Nasrin er vant til at være alene, især efter morens død.
Da en gruppe teenagere dukker op og fortæller hende, at de kan rejse i tiden, afviser hun dem først. Men én af dem er ham, som reddede hendes liv for syv år siden. Bortset fra at han er blind. Så det kan ikke være ham. Eller hvad?
Det går op for Nasrin, at de svar, hun søger, måske findes i den fortid, hun vil gøre alt for at glemme.
URSIDERNE er tredje bind i serien SPEKTRUM, hvor venskab, kærlighed og skæbnesvangre valg bindes sammen på tværs af tid.
Jeg var tæt på dehydrering, da jeg vendte den sidste side i Ursiderne. Der løb seriøst meget vand ud af mine øjne. Hvordan kan hver bog toppe hinanden i denne serie? Jeg var allerede forelsket og dybt investeret efter første bog, så hvordan skal det ikke ende, når Nanna engang har skrevet alle ni bøger? Ursiderne var den mest personlige læseoplevelse indtil nu. Mit hjerte blev revet itu og kun delvist lappet sammen mange gange. Men det var det hele værd, for Nasrin bidrager med SÅ. MEGET. GODT til vores tidsrejsegruppe. Det er umuligt at forestille sig gruppen uden hende nu. Traditionen tro får i et digt af Ursiderne her: 🌈 Ursiderne er Nasrins bog, men vi anede ikke hvem hun var For hun dukkede pludselig op, med sin sure kat og sin fraværende far Vi fik hurtigt kendskab til hendes smertende indre mørke Skæbnens veje og en flodbølge tvang et alt for ungt liv til at sørge - I lang tid var Nasrin og hendes indre dæmoner et mysterie Men vi blev lukket ind, og jeg græd som pisket over hendes historie Hun blev voksen for tidligt, og tillod sig aldrig trygheden at betræde Mørket er opslugende hos hende, men lyset er også til stede - Det var som om, vi havde endnu mere på spil denne gang Egne agendaer, krydsende skæbner og en blodig hospitalsgang Et par dobbeltgængere og en usynlig elevator var giga mindfucks Og hvad med 1994, støv, Iris og hendes medicinalfusk? - Ursiderne har for mig skabt et helt nyt litterært niveau For trods plottwists og smertelige dilemmaer giver bøgerne mig ro Jeg indrømmer, at for vores tidsrejsevenner mit hjerte nu brænder Dermed har jeg trygt lagt mit bog-elskende hjerte i Nannas hænder 🌈 Tak til @nannafoss for at have skrevet en sci-fi serie, der ikke bare er medrivende, nytænkende og hæsblæsende, men også lærer mig om livet, egne følelser og andre mennesker. Jeg er taknemmelig for, at bøger kan gøre det som Spektrum gør ✨
I morgen begynder vi på den sidste bog i #SpektrumReadalong sammen med @hellolasse. Kvadrantiderne. Jeg er rædselsslagen og jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at finde ud af hvem Noah er under hans emo-skjold. Men jeg er lidt bange for at finde ud af hvorfor folk puttede ham i fryseren sidste år 😳 - Anmeldereksemplar
Jeg blev ikke lige så knyttet til Nasrin som karakter, som jeg blev med Emilie og især Pi. Men jeg er stadig blæst fuldstændig bagover med hele tidsrejsedelen. Og nu har jeg endelig(!) fattet hvilken rækkefølge de kommende bøger udkommer i :D
Det her var virkelig en fed oplevelse. Jeg er stadig ved at lære det der med lydbøger, men hold nu kæft den her var godt fortalt. Og med gode lydeffekter for at illustrere de sorte sider i bogen. Oplæseren virkede virkelig til at forstå hvem Nasrin er, hvordan hun snakker og tænker. Hun overbeviste mig i hvert fald om det mens jeg lyttede.
Det er måske forudsigeligt at jeg kan lide denne her bog, for jeg har kunnet lide de øvrige i serien. Ursiderne er 3. bog i en serie på 9 og er på sin vis blot en del i et større plotmæssigt puslespil, der vitterligt rækker på tværs af årtier og kontinenter. Alligevel er den i sig selv, noget helt særligt. De tidligere bøger har været fængende, velfortalte og haft glimrende karaktertegninger - det har Ursiderne også. Hvad den ydermere har er en sorgfortælling, som gav mig ondt i maven af mange omgange under læsningen. Ondt i maven fordi der er meget der er sandt i de betragtninger hovedpersonen har omkring sorg, i hvert fald meget jeg kunne spejle mig selv i. Disse genkendelige og stærke betragtninger, krydret med et ægte og grundigt stykke arbejde, der er gjort for at portrættere virkelig, afgrundsdyb smerte, blandt andet ved hjælp af nogle opsætningsmæssige tricks i bogens forløb, gør bogen til en fældende læseoplevelse.
Dette element synes jeg løfter bogen og viser noget af det sci-fi og genrefiktion i det hele taget kan, nemlig at tage nogle almengyldige temaer og gennem plot, som ikke kan finde sted i den virkelige verden, gøre dem nærværende, ved at gøre dem konkrete. At stille sin hovedkarakter overfor, alene den teoretiske, mulighed for at kunne redde den hun har mistet, er en tonstung præmis for en bog der hører til en genre, som nogle måske ville affeje som ramasjang. Derudover er jeg stadig vild med persongalleriet, selv dem jeg troede jeg ikke brød mig om, finder jeg mig selv dybt optaget af, fordi den store mængde figurer, én for én vendes og gøres til mennesker, der føles virkelige.
Kære Nanna Foss, tak for at have ladet mig mærke savn på ny, til en jeg har mistet, og for at have mindet mig om at sorg ikke har en udløbsdato - og at det er okay. Det er ikke nogen behagelig følelse, snarere smertelig, men den er vigtig, fordi dem vi har mistet lever hos os i vores savn. Derfor føles det altid så rigtigt, når man har haft ondt i sjælen, på deres bekostning. Spektrum-serien har ikke toppet endnu, der er et spændende fortløbende plot, som jeg glæder mig til at komme videre i, men denne tredje bog, føles som enkeltstående oplevelse, som noget helt særligt. Den gjorde ondt på mig at læse, men på den helt rigtige måde. Den måde der gør fiktion væsentlig. Så tak for det.
Tredje læsning, januar 2025: Jeg bliver ærligt mere og mere glad for Ursiderne. Den vokser virkelig på mig. Den er hård, men den er også helt vidunderlig 🖤
Anden læsning, januar 2023: Av av av av. Den er så hård altså
Det bliver værre og værre. På den gode måde altså. Hvis Kvadrantiderne slutter lige så fucked up, så ved jeg ikke, hvad jeg gør. Jeg er et stort spørgsmålstegn, men jeg elsker alt ved det.
Av mit hjerte, jeg troede ikke din historie var så hård. Jeg husker den mere forvirrende end at det gjort ondt.
Jeg har en bedre forståelse på hvem du er, hvad du kommer med. Jeg kommer nok aldrig til forstå 100% men jeg forstår dig til den grad du nu har valgt at åben dig op for os.
Wow. Bare wow! Jeg var egentlig i tvivl om hvorvidt jeg ville synes om at denne bog var fra en endnu ukendt karakters perspektiv, men jeg endte faktisk med at være fanget nærmest fra første sætning. Det var lidt den følelse af at et ny person bliver introduceret til ens vennegruppe og man er lidt skeptisk i forhold til om det vil ødelægge dynamikken, men man ender så med at finde ud af, at personen falder ind, som om den altid har været en del af gruppen.
Nasrin er temmelig cool og hele bogen bærer præg af hendes væsen. Hendes historie fænger og man har hele vejen gennem bogen en følelse af, at det er en rigtig person der fortæller. Faktisk er det noget af det som imponerer mig allermest ved disse bøger. Det er en og samme historie, som er skrevet fra forskellige personers synsvinkel, men på trods af dette er det en fuldkommen sammenhængende historie, som bærer tydeligt præg af at være fortalt af vidt forskellige personligheder. Det er bare så utroligt velskrevet og karaktererne kommer nærmest til live.
Historien er medrivende og man kan nærmest ikke stoppe med at læse den, når man først er gået igang. Faktisk var det svært ikke at fortsætte til den næste bog lige med det samme (men ærlig talt, så burde jeg slet ikke have læst denne færdig her til aften, men jeg kunne ikke lade være). Jeg er helt vild med de virkemidler, som tages i brug i denne bog. Jeg synes de fungere upåklageligt og er med til at understøtte Nasrins følelser.
Jeg er lidt besat af de her bøger, som er helt fortræffelige fortællinger, som fremstår meget virkelige trods de overnaturlige elementer. Jeg bliver draget af historien og karakterne, og jeg er vild med hvordan de bare er noget helt andet end det man forventer. Så mange, varme anbefalinger herfra. Så er det bare tid til at lære Noah lidt bedre at kende imorgen.
Jeg føler virkelig ikke, at jeg har givet den her bog nok credit før. WOW!
Jeg tænker, at jeg befandt mig i en situation i mit liv, sidst jeg læste denne, hvor jeg på en måde blev nødt til at distancere mig selv fra handlingen, for at kunne håndtere at læse den (det lyder voldsomt, men det var nu engang, sådan det var) Derfor var det, at læse den her, som at læse den fra ny. Jeg havde lidt styr på handlingen og selvfølgelig på karaktererne, men der er SÅ mange detaljer, jeg ikke kunne huske. Jeg føler også, at jeg nu er på et punkt i mit liv, hvor jeg virkelig sætter pris på Nasrin. Hun er virkelig en helt igennem fantastisk karakter!
Den her er også helt fantastisk at høre som lydbog. Lydeffekterne er bare *chefs kiss* fantastiske - og jeg tog mange gange mig selv i at småhyperventilere, når "scenerne" kom (vær opmærksom på, hvis du hører den på lydbog, at dele af bogens midte er blevet sat ind i efter slutningen ved en fejl, så hvis du føler, du har hørt det før, er det ikke et sejt plottwist, men blot en fejl :D )
Absolut helt igennem formidabel bog! og nok også min nye yndlings Spektrum bog (for hvis jeg synes, jeg tudede meget til Geminiderne, var det da ingenting i sammenligning med det nervevrag, jeg blev efterladt som, da den her bog var færdig med mig :O )
2025: endnu engang føler jeg, at jeg ikke har givet Ursiderne nok credit ahaha - jeg tænker tit på den som min mindst-yndlings, men tror egentlig mest det er den bog, jeg har det med at fortrænge mest, fordi den på mange måder er traumatisk - men SÅÅÅÅÅÅ god omg. Nasrin er så kompleks og plottet udfolder sig sygt meget her!
Oktober 2019: gav bogen 5 stjerner denne gang, var på en eller anden måde bare mere opslugt, mere investeret i historien og jeg følte jeg forstod Nasrin bedre og jeg nød de mange nye sider af de andre seks karakterer.
Slutningen fik mig endnu en gang!
Poster et spoilerfyldt indlæg senere i dag, som start på en forhåbentlig god snak om bogen, Nasrin og seriens mange mysterier og lignende. Når jeg har fået mine nye briller!
September 2017: Anmeldereksemplar fra forlaget. Anmeldt på bloggen Bookish Love Affair.
Der er ingen tvivl om at Ursiderne (tredje del af Spektrum-serien) af Nanna Foss har været én af de mest ventede og hypede udgivelser i 2017. Jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har været edderspændt på at læse videre af den meget gennemførte og velskrevede serie.
Da jeg modtog pakken med bogen, så flåede jeg papiret op, droppede planer og begyndte straks læsningen. Jeg var hooked fra start og det er tydeligt, at denne bog er utrolig gennemarbejdet og der er tænkt over hver detalje – lige helt fra enkle ord, til dialoger og til de grafiske elementer, som viser sig i sorte sider i løbet af bogen. Jeg læste hurtigt bogen og var helt stum efterfølgende. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle forholde mig til det hele og hvad jeg skulle sige, hvis folk spurgte mig om min læseoplevelse. De få ord, som jeg fik skrevet på instagram var: Fængende. Chokerende. Hjerteskærende. Smuk. Rørende. Fantastisk.
Efter at have haft lidt tid til at ’sluge’ oplevelsen, så kan jeg forhåbentlig gøre mig lidt mere klar og formulere hvorfor den var så god (for det var den!)
Og først og fremmest, så må jeg sige, at jeg ikke blev skuffet. Tværtimod, men mere om det senere. Vi følger stadig de forskellige karakterer, som opdager mere og mere om deres evner, deres tidsrejser og hvordan trådene pludselig flettes sammen. Der er meget at tage stilling til, både i fortiden, nutiden og fremtiden. Der er mange spørgsmål, som man som læser, venter at få svar på, men det er tydeligt, at der gemmer sig meget i de kommende bøger. Nanna Foss holder kortene tæt ind til kroppen og vi kan bare følge med, men man føler sig sikker som læser i forfatterens univers, så det er svært ikke at blive revet med allerede fra start – særligt i denne tredje bog i serien.
Nasrin introduceres som en forholdsvis ny karakter og hun er sin helt egen. Hun er pessimistisk, holder afstand til dem hun møder og hun er tynget af sorgen over at have mistet sin mor. Selvom hun ikke ligefrem er et glansbillede af en karakter, så er hun min favorit indtil videre. Hun rummer så meget mere end hvad hun ytrer eller opfører sig sammen med de andre karakterer. Der gemmer sig en dybde i hende, som gør det utrolig sårbart, nært og man kravler ind under huden på hende. Som om hun får det bedste og det værste frem i én på samme tid. Nasrin er en modig karakter, som mange vil kunne identificere sig med. Hun formår at vise vrede, sorg og reflekterer over alle de følelser, som flyder rundt indeni hende.
Nasrin fungerer godt med de andre karakterer i bogen og det er spændende at se, hvordan de finder ind til hende, har konflikter og skændes, men dog alligevel støtter hinanden. De kan ikke slippe hinanden, for de står i denne situation sammen. Det var desuden dejligt at få et gensyn med alle karaktererne og jeg synes, at de bliver mere unikke for hver bog vi kommer i serien. Karakterer jeg ikke før holdt af, bringer nu et smil på læben, og ingen karakter kunne mangle fra dette mysterium af et plot.
Ursiderne er ikke bare en roman med sci-fi-elementer, tidsrejse og mystik. Den adskiller sig fra andre romaner, da den viser en utrolig dybde: En sjæl. Den viser de store følelser, både dem, der kan gøre dig blød i knæene, dem der kan give dig en klump i halsen, dem der ryster dig i din grundvold og dem, som gør dine øjne blanke. Det var i hvert fald, hvad der skete for mig, da jeg læste denne roman.
Nanna Foss viser med Ursiderne, at hun har en sans for detaljerne, alt er gennemtænkt, detaljeret og 100 % gennemført. Det er tydeligt at forfatteren har udviklet sig siden første roman og jeg kan kun vente spændt på næste udgivelse.
Jeg er rørt, rystet i min grundvold og fuldstændig blæst bagover grundet denne bog. Ursiderne er et mesterværk! De 5 stjerner fortjener du i den grad, kære Nanna:
1 stjerne for en knytnæve i maven over at mærke Nasrins sorg,
1 stjerne for fantastisk og detaljeret sprog,
1 stjerne for at indfange følelsen af afmagt, sorg og savn,
1 stjerne for at give læseren mulighed for at blive suget ind i et univers,
Og 1 sidste stjerne for at rumme så mange følelser i en enkel udgivelse.
ℍ𝕒𝕟𝕕𝕝𝕚𝕟𝕘 Spektrum-serien handler om en gruppe tidsrejsende teenagere. Hver roman følger en af karaktererne, og 3’eren følger Nasrin, der bliver introduceret i slutningen af 2’eren. Efter moderens død lever Nasrin meget alene: hun har ingen venner og hendes far begraver sig i arbejde for at dulme sorgen. Men så bliver Nasrin involveret med de andre tidsrejsende og hele hendes verden eksploderer.
𝕊𝕧𝕒𝕘𝕙𝕖𝕕𝕖𝕣 Forvirrende (men det synes jeg altid tidsrejsehistorier er)
𝕄𝕚𝕟 𝕧𝕦𝕣𝕕𝕖𝕣𝕚𝕟𝕘 Jeg er helt vild med den her serie! Den er så gribende og spændende - og jeg ELSKER karaktererne! Jeg har læst mange anmeldere, der siger, at de ikke knyttede sig så meget til Nasrin som de gjorde til de andre i serien. Jeg personligt er mega Nasrin-fan. Hendes sorg og ensomhed rørte mig, og jeg var betaget af hendes fandenivoldskhed. Og hun er bedårende unik. Seriøst, hvor mange punkeragtige piger af indisk afstamning findes der med som hækler blæksprutter? 4??? • Til gengæld syntes jeg ikke, at tidsrejseaspektet var ligeså interessant og spændende som i de to første bøger. Dvs. stadig spændende, men ikke OMG må blive oppe hele natten og læse-spændende. Og det hænger måske sammen med, at det er næsten et år siden jeg læste de to første bøger. • Og alligevel kunne jeg lide 1’eren, 2’eren (og 4’eren som jeg er i gang med nu) en lille bitte brøkdel bedre end 3’eren. Måske fordi 3’eren handler mere om Nasrin og mindre om gruppen og dynamikken imellem dem.
Min anden læsning af Ursiderne, og denne gang ramte Nasrin mig bare på et helt andet plan end første gang. Hendes vrede, hendes sorg, hendes mørke, og hendes længsel efter at blive holdt af og set. Jeg kommer til at mangle stjerner at give til resten af serien, for 5 tror jeg ikke kan gøre det alene. Kan man give Mælkevejen?
**************************************************************************** Anmeldelse af førstegangslæsning i 2019:
Som altid med Nannas bøger, er det fuldstændig umuligt at lægge dem fra sig, når først man er begyndt. Ursiderne er ingen undtagelse, og jeg melder mig samtidig i koret der råber "WTF er det for en cliffhanger at slutte på?" Hvordan skal jeg ikke få psykiske mén af den slutning? Hvordan skal jeg kunne tage en ny bog op og læse den, uden at tænke på hvad der sker efter den slutning?
Jeg var ikke super vild med Nasrin, men synes det er fedt at Adriana kommer med mere karakter. Alban og Noah elsker jeg stadig mest, og de skuffer i den grad heller ikke i denne bog.
Jeg havde lidt svært ved at forstå hvad der skete, da det er langttid siden jeg har læst de forrige bøger. Men jeg synes bogen blev okay spændende og Nasrin er bare en rigtig god hovedperson.
Shit det her var en stærk bog og jeg græd rent faktisk, hvilket jeg aldrig gør af bøger! Lydbogen er fænomenal med lydeffekter og virkelig god stemmeføring
Dla mnie była widocznie słabsza, bo pojawiła się nowa postać będąca narratorem i do tej pory główni bohaterowie zeszli na drugi plan. Ale w końcu jest jakaś przydatna zdolność... No i sam poziom historii zachowany i dostaliśmy sporo odpowiedzi i poszlak. Po prostu historia z tego tomu mnie nie przekonała, stąd zaledwie 6/10.
Denne anmeldelse blev udgivet på min blog i september 2017.
Okay, lad os bare få det ad vejen med det samme. Det her indlæg kommer til at indeholde en mængde fangirling. For hvis der er en bog, jeg har glædet mig til rigtig, rigtig længe, så er det Ursiderne. Den tredje bog i Spektrum-serien introducerer os ikke bare for en ny hovedperson, men for en helt ny karakter. Nasrin er en pige, der på ingen måde lader andre bestemme, hvad hun skal gøre. Hun er helt sin egen person, mærket af en virkelig traumatisk oplevelse, da hun var yngre og som har efterladt hende med en følelse af tomhed. Hun bliver introduceret for de velkendte ansigter fra Spektrum igennem et tilfældigt møde, eller måske ikke så tilfældigt igen? Og meget snart er hun også en af de tidsrejsende teenagere med lysende hænder – i blå, må jeg godt blære mig lidt med at jeg lige som mange andre havde regnet det ud i forbindelse med afsløringen af hovedpersonens identitet? Og dermed er hun en del af et fællesskab på en helt anden måde, end hun er vant til og måske også har lyt til. Til at begynde med er Nasrin nemlig ikke specielt glad for nogen af de andre karakterer og vil i hvert fald slet ikke have noget med deres mission at gøre. Hun har sin egen mission og stædig og uafhængig som hun er, tager det noget tid før hun indser, at hun har brug for de andre, ligesom de har brug for hende.
Jeg er ret vild med det, Nanna Foss gør i denne her bog. Man kan mærke, at hun har udfordret sig selv, Nasrin er virkelig en karakter helt for sig selv og i en serie med så mange fortællere er det så vigtigt, at de ikke minder for meget om hinanden. Selv om ventetiden har været lang, har det helt bestemt været værd at vente på, for Nasrins historie er en med mange følelser, mange filosofiske tanker, mange nye spørgsmål, afsløringer, samt hemmeligheder og mysterier. Til at begynde med var det lidt sværere for mig at komme ind på livet af, hvem Nasrin var og set i bakspejlet er det genialt skrevet, at man også som læser får den følelse. For sådan er hun. Men ligesom jeg virkelig endte med at holde af Nasrin, så får man også lov til for alvor at opleve, hvordan hnedes venskab med dandre karakterer udfolder sig. En af måderne, hendes karakter træder frem på er igennem det grafiske, der er lidt anderledes end i de andre bøger. Egentlig plejer jeg at være ret vild med den slags, men det var ikke altid, at jeg følte, at det ramte rigtigt i denne her bog, desværre.
Jeg har ikke tænkt mig at sige alt for meget om selve plottet, for jeg vil ikke risikere at spoile hverken denne her bog eller de foregående, specielt fordi det her er en serie, jeg anbefaler til højre og venstre. Men jeg tør godt love, at man på intet tidspunkt keder sig. Spektrum er en karakter-drevet serie, og der bliver brugt meget tid og energi på at udfolde og udvikle karakterer, bog til bog og i løbet af en bog, men det sker hele tiden igennem et eller andet, der viser sig at være vigtigt. Der er fart på, når der bliver fulgt op på afsløringer fra de tidligere bøger eller når der bliver gjort opdagelser, der leder til nye spørgsmål og de lige knap 600 sider forsvinder mellem hænderne på en. Det gjorde de i hvert fald på mig. Hele tidsrejse-fænomenet bliver også lige genopfrisket for Nasrins skyld, og det at have en helt ny karakter opdage det gør, at man kan tage nogle andre vinkler på nogle af problemerne og det var ret spændende at se. Forvent en bog, der sender en masse følelser igennem kroppen på dig, for der er både sjove og sørgelige scener og som altid er slutningen lidt af en cliffhanger. Men jeg var vild med den og især det, der sker. Mere vil jeg ikke sige.
Hvis du er en af dem, der ikke er kommet i gang med at læse Spektrum-serien endnu, så kan jeg kun anbefale den. Selv glæder jeg mig selvfølgelig allerede til bind 4 (jeg tror også jeg ved, hvem der fortæller det og vedkommende har en lækker musiksmag!), men hvis der er en ting, jeg er sikker på, så er det, at den bliver værd at vente på. Og indtil da, er jeg ret sikker på, at jeg genlæser de første tre bøger, for jeg er faktisk meget vild med Emilie, Pi og nu også Nasrin.
[Anmeldereksemplar, - gave fra forlaget] Nasrin er en type, som kan være vanskelig at komme ind under huden på, - men når man først kommer tæt på hende, er det det hele værd, - hun har mere at byde på, end hvad førstehåndsindtrykket umiddelbart viser. Her i Ursiderne bliver vi præsenteret for en lidt anden udtryksform i løbet af bogen, som er en helt særlig repræsentation af Nasrins mentale tilstand, - og det er på én gang uhyre veludført og skræmmende læsning. For med disse visuelle udtryk får vi som læsere et helt andet indblik i, hvordan Nasrin har det, og hvorfor hun reagerer som hun gør, end hvad vi havde fået på andre måder. Og selvom jeg har læst bogen før, kom det alligevel bag på mig hvor virkningsfuldt det er, og hvor stærkt det kan påvirke læseren. Man kan ikke undgå at blive revet med og føle en del af den smerte, som Nasrin selv brænder inde med meget af tiden. Genlæsningen af Spektrum-serien påvirker mig, som jeg ikke før har oplevet at en genlæsning af en serie gør, - for hvor det ofte handler om nostalgi, handler det denne gang også om at finde mange spor og ledetråde, som skal bruges senere i serien, - enten i det, som allerede er udgivet, eller det, som kommer. Og det er imponerende hvor meget mere, man kan samle op og få med her anden gang, som jeg i hvert fald selv missede første gang.
3. læsning Godt at man har Kvandrantiderne til at begynde på i morgen, og ikke skal vente på den I TO ÅR. Vi taler ikke om, hvad der sker, når vi også er færdig med Kvandrantiderne.
Jeg tror, at Nasrins historie rørte mig endnu mere denne gang, end de andre gange jeg har læst den. Måske fordi jeg kunne fokusere mere på hendes historie end på alle mysterierne?
2. læsning Der er lidt lang tid til Bogforum 2019 nu!
Wauw! Nanna brillerer igen! Nasrin er en spændende karakter og historien er dybt spændende hele vejen igennem! Jeg elsker at de små almindelige ting og minder vi har, bliver gengivet i en fortælling, så man virkelig føler man er der! Wauw! Og slutningen... har hørt mange brokke sig, men helt ærligt Nanna! Hvor kan du gøre det mod os?!!! ❤️ En fantastisk bog og serien bliver bare bedre og bedre