGER". Det almindeligste ville nok være at sige, at der var plads til hans TING. Men det andet virker bare rigtigt, når det nu foregår i Vestjylland.

Jeg er ret vild med at bogen har Vestjylland / Vemb som kulisse for en woke biseksuel ung storbyforfatters søgen efter identitet og retning. Der er gode beskrivelser af naturen og ikke mindst kulturen derude. Starten af kapitel 51 er et eksempel: Det afsnit der begynder med "Jeg kører til Vemb for at købe et franskbrød. Morgentrafikken larmer af arbejde, der er en insisterende vågenhed i alle bilerne, og indimellem drøner tunge lastbiler læssede med svin forbi..." etc. Og også det efterfølgende afsnit er eksemplarisk. Ja faktisk er hele det lille kapitel et, der er godt at tale om og tage udgangspunkt i. Der er både er naturbeskrivelser, følelsesliv ("Hvad er savn"), miljøbeskrivelser (vejen, asfaltarbejdet, lastbilerne) og koder omkring kommunikation via sms og brug af emojis (hvad betyder en delfin-emoji i øvrigt?)

Mere Vestjylland: "Awden" står der et sted. Det betyder "god aften" - og det håber jeg de yngre læsere forstår :-)

Og endnu mere Vestjylland / et lille samfund: Der er beskrivelser af hvordan man tager imod nye beboere i området. Nye venskaber opstår hurtigt, og man inviteres med til fødselsdage og sammenkomster. Man hører ting om hinanden. Meget skønt. Mon der kommer en stigning af folk der søger mod de små samfund efter bogen?

Jeg har mest lyttet til romanen, men også læst almindeligt. Lydbogen er virkelig godt læst op af skuespilleren Ari Alexander Andersen. For mig rammer han tonen i romanen perfekt. Der er lige et sted, hvor han laver klassikeren og kommer til at udtale ligge som lægge, men det er nok billigt sluppet. Og så er der et sted, hvor han kommer til at udtale "eksaminer" lidt sjovt flere gange. EksaMINer i stedet for ekSAminer. Well, det har redaktøren lige overhørt.

Apropos hvor god oplæseren er... Jeg prøvede at lytte til Malte Tellerups "Markløs", men den læste han selv op - og det var slet ikke lige så godt som at lytte til professionelle Ari Alexander, så det droppede jeg. Jeg vil dog læse den som fysisk bog.

Først vil jeg dog kaste mig over "Mestrene".

[Rikard Jensen · Rating 4 out of 5]

Malte Tellerup fanger essensen af livet i Vestjylland med præcise skildringer af fællesskab, kultur og mennesketyper.

Historien balancerer smukt mellem ungdommens drømme og den barske virkelighed i et samfund præget af traditioner. Vestjyllands natur og kultur står stærkt i en fortælling, der både hylder og udfordrer den lokale identitet. Om ikke andet selvom, der er mennesketyper -her primært de unge københavnere- der er langt fra ens egen og derfor er svære at forstå.

Sproget er læsevenligt og tempoet flydende, hvilket gør bogen til en fornøjelse at læse. Klar anbefaling herfra.

[Henrik Mathies Hellemose · Rating 2 out of 5]

Kedelig bog om nogle københavnere der flytter til heden på Vestjylland og langsomt bliver mere nedtrykte over de få muligheder der er derude, og at de ikke får selvrealiseret sig som den drøm de havde om at flytte på landet. I starten var det fedt, men alle er ligesom lidt økonomisk beklemt. Plottet bevæger sig tilfældigt og kommer aldrig i omdrejninger. Naturbeskrivelserne er fine og poetiske og der er stadig lidt vibes over bogen, så den får to stjerner.

[Anette · Rating 4 out of 5]

En fin fortælling om tre københavnere, der flytter langt ud på landet i Vestjylland.
Bogen skildrer fint mødet mellem tilflytterne, og naboer og andre i landsbyen.
Samtidig handler bogen ligeså meget om hovedpersonen Tobias’ personlige udvikling og ønsker for fremtiden.
Meget fin lille bog.

[Lida Wengel]

Fortælling fra det yderste Udkantsdanmark. Om håb og forventninger. Kommer ikke under huden på mig, men god lille historie

[Klaus Mors · Rating 4 out of 5]

Den får en lille 4’er.

[Mikkel Skov · Rating 3 out of 5]

3,5 stjerner.

[Thomas Damholt · Rating 4 out of 5]

Malte Tellerup: Hedeselskabet
I starten af Hedeselskabet af Malte Tellerup, leder en jeg-fortæller sammen med sin kæreste og gode ven efter en gård at bo på i det alleryderste og mest øde af Vestjylland.
Det lykkes endelig, da de møder den lokale bonde Mads og lejer en let forfalden gård, hvor der blandt andet står vand i kælderen, som man lige skal holde øje med ikke stiger for meget.
I mødet med den stoute vestjyde i det barske og forrevne landskab er tonen sat til en roman, der vil undersøge mødet mellem unge, kunstneriske københavnere og tavse, handlekraftige og måske mentalt mere primitive landboere i Vestjylland. Således forløber to tredjedele af romanen med svalende, flotte beskrivelser af naturen og møder med de lokale og små konflikter mellem dem og kærlighedskonflikter mellem de tre unge og andre venner, som besøger dem.
Det er en langsom, sansende fortælling hele vejen igennem, hvor naturens skønhed og voldsomhed sætter tonen for til slut i den sidste ca. tredjedel at accelere, og flytte fortællingen et overraskende og personligt eksplosivt sted hen.
Hvorhen vil jeg selvfølgelig ikke afsløre, men jeg synes du skal læse den, hvis du godt kan lide fx Meter i sekundet af Stine Pilgaard, men måske også godt i forhold til den kan kapere lidt mindre humor og mere desperation.

[Lotte M. · Rating 4 out of 5]

Genkendelig provinsbeskrivelse, man føler ensomheden og tomheden i de mørke måneder.
Rigtig godt, beskrivende sprog. Var imponeret over replikkerne, som virkede naturlige og var med til at skabe tydelig personbeskrivelser.

Læste bogen lige efter “Kun til navlen” af Linea Maja Ernst, og kunne ikke lade være at holde dem op mod hinanden pga temaet om drømmen om “noget andet”. Her kommer man tættere på, hvad der så sker når man prøver det af. Og hvad der sker når sommeren klinger af.

[Caroline Stadsbjerg · Rating 5 out of 5]

Om livet i en lille by på landet, om at leve tættere på naturen på godt og ondt, om at høre til og ikke at høre til, om fællesskab, kunst, at skabe og at være anderledes. Forstod ikke meningen med kapitlerne fra Phuengs synspunkt, dem kunne jeg sagtens have undværet, men ellers var jeg meget, meget glad for den.